ANN | nå et Å

tg iQ 3

1 3

FR

» ” ) | OR Midi, D 4 VU p ROG : 3 X i SLV

ee

k Å %

KE 1 gå ”

i Å y k N G | Me p ( / N > Å EN ' k, | i i j pe n ' k Å på | , , Pa k ; Å Mn ' 4 p Å * * I er n F y * % ' 1 N å , å E Y i a gå bi , å Å i å V Fu Å i Å ' d P n 3 e 4 f i i p : i i ' p så EG 4 " N i tin | Å å Å y på v lat Å ard ) å . b $ *a dd i X å id a d hå EM % % på N "sp % r p *a fn K fn å i JE: da fu å 2 pe å kJ fi vb HiÅ Av så G ag " + == ae å - N å hare? Ar db Pu ret ; pen be LG ET rad = i Pen i i ve JG TE TS NE KG "Beda er AL E AG på

FORHANDLINGER

dv I [LIBRARY ØP ser N GÅ

-

VIDENSKABS- SELSKABET

I CHRISTIANIA

MAR 1874

MED 8 PLANCHER.

—————=—="=———=>->— "Christiania 1875.

— I Commission hos Jac. Dybwad.

Trykt i A, W. Brøggers Bogtrykkeri.

| — vo G ” e—

Å

By

tk

*

Få

kl

*

| Pot Å Sale å 9 ne

Dave 1

Indhold,

Foredrag og Afhandlinger.

Side. Om Hummerens postembryonale Udvikling, af G.O. Sars. . +. 2 2 L Luftens Temperatur i og udenfor Christiania samt dens Forandring med Høiden sammesteds, af H. Mohn. . .. peer Lee el å 88, Bidrag til Øst-Ishavets Klimatologie og Medssratisie sfH. Mobø:.- 1-74. Guldmynten fra Aak. Om dens Forbillede, af C. A. Holmboe. Med en lithographeret Planche . . . . . & 04: Geodætisk Bestemmelse nf Bergens kne EN Heleset bed, sf J. 3. Agtrand . . å... TE ea ti Die Lehre des Ammonius Sakkas, von G. v. pr: Gode 3 134.

Bemerkninger om Tilregnelighed (Strafskyld) og Sindssygdom, af F. C. F7å aye 138.

Bidrag til Kundskaben om Norges Gobier, af R. Collett. . . + ++ 15047

Profil gjennem Vest-Finmarken fra Sørø-Sund mod Vest til Porsanger

mod Øst, af K. Pettersen .. em dn OG Om en gammel Strandlinie i fast Klippe, af 8. ve HØRE IN TARA BD, Om Advocat Sandons Affaire, af 0. Sandberg . . . . 189.

Allgemeine Theorie partieller Differential-Gleichungen 1.0., von So Gå us Fr e 198. Om ,,Blaahvalen* (Balænoptera Sibbaldii, Gray) med Bemerkninger om nogle andre ved Finmarkens Kyster forekommende Havdyr, af G. O. Sars . 227.

Zur Theorie des Integrabilitåtsfactors, von Sophus Lie . . . ++. 242 Verallgemeinerung und neue Verwerthung der Jacobischen Multiplicator- Theorie, von Sophus Lie . .. 255.

En Hule paa Gaarden Njøs, Leganger Paidstisgjoli: Ben Stift, af H. H Reusch (med to autographerede Plancher) . . . . 4 2 2 4» 9275.

En Notits til Kundskab om Strandlinier, af H. H. Reusch . . . . . 285.

Om Tonefaldet (Tonelaget) i de skandinaviske Sprog, af J. Storm . . 286:

Oversigt over Selskabets Møder, m. m. Fs eendahon til Lucret. V, 112920 0 Ga Teve 301. Fre Ge kopi Doement 2. 2e 2 da 0908. Discussion angaaende Sandons Affaire . . . . . «2 4 2 0 2 eo + 808.

IV

L. K. Daa, om Kannibalismen AR Monrad, om en bellmansk Sangs Vandringer

Caspari, om en ,,altercatio* mellem Katholiker og Arianere

Caspari, om tre utrykte Documenter vedkommende Symbolets Historie

Lieblein, om en ægyptisk Liigkiste . .

S. Bugge, om en Runeindskrivt i Helsinglønd Esmark, Bidrag til Finmarkens Fiske-Fauna . Nye Medlemmer . + ++» 2 209

Valg paa Bestyrelse

Gaver til Bibliotheket . BE Fortegnelse over Selskabets Medlemmer

*

- 302.

315.

send EE

Om Hummerens postembryonale Udvikling. Af G. 0. Sars.

(Meddelt i Mødet den 6te Februar.)

Vor almindelige Hummer (Homarus vulgaris, Edw.) hører som bekjendt til de Crustaceer, der i anatomisk-physiologisk Henseende oftest og grundigst er bleven studeret, og hvis Naturhistorie saa- ledes er bedst kjendt. Baade dens betydelige Størrelse og almin- delige Forekomst ved Europas Kyster har ganske naturligt havt til Følge, at man fortrinsvis til sine Undersøgelser har udvalgt sig denne anselige Form og betragtet den som Typus for de høiere Crustaceer. Bekjendte nok ere saaledes de alsidige af Milne-Edwards over denne Krebs anstillede Undersøgelser, der endnu den Dag i Dag staa som Mønster for lignende Undersøgelser og ikke blot i høi Grad have udvidet vor Kundskab om denne Dyrclasse, men ogsaa har spredt meget Lys over Arthropodernes Morphologi ial- mindelighed. Skjønt saaledes Hummeren maa siges at høre til de Crustaceer, hvis Naturhistorie er bedst udredet, er der dog et vigtigt Punkt, som mærkelig nok hidtil saagodtsom ganske har været hyllet i Mørke, og som det derfor maa være af Interesse at faa nærmere Rede paa. Det er nemlig dens Udviklingshistorie. Vistnok har man mere end en Gang undersøgt den af Hummer- hunnen under Bagkroppen baarne Rogn (Udrogn) lige til det sidste Stadium, da Embryonet ligger fuldt færdigt indsluttet af den tynde Æggehinde, ligesom man ogsaa paa kunstig Vis har faaet Fosteret udpræpareret og tildels dissekeret samt herved kunnet paavise, at Hummeren ligesom de fleste øvrige høiere Crustaceer fødes meget

ulig de voxne eller med andre Ord maa gjennemgaa en Metamor- Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 1

2

phose eller et saakaldt Larveliv." Men hvilke Forandringer den af Ægget udslupne Larve har at gjennemgaa, inden den opnaar det for de voxne characteristiske Udseende, og hvilken Levevis disse Larver føre, er endnu ganske ubekjendt. Hummerunger, af 3—4 Tommers Længde er saavidt mig bekjendt de mindste, man har kunnet faa fat paa, og disse have da allerede forlængst fuldkom- men 'antaget de voxnes Udseende og Levevis.

Paa min sidste Reise ved Vestkysten af vort Land har jeg været saa heldig at faa undersøgt de3 første Phaser af Hummerens post- embryonale Udvikling og skal i det følgende nærmere omtale disse 3 Larvestadier, hvoraf jeg paa de medfølgende 2 Plancher har ved Hjælp af Camera fremstillet forstørrede Figurer saavel af den ydre Kropsform som af de finere Detailler.

Med Hensyn til Hummerens Forplantning, saa synes denne ikke, som man ialmindelighed synes at mene, at være indskrænket til nogen bestemt Tid af Aaret. Skjønt vel Sommermaanederne maa betragtes som de, hvori den meste Hummeryngel bliver ud- klækket, hører det dog ingenlunde til Sjeldenhederne ogsaa til andre Tider at træffe Hummere med Udrogn. Jeg har saaledes i November forrige Aar fra Hr. Kjøbmand Groom i Stavanger erholdt tilsendt 2 levende Hummere af forskjellig Størrelse, begge med stærkt udviklet Udrogn, hvori ved nøiere Undersøgelse Fosterdan- nelsen allerede var vidt fremskreden, ligesom jeg ogsaa af paalide- lige Mænd har erfaret, at man den hele Vinter igjennem ofte træf- fer paa lignende Maade udrustede Hunhummere. Hvorvidt Hum- meren forplanter sig flere Gange om Aaret, har jeg ikke kunnet bringe i Erfaring.

Idet Embryonet kommer ud af Ægget, er det endnu omgivet af den Hud, der allerede fra først af har dannet sig omkring Krop- pen og de forskjellige Vedhæng, og hvori alle senere optrædende Kropsfortsatser: Pandehorn, Rygtorne etc. ligge indbyllede. Em- bryonet har da det af Rathke og Krøyer (1. c.) fremstillede Ud-

! H. Rathke: Zur Entwickelungsgeschichte der Decapoden. Neueste Sebriften der

naturforsehenden Gesellschaft in Danzig, Ba. 3, Heft 4, pg. 23, Tab, IL, fig. 11-21.

H. Krøyer: Monographisk Fremstilling af Slægten Hippolyte's nordiske Arter, med Bidrag til Decapodernes Udviklingshistorie, p. 43, Tab. VI, fig. 139-144,

3

seende: en næsten kugleformig Forkrop og en tynd cylindrisk i en noget bredere Haleplade udgaaende Bagkrop. Forkroppens Lem- mer ere vel alle tilstede, men vise endnu kun en utydelig Leddeling. og Svømmepalperne have kun korte, ufuldstændigt udviklede Bør- ster, hvorfor Embryonets Bevægelser væsentlig kun indskrænker sig til en ofte gjentagen Bøining og Støækning af Bagkroppen. Det varer imidlertid ikke længe herefter, inden den første Hudskiftning foregaar, og Larven optræder nu under et helt forskjelligt Udseende som et lidet muntert omkring i Vandskorpen sig tumlende Dyr. Da- den omtalte Embryonalhud egentlig tilhører Æglivet, er det først, naar denne er afstreifet, at man kan tale om det egentlige Larveliv.

Af dette første Larvestadium erholdt jeg ved Fiskeværet Espe- vær en hel Del Exemplarer ombord i en engelsk Hummerkutter. Ved at undersøge Brønden eller Hummerbeholderen, hvori allerede siden flere Dage Rognhummere vare indslupne, fik jeg nemlig se en ganske egen Bevægelse i Overfladen af Vandet, der vakte min Opmærksomhed. Jeg forsynede mig derfor med en fin Haav, hvor- med jeg skummede Vandet, og erholdt paa denne Maade en Del Smaadyr, der slupne op i et Glas med friskt Søvand muntert be- vægede sig om i dette og ved Lupen let erkjendtes som den nyligt udklækkede Hummeryngel. |

Nogen Tid derefter traf jeg enkelte Exemplarer af det samme Stadium frit i Overfladen af Søen og sammen med dem ogsaa 2? andre videre komne Udviklingstrin. Jeg har nøie undersøgt alle disse 3 Larvestadier og sammenlignet dem med hverandre, saavel hvad den ydre Kropsform som de finere Detailler angaar, og da disse 3 Stadier synes at være umiddelbart paa hinanden følgende, har jeg saaledes kunnet forfølge selv den mindste Forandring, som under denne fremskridende Udvikling er foregaaet. Det viser sig nu herved, at vi vel have her en virkelig Metamorphose, saaledes som jo Regelen er med alle høiere Crustaceer, men af en simplere eller mindre skarpt udpræget Form end hos de fleste øvrige Deca- poder, idet Hummerlarverne strax ved sin Udklækning allerede have samtlige Kropsvedhæng alene med Undtagelse af Bagkroppens

Lemmer, der først senere udvikle sig. Hvad der imidlertid strax 1*

4

characteriserer Udviklingen som en Metamorphose, er Tilstedevæ- relsen af de stærkt udviklede provisoriske Svømmeredskaber, som selv i det sidste af de her omtalte Stadier findes ved Basis af samtlige Fødder, og som udgjør Larvens hovedsageligste Bevægel- sesorganer, medens disse hos det voxne Dyr som bekjendt ganske mangle og Svømningen derimod udføres ved de hos Larverne endnu uudviklede Bagkropsiemmer. Hummerlarverne ligne derimod i denne Herseende ganske den laveste Gruppe af Decapodernes Orden, de saakaldte Skizopoder. Ogsaa hos de øvrige Decapodérs Larver findes ofte et lignende saakaldt Skizopodestadium; men umiddel- bart foran dette gaar i Regelen et andet endnu ufuldkomnere Larve- stadium, det saakaldte Zoéastadium, hvori alene Antenner og Mund- dele ere udviklede, medens der af de egentlige Fødder kun findes ubetydelige knopformige Anlæg. Dette saakaldte Zoéastadium mangler altsaa ganske hos Hummeren eller rettere gjennemgaaes i selve Ægget.

Af stor Interesse for mig var det kort derefter at faa Anled- ning til at undersøge et tilsvarende Stadium af den vor Hummer saa særdeles nærstaaende americanske Hummer (Homarus ameri- canus, Edw.). Iblandt en mig nylig fra Prof. Sidney Smith i New Haven tilsendt særdeles smuk og værdifuld Samling af americanske Crustaceer, som nu er indlemmet i vort zoologiske Museum, fandtes nemlig ogsaa nogle Exemplarer af det iste Larvestadium af denne Hummerform, og jeg har saaledes kunnet anstille en nøie Sam- menligning mellem begge ogsaa i Larvelivet, hvorved disse to Formers Artsforskjel end sikrere kan constateres, end dette er muligt med det voxne Dyr. Vi kunne rimeligvis med det første fra Prof. Sidney Smith's Haand vente en udførlig Beskrivelse af dette Stadium af den americanske Hummer, da allerede en Notits herom, ledsaget af et Par Træsnit, har været at læse i et mig vel- villigt tilsendt Numer af ,The New-York Tribune, scientific series 1873". Jeg har derfor til Sammenligning med vor Hummer troet at burde indskrænke mig til de 3 Tab. 1 fig. 18—20 givne Figu- rer, hvoraf de 2 forestille Larven seet fra Siden og ovenfra, den 3die Halepladen stærkere forstørret ovenfra seet.

5

Jeg gaar nu over til at omtale nøiere ethvert af de anførte 3 af mig iagttagne Larvestadier af vor almindelige Hummer.

Iste Larvestadium. (Tab. I, Fig. 1—17).

Legemets Længde er i dette Stadøim, der indtræder efterat den første Hudskiftning har fundet Sted, 10»m. Den temmelig plumpe Forkrop er (se Fig 1 0g2) tydeligt adskilt fra den meget smalere Bagkrop og begge omtrent af ens Længde.

Rygskjoldet, som fuldstændig dækker den hele Forkrop og med sine afrundede Sidelober delvis skyder sig ud over lste Bagkrops- segment, har oventil i sin forreste Del en tydelig Længdekjøl og gaar fortil ud i et tilspidset, svagt opadkrummet Pandehorn af mere end Rygskjoldets halve Længde. Dette Pandehorn er endnu ganske glat, uden Spor af Sidetorner, ved Roden temmelig bredt og noget pladeformigt, hvælvende sig her over Roden af Øimene; i Midten er det svagt concav og viser langs sin nedre Side en tydelig Kjøl.

Det nederste-forreste Hjørne af Rygskjoldet er under Øiet udtrukken jen temmelig lang spids Torn, der til Siderne dækker Roden af de ydre Antenners Basaldel; de nedre Kanter ere jevnt bueformigt bøiede og overgaa umærkeligt i den bagre Rand, der oventil i Mid- ten kun viser en meget svag Indbugtning. Ovenfra seet (Fig. 2) har Rygskjoldet sin største Brede, der er noget større end Høiden, bag Midten: i sin allerbageste Del er det derimod hos det levende Dyr pludselig stærkt indknebet og tæt sluttende om Kroppen. Paa Rygskjoldet, der ligesom de øvrige Integumenter er tyndt og gjen- nemsigtigt, chitinagtigt, uden Spor af Kalkdele, bemærkes svage Spor af de hos de voxne skarpt optrædende Regioner. En svag tværgaaende Indbugtning over Midten af Rygskjoldet, den senere saa skarpt markerede sulcus cervicalis, antyder den bageste Grændse for regio gastrica, der indtager den øverste-forreste Del og er no- get mere hvælvet end den øvrige Del af Rygskjoldet samt af ellip- tisk Form. En endnu svagere markeret, næsten umærkelig Linie strækker sig med et noget bugtet Forløb diagonalt paa hver Side fra Egnen om Munddelene (Mandiblerne) opad mod den bagre Rand,

6

hvor den forbinder sig med den tilsvarende paa den anden Side. Denne Linie omslutter oventil den temmelig brede regio cardiaea og danner den øvre Begrændsning for de 2 regiones branchiales samt betegner, hvorlangt Rygskjoldet er forvoxen med Kroppen og hvor dets frie, Gjellehulen dækkende Sidelober begynde. Borttager man disse sidste, viser sig (se Fig. 3) under dem paa Siderne af Kroppen et allerede fuldstændigt udviklet Gjelleapparat, bestaaende af talrige opadkrummede fjærformige eller rettere pyramidale Gjelle- stammer. De nederste af disse Gjellestummer ere hver fæstede til Roden af en halvmaaneformig membranøs, ligeledes opadkrummet Plade, der udgaar fra Basis af sidste Kjævefodpar og de 4 første Fodpar. Disse Plader forestille de saakaldte Vifter (flabella, epig- nathi), der ogsaa ere tilstede paa de 2 første Kjævefodpar, men her ere uden særskilte Gjellestammer.

Bagkroppen er af eylindrisk Form og delt i 6 tydelige Seg- menter foruden Halepladen. Det første af disse er det mindst ud- viklede og dækkes for en Del af Rygskjoldet; det er simpelt eylin- drisk, meget kort og uden nogensomhelst Fortsatser. De 4 føl- gende Segmenter have allerede tydelige Epimerer, der gaa ud i en skraat bagud og nedad rettet spids Torn, og 3die—5te Segment have desforuden oventil i Midten nær den bagre Rand en enkelt bagudbøiet Rygtorn, som dog paa det første af disse Segmenter kun er meget lidet udviklet, paa 5te Segment derimod temmelig lang. 6te Segment, som er kjendeligt smalere end de øvrige og noget længere, mangler endnu tydelige Epimerer, men har paa den øvre Side bagtil 2 korte jevnsides stillede Rygtorner. Halepladen (Fig. 17) er noget længere end bred, omtrent saa lang som de 3 foregaaende Segmenter tilsammen og af spadedannet Form, bredere mod Enden, oventil svagt concaveret og med jevnt og svagt buede Siderande; bagtil er den halvmaaneformigt udrandet med Sidehjør- nerne gaaende ud i skarpe bagudrettede Torner; den bagre Rand har i Midten en Torn af samme Beskaffenhed og desforuden en tæt Rad af betydelig mindre Torner eller Børster, der alle i begge Kanter ere cilierede. Paa den nedre Side af Halepladen nær Basis

på

findes. Analaabningen, dækket af 2 tæt mod hinanden liggende og noget fremspringende Klapper (se Fig. 17).

Øinene ere (se Fig. 2) særdeles store og tykke, fæstede tæt sammen under Pandehornets Basis og ragende til hver Side ikke saa ubetydeligt udover Rygskjoldets Sider. De ere endnu, som det synes, fuldstændig ubevægelige, da de ædtid bibeholde den samme Stilling til hinanden. Deres ydre Halvpart indtages af Pigmentet og de talrige fra dette radierende Krystalkegler, der danne en tem- melig bred klar Bræmme omkring det halvkugleformige Pigment. Midt imellem Roden af Øinene bemærkes paa den nedre Side det enkle saakaldte Entomostraceøie i Form af en liden, men meget iøinefaldende kulsort Plet, hvori mere eller mindre tydeligt kan skjelnes en liden klar lysbrydende Lindse.

De indre Antenner (Fig. 4) bestaa hver endnu blot af en enkelt udleddet, fra Siden seet svagt S-formigt bøiet Stamme omtrent af Øinenes Længde. Mod Enden viser den sig noget opsvulmet og her fyldt med et kornet opakt Indhold, hvoraf senere de 2 Svøber danne sig. Enden er stump konisk og forsynet med 4 børsteag- tige Vedhæng, hvoraf imidlertid de to udmærke sig ved sin eien- dommelige tandre Bygning og baanddannede Form, i hvilken Hen- seende de fuldkommen svare til de senere paa den ydre Svøbe optrædende Knipper af specifiske Vedhæng (Lugtepapiller). Den ene af disse baanddannede Lugtepapiller er næsten af Antennens halve Længde, hvorimod den anden neppe er halvt saa lang. For- uden disse terminale Vedhæng bemærkes endnu en noget stærkere cilieret Børste, der er fæstet til en særegen Afsats i den indre Kant i nogen Afstand fra Spidsen. I den basale Del af Antennen bemærkes kun yderst svage Tegn til Muskelknipper, hvorfor disse Antenner vel endnu ere fuldstændig ubevægelige; derimod lader en stærk Nervestamme sig uden Vanskelighed paavise, der gjennem- sætter den hele Antenne og mod Enden synes at dele sig i to Grene, hvoraf den ene gaar lige ud til Spidsen og træder her i Forbin- delse med de to baandformige Lugtepapiller.

De ydre Antenner (Fig. 5), der ere fæstede betydelig længere tilbage end de indre, bestaa af tre Dele: Basaldelen, det blad-

8

formige Vedhæng og Svøben. Basaldelen er tyk og stærk, utyde- ligt 2-leddet og i det ydre Hjørne forsynet med en skarp fortilrettet Torn. I dens Indre bemærkes foruden et Par tydelige Muskelbundter, der væsentlig tjene til at bevæge det bladformige Vedhæng, et slyngeformigt bugtet Kjertelapparat, der munder paa en liden ko- nisk Tuberkel omtrent i Midten af den nedre Side. Det er det hos den voxne Hummer bekjendte complicerede Apparat, som tid- ligere er bleven holdt for et Sandseorgan (Høreapparat). Det blad- formige Vedhæng, der som bekjendt hos den voxne Hummer er ganske rudimentært, er her vel udviklet og af samme Bygning som hos de lavere Decapoder. Det har Formen af en aflang gjennem- sigtig, noget udadbøiet Plade, omtrent af Basaldelens dobbelte Længde; dets ydre Rand er ganske glat og gaar i Enden ud i en lang tornformig Fortsats, dets indre jevnt buede Rand er ligesom den afrundede Spids besat med en tæt Rad af stærke Fjærbørster. Svøben, der udgaar fra det indre Hjørne af Basaldelen, er kun ube- tydeligt længere end det bladformige Vedhæng og bestaar kun af to Led, et kortere og tykkere Rodled, der svarer til Skaftet, og et langstrakt koniskt med 3 ligelange Fjærbørster endende ydre Led, der svarer til den egentlige Svøbe; nogen Leddeling er endnu ikke at bemærke paa denne Del, heller ikke Muskler; men det indre er ligesom paa de indre Antenner fyldt med et opakt kornet Indhoild.

Qverlæben, som rager frem nedenfor Rygskjoldets forreste Del, umiddelbart bag og tildels mellem Roden af de ydre Antenners Basaldel (se Fig. 3), er hjelmformig med en nedre noget tilskjær- pet Kant, der hvælver sig udover Kindbakkernes indre Ende (pars ineisiva). (Se Fig. 6).

Underlæben (ibidem) bestaar af to lige til Basis adskilte hud- agtige, i Enden noget udvidede og med indadrettede stive Haar kantede Lappe.

Til hver Side af Forkroppen mellem OQver- og Underlæbe ere de kraftige Kindbakker (mandibulæ) (Fig. 7) fæstede. De bestaa af det 3-sidige indad hule Corpus, den øxeformigt udvidede pars incisiva og Palpen. Corpus er endnu for en stor Del membranøst og udfyldes næsten ganske af de stærke Adductormuskler, der indad

9

i Midten forene sig med en fælles af Underlæben dækket Senehud. Med sin øvre spidst udløbende Ende articulerer Corpus (se Fig. 3) med en skraatgaaende Chitinliste, der betegner den forreste Be- grændsning af Gjellehulen. Flere lange og tynde Muskelbundter sees at strække sig paa skraat nedad Siderne af Forkroppen fra den øvre Del af Rygskjoldet i Egnen af'Cervicalfuren og convergere mod Kindbakkerne:; de forestille Kindbakkernes Rotationsmuskler, hvoraf en fæster sig med en stærk Chitinsene til en fra den øvre frie Rand af Corpus tydeligt afsat tungeformig Fortsats (se Fig. 7). Kindbakkernes nedre stærkt chitiniserede Del (pars incisiva, endo- gnathus) er (se Fig. 6) stærkt, næsten vinkelformigt indbøiet og øxeformigt udvidet samt langs sin tilskjærpede Rand bevæbnet med en Rad af spidse Tænder, der længere bagtil antage Formen af tynde Torner: det bageste Hjørne (processus molaris) er noget udtrukket og besat med fine Haar, medens det forreste Hjørne dannes af flere stærkere tandformige tildels hinanden dækkende Fortsatser, hvis Form og Anordning er noget ulig paa høire og venstre Kindbakke. Palpen, der ganske bestemt svarer til den Del, vi paa de øv- rige Munddele benævne Mesognathb, bestaar endnu kun af et aflangt overalt udleddet med 3 korte Børster endende Vedhæng, der er fæstet til Kindbakkernes forreste Side, paa det Sted, hvor disse have sin stærkeste Krumning, og viser sig, naar Dyret sees fra Siden (Fig. 3), ragende frem til hver Side af Overlæben.

1ste Par Kjæver (Fig. S) bestaa af en noget sammentrykt Basal- del, hvorfra udgaa 3 uligedannede Grene eller Lober. Den mid- terste og stærkeste af disse danner den umiddelbare Fortsættelse af Basaldelen og forestiller den egentlige incisive Del (Endognath). Den er overalt omtrent af ens Brede, stærkt sammentrykt og paa sin skraat afskaarne Ende bevæbnet med en dobbelt Rad af stærke Tænder; paa den ydre Side af denne Gren bemærkes nær Spidsen en kort Børste og i den indre Rand længere bagtil 3 lignende. Den inderste Gren (Paragnath), der er bevægeligt forbunden med Basaldelen, har Formen af et kort lancetformigt Blad, der i Spid- sen og langs den indre Kant er forsynet med omkring 10 Børster, hvoraf nogle ere temmelig stærke, næsten tornformige og tæt cilie-

10

rede. Den ydre Gren, der er fæstet noget høiere oppe til Basal- delens ydre Rand og ligeledes bevægeligt forbunden med samme, forestiller et lidet gjennemsigtigt smalt konisk Vedhæng besat med 4 simple Børster, hvoraf de 3 udgaa fra Spidsen, den 4de fra en særskilt Afsats i den indre Kant. Denne Gren, der aabenbart svarer til Kindbakkernes Palper, forestiller den saakaldte Mesognath, som vi ogsaa ville finde igjen under en meget lignende Form paa de 2 følgende Par Munddele, og som paa de ? bageste Par Kjævefødder samt de egentlige Fødder opnaar en saa overordentlig stærk Ud- vikling, dannende her den hovedsageligste Del Den saakaldte Exognath mangler derimod ganske paa disse Kjæver, ligesom paa Kindbakkerne.

2det Par Kjæver (Fig. 9) ere som hos det voxne Dyr ganske pladeformige og stærkt fligede. Indad udgaar fra Basaldelen 4 med tætte og stærke Børster i Enden besatte tungeformige Lappe, hvoraf den forreste er størst og forestiller den egentlige Endognath. Lige- overfor dem er til den ydre Side af Basaldelen fæstet en stor hyalin Plade, der saavel fortil som bagtil forlænger sig langt udover Basaldelen. Den forreste Lap, der nærmest forestiller Exognathen, er tungeformig, den bageste, der maaske er at betragte som Viften (flabellum, epignathus), næsten øxeformigt udvidet i Enden. Langs Kanterne af denne Plades saavel forreste som bageste Lap er fæstet en Rad af korte cilierede Børster. Fra den forreste Del af Basal- delen udgaar endnu midt imellem Exognath og Endognath et lidet smalt koniskt Vedhæng, der forestiller Mesognathen og ialt paa det nøieste stemmer overens med det med samme Benævnelse beteg- nede Vedhæng paa 1ste Par Kjæver.

iste Par Kjævefødder (Fig. 10) er neppe større end 2det Par Kjæver og ligesom disse fuldkommen membranøse og hyaline. Vi have paa dem at adskille de samme Hoveddele og desforuden en tydeligt adskilt stærkt udviklet Vifte (epignath). Endognathen dan- ner den umiddelbare Fortsættelse af Basaldelen indad og er ved et ikke meget dybt smalt Indsnit delt i ? Lappe, hvoraf den for- reste er størst; begge disse Lappe, og især den forreste, ere i den indre Kant forsynede med talrige lange og tynde Børster. Xxognathen

11

har ogsaa her Formen af en tynd, hyalin, udleddet Plade, men er langtfra af den Udvikling som paa 2det Kjævepar; den er af smal lancetdannet Form og mangler ganske den paa 2det Kjævepar saa stærkt udviklede bagre Lob; dens indre Rand er glat, hvorimod der langs den bueformigt bøiede ydre Rand er fæstet til særegne Afsatser 16—18 stærke Fjærbørster. Mesognafhen, der udgaar fortil mellem Exognath og Endognath, svarer fuldkommen i sit Udseende til den tilsvarende Del paa de 2 Kjævepar, alene med den Forskjel, at den enkelte Børste i den indre Kant er fæstet noget længere tilbage. Den særdeles stærkt udviklede Vifte udgaar fra den ydre Side af Basaldelen bag Exognathen og forlænger sig i en kort forreste og en 3 Gange saa lang bageste Lob. Den er af en eientommelig spongiøs Structur, der tydeligt nok stempler den som et virkeligt Respirationsorgan, skjønt den hos det voxne Dyr kun indirecte staar i Respirationens Tjeneste, som regulerende den Vandstrøm, der bader de egentlige Gjeller.

2det Par Kjævefødder (Fig. 11) have allerede ved den stærke Udvikling af den paa de øvrige Munddele kun som et ubetydeligt Vedhæng sig visende Mesognath antaget en fodformig Bygning. Dog kunne vi ogsaa her endnu adskille de samme Hoveddele som paa disse. Basaldelen er temmelig stor og tydeligt pladedannet samt viser indad 3 ved utydelige Furer (begyndende Leddeling) adskilte sparsomt børsebesatte lobi incisivi, der altsaa forestille Endognathen. Den fortsættes af en stærk 4-leddet paa Midten knæformigt bøiet Stamme, der forestiller den stærkt udviklede Me- sognath. Denne Stammes lste Led er størst og ligesaa langt som de 3 øvrige tilsammen og i den indre Kant forsynet med 6 stærke Børster; de 3 øvrige Led ere i begge Kanter børstebesatte, og det kort koniske sidste Led ender desuden med et Par stærke Torner. Fra den ydre Side af Basaldelen udgaar fortil en smalt-konisk fortilrettet Fortsats (Exognathen), svarende til den paa det følgende Par Kjævefødder og paa de egentlige Fødder stærkt udviklede Svømmepalpe. Endnu er imidlertid paa den hverken nogen Led- deling eller Spor af Børster at se. Bag Exognathen er endelig ligeledes til den ydre Side af Basaldelen fæstet et lidet lancetfor-

12

migt bagudrettet Blad, der forestiller Viften (epignath), og paa hvis ydre Side ved Basis bemærkes en kort vorteformig Fortsats som et Rudiment af en virkelig Gjellestamme.

3die Par Kjævefødder (Fig. 12) ere fuldstændig fodformige og sammenlignet med de øvrige Munddele af en meget betydelig Stør- relse, idet de fortilstrakte række lige til Spidsen af Pandehomnet (se Fig. 1). Basaldelen viser sig ikke længere skarpt afsat fra den egentlige Stamme (Mesognath); men, idet den selv ligesom Stam- men har delt sig i tydelige Led, forestiller den kun Stammens Be- gyndelse. Iberegnet de 3 oprindelig til Basaldelen hørende Led bestaa disse Kjævefødder af 7 Led, hvoraf det 4de er længst. Dette ligesom det foregaaende Led er endnu kun lidet udvidet og viser kun i den indre Kant en Rad åf simple Børster, ikke derimod Spor af Tænder. De 3 yderste Led, der ere besatte i begge Kan- ter med talrige tildels meget lange Børster, danne i Regelen med den øvrige Del en knæformig Bøining. Sidste Led er af konisk Form og ender med 3—4 lange Børster. Svømmepalpen eller Exognathen, der omtrent er '/; saa lang som hele Kjævefoden og - fortil strakt rækker noget udover 4de Led, er ved en særdeles bevægelig Artikulation forbunden med en særegen fra 2det Led udgaaende stor cylindrisk eller mammilleformig Udvidning. Den bestaar af en tykkere muskuløs Basaldel og en noget længere lan- cetformig sammentrykt Endedel, der langs Kanterne og i Spidsen - er forsynet med lange og stærke Fjærbørster og damer saaledes et meget kraftigt vifteformigt Svømmeredskab. Den bevæges ved ? stærke Muskelbundter, der strække sig paaskraat igjennem 2det Led af Kjævefoden og fæste sig med bred Basis langs dettes indre Kant bagtil. Ved Basis af disse Kjævefødder bemærkes endnu en til Ydersiden af l1ste Led fæstet oval eller noget halvmaaneformig membranøs Vifte (flabellum), som delvis dækkes af en med den ved Roden sammenvoxet pyramidal Gjellestamme. Ovenfor denne igjen, men egentlig paa selve Kropssiderne sidde % lignende opad- krummede Gjellestammer.

De 5 Fodpar ere alle ligesom sidste Par Kjævefødder forsy- nede med vel udviklede Svømmepalper af nøiagtig den samme Byg-

13

ning -0g, naar undtages det sidste Par, ogsaa med lignende mem- branøse med en enkelt Gjellestamme forsynede Vifter.

Iste Fodpar (Fig. 13) er vel af alle det kraftigst byggede og viser allerede den for de voxne characteristiske cheliforme Bygning, men dets Udvikling er dog, sammenlignet med de voxne, endnu forholdsvis meget ringe, idet det ikk& synderligt overgaar sidste Par Kjævefødder i Længde. Saxen eller Chelaen, der dannes af de 2 sidste Led, er omtrent saa lang som de 3 foregaaende Led tilsammen og fuldkommen af ens Udseende paa høire og venstre Fod; den er endnu ganske glat uden Randtorner. I dens Indre sees tydeligt de stærke bagtil straaleformigt divergerende og til en stærk median Chitinsene fæstede Muskelbundter, der bevæge sidste Led eller den bevægelige Finger (dactylus). Det foregaaende Led (tibia) er kort og tykt og gaar i Enden paa den ydre Side ud i en tandiformig Fortsats.

De 2 følgende Fodpar (Fig. 14), der ere noget, skjønt ikke meget kortere, men betydelig svagere, vise ligeledes allerede en tydelig cheliform Anordning af de? sidste Led, idet det indre Hjørne af det noget udvidede næstsidste Led gaar ud i en fortilrettet ko- nisk med en spids Torn endende Fortsats, mod hvilken det betydelig længere ligeledes med en lang spids Torn endende sidste Led (dactylus) kan bøies ind. |

De 2 bageste Fodpar (Fig. 15) have en endnu spinklere Form, og navnlig er næstsidste Led her meget smalere og simpelt cylin- driskt uden nogen indre Udvidning. Det sidste Led er smalt-koniskt og ender med en lang lige Torn.

Paa alle Fødder ere de 2 Basalled og navnlig det 2det sær- deles stærkt udviklet for at kunne optage de stærke Svømmepalpen bevægende Muskler.

Af Bagkropslemmer er, som allerede anført, endnu intet Spor at se. Langs Midten af den ventrale Flade bemærkes imidlertid paa hvert af de 4 midterste Segmenter (se Fig. 16) 2 parvis stil- lede knudeformige Forhøininger fyldt med et opakt celluløst Indhold. De betegne det Sted, hvor de senere fremtrædende Bagkropslemmer holde paa at dannes under Larvehuden. Heller ikke af Halens

14

Sidevedheng (uropoda) findes endnu noget Spor. Ved nøiere Under- søgelse af Halepladen bemærkes dog (se Fig. 17) paa hver Side i Basis af denne et med et lignende opakt Indhold fyldt trianguiært Feldt, som ogsaa af den videre Udvikling sees at være det Sted, hvor disse Lemmer anlægges.

Integumenterne ere som anført meget tynde og gjennemsigtige, saa at de hovedsageligste indre Organer mere eller mindre tydeligt kunne skimtes igjennem de ydre Bedækninger (se Fig. 3). Meget jøinefaldende er saaledes den i den forreste Del af Forkroppen beliggende store kugleformige ofte med mørkt Contentum fyldte Tyggemave, ligeledes bag og til Siderne af denne den af store klare Celler bestaaende Lever, videre den smale skraat opad mod Rygsiden stigende Tarm, der derpaa følger langs ad Bagkroppens Rygside og aabner sig under Basis af Halepladen. Indenfor den dorsale Del af Rygskjoldet bemærkes bagtil det livligt pulserende Hjerte, hvorfra forskjellige Arteriestammer lade sig forfølge saavel fra den bageste som forreste Ende. Langs Ventralsiden af Bag- kroppen sees ligeledes med stor Tydelighed Gangliekjæden, hvis sidste ved Basis af Halepladen beliggende Ganglion er mærkeligt 'større end de foregaaende (se Fig. 17).

Farven er blegt gulagtigt, gaaende paa visse Steder af Legemet mere eller mindre tydeligt over til et lyst blaagrønt. Men Legemet synes ialmindelighed mere intensivt farvet paa Grund af de talrige stjerneformigt forgrenede rødbrune Pigmentpletter, der saavel be- mærkes paa Rygskjoldet som Bagkroppens Rygside og navnlig paa Halepladen ere tæt sammentrængte. Ogsaa paa de indre Antenner og paa lste Fodpars Chela bemærkes lignende, men mindre Pig- mentpletter. Øinenes Pigment er brunsort med blaagrønt Skjær.

Larven er, som anført, i dette Udviklingsstadium temmelig be- vægelig. Ved Hjælp af de stærkt udviklede Svømmepalper tumler den sig muntert om i Vandskorpen og ved hurtige Bøininger af Bagkroppen formaar den med Lethed at snu sig rundt eller ,slaa Kuldbøtter* i Vandet. Senere blive Larvens Bevægelser derimod langt mindre livlige, idet Svømmepalperne ikke udvikles i samme

15

Forhold som de øvrige Dele, men tvertimod gjennemgaa en tilbage- skridende Udvikling, for tilsidst ganske at forsvinde.

Det ovenomtalte Iste Larvestadium af den americanske Hum- mer er fremstillet Tab. I, Fig. 18--20. Som man ved en Sammen- ligning med det tilsvarende Stadium af vor Hummer (Fig. 1,2 etc.) vil se, er den almindelige Habitus meget lignende hos begge; men der findes dog enkelte meget characteristiske Afvigelser, som tyde- ligt nok vise, at vi her har 2 distincte Arter for os. Rygskjoldet er kortere i Forhold til Høiden og noget mere sammentrykt samt har Pandehornet næsten lige uden nogen bemærkelig Krumning opad. Den tornformige Fortsats, hvori det nedre-forreste Hjørne gaar ud, er kjendeligt længere, og 1ste Fodpar forholdsvis betyde- ligt mindre udviklet, neppe længere end sidste Kjævefodpar. Hvad der imidlertid væsentligst skiller begge Former fra hinanden, er Forholdet af Bagkroppens Rygtorner og Halepladens Form. Medens hos vor Hummer kun 3 af Bagkroppens Segmenter ere bevæbnede med Rygtorner og den forreste af disse kun er vderst svagt ud- . viklet, findes her paa alle Bagkroppens Segmenter, med Undtagelse af det første og sidste, stærkt udviklede bagudbøiede Rygtorner, hvoraf især den bageste er af en særdeles betydelig Længde. Epi- mererne gaa ligesom hos vor Hummer ud i spidse Torner, men disse ere her mere udstaaende til Siderne, saa at de, naar Dyret sees ovenfra (Fig. 19), i Forbindelse med Rygtornerne give Bag- kroppen et eget tornet Udseende. Halepladen (Fig. 20) er af en fra samme hos vor Hummer temmelig afvigende Farve. Den er betydelig stærkere udvidet mod Enden og her fuldkommen lige saa bred som lang, med næsten lige Siderande og med Sidehjørnerne gaaende ud i lange, stærkt divergerende Torner. Den bagre Ind- bugtning er dybere, i Midten næsten vinkelformig, og den mediane Torn forholdsvis længere.

2det Larvestadium. (Tab. II, Fig. 1—6.)

. Legemets Længde er 14mm. fra Spidsen af Pandehornet til Halepladens Ende. Kropsformen er (se Fig. 1 og 2) idethele tem-

16

melig overensstemmende med lIste Stadium, skjønt noget mere langstrakt.

Rygskjoldet er saaledes ikke saa ubetydeligt længere i Forhold til Høiden og Pandehornet stærkere udviklet. Langs dettes Side- rande har der (se Fig. 3) udviklet sig tandformige Fortsatser, som ganske mangle hos lste Stadium. En af disse Fortsatser er bety- delig større end de øvrige og har sin Plads paa hver Side lige over Øinene. De øvrige, hvis Tal og Anordning synes at være un- derkastet nogen Variation, ere derimod meget smaa og ofte stillede i forskjellig Høide paa hver Side af Pandehornet.

Bagkroppens Segmenter ere stærkere udviklede og navnlig Epi- mererne betydelig større end hos lste Stadium. OQgsaa paa sidste Segment bemærkes nu tydelige Epimerer, skjønt endnu af ringe Størrelse; derimod er lste Segment endnu fremdeles uden Spor af saadanne.

Den væsentligste Forskjel mellem disse 2 Stadier viser sig imidlertid i enkelte af Kroppens Vedhæng. )

Øinene ere forhoidsvis betydelig mindre med smalere Pedunkler og ogsaa videre skilte fra hinanden, ligesom de nu ogsaa synes at have erholdt en vis Grad af Bevægelighed.

De indre Antenner (Fig. 4) ere af alle Vedhæng de, der have undergaaet den betydeligste Forandring. Istedetfor en simpel ud- leddet Stamme finde vi nu allerede alle de Dele, der adskilles hos den voxne Hummer, skjønt vistnok endnu kun lidet udviklede. Vi have nemlig et i 3 tydelige Led delt Skaft, der paa sin Ende bærer 2 endnu vistnok yderst lidet udviklede Svøber. Af Skaftets Led er det 1ste mere end dobbelt saa stort som de 2 øvrige til- sammen, ved Roden temmelig bredt og fladtrykt med en tilskjærpet ydre Rand, hvortil er fæstet en Del særdeles korte Fjærbørster: i dets Indre bemærkes allerede flere tydelige Muskelbundter, hvor- for vistnok disse Antenner nu kunne til en vis Grad bevæges. Det sidste Led bærer ved Enden i sin indre Kant en lang cilieret Bør- ste, der svarer til den hos Iste Stadium i den indre Rand fæstede Børste. Af Svøberne er den ydre den største og af samme Længde som Skaftets 2 første Led tilsammen. Den er af en plump og tyk

17

noget sammentrykt Form og viser Spor af en begyndende Led- deling. Ved Enden og langs den indre Kant er den forsynet med 9 Knipper af klare baandformige Vedhæng (Lugtepapiller), foruden et Par fra Enden udgaaende korte simple Børster. Den gjennem hele Antennen gaaende Nervestamme er meget tydelig i det indre af denne Svøbe og udsender til hvert af de 'ovenomtalte Knipper af ydre Vedhæng en stærk Sidegren. Den indre Svøbe er neppe halvt saa lang som den ydre og mange Gange tyndere, af smalt- konisk Form, uden Spor af Leddeling og i Enden forsynet med en kort og en lang Børste.

Paa de ydre Antenner er det væsentlig kun Svøben, der har udviklet sig videre. Dens oprindelig enkle Rodled har nu (sml. denne Del hos det følgende Stadium Fig. 10) delt sig i 2 distincte Led, der tilsammen danne et kort Skaft, hvortil den nu mere for- længede Endedel er fæstet; denne sidste har mistet de 3 termi- nale Børster, hvorimod en utydelig Leddeling har begyndt at komme tilsyne i Form af tætte Tverfolder.

Kindbakkerne (Fig. 5) ligne i alt væsentligt fuldkommen samme hos lste Stadium. Kun bemærkes paa Palpen 2 svage Indsnørin- ger som det første Tegn til Leddeling, ligesom der fra Enden har spiret frem 2 nye Børster, hvorved deres Tal bliver 5.

De øvrige Munddele stemme i alt væsentligt saa nøie overens med samme hos lste Stadium, at jeg kan spare mig for at omtale dem nøiere. og skal blot bemærke, at der paa 2det Kjævefodpars Exognath har begyndt at vise sig en svag Leddeling, og at der paa sidste Kjævefodpar allerede viser sig i den indre Kant af 3die Led Spor af Tænder mellem Børsterne; noget, som i det følgende Stadium end tydeligere sees (Fig. 17).

Af Fødderne har (se Fig. 2) det Iste Par skredet betydeligt hurtigere frem i sin Væxt end de øvrige, saa at det nu næsten er 1 Gang til saa langt som disse. Svømmepalperne paa dette og de følgende Par have derimod standset ganske i sin Væxt, hvorfor de ogsaa synes mindre end hos lste Stadium.

Paa Bagkroppen har allerede 4 Par smaa Lemmer, de senere

Svømmefødder (pleopoda) udviklet sig. Disse tilhøre la Fig. 2) Vidensk. Selsk. Forh. 1874.

18 de 4 midterste Segmenter; lste og sidste Segment ere derimod frem- deles lemmeløse. Ethvert af disse Lemmer (Fig. 6) bestaar af en Basaldel og ? korte bladformige Grene (Aarer) uden Spor af Led- deling eller Randbørster.

Halepladen er (se Fig. 1) endnu enkelt og af samme Udseende som hos lste Stadium, skjønt noget mere langstrakt; men de opake Feldt i dens Basis havé nu naaet en betydeligere Udstræk- ning, og man kan allerede i dem med Bestemthed adskille de sig indenfor Huden dannende 2 Sideplader, der fuldstændiggjøre den saakaldte Halevifte og forestille sidste Segments Lemmer (uropoda).

Af dette Stadium, der vistnok umiddelbart har fulgt paa det i det foregaaende beskrevne lste Stadium, tog jeg et enkelt Ex- emplar i Overfladen af Søen sammen med det følgende Stadium. Farven var omtrent som hos hint, skjønt noget mørkere og min- dre gjennemsigtig.

3die Larvestadium. (Tab. II. Fig. 7—23).

Dette Stadium, hvoraf jeg fangede nogle faa Exemplarer i Over- fladen af Søen sammen med de 2 foregaaende, er betydeligt videre udviklet og nærmer sig i sin Habitus allerede adskilligt til de voxne. Legemets Længde er 17—18mm. Kropsformen er (se Fig. 7 og 8) forholdsvis endnu mere langstrakt end hos foregaaende Stadium, med hvilket det i Rygskjoldets Form og Pandehornets Bevæbning viser stor Lighed. Bagkroppen er derimod betydeligt stærkere udviklet og Epimererne større og tydeligere afsatte fra Segmenterne. Istedetfor den enkle Haleplade have vi nu en fuld- stændig Halevifte bestaaende af 5 adskilte Plader, en større me- dian og 2 mindre laterale paa hver Side af denne.

I Kroppens forskjellige Vedhæng bemærkes ogsaa en videre Udvikling.

De indre Antenner (Fig. 9) bestaa ligesom hos foregaaende Stadium af et tydeligt 3-leddet Skaft og 2 korte Svøber; men en- hver af disse sidste har allerede delt sig i flere tydelige Led og have ogsaa forlænget sig adskilligt. Den ydre er omtrent af hele

19

Skaftets .Længde og bestaar af 12 Led, hvoraf ethvert i sin indre Kant bærer et Knippe af de ovenomtalte baandformige Lugtepa- piller. Den indre Svøbe er næsten af samme Længde som Skaftets Iste Led, meget smal, og delt i 6 distincte Led.

Paa de ydre Antenner (Fig. 10) er Basaldelen og det bladfor- mige Vedhæng forblevet uforandret. Derimod har Svøbens Udvik- ling skredet adskilligt videre frem end hos 2det Stadium, saa at den nu er "/, Gang til saa lang som det bladformige Vedhæng. Skaftets 2 Led have end tydeligere skilt sig fra hinanden, og fra deres indre Kant ere smaa Børster begyndt at spire frem. Ende- delen har betydeligt forlænget sig og viser nu en meget tydelig Deling i talrige korte Led, ligesom ogsaa korte Børster have be- gyndt at vise sig i Kanterne.

Kindbakkerne (Fig. 11—12) ere nu helt igjennem haarde og chitinøse, og Palpen har delt sigi3 distincte Led, hvoraf det sidste har Formen af en oval Skive forsynet i Enden med 5 Børster.

De 2 Par Maxiller (Fig. 13 og 14) have i det væsentlige bi- beholdt sit Udseende uforandret.

Iste Par Kjævefødder (Fig. 15) har heller ikke undergaaet no- gen betydelig Forandring. Kun er Exognathen noget mere for- længet og forsynet med et større Antal Fjærbørster, og Mesogna- then har delt sig i 2 tydelige Led.

Paa 2det Par Kjævefødder (Fig. 16) er Exognathen tydeligere afsat fra Basaldelen og har allerede delt sig i et Skaft og en man- geleddet Svøbe, fra hvilken korte Børster ere begyndt at spire frem ikke blot i Spidsen, men ogsaa i Kanterne.

3die Par Kjævefødder (Fig. 17) har bibeholdt sin tynde stærkt forlængede Form uforandret; men 3die Led viser nu i sin indre Kant foruden de sædvanlige Børster ogsaa en Rad af stærke chi- tiniserede Tænder. Svømmepalpen er bleven staaende i sin Udvik- ling, hvorfor den ogsaa synes forholdsvis mindre end hos de tid- ligere Stadier; dens Bygning forøvrigt er den samme, og den fun- gerer fremdeles ligesom Svømmepalperne paa Fødderne som Svøm- meredskab.

Af Fødderne har det iste Par (Fig. 18) opnaaet en endnu langt

p

20

betydeligere Udvikling end hos foregaaende Stadium. Det er nu næsten dobbelt saa langt som de øvrige Fødder og særdeles kraf- tigt bygget samt rækker fortilstrakt langt udenfor Spidsen af Pan- dehornet. Saxen er næsten af samme Længde som hele den øv- rige Del af Foden. Svømmepalpen er saavel paa dette som de øvrige Fodpar ganske hemmet i sin Væxt og viser sig derfor nu kun som et ubetydeligt Appendix, skjønt den endnu fremdeles fungerer som Svømmeorgan. P

Paa de 2 følgende Fodpar (Fig. 19) have de 2 sidste Led sam- men. antaget en mere udpræget cheliform Bygning.

De 2 sidste Fodpar (Fig. 20)* ere i det væsentlige forblevne uforandrede, alene med den Forskjel, at Svømmepalperne synes forholdsvis mindre. |

Paa Bagkroppen have de 4 Par Buglemmer (pleopoda), der allerede i foregaaende Stadium vare spirede frem fra de midterste Segmenter, udviklet sig videre (se Fig. 7). De ere nu (se Fig. 21 og 22) betydelig større, idet saavel Basaldelen som Aarerne have forlænget sig adskilligt; paa Spidsen af de sidste begynde allerede korte Børster at spire frem, ligesom en begyndende Leddeling af og til kan skimtes. Det første Bagkropssegment er fremdeles uden Spor af Lemmer, ligesom heller ikke nogen tydelige Epimerer ere udviklede paa det. Derimod har sidste Segment nu erholdt et Par stærkt udviklede Lemmer, hvoraf der tidligere intet Spor var at se udvendigt. Disse Lemmer ere (se Fig. 23) rettede bagud til hver Side af Halepladen og danne sammen med denne Haleviften. De bestaa hvert af en kort Basaldel, hvortil 2 hinanden tildels dækkende ovale Plader ere fæstede. Disse Plader, der endnu paa langt nær ikke række til Enden af den midterste Haleplade, have begge en glat ydre Rand, hvorimod den afrundede Spids og den indre Rand ere besatte med en tæt Rad af Fjærbørster. Anlægget til disse Lemmer, de saakaldte Uropoda, have vi, som anført, alle- rede før observeret indenfor Basis af den enkle Haleplade, der alt- saa nu paa en Maade har opløst sig i ikke mindre end 5 enkelte Plader. Den tiloversblevne Del af den oprindelige Haleplade, der nu forestiller den midterste Haleplade (telson),.er forholdsvis

21

mindre og ogsaa noget forskjelligt formet. Dens Længde er om- trent lig med de % foregaaende Segmenter tilsammen og Breden betydelig mindre. Ligesom før er den spadeformig og udvidet i Enden, men med næsten fuldkommen lige, ikke buede, Sidekanter. Sidehjørnerne gaa ligesom før» ud i stærke bagudrettede Torner, ligesom ogsaa den fra Midten af den bære Rand udgaaende Torn fremdeles er tilstede. Da den bagre Rand i Midten er tydeligt ud- bugtet, viser Halepladen bagtil ikke en enkelt halvmaaneformig Udrandning, men 2 saadanne, begrændsede af de 3 omtalte Torner; imellem disse findes som før talrige korte cilierede Torner.

Farven er som hos de øvrige Stadier en Blanding af gulrødt eller brunt og blaagrønt, men synes mere intensiv og mørk, idet Pigmentstjernerne have udviklet sig i langt større Mængde overalt paa Kroppen. Integumenterne have nu ogsaa opnaaet en betydelig større Grad af Fasthed og ere derfor kun lidet gjennemsigtige, hvor- for heller ikke de indre Organer skinne med den Tydelighed igjen- nem de ydre Bedækninger som hos de tidligere Stadier. I sine Bevægelser ere Hummerlarverne paa dette Stadium langt fra saa livlige som tidligere, da Svømmepalperne ikke have holdt Skridt med det øvrige Legees Væxt, men omvendt have lidt en betydelig Grad af Reduction. Ved Hjælp af disse Organer kommer Hummerlarven derfor kun ganske langsomt frem, og de tjene væ- sentlig kun til at holde den svævende ved Overfladen af Vandet. Vil den undgaa en eller anden Fare, betjener den sig altid af Bag- kroppen. Ved en kraftig Bøining af denne Kropsdel kan den gjøre et temmelig hurtigt Sprang baglængs, om den end herved ikke kommer synderligt langt bort. Derimod er Bagkroppens Lemmer, de saakaldte Pleopoda, endnu fuldstændig uskikkede til Svømning. Det er derfor ogsaa en meget let Sag at fange dem. Med en liden Haav af fint Gaze, et Spand i Diameter, har jeg i største Ro og Mag kunnet fiske op alle dem, jeg fra Baaden har faaet Øie paa, uden at en eneste har undsluppet mig.

Senere Stadier end de 3 ovenfor beskrevne har det ikke lyk- kets mig at faa fat paa. Men det er let at tænke sig, hvorledes den videre Udvikling vil gaa for sig. Det sidst beskrevne er vist-

22

nok et af de allersidste virkelige Larvestadier. Ved den videre Udvikling ville Bagkroppens Lemmer hurtigt uddanne sig til virke- lige Svømmeorganer, idet de allerede i hint Stadium fremspirende Svømmebørster ville fuldstændigt udvikle sig paa de 2 Aarer. De provisoriske til Basis af Fødderne fæstede Svømmepalper, der allerede i det sidste af de 3 omtalte Stadier ere meget redu- cerede i sin Størrelse, ville da tabe sin Betydning som saa- danne og derfor ganske forsvinde, medens den paa de bageste Kjævefødder fæstede Svømmepalpe vil træde i Respirationens Tje- neste. Hummerungen, som dermed har afsluttet sit omflakkende Larveliv, vil da søge ned til Bunden og lidt efter lidt antage de voxnes Levevis. Antennernes, Føddernes, Haleviftens Udvikling vil samtidigt skride jevnt frem og disse Dele mere og mere antage den Form, der er characteristisk for den voxne Hummer, ligesom ogsaa Rygtornerne ville forsvinde og Pandehornet formindskes samt erholde sin characteristiske Tornbevæbning. Naar det lste Par Bagkropslemmer vil udvikle sig, er vanskeligt at sige. Rimeligvis vil dette først ske længe efterat Ungen forøvrigt har antaget de voxnes Udseende, da selv paa det sidste af de ovenomtalte Sta- dier end ikke det mindste Spor af disse Lemmer var at bemærke.

Som den mest kritiske Periode af Hummerens Liv maa vistnok Larvetilstanden ansees og da især det Tidspunkt, da Ungen skal ombytte denne Tilstand med den vanlige. Hummerungen er, som anført, i denne Tid kun lidet bevægelig og holder sig ved de lidet udviklede Svømmepalper suspenderet i Søen nær Vandskorpen uden at kunne i nogen væsentlig Grad undfly sine Forfølgere. Tusinder af Hummerunger blive vistnok derfor i denne Periode ødelagte som et let Bytte for forskjellige Fiske og Svømmefugle, ligesom de vistnok heller ikke formaa at modstaa de forskjellige ofte heftige Strømninger, der fra Havet til enkelte Tider pleie at sætte ind mellem Skjærgaarden, og som let kunne føre dem hen paa Steder, der ere i høi Grad ugunstige for deres videre Udvikling. Det var

23

ogsaa under saadanne Forhold, at jeg i en grund Vig ved Fiske- været Espevær blev opmærksom paa de ovenfor beskrevne Hum- merlarver, som vare her stuvede sammen med enorme Masser af Calanider (Sildeaat) og forskjellige andre.pelagiske Dyr, hvori igjen Sildestimer og Fugl fraadsede af Hjertens Lyst.

Hvis det virkelig forholder sig saa, som man paastaar, at Hum- mermængden ved vore Kyster i de senere Aar er betydeligt aftaget, maa dette vistnok for en væsentlig Del skyldes den Omstændighed, at Betingelserne for Yngelens Udvikling maaske have været mindre gunstige, i mindre Grad derimod efter min Mening et overdrevent Fiskeri af den voxne Hummer. Naar man betænker, hvilken enorm Mængde befrugtet Rogn en enkelt Rognhummer kan bære under sin Bagkrop, og at ethvert Rognkorn i Regelen indeholder en sig udviklende Hummerunge, vil det let indsees, at de Indgreb, vi Mennesker kunne gjøre ved at opfiske en Del af den voxne Hum-

mer, meget let vil kunne erstattes af Naturen, især om vi selv — komme denne tilhjælp og paa kunstig Vis søge at sikre Yngelens Udvikling. En Del Forsøg i denne Retning har allerede været gjort paa Stavangerkanten af en foretagsom Mand, og det har her- ved vist sig, at Sagen ingenlunde er forbunden med svnderlig Van- skelighed eller Bekostning. Der skal ikke mange Rognhummere til, for at man paa den letteste Maade af Verden kan skaffe sig saamegen Yngel, man vil, og da Yngelen, strax den er udklækket, søger op mod OQverfladen af Vandet, medens den voxne Hummer holder sig ved Bunden, resikerer man intet ved at lade den for det første udvikle sig i den samme Beholder, hvori man har de voxne Hummere gaaende. Det gjælder egentlig kun her at hjælpe Yngelen over den første kritiske Periode af dens Liv, Larvetil- standen. Senere, naar den er saavidt udviklet, at den søger til- bunds, er den langtfra saa udsat for Farer, og de allerfleste Individer ville da kunne klare sig selv og opnaa fuld Modenhed. Paa denne Vis maatte det vistnok kunne lade sig gjøre paa kunstig Vis at forøge Hummermængden i en væsentlig Grad paa saadanne Punk- ter af Kysten, der ere beqvemme for Hummerens Trivsel, uden at man behøvede at tage sin Tilflugt til de Hummerfiskeriet i høi

24

Grad hemmende og. allerede nu i en betænkelig Grad udvidede Fredningsbestemmelser.

Det er specielt med Hensyn paa denne kunstige Hummeravl,

der maaske med Tiden vil kunne blive af en lignende Betydning for Hummerfiskeriet, som den kunstige Fiskeavl er for vore Fersk- vandsfiskerier, at jeg har troet at burde nærmere omtale mine lagt- tagelser over Hummerens Udvikling, ligesom jeg ogsaa tror, at disse Iagttagelser ville være af videnskabelig Interesse som udfyldende et væsentligt Hul i denne forøvrigt særdeles omhyggeligt studerede Ørustacees Naturhistorie.

—

Explicatio tabularum. Tab, I

Fig. 1—17. lmum Homari vulgaris larvæ stadium.

Animal å latere sinistro exhibitum, 11ies circiter auctum. Idem supra visum.

Corpus anticum a latere sinistro exhibitum fortius auc- tum, parte laterali carapacis remota, branchias et partes masticationis denudatas, tractum intestinale hepar et cor per integumenta discernenda ostendens.

Antenna interna X 21.

Antenna externa.

Labrum, mandibulæ et labium in situ exhibita, inferne visa. Mandibula dextra a facie exteriore visa.

Maxilla anterior.

Maxilla posterior.

Maxillipes lmi paris.

Maxillipes 2di paris.

Maxillipes 3tii paris X 14.

Pes l1mi paris.

Pes 24di paris.

Pes 4ti paris.

25

Fig. 16. Segmenta tria corporis postici inferne visa eminentias ventrales ostendentia.

s 17. Segmentum 'ultimum cum lamina caudali inferne visum, partem posteriorem catenæ Wångliorum, orificrium anale et ad latera ejusdem spatia triangularia in qvibus uro- poda formantur, ostendens.

Fig. 18—20. lwum Homart americani larvæ stadium.

Fig. 18. Animal a latere sinistro exhibitum, 11lies auctum.

» 19. Idem supra visum.

, 20. Segmentum ultimum cum lamina caudali supra visum, fortius auctum.

Tab. II. Homarus vulgaris. Fig. 1—6. 2dum larvæ stadium.

Animal supra visum 8ies eirciter auctum. Idem a latere sinistro exhibitum.

Rostrum frontale supra visum. X 11. Antenna interna. X 14.

Mandibula dextra a facie exteriore exhibita. Appendix una ventralis corporis postici.

ae D Å

Fig. 7—23. 3tium larvæ stadium.

Fig. 7. Animal a latere sinistro exhibitum, 7ies circiter auctum. % 8. Idem supra visum.

% 9. Antenna interna. X 11.

» 10. Antenna externa.

» 11. Mandibula dextra a facie exteriore exhibita. » 12. FEadem a latere anteriore visa.

» 13. Maxilla anterior.

» 14. Maxilla posterior.

» 15. Maxillipes lmi paris.

» 16. Maxillipes 2di paris.

» 17. Maxillipes 3ti paris.

26

Fig. 18. Pes 1mi paris.

» 19. Pes'2di pars.

5 +20. Pes 44 paris.

y 21—22. Pleopoda duo (2di et 4ti paris).

» 23. Segmentum ultimum cum telsone et uropodis, supra visum.

Senere Tillæg.

Efterat nærværende Afhandling allerede var skrevet og ind- sendt til Trykken, erholdt jeg velvilligt tilsendt fra Forfatteren følgende Skrift: , Early stages of the american lobster, with 5 plates, by Sidney J. Smith (from the Transactions of the Connec- ticut Academy, Vol. II.)*. Professor Sidney Smith i New-Haven, fra hvis Haand allerede flere værdifulde Afhandlinger over ameri- canske Decapoder foreligge, har saaledes her netop behandlet det samme Emne som jeg selv, nemlig Hummerens postembryonale Ud- vikling. Det er mig en Tilfredsstillelse at se, at de lagttagelser, som vi begge uafhængige af hinanden have anstillet over dette Emne, i alt væsentligt stemme overens, naar afsees fra en noget forskjellig Tydning af Lemmernes forskjellige Dele samt de mindre væsentlige Afvigelser i Detaillerne, som ere ganske naturligt be- grundede deri, at vi ikke have havt samme Art, men 2 forskjellige Arter for os. Skjønt mine lagttagelser ved det ovennævnte Skrift vistnok for en stor Del tabe Nyhedens Interesse, tror jeg dog, at det fra et videnskabeligt Standpunkt maa betragtes som et heldigt Træf, at vi begge saagodtsom samtidigt have rettet vore Undersø- gelser mod et lignende Maal og i Detaillerne studeret Udviklingen af 2 til samme Slægtsform hørende Arter. Dette hidtil ganske i Mørke hyllede Punkt ved Hummerens Naturhistorie vil herved kun saa meget bedre blive oplyst, og man vil ved Siden deraf ikke blot endyderligere kunne constatere begge disse Formers Artsforskjel, men ogsaa faa et Begreb om, hvorvidt og paa hvilken Maade denne Forskjel er udtrykt selv i de tidligste Udviklingsstadier, noget, der

27

er af saameget større Interesse, som vi her have at gjøre med 2 Former, der staa hinanden ganske overordentlig nær. Prof. Smith har ligesom jeg observeret 3 Larvestadier, der fuldkommen svare til de 3 af mig ovenfor beskrevne, og*Ua vi begge have studeret disse Stadier meget nøie, ikke blot hvad den ydre Form angaar, men ogsaa i de finere Detailler, bliver det altsaa muligt her at an- stille en meget nøie Sammenligning.

Foruden disse 3 Udviklingsstadier har det endnu lykkets Prof. Smith at iagttage et 4de Stadium i den americanskeé Hummers Ud- vikling, men som ikke længere hører Larvelivet til og derfor ogsaa af Smith betegnes som et tidligt Stadium af den udviklede Form (early stage of the adult form). Den ringe Størrelse synes dog at. tale for, at der ikke kan ligge nogen synderlig lang Tid mellem dette og det 3die Larvestadium, og at maaske endog begge disse Stadier have fulgt umiddelbart paa hinanden, i hvilket Tilfælde - altsaa dette 3die Larvestadium, saaledes som jeg ogsaa har an- taget, virkelig er det sidste i Hummerens Larveliv.

Luftens Temperatur i og udenfor Christiania samt dens Forandring med Højden sammesteds.

Af H. Mohn.

(Foredraget i Videnskabs-Selskabets alm. Møde 20de Febr. 1874.)

Fra Begyndelsen af December 1866 til Midten af Octbr. 1872 havde det meteorologiske Institut sit Locale inde i selve Christia- nia By paa Hjørnet af Carl-Johans Gade og Kirkegaden. I denne Tid gjordes her daglig Observationer af Luftens Temperatur. Det benyttede Thermometer var anbragt udenfor et Vindue, der vendte mod NNO. Det var skjærmet mod Sol og Nedbør af et Hus, hvis Vægge bestod af Persienner, og som var forsynet med Tag. Ther- mometret stod i 4de Etage, og foran den Væg, udenfor hvilket det stod, var den frie Plads mellem Vor Frélsers Kirke og Carl-Johans Gade. Observationerne gjordes hver Dag Kl. 8 Morgen, Kl. 2 Et- termiddag og Kl. 8 Aften. Ved Observationstiderne var den Væg, udenfor hvilken Thermometret stod, i Regelen i Skyggen, undtagen Kl. 8 Morgen omkring Midsommertid. Foruden disse Observationer observeredes ogsaa Maximum- og Minimum-Thermometre, der vare anbragte udenfor den samme Væg og beskjærmede paa Lenentg Maade som det ovennævnte Thermometer.

Beregningen af den maanedlige Middeltemperatur efter disse Observationer er gjort paa den Maade, at der er taget Middeltal af Maanedsmedierne for Kl. 8 Morgen og K1.8 Aften, og hertil føjet en Correction, hvis Størrelse ifølge de ved det astronomiske Ob- servatorium gjorte timevise Observationer er? i Celsius-Grader:

! Méteorologiske Iagttagelser paa fem Telegrafstationer ved Norges Kyst. Udg. ved C. Fearnley. Pag. XVII.

29

Januar + 0.96 April +0.97 Juli —0.%3 October + 0.048. Febr. +0.76 Maj '— 0.20 August +0.11 Novbr. + 0.40. Marts + 0.86 Juni — 0.30 Septbr. + 0.51 Decbr. + 0.18.

Samtidig med disse Observationer Har Bestyreren af det astro- nomiske og magnetiske Observatorium i Christiania, Prof. Fearnley, ladet fortsætte paa uforandret Maade den lange Observationsrække fra dette Sted, der tog sin Begyndelse i 1837. Det Thermometer, der i Almindelighed benyttes, staar udenfor et Vindue i nederste Etage, der vender lige mod Nord, og hvor Omgivelserne ere meget frie. Thermometret er ikke skjærmet mod Sol og Nedbør. Naar Solen skinner paa Observatoriets Nord-Væg, aflæses andre Ther- mometre, opstillede mod Vest og mod Øst, om hvis Opstilling og Omgivelser der gjælder det samme, som bemerket om Thermome- tret mod Nord. Da Observatoriet ligger inde i en betydelig Park, og udenfor den egentlige By, er Localiteten her meget fri.

De maanedlige Middeltal ere beregnede af Observatoriet efter

den hertil stadig anvendte Formel, hvorved der er taget Hensyn til samtlige 5 Observationsklokkeslet: Kl. 7 og 9 Morgen, Kl. 2 og 4 Fftermiddag og Kl. 10 Aften.!

Den følgende Tabel indeholder de paa ovennævnte Maader be- regnede Maaneds-Middeltal udtrykte i Celsius-Grader, for Obser- toriet (0) og for det meteorologiske Institut (I), for Tidsrummet fra December 1866 til October 1872, samt Forskjellen (0—I) mel- lem begge Steders Middeltemperaturer for de enkelte Maaneder. Det sex- (eller fem-) aarige Middeltal af disse Forskjeller findes ved Foden af Tabellen, samt disse Middeltals sandsynlige Usikker- hed (S. U.) beregnet paa samme Maade som den saakaldte sand- synlige Fejl af Middeltallet.

! Meteorologische Beobachtungen an der k. Universitåts-Sternwarte zu Christiania.

Herausgegeben von C. Fearnley. Pag. VI u. VII.

30 Middeltemperatur for Maaneden. C.

Tab. L

— 0.6 — 0.3 — 0.6 — 02 «016 — 0.5 0.04

E 10.6

9.9 11.1

10.7| 11.0

3

OG 107

134 17503

8.7 | 0.4

i rn bi 0d

9

De til dette Klokkeslet gjorte Ob-

Kl. 2 Fftermiddag er et fælles Observationsklokkeslet for In-

stitutet og for Observatoriet.

31

servationer kunne derfor ligefrem sammenlignes, saaledes som den

følgende Tabel viser.

Tab. IT. Maanedsmiddel for Temperaturen Kl. 2 Efterm. C.

Januar. V Februar=- | Marts.

GN Od Fru O 0 | 2] OG

167 b90098 —0601-—010-+ 0:3| — 0:4 J—0.7|— 03) —0.4 68 |-4.6—4.1| —0.5 | 0.4 0.7 —0.3 | 3.0| 3.0| 0.0 69 |- 9.7983) —041%4 02 06 —04| 11) 1.3 —0:3 70 |--3.1—2.2| — 0.9 |—6.5—6.0 —0.5 | 2.0) 2.0| 0.0 71 |—6.3|—5.5| --0:8 |- 8.51—8.11 -0.4 | 3.5) 3.9 — 0.4 72| 0.0 0.8 —0.8 0-7 —0.4 dl id Å de Midd. | | — 0,2 S.U. | 0.05

| | Juni FER O. I. O-I 1867 | 5.3 16.2| 16.7 | — 0.5 68 7.2 | 19.2| 19.6| — 0.4 69 | 8.8 116.4| 16.4| 0.0 70 | 8.8 18.6 | 18.7 | — 0.1 71 | 5.6 9 |118.0| 18.4| —0.4 72| 8.2 4 | 18.41 19.0| — 0.6 Midd. +03 S.U.! | + 0.06 | September.

O. Q. I. O-I.

1867 | 19.1 — 0.5 1/14.1| 14.3 | — 0.2 68 | 23.3 3 | 13.3 | 13.5 | —0.2 69 | 20.7 1 14.11 14.2 | — 0.1 70 | 21.2 | 13.4| 13.6 | —0.2 71 | 18.9 8 113.3| 13.5| --0.2 72 | 22.7 —0:3 |13.6 | 13.5 0.1 Midd. de FN S.U. | +0.03

: December. NE røk 1.0 1 1-1. O-r | Osho] 207] Ten NER PET 67 | 8.0 | 8.6 | —0.6 KANTS VE OT VEGNE OG NN TØNTS |1=0211" 39) 36 bå0A Vg 2ks0et 606 NT 021500 GO 0500-36 =310—05 mm 65166 — 0.3 OG =73—650r— 08 1 v2|77|—05 |-03| 04|—07 |--3.5| 2.4 D6$ 1 si FEY — 0.6 | 007 S.U. | + 0.05 |0.04| | | 0.07 | For hele Aaret 0 -I. = —09.38.

32

Af Tabel I ser man, at de beregnede Middeltemperaturer for enhver af Aarets Maaneder er højere paa Institutet end paa Ob- servatoriet. Dette Forhold finder Sted ikke alene i Gjennemsnits- værdierne, men ogsaa i hver enkelt Maaned gjennem den hele Aar- række: OI er stadig negativ. For hver enkelt Maaned varierer denne Forskjel meget lidet i de forskjellige Aar, hvorom ogsaa den ringe Værdi af den sandsynlige Usikkerhed i alle Maaneder vidner: inden samme Maaned er altsaa Forskjellen næsten constant. Sam- menlignes de forskjellige Maaneder, findes heller ingen stor Varia- tion; den gaar fra — 19,3 (i Juli) til — 095 (i September) og er gjennemsnitlig for hele Aaret — 07.825.

Af Tabel II ser man, at ganske lignende Forhold finder Sted mellem Temperaturen Kl. 2 Eftermiddag paa begge Observations- steder. I alle Maaneder er Luftens Temperatur paa Institutet højere end paa Observatoriet. Forskjellen er dog gjennemgaaende mindre end ved Middeltemperaturerne i Tab. I. I enkelte Maaneder, navn- lig i April, har Forskjellen O—I det omvendte, positive, Fortegn. Variationen af Forskjellen gaar fra — 09.7 (i Januar og December) til 090 (i April). For hele Aaret i Gjennemsnit er Forskjellen O—-I — 09,38.

Denne Forskjel mellem Luftens Temperatur paa det meteoro- logiske Institut og det astronomiske Observatorium er det samme Fænomen, som gjentager sig overalt ved Temperaturmaalinger inde i en By og paa et frit Sted udenfor samme. Som de væsentligste Aarsager dertil kunne nævnes følgende.

Inde i Byen virke flere fremmede Varmekilder paa Thermo- metret, saasom Husenes kunstige Opvarmning om Vinteren, deres sterkere Ophedning af Solen om Sommeren, og varm Luft fra en Mængde Skorstene.

Inde i Byen er Varmens Udstraaling meget mere hemmet end udenfor samme. Hertil virke de høje Bygninger, de trange Gader og den Røgsky, som man sjelden ser mangle over Byen.

Inde i Byen er Luftvexlingen meget mere hindret og wufuld- kommen end paa et frit Sted, saaledes at den der indeklemte varme Luft har vanskelig for at fjerne Sig, paa samme Tid som

33

kold Luft har vanskelig for at trænge ind eller for at frembringes under de hindrende Forhold for Udstraalingen.

Institutets Thermometer var skjærmet mod Væde og Udstraa- ling, Observatoriets ikke. Dette kan ogSaa forklare en Del af den højere Temperatur paa Institutet.

Maanedsmiddeltemperaturerne vise en større Forkjel mellem Institutet og Observatoriet end Middeltemperaturerne for Kl. 2 Fftermiddag. Grunden hertil kan for en Del vistnok ligge i den forskjellige Maade, hvorpaa begge Steders Middeltemperatur er be- regnet, hvilket ikke har kunnet undgaaes, da de fleste Observa- tionsklokkeslet ikke ere de samme paa begge Steder. Hertil kom- mer den sterkere Natteudstraaling, for hvilken Observatoriets ube- skyttede Thermometer er udsat, og som paa dette Sted maa nedtrykke Døgnets Middeltemperatur.

I de to følgende Tabeller findes de paa Observatoriet og paa - Institutet noterede laveste og højeste Temperaturer, corrigerede for Instrumenternes Fejl. For Observatoriet ere disse tagne ud af de regulære, til de bestemte daglige Observationsklokkeslet note- sede Observationer, medens de for Institutet ere observerede med Minimum- og Maximum-Thermometer. De for Observatoriet an- givne Minima og Maxima naa saaledes i Regelen ikke de maaned- lige Extremer i Temperaturen, men Minima ere lidt for høje og Maxima lidt for lave. Institutets Maxima og Minima ere derimod virkelige Extremer. Tabellerne ere ordnede i Lighed med Tabb. I og II.

Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 3

s

34

Maanedlige Minima C.

Tab. III.

Midd.|- 16.4 - 15.6' — 0.8

Mai.

I

8

3 7 ig å 9

5 2.0

1.0—1.0

April.

] 0

1 2 1

1 0.7

I.

1867 |- 4.0i— 5.8 3.7 — 4.4

- 2.0—3.3

—2.8|— 3.5

69 |— 3.6—5.2 71 |-4.1—5.2

p

10 |—55|—3:5 Midd.

68

O.

35

Tab. IV. Maanedlige Maxima C.

Januar. — Februar. Marts. EN | O. O-1.

— 0.3

— 1.5

0.3

— 0.1

— 0.6

0.3

— 0.

| ger

, 29.8 | — 1.8

24.4 | — 1.6 127.3 128.3 | — 1.0

17.1 | — 1.2 24.0 24.6 | — 0.6

21.7 | —0.7 24.8 | 25.5 | — 0.7

25.3 | — 1.9 |25.5 127.014 — 1.5

23.0 | — 0.7 | 24.8 | 25.4 | — 0.6

På en Å dl 257 02008: 1 10

August. | September. I | ar

E Adohbdne fade rdt fort 4 Gilun

25.6 1.0 | 18.0 Ta 0.0

29.2 0.1 |21.5 23.3 | — 1.8

245 1.0 120.4- 20.1 0.3

28.2 OS 119. 119041 — 03

24.8 | — 0.3 1|20.1 |20.2 | — 0.1

| E 8 |23.4 |24.8 | — 1.4 |21.0 |21.2 | —0.2 Midd.| 27.7 |28.3 | — 0.6 | 25.5 126.2 | — 0.7 |20.0 120.4 | —0.4

October. November. December.

1+0. Å O-1. å Ørk å DO O-I 18661 ++ il — - di or Gr 0.2 67 |12.4 |13.8 | —1.4| 7.9| 9.0| —1.1| 3.0| 40 | —1.0 68 |12.3 | 12.1 0.2 | 9.4 | 10.1 EG | 5.91 6.0 | —0.1 69 |16.9 |17.9 | — LO | 7.3 | 8.9 | -—1.6 | 6.3 6.8 | — 0.5 70 |114.9 |15.2 | —0.3 | 9.0 | 9.0 0.0 | 2.4| 4.0 |-— 1.6 71 111.4 1122 | — 0.8 | 5.4| 5.7 | —0.3 | 5.9 | 6.9| — 10

| |

Midd.| 13.6 1142 | —0.6 | 7.8 I 851 —07| 5.5 | 62| —0.7

Af Tab. III ser man, at Observatoriets Minimumstemperaturer i Vintermaanederne gjennemsnitlig ere lavere, end Institutets, uagtet

de første ikke ere extreme Temperaturer, saaledes som de sidste. i 3*

36

Heri sees tydeligt Virkningen af den friere Opstilling af Observa- — toriets Thermometer og af dets Mangel paa Skjærm mod Udstraa- ling. I Sommermaanederne falde derimod Institutets Minima lavere end Observatoriets, en naturlig Følge deraf, at Dagen paa denne Tid af Aaret allerede er langt fremskreden og Temperaturen steget betragteligt paa det Klokkeslet om Morgenen, Kl. 7, der af Obser- vatoriets 5 Observationstider ligger Minimumstiden nærmest. Ob- servatoriets absolute Minimum i Aarrækken 1866—72 er —9279.9, *medens Institutets kun er — 25.1, altsaa 2,8 højere.

Af Tab. IV ser man, at Observatoriets Temperatur-Maxima i Regelen holde sig lavere end Institutets. Da Temperaturens Maxi- mum i Regelen falder ved Kl. 2 eller senere, og Observatoriet har Observationer Kl. 2 og Kl. 4, samt da Størrelsen af Maximum-Tem- peraturen i Regelen ikke afviger meget fra Temperaturen ved disse Klokkeslet, lade de i Tab. IV for Observatoriet og Institutet an- førte Tal sig meget vel sammenligne. Den større Maximum-Tem- peratur paa Institutet staar i Samklang med dette Steds sterkere Varme i det Hele taget. Aarsmiddelet for begge Steders Forskjel Kl. 2 er — 09,38, for deres Maximum-Temperaturers er det — 09.71. Forskjellen mellem disse Tal, 09.33, erikke større, end at den kan tilskrives Observatoriets virkelige Maximums Overskud over Tem- peraturen Kl. 2 eller Kl. 4. Observatoriets absolute Maximum i Aarrækken 1866—72, der tillige er det absolute Maximum for hele Aarrækken fra 1837 af, er 3190, i Juli 1872. Denne Maximum- Temperatur er større end Institutets tilsvarende, der kun gaar op til 3092.

De normale Værdier for Temperaturens Maanedsmiddel for de forskjellige Maaneder og for de 3 Observationsklokkeslet paa In- stitutet er udledet paa følgende Maade i Tab. V.

I Iste Rubrik staa de normale Maanedsmedier for Observa- toriet, udledet af Aarrækken 1837 til 1870. I 2den Rubrik: de i Tab. I fundne Forskjeller mellem Qbservatoriets og Institutets Maa- nedsmedier. Anbringes disse, med modsat Fortegn, til Tallene i Iste Rubrik, saa faar man Tallene i 10de Rubrik, der ere Institu-

tets normale Maanedsmiddeltemperaturer, reducerede til 24 Timers N

37

Medium og Aarrækken 1837—70. 3die Rubrik og 4de Rubrik inde- holde Reductionerne fra Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften til Dags- mediet (Observatoriets Værdier) med modsat Tegn. Anbringes disse til Tallene i 10de Rubrik, faar man, i Rubfikkerne 7 og 9, de nor- male Værdier for Institutet for Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften. I Ste Rubrik staar Observatoriets Normalværdier for Kl. 2 Efterm. Anbringes til disse Tallene i 6te Rubrik (Tab. II), faaes 1 8de Ru- brik Institutets Normalværdier for Kl. 2 Eftermiddag.

kr Sa døde $ 2. 3. 4. 4 6. | 7, | bi | 10. Observ. = Kl. 8 Mg. Kl 8 Aft.| Observ. I . Å j ' » Hermel Ser EE Ter Van så | Institutets Normal-T.p.ratur. Maaneds- middel | ”285- Dags- Ki 2 så ” | KLB KI. 2 KI. 8 | Dags- middel. middel middel. | Ffirm. TM: || Morgen. | Eftrm. Aften | middel.

Januar |-51| 0.8 |-0.5| 0.0|—4.0| 0.7 |-- 4.8|— 3.4—4.3|—4.3 Febr. |—35.0| 1.1 |-15| 0.0—2.4| 0.4 |—5.4—2.0|—3.9—3.9 Marts |—1.8| 0.9 |-1.7| 0.0| 1.61 0.2 |—2.6| 1.8|-—0.9—0.9 April 3.8! 0.6 |—0.8| 0.1| 7.4 0.0| 3.6 74 4.5| 4.4 Maj | 9.91 0.7|—0.4| 06) 13.8 05 | 10.2 14.3| 11.2 10.6 Juni | 14.8| 1.1 |—0.3| 0.9| 18.5 0.3 | 15.6| 18.9| 16.8| 15.9 Juli 16.5| 1.3 |—0.3| 0.41 20.2 0.4| 17.5| 20.6| 18.2| 17.8 August | 15.3 1.0 |—0.3| 0.1| 19.11 0.4| 16.0| 19.5| 16.4 16.3 Septbr. | 11.3 0.5 |-0.7-0.3| 14.6 0.1| 11.1| 14.8| 11.5) 11.8 October | 5.5| 0.6 |-0.8—0.2| 7.7 04| 5.3 8.1 5.9 6.1 Novbr. |--0.1/ 0.6 |-0.5—0.3| 1.10 0.6| 0.0 1.7 0.2 0.5 Decbr. |-3.5| 0.8 |-0.4 0.0|-- 2.7 0:7|—3:2|--2.0|-—2:7|—2:7 Aar 5.2| 0:8 | 0.4 6.0

Disse Normalværdier for Institutet ere at anvende ved Alle de Observationer for Christiania, som ere trykte i ,Norsk meteo- -rologisk Aarbog* for 1867, 1868, 1869, 1870, 1871 og 1872 indtil den 19de October Kl. 10 Formiddag.

Paa den søndre Skraaning af Voxen-Aasen, 7450 Meter i NNV. fra Observatoriet, ligner Frognersæter i en Højde af 408 Meter over Havet. Ved Ejeren, Consul Th. J. Heftye's Foranstaltning observeres paa dette Sted Temperaturen tre Gange daglig med et

- Thermometer af samme Construction som de paa Institutet benyt-

38

tede. Der foreligger en fuldstændig Observationsrække for Aarene 1870, 1871 og 1872. Observationerne ere gjorte Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften samt i nogle Maaneder Kl. 2 Eftermiddag, i andre Kl. 12 Middag.

Under den i det Følgende meddelte Undersøgelse over Tempe- raturens Forandring med Højden fik jeg Formodning om, at Ther- mometret paa Frognersæter i den største Del af Aaret om Morge- nen Kl. 8 var udsat for Solens Paavirkning. Det viste sig nemlig, at Antallet af Gange, da Temperaturen paa Frognesæter var højere end ved Institutet, var paafaldende større Kl. 8 Morgen end Kl. 8 Aften, at Antallet af Gange, da Temperaturen var mere end et vist Antal Grader lavere paa Frognersæter end ved Institutet, var paa- faldende lidet om Morgenen Kl. 8 og paafaldende stort om Aftenen Kl. 8, og fremdeles at i de fleste Maaneder Temperaturen paa Frognersæter Kl. 8 Morgen var højere end Kl. 8 Aften, tvertimod hvad der finder Sted saavel paa Observatoriet og paa Institutet som paa den 636 Meter over Havet liggende Station Dovre. Ved nærmere Undersøgelse fandtes-det, at Thermometret, der ikke er beskjærmet, var opstillet udenfor en Væg. der vender mod Øst.

I Christiania staar Solen op Kl. 8 Morgen den 15de November og den 7de Februar. Det er saaledes Maanederne December og Januar, 1 hvilke Thermometret paa Frognersæter har været upaa- virket af Solen Kl. 8 Morgen. Til Beregning af Frognersæters Middeltemperatur har jeg derfor kun for disse to Maaneder an- vendt Observationerne Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften, men for alle de øvrige Maaneder kun Kl. 8 Aften, med Tilføjelse af de Obser- vatoriet tilhørende Correctioner til Dagsmediet, som findes — med modsat Tegn — i Tabel V Rubrikkerne 3 og 4. I Tabel VI ere de saaledes beregnede Maanedsmedier sammenstillede med Obser-

vatoriets tilsvarende og Forskjellen mellem begge pek O= Observatoriet, F = Frognersæter.

39

Tabel VL. Middeltemperatur for re”

| ves0EK | pr er Mart O. [O—F. F. F. |0-F.

F. 1870 yy 0 Jie år ig 0.8 71 — 7.3 |— 6.9/— 0.4 - 10.4|- 11.4 =1.0 0.4—0.5 0.9 72 |-05—2.4 1.9 —2.2— 3.7 1.5|—1.1|— 3.9) an Midd|—401—43! 02-73 —78! o0550.9-2.4 | April. | Maj. Juni.

LO F. /0-F|| 0. | F. [0O-F.| 0. | F. |0-F. 1870 | 44| 92.3 2.1| 10.1| 5.4 LT 14.4 9.91 45 71 | 22 |-1.0| 32! 8.7 4.8| 3.91 14.1| 10.1! 4.0 72| 5.0| 19 3.1| 10.8 6.6| 42| 15.3 11.5) 3.8 Midd.! 3.91 1.11 2.8| 9.91 5.6 7 4.3 I 14.61 10.51 4.1

Juli. | August. September. O. F. |F—0.| 0. F. |[0—F | 0. | F. |F-0. 1870 * 17.5! 14.2| 3.3 ! 15.91 12.6! 3.3 | 10.0| 8.4 | 1.6 71 | 15.8! 12.4 34 | 155 12.6! 2.91 9,5! 7.2| 23 72 | 18.4 14.9| 3.5 | 14.2 11.6| 2.6 | 10.5| 7.7 | 2.8 Midd.| 17.2! 43.8! 3.4 | 15.21 12.31 2.91 10.0! 7.8 | 22 October. November. December.

O-F.| 0. TF: —|O+P.

————————== | —T====—= | ——————= | —Æ—Z—— | | —— | mm

1870 | 3.9 | 1.9 | 2.0 0.7Y—0.7 1.4 |—7.7— 7.3 —0.4 11471 2871-19 ve sd EI Frøen 0.5 72 | 7.5

7.5) 5:0 DÅ Aa 0 od EE —4:91—5.5 0.6 Midd| 5.4 | 3.2 | 2.1 10 16|-57—35.6—0.1 Anbringes O—F (med modsat Fortegn) til Observatoriets Nor- mal-Temperatur (Tab. V. 1) saa faar man følgende Værdier for

Tab. VIL. Frognersæters Normal-Temperatur. Januar —59%3. April 19%0. Juli 139%.1. October 3.3.

Februar — 5.5. Maj 5.6. August 12.3. Novbr. —1.8. Marts —3.4. Juni 10.7. Septbr. 9.1. Decbr. —3.4. Aar 39.0. 3

Construerer man Curverne for Temperaturens aarlige Gang paa Observatoriet og paa Frognersæter efter Maanedernes normale Middeltemperatur, saa finder man:

Tab. VIII. Koldeste Dag. Varmeste Dag.! Aarlig. er under 0? Temp. | Dag. | Temp. | Dag. Var. fra til Dage.

POL or dkvde Gii0207 | 18014096

40

De af Observationerne ved de bestemte Observationsklokkeslet udtagne laveste og højeste Temperaturer i de forskjellige Maane- der for Observatoriet og Frognersæter findes i de følgende to Ta- beller, tilligemed Forskjellerne mellem begge Steders Minima og Maxima. 4

Tab, IX. Minima (C.

| Januar. Februar. 0. | F. |0—F| 0. | F. |0.—F] 0. | F. |10—F. 1870 - 13.8- 11.4—29.4|- 23.4- 20.0—3.4!- 16.5|- 11.2 —5.3 71 |- 21.4|- 15.0—6.4|- 27.9|- 22.0-—5.9|- 13.1l— 7.6 —5.5 73 |- 12.9|- 13.4 0.5|- 10.4|- 10.0|—0.4|- 11:0|- 14.0 3.0

——wmeer | ommm—===m——— | ———————| |sn——n—.| ———————— | Ä——

Marts.

| April. Maj. Juni. O. | F. o-i 1870 |- 5.5 —2.4—3.1

71 |-4.1—48! 0.7—1.1

3 9 72 |-2.0—24| 0.41 48 20 28 | 3120 4.3 Midd.|- 3.9—3.21—0.7| 1.9—0.3 23 | 58 | 111 47

August. September. o-r. O. | F. |0.—F.] 0. | F. |0.—F.

ra 0.0 2.1

1870 | 98 | 5.8 | 4.0 | 7.6 | 6.0 | 1.6 | 24 5.8—3.4 71 110.5 |10.0 | 0.5 110.1 | 7.0 | 3.1 —2.8|—0.6|—2.2 721 9.8 | 6.0 | 3.8 | 6170 LOST GULEN

Midd.'10.0 I 7.3 | 2.8 | 8.41 6.7 1.8 | 0.61 2.3—1.8

| October. November. | December. Ok E- 0-2 O. F. |0.—F| 0. | F. 10 —F.

1870 —4.11—2.6j— 15- Då de 0.5 |- 20.8- 21.8| 1.0 71 |-—4.6—4.0|-—0.6—8.8/—9.2| 0.4

- 17.4|- 14.0 — 3.4

72| 1.0 001 1.0—5.3—9:8| 4.5

Midd|-2.6—221—041-8.1—99I 18 |- 17.4-17.3—02

mm

- 17 1650-45

41

X. Maxima C.

Tab. Januar. Februar. Marts. 0. | F. |0-F.| 0. | F. 10-Fi| 0. | F. |0.-F. 1870 | 2.3 | 2.4 |-0.1| 3.4 | 3.0 | OÆ-| 9.3 | 8.6 | 0.7 711 191|0.8| 1.11 7.9| 5.0 2.9 110.0 | 9.0 | 1.0 72| 46 | 1.6 30 3.01 1.4| 1.6 | 7.3 | 9.4 |-2.1 Midd.| 2.91 1.6 I 131 48! 3.1 I 1.6 | 8.9 I 9.0 0.1 April. Maj. Juni

1 0. | FE. |0.—F| 0. | F. 0.—F| 0. | F. |0.-F. 1870 | 14.5| 10.2| 4,3 | 21.0| 19.4 1.6 | 24.8| 24.4 0.4 71 | 11.0] 6.0| 5.0 | 23.4 23.0| 0.4 | 25.5| 24.2| 1.3 72| 13.6| 11.6| 2.0 | 22.3! 19.6! 2.7 | 24.8| 23.0| 1.8 Midd.| 13.0 9.31 381 3222" 207 16 | 25.0 239 12

: Juli. August. | September. 0 F 0.—F Di F. 10.—F 9 Qi) Fo 19481 1870 | 28.5| 27.4 1.1| 28.0| 26.2| 1.8 | 19.1| 16.6| 2.5 71 | 23.5| 24.0—0.5| 24.5| 23.2| 1.3 | 20.1| 17.6) 2.5 79 | 31.0| 27.2| 3.8| 23.4 23:2| 0.2 | 21.0| 19.0| 2.0 Midd.| 27.7! 26.2l 1.5) 25.31 242l LI | 20.1 17.71 23

| October. November. z| December.

O pØMO—P0. | FJ40-—FI 0. 1 F. OF. 0

1870 | 14.9| 14.0| 0.9 | 9.0 | 6.2 | 2.8 | 2.4 | 5.4 |—3.0 71 | 11.4 * 9.4 20 | 5.4 | 4.0 | 1.4 | 5.9 | 3.0 | 2.9 72 | 14.0| 10.4 3.6 |10.1 | 7.4 | 2.7 |. 4.6 | 3.4 | 12 Midad. 13.4 113 22821591 9231 43 I 39 | 04

Paa Grund af den Maade, hvorpaa ovenstaaende Tal ere ud- ledede, lade Minimum- og Maximum-Værdierne af Temperaturen for Observatoriet og Frognersæter sig ikke ligefrem sammenligne. Den ringere Udstrækning af Observationstiden over den koldere Del af Døgnet paa Frognersæter, og den Omstændighed, at her i lang Tid er observeret ved Middag istedetfor Kl. 2 Fftermiddag, ville fjerne Frognersæters laveste og højeste noterede Temperaturer noget mere fra de extreme virkelige Minima og Maxima end Ob- servatoriets. 'I det store taget vise dog Tabellerne for Minima og Maxima de samme indbyrdes Forhold mellem de to Steder, som Middeltemperaturerne gjøre. I Vintermaanederne gaar Tempera- turen lavere ned paa det lavere liggende Observatorium end paa det højere liggende Frognersæter. I Sommermaanederne derimod ere Minimumtemperaturerne lavest paa det højere liggende Sted.

42

Gjennem hele Aaret er, naar undtages en ganske ringe Afvigelse i Marts, Maximumtemperaturerne højere paa Observatoriet end paa Frognersæter. Det laveste Minimum er paa Observatoriet — 27*.9, paa Frognersæter — 2200, altsaa hele 59,9 varmere paa det højere liggende Sted. Det højeste Maximum er paa Observatoriet 31.0, paa Frognersæter 27.4, altsaa 3%.6 lavere paa det højest liggende Sted.

Temperaturens Forandring med Højden.

Den følgende Tabel viser den midlere maanedlige Forskjel mellem Temperaturen paa Observatoriet og paa Frognersæter, ud- ledet af de 3 Aar 1870—72, samt Temperaturens Forandring pr. 100 Meter og den Højdeforskjel, der svarer til en Forandring af 19 C. Frognersæter ligger 384 Meter højere end Observatoriet.

Tab. XI.

Temp.- Temp.- Højde-

Forskjel Forskjel Forskjel

O.-F/ 10 pr. for 19 C.

384m. 100m. Meter. Januar 0923. 09.06. 1669. Februar 0.47. 0.12. 817.

Marts 1.50. 0.31. 256. April 2.80. LER 137. Maj 4.27. 1 ER 90. Juni 4.10. BO 94. Juli 3.40. 089 > Ji August 2:93. 0.76. 131; Septbr. 2.23. * 0.58. 172. OØetober,- 2.13. 0.55. 180. Novbr. 1.63. 0.42. 235; Decbr. — 0.10. — 0.08. 3840. Aar ÆRE 0.55. 180.

Efter den mekaniske Varmetheori har man følgende Formler for Temperaturens Forandring med Højden i en opstigende Luft- strøm, naar ingen Varme tilføres eller bortføres”.

" Peslin. Bulletin hebdomadaire de Iassociation scientifigne de France 1868, pag.

301 og 302.

43

(a.) Naar Luften ikke er mættet med Vanddampe:

pet Ab 3 ET 101m (1 + 1.023. q)

b.) Naar Luften er mættet med Vanddæmpe:

PN

Miko bd)

101m. SÆ EE rap

hvor AN t er Temperaturforskjellen i Celsiusgrader, / h Højdefor-

skjellen, regnet i Meter, t Temperaturen i Celsiusgrader, Å = 0.0046 og

VN

g 0.62195,

hvor f er Vanddampenes Tryk, p Luftens Tryk.

Beregnes efter disse Formler, i (a) med de Værdier af Vand- dampenes Tryk, der ere udledede af Psychrometerobservationerne ved Institutet 1870—72 Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften (Middel af

begge) samt det midlere aarlige Lufttryk 7545, i (b) med Middel af Temperaturen og af Lufttrykket paa Observatoriet og paa Frogner- sæter. saa faar man Værdierne i Tabel XII:

Tabel XII Temperatur —Forskjel. At At O-—F. 0—F.

minus. minus.

1870—72. O. F. O—F. f. (a) (b) (a) (b) Januar ——49,0. —499. 002. 3.4. 30.80. 29.68.— 30.6. —20,5 Februar — 7.3. — 7.8. 0.5. 2.5. 3.80. 2.83. — 3.3. —2.3 Marts — 09. — 2.4. 1.5. 3.6. 3.80. 2.55. — 2.3. — 1.0 April 3.9. 1.1. 98. 4.1. 3.80. 2.35. —10. +05 Maj 9.9. 56. 43. 5.4. 3.80. 92.10. +05. +22 Juni 14.6. 10.5. 4.1. 7.7. 3.79. 1.90. +03. +22 Juli duo d3AnnoAsddn 78 159:—045--116

August 15:5+123, AG 89:018.78: 185: — 0.9 + LI September 10.0. 7.8. KA FÅ 13.04 12.05: — 16: +0.1 October 5.4. 3.2. 21 58.13.79. 226: — 14 —02 November 0.7. — 1.0. K6.14.2508:802 02,48. — 2.2 —0.9 December —5.7. — 5.6. — 0.1. 2.9. 3.80. 2.75. — 3.9. — 2.8

41

Heraf ser man, at den virkelige, observerede Temperatur-For- skjel mellem Observatoriet og Frognersæter hverken svarer til den der vilde følge af opstigende Luftstrømme med mere eller mindre tør Luft eller den, der svarer til nedstigende Luftstrømme. De op- og nedstigende Luftstrømme give en større Temperaturforskjel end den observerede i Vinterhalvaaret. I Sommertiden overskrider den observerede Temperaturforskjel tildels den af de op- og ned- stigende Strømme, ikke alene for mættet Luft, men ogsaa for tør Luft beregnede. De op- og nedstigende Strømme give et Minimum i Juli, da Vanddampenes Mængde er størst og et Maximum i Fe- bruar, da disses Mængde er mindst. Den observerede Temperatur- Forskjel er derimod størst i Maj og mindst i Vintermaanederne; i December bliver den endog negativ, det er det højere liggende Sted er varmere end det lavere liggende.

For at finde de Aarsager, der bidrage til at gjøre Tempera- turforskjellen mellem Christiania og Frognersæter mindre eller større end den efter Lovene for de op- og nedstigende Luft- Strømme skulde være, har jeg særskilt undersøgt de Tilfælder, i hvilke å) Temperaturen paa Frognersæter er højere end Tempe- raturen paa det meteorologiske Institut, b) Temperaturen paa Frog- nersæter lavere end den efter Formelen for tør Luft skulde være i Forhold til Temperaturen i Christiania, og c) Temperaturens For- andring med Højden under Nedbør. Da Observatoriets Observa- tionstider ere forskjellige fra Frognersæters, har jeg ikke kunnet udføre en Sammenligning mellem disse Steder, men har maattet sammenligne Frognersæter med Institutet, der begge have samme Observationsklokkeslet. Af Observationsrækkerne paa begge Steder ere alle de Observationer Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften udtagne der komme ind under de 3 nævnte Tilfælder. Den samtidige Til- stand af flere af de øvrige meteorologiske Elementer er noteret ved Siden og det hele samlet i maanedlige Middeltal.

a) Temperaturen paa Frognersæter højere end paa Institutet. Da Temperaturen paa Institutet er henimod 1 Grad højere i alle Maaneder end paa Observatoriet, saa vil, naar Frognersæter er varmere end Institutet, Temperaturforskjellen mellem Observatoriet

45

og Frognersæter være henimod 1 Grad større end mellem Frogner- sæter og Institutet. Paa den anden Side viser Thermometret om Morgenen paa Frognersæter for højt, undtagen i Maanederne om- kring Vintersolhverv, hvilket, naar Morgenobservationerne medtages, saaledes som jeg har gjort, bidrager til at give en for liden For- skjel mellem Temperaturen paa det højere og det lavere liggende Sted. Idet jeg i de følgende Tabeller medtager Morgenobserva- tionerne, har jeg udelukket de Maaneder, i hvilke Temperaturen om Aftenen ikke eller kun 1 Gang har vist sig højere paa Frog- - nersæter end paa Institutet. I de følgende Tabeller betegner I. Institutets, F. Frognersæters Temperatur.

-Tabel XHI Frognersæter varmere end Institutet.

| |

oe enerne otis

KE NE NE ee 27 20 | —96-| — 63,1 —3,3 Februar 30 Øke FLG | — 7.8 | ov å Mars mlt. 9 130,10] —31 October | 17 | 2 | | 3.5 |—18 November| 9 | 8 |—3.4 | —1.6 | —1.8 December | 37 | 35 |—8.6 | —5.5 | — 3.1

I Vinterhalvaaret hender det saaledes ikke sjælden, at den højere liggende Station har en højere Temperatur end den lavere, og Forskjellen mellem begge beløber sig gjennemsnitlig til flere Grader. |

For at undersøge Temperaturens Fordeling over Landet i saa- danne Tilfælder har jeg udtaget de samtidige Observationer fra

følgende Steder: Bredde. Længde. —Højde. Øst Paris. Meter.

Elverum 60953" 9913" 190. Eidsvold 60 18 8 56 130. Kløften 60 4 8 46 177. Chr.nia I. 59 55 8 25 23. Sandøsund 59 5 AA 13.

å6 Tabel XIV. Frognersæter varmere end Institutet.

Temperatur-Middel.

Elverum. | Eidsvold. Kløften. | Chr.nia. | Aønd: Fr.sæter. Januar |—16.9 |—12.1 |-—12.4 4 —39.6 | —5.7 | —6.3 Februar — 19.8 |-15.6 |—15.0 |-11.3 | — 7.1 | — 78 Marts <%= VAD October — LP 0.1 0.6 1.7 NG Norember |-7 1LL2 | —546- —78 1-3 10 December —17.1 |—10.6 |--11.4 | —8.6 | —46. | —3.1

Naar Frognersæter er varmere end Institutet, er det i Regelen Kuldegrader paa Østlandet; Temperaturen er lavest inde i Landet og tiltager sydover henimod Kysten. Medens Frognersæter gjen- nemsnitlig i saadanne Tilfælder er 3 Grader varmere end Christia- nia, er det kun omtrent 1 Grad koldere end Sandøsund, som ligger ved Havet 13 Mil fra Christiania.

Den følgende Tabel viser de midlere Afvigelser fra- Normal- Temperaturen; Hensyn er taget til de forskjellige Klokkeslet og den forskjellige Hyppighed af Tilfælder, der falder paa disse.

Tabel XV. Frognersæter varmere end Institutet.

Afvigelse fra Normal-Temperatur.

Elverum. | Chr.nia. NE Januar —6.2 | —5.0 | —3.5 Februar | —8.0 | —6.5 | —3.9 Marts 2 7 de October —3.2 | —3.7 | —2.0 November | —4.5 | —3.5 | —2.5 December | —8.8 | — 5.7 | —4.4

. Med en Undtagelse ere samtlige Afvigelser negative.

Det er

altsaa, naar der er en Kulde- Pertode, at Frognersæter er varmere

end Christiania.

a7 Tabel XVI. Frognersæter varmere end Institutet.

Vindenes Ede bom

Januar |2/4 7 Å 1 ed |] 21 IN. 5300= NO. Februar|1 4 |515/9| |2| |1 2 13 N. 580 = ONO. Marts 1|214|5 1 111 3|1 13 N. 740 = ONO. October! |1 4122 1 21 6 IN.500 = NO. Novbr. 213 |7|1 1 3 IN.840=0. Decbr. |3/10117204| |1 1 11.15-N. 520 == NQ.

Den midlere Vindretning er beregnet efter den Lambertske Formel uden Hensyn til Styrke. Man ser at de nordostlige Vinde ere de fremherskende, især i de egentlige Vintermaaneder. Vaar og Høst ere de fremherskende Vinde mere østlige.

Tabel XVII. Frognersæter varmere end Institutet. Vindens Styrke.

Antal Gange Vindstyrken = pr ddel- Norm, Forskjel. Mødre 100. 2. oe PEITee Januar | 21 14 12 0 | 03 | 0.9 | —0.6 Februar) 13 22 1-15 2 04 | 08 | —0.4 Marts 13 6 0 OG 10:8|—0:6 October 6 4 9 0 0.5 0.9 | —0.4 Novbr. | 38 9 0 0.6 0.9 | —0:3 Decbr. 15 32 2 0.5 1.0 | — 0.5 Sum) 71 82" 83 4 Mid. 0.4| 0.9 | —0.5 Procent. 30 34 34 2

Vindstyrkerne 0 og 1 (svag) ere de hyppigste og ganske Stille næsten ligesaa hyppig som disse. Meget sjælden er Vindstyrken 2 (frisk Bris). Vindstyrken er gjennemsnitlig meget mindre end den af 7 Aars Observationer (1867—73) udledede normale. Det er altsaa i Regelen meget roligt og stille Vejr og aldrig sterk Vind, naar Frognersæter er varmere end Christiania.

Tabel XVIII

| 0

Skydækket. (0= klart, 10 = overskyet). Antal Gange med Skydækket: 3.4.

Vs

Januar |15 3) 2 Februar 21| 3| 4 Marts 112! 2) 5 October 8; 1 2 Novbr. |10 2 1 Decbr. |23| 4: 2 Sum 89/15 16 Procent. 37| 6| 7

Hyppigst er ganske klar Himmel, dernæst ganske overskyet. Den gjennemsnitlige Størrelse af Skydækket er betydelig mindre

end den normale.

Det er altsaa især ved klart Vejr at Frogner-

48

Frognersæter varmere end Institutet.

5.16. HUI 12 1 11 11 0 0 0 310 0 0 30 1100 1 321 4 6/10| 3 2 24929

|

| Middel- | Normal-

7.18. |9. (10, Skydække. Skydække. Forskjel

1 4 314 5.0 FT 1 9 17 4.5 ge Pa 0245. 18 kote 2 0 03 3.3 68! | — 35 0002 1.8 pl 0900 3 3 426| 5.3 &r LAN 71112/67|Mid.3.6| 6.6 | —3.0 3 45/28

sæter er varmere end Christiania.

- Ved ganske overskyet Himmel kan sondres tre Tilfælder: Overskyet uden noget Slags Nedbør, overskyet med Taage og

overskyet med Regn eller Sne. Antallet at disse Tilfælder findes

i den følgende Tabel.

Tabel XIX. Frognersæter varmere end Institutet. |

Overskyet med eller uden Nedbør.

Januar

Februar Marts

October Novbr. -

|

Procent.

49

Af de Tilfælder, da det er ganske overskyet, ere de fleste (64 0) overskyet med Taage og kun en ganske ringe Del (12%) over- skyet med Regn eller Sne. Naar Taagen ligger over Christiania- dalen, er det jevnligt Tilfældet, at Frognersæter ligger over Taagen i klart Solskin. Vi kunne saaledes flytte os til Standpunktet paa Frognersæter, idet vi regne , overskyet med Taage* ,,til ganske klart * og faar da følgende Sammenstilling:

Tabel XX.

Antal Gange Skydække:

| 10 med | 10 uden

tg G Fa Regn, Sne.: Nedbør. Januar | 97 2 Kr al Februar, 31 7 re — Marts gamer metrdprl > Eg October 11 0 0 0 Novbr. OE 0 0 Decbr. | 35+ | 14 2 12 Sum| 132 | 24 | 38 16 Prerent] 505. | "16 | 9 3 v

I over Halvparten af alle de Tilfælder, hvori Frognersæter er varmere end. Christiania, bliver saaledes Vejret (over Taagen) alde- les klart. Ganske overskyet Himmel med tæt Skylag forekommer kun i en Tiendedel af alle Tilfælder, og kommer saaledes i Klasse med de øvrige Skydække-Graders Hyppighed (Tab. XVIII). Nedbør- Tilfælder ere yderst sjældne, de udgjøre kun 3 Procent af det Hele.

Tabel XXI. Frognersæter varmere end Institutet. Taage.

Gange Procent. Fonn O durra 33 70.

Febrmarscansrd 1 33:4 63, Marte»: ØRotusdoy 7 36. Oetsøberé 9 satregin 1654 84. November 46259100: 7 December . . . 44. 61.

Sum og Middel . 150. 62.5 %. Vidensk.-Selsk. Forh. 1874.

50

I næsten to Trediedele af de Tilfælder, hvori Frognersæter er varmere end Christiania, er der Taage, mere eller mindre tæt, over Christianiadalen. Ifølge Tab. XVIII og XIX sammenholdt er der 18 af 100 Tilfælder, i hvilke Taagen er saa tæt at den skjuler Him- melen for lagttageren i Christiania. Resten, 441/, Procent, af Taa- gerne ere lette og lave. :

Lufttrykkets Fordeling i de Tilfælder, hvilke Frognersæter er varmere end Christiania, sees af Tab. XXII. Barometerhøjderne ere reducerede til Havets Overflade, idet der er taget Hensyn til Luf- tens Temperatur og til Lufttrykkets Størrelse. De respective Baro- metre ere jevnlig blevne verificerede og Barometerhøjderne kunne ansees sikkre paa 0.140.2 Millimeter.

Tabel XXIL Frognersæter varmere end Institutet. Lufttryk ved Havets Overflade. — Millimeter.

2 Elverum. | Chr.nia. Sandø-

då. Bergen.

Januar | 767.9 | 766.6 | 766.6 | 764.5 Februar! 63.2 | 616 | 6141 59.6 Marts | 66.4 65.8 | 65.6 | 647 October 640 63.2 | 63.0 | 62.4 Novbr. 66.8 |- 65.7 | 65.8 | 65.6 Decbt. 1 63.7 | 16k7.4, ALENE

Middel 765.3 | 764.1 | 764.0 -762.9

|

Lufttrykket er højest i Elverum, lavest i Bergen. Det er gan- ske lidt højere i Christiania end ved Christianiafjordens Munding, i Sandøsund. Med andre Ord, der er et Maximum af Lufttryk inde i det Indre af Landet. Den gjennemsnitlige aarlige Barometerhøjde ved Havets Overflade er i Elverum 758"", i Christiania 757", i - Sandøsund 757"". og i Bergen 756"", Gjennemsnitlig er saaledes Lufttrykket temmelig højt, omkring 7 Millimeter over den normale Stand for Aaret, naar Frognersæter er varmere end Christiania. Ofte forekommer dog lavere og tildels temmelig lave Lufttryk, dog med den Fordeling, at der er et Maximum inde i Landet.

51

For at faa en OQversigt over Lufttrykkets Fordeling ved Chri- stiania har jeg gaaet frem paa følgende Maade: Kaldes Barome- terhøjden, reduceret til Havets Overflade, for Christiania b,, og for et andet, i Nærheden liggende, Sted b, "Stedets Afstand fra Chri- b-—bpo

stiania d, saa er disse to Stedersindbyrdes barometriske Gra- dient. For at faa bekvemme Tal at regne med, regner jeg Af- standen d i Grader af Storcirkelen, altsaa med en Enhed paa 15 geografiske Mile. De saaledes beregnede Gradienter med Hensyn

til Christiania findes i Tab. XXII.

Tabel XXI. Barometrisk Gradient m. H. t. Christiania.

Elverum. Saudøsund. Bergen.

hr KOMA 09.847 20738 Januar 1.30 0.07 — 0.7 Februar 157. — 0.20 ..,-40.70 Marts 057 —0.24 —0.42 October 0.74 —0.21 —0.29 November 1.06 0.14 — 0.02 December 1.94 0.02 — 0.50

Tænker man sig slaaet omkring Christiania en Cirkel med Ra- dius 1 Grad (= 15 g. Mile) og i Periferien af denne lodrette Li- nier, hvis Længde er proportional med Gradienterne, oprejste i de til de andre omliggende Stationer svarende Åzimuther, saa vil det Plan, der lægges gjennem disse Liniers andet Endepunkt (over Ho- rizonten naar b>b,, under naar b<b,) betegne Lufttrykkets For- deling omkring Centralpunktet Christiania. Dette Plans Stilling betegnes bedst, i Overensstemmelse med de specielle Gradienters Betegnelse, ved at man angiver Azimuth (A) af det Verticalplan, der staar lodret saavel paa Planet som paa Horizonten, samt Planets Heldning mod Horizonten, udtrykt som Gradient, det er dets Ordi- nat i Azimuth Å og Afstanden 19%. Dette Plan kunne vi kalde Gra- dientplanet. Dets Skjæringslinie mod Horizonten betegner Retnin- gen af den isobariske Linie gjennem Centralpunktet sunl

59

Dets Heldning betegner Maximalgradienten for Centralpunktet, og denne Gradients Retning, der er lodret paa den isobariske Linie gjennem Stedet, betegner Retningen af Lufttrykkets sterkeste For- andring i Rummet, ligesom dens Størrelse betegner Størrelsen af Lufttrykkets sterkeste Forandring+i Rummet langs Havets Overflade. Kjender man denne Maximal- eller Hoved-Gradients Retning og Størrelse, er ogsaa Gradientens Størrelse i enhver anden Retning bestemt. Kaldes et Steds Azimuth, regnet fra Centralpunktet, a, Hovedgradientens Azimuth (den Retning hvor b—b, er størst, alt- saa den Side, hvor Gradientplanet ligger over Horizonten) A, og Hovedgradientens Størrelse G, saa bliver den til Azimuth a sva- rende Gradient g = G. €08 (A—a).

Langs den isobariske Linie. hvor A—a = 90" eller 270" bliver g=0 eller ingen Forskjel i Lufttrykket. Lodret paa Isobaren, hvor A -a= 0 eller 1809, bliver g = & G eller den største Forskjel i Luft- trykket. Denne Forskjel er et Maal for den Kraft, der sætter Luf- ten i Bevægelse eller som frembringer Vinden.

Gradientplanets Stilling er bestemt ved 3 Barometerhøjder eller ved to Gradienter. Forat opnaa en større Sikkerhed har jeg taget en 4de Barometerhøjde, nemlig Bergens, med, endskjønt Afstanden er noget stor. Imidlertid fandtes ingen nærmere i denne Retning, der har den Fordel at den er næsten lodret mod Retningen til Elverum og Sandøsund. Kaldes Gradienterne og Azimutherne for Elverum, Sandøsund og Bergen, henført til Christiania, respective Se, £s, bh OG Ae, ås, Ab, Saa har man til Bestemmelsen af G' og Å følgende Ligninger:

ge = G. €08 (A—ae) Øs = GI. €08 (Å—as) gb = G. cos (A—ap) sættes: G.cos'A'= x GRID Al =N saa faar man: ge =X.COS ae + Y. Sin ae. Øs = X. C0S åg + Y. SIn as. Øh = X. €0$ åb + Y. SIN ab.,

53

af hvilke Ligninger x og y findes ved de mindste Kvadraters Me- thode. For et og det samme System af Stationer med samme Centralpunkt bliver Regningerne let, dæralle Azimuther ere con- stante. Af x og y findes derpaa G og Å. Vi have her, regnet fra Nord mod Øst: Azimuth af Elverum aa =>122"14" L - Sandøsund as == 190 22 » - Bergen ap =— 280 10 og Endeligningene faa følgende Form, i hvilken Klammerne betegne Summationstegn: | x= 0.570 [g. cosa] — 0.176 [g. sina] y = —0.176 [g. cosa] 40.923 [g. sina]. Resultatet af Regningen bliver det i Tabel XXIV opstillede. Ved Siden af Å er stillet Vindens Retning efter Tab. XVI.

Tab. XXIV. Barometrisk Gradient. — Vind.

I

Me GA. 05 Vind 1 Dil Januar | 1.01 | 699 | 539 | —16 Februar, 1.15 56 68, | + 9 :Marts | 0.57 | 61 | 74 | +13 October 0.55 | 48 | 50 | +2 Novbr. | 0.46 | 25 | 84 | +59, Decbr. | 0.92 | 65 | 52 | —13

| Middel | 0.78 | 54" | 620 | + 8

Gradienten er størst i Vintermaanederne, mindre Høst og Vaar, i Gjennemsnit 0.78 Millimeter pr. 15 geogr. Mile. Dette er en temmelig ringe Ulighed i Lufttrykket, der gjenspejler sig i de svage Vinde, som derved foraarsages (Tab. XVII). Gradientens Retning falder i første Kvadrant, mellem Nord og Øst. I Vintermaanederne er den nærmere Nordost, i Vaar- og Høstmaanederne nærmere Øst, ganske som Vindens Retning (Tab. XVI). Vindens Retning er i det Store taget saadan, at den afviger til Højre for Gradientens Ret- ning, men denne Afvigelse er ringe, saaledes som jevnlig er Til-

54

fældet med de Vinde, der tilhøre baromestriske Maxima. ' - For en stor Del er ogsaa Vindens Retning reguleret af Terrænforholdene. Den Overensstemmelse, som her,er fundet mellem Vindens Retning og den barometriske Gradient, maa jeg anse for tilfredsstillende. Til en nøjagtig Undersøgelse af Loven for Forholdet mellem disse udfordres andre Methoder, i hvilke de forskjellige Retninger af Gradienten og Vinden sondres langt skarpere ud fra hverandre end det her er blevet gjort.

b. Temperaturen paa Frognersæter for lav. Efter Theorien for Varmeforandringen i op- og nedstigende Strømme skulde Tempe- raturforskjellen mellem Observatoriet og Frognersæter i det højeste være 39.81, nemlig naar Luften var aldeles tør. Da Institutets Temperaturer gjennemsnitlig ere 0983 højere end Observatoriets, har jeg som Grændse for de Temperaturforskjeller, der have Med- hold i den nævnte Theori, sat 49.6 og af Observationstabellerne udtaget alle de Tilfælder, i hvilke Temperaturforskjellen mellem In- stitutet og Frognersæter er større. De forskjellige Forhold, under hvilke saadanne excessive Forskjeller forekomme, ere fremstillede i de følgende Tabeller.

| Tab. XXV. L—F.> 496.

Antal Gange Temperatur | Forskjel

der å ” La I-F. Januar | 3 2 0.3 må 4.8 1 Februar 1 2 1—10.6,— 16.3 Jf Marts | - 2 5 0.8: 5.bylp 5-9 April | 10 24 5.6 04 | 5.2 Maj 098 EG 11.1 B.J 1958 Juni | 8 60 16.5 10.4 6.1 Juli 10 48 | 194 | 135 | 60 August | 7 31 | 16.8 | 10.9 | 5.9 Septbr. 3 1 | 106| 53 | 5.3 October 6 10 | 6.9 1.1 5.8 Novbr. | 5 4 20 f21lgø0) 05 g Decbr. 4 3 |- 46 |-- 11.8 7.2

" Om Vind og Vejr S. 189 og 191.

55

De fleste Tilfælder findes i Maj, de færreste i Februar. I Vintermaanederne ere disse Tilfælder ligesaa hyppige om Morgenen som om Aftenen. I Sommertiden derimod falde de fleste Tilfælder om Aftenen og kun forholdsvis faa om Morgenen, en naturlig Følge deraf, at Frognersæters Thermometer har været udsat for Morgen-

solens directe Paavirkning. Den gjennemsnitlige Temperatur-For-

skjel mellem Institutet og Frognersæter er ikke saa ganske lidet over Grændseværdien 496. I Vintermaanederne December og Fe- bruar er denne Grændseværdi overskredet ved Kuldegrader i Chri- stiania. Forøvrigt findes Varmegrader paa Institutet i disse Til- fælder, i Marts og November med tilsvarende Kuldegrader paa Frognersæter. |

Tab. XXVI. I.—F. > 406. Temperatur—Middel.

- Elverum. Christiania. —Sandøsund. Januar — 39,9 0.3 1.2 Februar —14.0 — 10.6 —9.2 Marts -— 20 0.8 1.5 - April 2.0 5.6 5.0 Maj 72 I1:1 9.6 Juni 13.7 16.5 14.6 Juli FS: 3 19.4 14.6 August 14.0 16.8 16.2 September 6.8 10.6 11.2 October 3.8 6.9 7.2 November — 1.2 2.0 8.7

December — 10.5 — 46 — 2.4

Temperaturens Fordeling er meget nær den normale: Om Vin- teren koldest inde i Landet (Elverum), mildest ved Kysten (Sand- øsund), om Sommeren varmest i Christiania.

56

Tab. XXVIL. 1.—F. > 4"6. Afvigelser fra Normal-Temperatur.

Elverum, * Christiania. Sandøsund. Januar 60.8 490910 si1984 Februar —32.6 -— 6.2 — 6.4 Marts 3:3 2.2 28 April 0.5 1.4 1.1 Maj — LY 0.1 10,4 Juni — 1.0 0.1 — 0.3 Juli —2.1 1.4 — 1.8 August 0.9 ; 0.5 0.3 September —0.9 — 0.8 — 1.1 October 2.2 18: 0.2 November 5.5 1.9 1.4 December —22 — 1.6 — 2.2

I Elverum og Sandøsund forekomme positive og negative Af- vigelser lige hyppigt. I Christiania derimod ere de positive Afvi- gelser overvejende. Det synes saaledes som om der i nogen Grad

finder en særegen Opvarmning Sted i Christiania, naar Tempera- -— turen aftager usædvanligt raskt med Højden.

Tab. XXVIIL. 1.—F.>4"6. Vindenes Hyppighed.

: ep Å 1 EN

STG EE SG SEE z ZI1G | elg MI I9IE Januar | 0| 0| 01 110] O[ 1] 0] 21 01 0| 01 01 0] 11041 0 Februar 0101 2000 00 00000010) 0 Marts 101 101r0:0-0 2 1 NG OD L0ØT OE April EE Maj 5110| 3 5101 214! 7155 7514 221212 Juni 41 8 5 5121 3/1/| 3 914 5 4 2 011/012 Juli 3 4 03/11 010| 711112| 5 2 1 40|1)| 4 August | 4| 4 1 2111/01 5 3 4 3 3 111012 3 Septbr. 12 13001 091090 October| 1| 1 2 4011/1114 1/0 0 0:0/010|0 Novbr. | 0 2| 112/01 010] 0| 1] 11 11 1-0 001010 Decbr. 11401101 0101 01 01.01 01 00) 1/010| 0

21/30 4 9 28/16110110| 4 | 7 |13

Sum 24 39

Le D jr ov jm Od O

57

Naar Temperaturen aftager usædvanligt raskt med Højden, ere de sydlige Vinde mest fremherskende, dernæst komme de nordost- lige. Sjeldnest ere de østlige og nordvestlige Vinde.

Tab, XXIX. 1L—F.> 46. Vindens Styrke. (0—$6).

| - Hyppighed — i Procenter — | Midd.-| Norm.| py,.

| af Vindstyrke: Vind- | Vind- å |Stille.||-0. | 1. | 2 BE Styrke. Styrke. skjel: Januar | 0 40 | 40 201 0 0.9 0.91 00 Februar! 01.33 | 33 | 33 0 121 0.8 0.4 Marts: | 14 |200-1- 14411 72 |: :0 18| 0.8 |- 1.0 April 3 1:29-| 415. 20 6 U2h+1.1:1-:0.1 Maj 2| 18 | 51| 28 | 1 ua 11| 01 Juni Jaga 16103 10 1,1:|--03 Juli 71 171521 20 | 3 Li 100 031 August | 8.| 18 | 42 | 23 8 12| 0.8| 0.4 Septbr. | o 64 | 21 | 14 17| 0.9| 0.8 October! 0 | 6 19 | 50 | 25 AA mov. 07 07183 11 156 241 0.9| 1.5 Decbr. 0 | 14 | 29 | 29 | 29 AP På P940 Aar.| 4 | 20 | 46 | 24 | 6 |Midd.] 1.5 | 09| 0.5

Hyppigst forekommer Vindstyrken 1, dernæst 2. Vindstyrken 3 (frisk), der aldeles ikke forekom, naar I—F. var negativ, optræder med en Hyppighed af 6 Procent, naar I—F. er større end 4%.6. Ganske stille, der i hint Tilfælde var særdeles hyppig, er i dette her meget sjælden. I nærværende Tilfælde er den gjennemsnitlige Vindstyrke (paa en Undtagelse nær, nemlig i Juni) større end den normale, navnlig i Høstmaanederne. Det fremgaar heraf, at en større Vind- styrke ledsager en usædvanlig sterk Aftagen af Temperaturen med Højden.

I Vintermaanederne er Skydækket større end det normale, ellers er det i alle Maaneder, med Undtagelse af October, mindre. 3 Vintermaaneder ledsages saaledes den raskeste Aftagen af Tem- peraturen med Højden af et stort Skydække, men i den øvrige Tid af Aaret af temmelig klart Vejr.

Januar - Februar Marts April Maj Juni Juli

August | Septbr. |

October Novbr. Decbr.

Middel |

58

Tab. XXX. L—F. > 4%.

Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Septbr. Octbr. Novbr. Decbr.

Middel |

Tab. XXXI. L—F. > 4%. Luftens Fugtighed.

Fugtighed. Middel. | Normal. | Forskjel.

Vanddampenes Tryk. Relativ Millimeter. Procent. Middel. | Normal. | Forskjel. 4.1 3.2 0.9 86.8 88.3 Li 3.0 | — 1.3 84.3 82.9 3:N Bill Å 0.2 Kan 78.4 30 | 4.1 | — 021 547 65.1 4.9 52 | —0.3 48.6 56.5 7.3 7.6 | — 0.3 52.3 57.6 9.6 | 96 0.0 | 56.7 | 615 0.1 9,3 0.8 59.6 67.5 6.3 1.3 — 1.0 63.4 76.8 6.2 5.6 0.6 81.1 81.1 å: 39 | —02 68.8 81.5 2.3 Je ned Aa | 64.1 85.5 b.I 5.4 | — 0.1 | 66.2 73.6

59

Vanddampenes Tryk er i det Hele taget ikke ret meget for- skjelligt fra det normale. Derimod viser den relative Fugtighed sig gjennemgaaende mindre end den normale, tildels betydelig min- dre. Kun Februar (1 enkelt Tilfælde) gjør heri en Undtagelse. Vi slutte heraf, at tør Luft er en fremtrædende Betingelse for Tem- peraturens raske Aftagen med Højden.

c. Nedbør af Regn eller Sne. I disse Tilfælder lader Tempe- raturen paa Frognersæter sig bedst sammenligne med den i Chri- stiania, da Virkningen af Solskin og Udstraaling bortfalder, omend Thermometret paa Frognersæter ved at blive vaadt muligens viser noget for lavt, naar Luften ikke er ganske mættet med Vanddamp. Ved Frognersæter er den dog nærmere sit Mætningspunkt end i Christiania. I de følgende Tabeller findes Resultaterne af Sammen- ligningerne mellem Temperatur-Aflæsningerne paa Frognersæter og paa Institutet Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften.

Tab. XXXII. Nedbør.

Antal Gange i 3 Aar. | Temperatur. | Forskjel.

| 8 | 8a | Sum. | I. | F. | L—F.

Januar | 15 | 22 Å 37 | —003| —208| +205 Februar | * 14 19 38 |— 6.3| — 8.5 2.2 Marts | 16 18 | 34 | 0.0| — 2.8 2.8 April — 6 11 i 3.0| — 0.1 1 Maj 10 6 | 16 8.0 4.2 3.8 Juni 11 12 23 13.5 9.9 3.6 EG ee 8 23 15.6) 12.1 3.5 August 9 16 25 14.1| 10.1 4.0 Septbr. 11 9 20 10:71 78) 29 October 16 | 18 | 34 Tebophatk +85 Novbr. | 12 1944 31 27 6.3 2.4 Decbr. | 13 713 3014 Holst 45] 33

Aar, 148 | 175

Nedbørens Hyppighed er større i Vintermaanederne end i Som- mermaanederne. Den er størst i Januar og mindst i April og Maj.

8

Y

60

I det Hele taget er den større om Aftenen end om Morgenen. Undtagelse herfra gjør Maj, Juli og September. Temperaturfor-

skjellen, under Nedbør, mellem Institutet og Frognersæter er i saa-

godtsom ethvert Tilfælde saaledes, at det højere liggende Sted har

den laveste Temperatur: De faa Tilfælder, hvori under Nedbør Frognersæter har en højere Temperatur end Institutet, ere saadanne, der indtræffe naar en Kuldeperiode slutter. Nedbøren hører da til et Luft-Cirkulations-System, hvori Luften i Christiania ikke del- tager, men som udelukkende tilhører de højere liggende Luftlag, i hvilke Temperaturen aftager med Højden. I Gjennemsnit af alle Tilfælder vise disse særegne Tilfælder (der ovenfor ere omtalte un-

der Bemerkningerne til Tab. XX) kun en yderst ringe Betydning.

Den sidste Rubrik i Tab. XXXII viser, at Temperaturforskjellen mel-

JE EN

lem Institutet og Frognersæter ved Nedbør ligger imellem de i de

to ovenfor under åa) og b) omhandlede Tilfælder forekommende Værdier. Nedbør stræber saaledes at forringe Temperaturens Af- tagen med Højden uden dog paa langt nær at bringe den til at forsvinde eller til at gaa over til en Tilvæxt.

Tab. XXXIII. Nedbør. Afvigelse fra Normal-Værdierne.

Temperatur.

I.—F. Januar 492 ET 19,5 Februar — 1.8 |— 2.4 0.6 Marts +47 1349. 03 April — 12 |—038 | —90.4 Maj vøre 460 140142 Juni — 24 1— 08 | — 16 Juli vile 3146 09 pg August |— 2.1 |— 2.1 0.0 Septbr. |—0.6 |- 08 |, 02 October 1.6 0,9 | +07 Novbr. | 28 | 24-04 Decbr. 1.1 |—:09 2.0

61

Man ser heraf, at Nedbør i det Hele taget i Sommerhalvaaret bevirker saavel i Christiania som paa Frognersæter en Afkjøling,

og i Vinterhalvaaret en Opvarmning af Luften.

XXXIII viser.

Tab. XXXIV. Nedbør. Vindenes Hyppighed.

Denne Afkjøling om Sommeren og Qpvarmniug om Vinteren er sterkere i Christia- nia end paa Frognersæter. Qm Sommeren bliver derved Tempe- raturforskjellen mellem begge Steder formindsket, medens den om Vinteren bliver forøget, saaledes som Rubrikken I.—F. i Tabel

hetset: tal latte Jøbolel: le |å KM 919999

Januar 0| 2 185 24 3 4 21/01010|010| 5 ae 4 414 500 01 01/000|0/0| 4 Marts 0 14713 10961001/000 April 112 33 1 101280000/0/0 0 Maj 02291712 2 1 00|1 011/00 Juni 01 3 8 140 0 1 11|1/0000 2 Juli 131049 12 24200 100/01 August 3] 53511032 01 00000 1 Septbr. (03 0 5 2 1 11013 10101100 2 October o 5 4| 8 1 2 2 2 3 20|0 01/10 3 Novbr. |0| 311 7 40 2) 1 1 00/00,00/0 2 Decbr. |0|5 9 6 1 1033 00100000 2 Vinter o hadet 1346 8 220100:0/0 11 Vaar |1| 5 op alsasnmørnjolait ao Sommer|6 | 7 617 46 2| 5 , 3 211110 010 4 Høst. 01111520 v å 3) 3 7 18001112 11017 Aar. I 22421022

I alle Aarstider er ONO. den mest fremherskende Nedbør-Vind. Dernæst kommer Syd. Sjeldnest ere de nordvestlige Vinde ned-

børbringende.

62

Tab. XXXV. Nedbør. Vindens Styrke.

Middel. | Normal. | Forskjel.

Januar 0.9 0.9 0,0

Februar 1.2 0.8 0.4 Marts 1.4 0.8 0.6 Aprik 1 15N GJ 41 0,4 Maj 1.4 vi 0.3 Juni k å LAnr00 Juli LS "0 0.3 August 1.4 | 0.8 0.6 Septbr. | 12 0.9 0.3 Octbr. 1.6 0.9 | 0.7 Novbr. | 1L7 | 09 | 08 Decbr. | 1.5 1.0 | 0.5

Under Nedbør er Vindstyrken gjennemsnitlig større end den. den normale. Vindstille er forholdsvis sjælden. Se Tab. XXXIV.

I den følgende Tabel findes beregnet, hvor stor Forskjellen mellem Temperaturen paa Frognersæter og i Christiania skulde være, naar Luften i en opstigende Luftstrøm var mættet med Vand- damp ved de i Tab. XXXII givne Temperaturforhold under Nedbør. Ved Siden deraf er stillet den af Observationerne under Nedbør fundne Temperaturforskjel med Udelukkelse af de Tilfælder, i hvilke Frognersæter har været varmere end Institutet. I 3die Rubrik er sat Forskjellen mellem disse to Værdier af Temperaturforskjellen. I sidste Rubrik er anført den midlere relative Fugtighed i Nedbør-' Tilfælderne.

/

63 Tab. XXXVIL Nedbør.

|

Den under Nedbør observerede Temperaturaftagelse med Høj- den er altid større end den skulde være, om Luften var mættet med Vanddamp. Afvigelserne ere størst i Sommermaanederne. I disse er ogsaa den relative Fugtighed under Nedbør mindst, altsaa Luften længst, fra sit Mætningspunkt, hvorimod den nærmer sig til dette om Vinteren, paa hvilken Tid ogsaa de beregnede Tempera- turforskjeller nærme sig til de observerede. Om Sommeren vil Vanddampenes Condensation først finde Sted i en større Højde og Frognersæter vil ikke blive paavirket af den ved Condensationen udviklede Varme. Temperaturens Aftagen bliver da mere i Over- ensstemmelse med den der finder Sted ved tør Luft, det er større, som ogsaa Observationerne vise.

Temperaturens Forandring med Højden er en Størrelse, der er afhængig af en Flerhed af Aarsager. Den Aftagen af Tempera- turen med Højden, der er en Følge af op- og nedstigende Bevæ- gelser af Luften modificeres paa mange Maader ved locale Aarsager,

64

der saavel i Højden som i de lavere liggende Egne snart kunne forøge, snart forringe de locale Temperaturer. Enhver Forøgelse. af Temperaturen paa de højere liggende Steder eller Forringelse af Temperaturen paa de lavere liggende Steder vil bevirke en For- mindskelse af Temperaturens Aftagen med Højden, ja i saadanne Tilfælder kan endog den modsatte Tilstand indtræde, nemlig at de højere liggende Steder blive varmere end de lavere liggende: Tem- peraturen voxer med Højden. Enhver Forringelse af Temperaturen i Højden eller en Forøgelse af samme paa de lavere liggende Ste- der vil bevirke en sterkere Aftagen af Temperaturen med Højden, der endog kan komme til at overskride den, som vilde følge af oppstigende eller nedstigende Bevægelser af Luften uden Forandring i dennes Varmemængde. En sterkere Forøgelse eller en svagere — Formindskelse af Temperaturen i Højden end paa de lavere Steder vil bevirke en langsommere Aftagen af Temperaturen med Højden. En svagere Forøgelse eller en sterkere Formindskelse af Tempe- raturen i Højden end paa de lavere Steder vil derimod bevirke en raskere Aftagen af Temperaturen med Højden.

Efter den mekaniske Varmetheori skulde en Luftmasse, der hæver sig fra Observatoriets til Frognersæters Højde, uden at mod- tage eller afgive Varme, afkjøle sig ved Udvidelse saa meget som 3981 C., naar Luften var ganske tør. Indeholder Luften Vand- dampe (hvis Varmecapacitet er større end Luftens) i saadant For- hold, at der ingen Condensation af Vanddampe finder Sted under den ved Opstigningen frembragte Afkjøling, bliver Temperaturens Aftagen noget langsommere. Den er svagest om Sommeren (39.78) da Luften indeholder mest Vanddamp, og sterkest om Vinteren (39.80) da Vanddampenes Mængde er mindst. Dens Variation er, som man ser, yderst ringe fra Sommer til Vinter og dens Værdi er praktisk talt den samme som ved ganske tør Luft. Fr Luften alle- rede nede i Christiania mættet med Vanddamp, vil dens Opstigen og den dermed følgende Udvidelse og Afkjøling fremkalde en Con- densation af endel af dens Vanddampe, og den derved friblevne latente Varme vil opvarme Luften, saaledes at Temperaturens For- mindskelse med Højden bliver langsommere. Langsomst vil den i

65

dette Tilfælde blive i Sommermaanederne (19.8 i Juli) da Tempe- raturen er højest og Luftens Evne til at opløse Vanddampe er størst. Den bliver størst i Vintermaangderne (2%.7), da Luftens lave Temperatur giver den en ringe Evne til at opløse Vand- dampe. Imellem de to sidstnævnte Tilfælder ligger det, at Luf- ten i Christiania ikke er mættet med Vanddampe, men at Dug- punktet naaes under Opstigningen førend Luften har naaet Frog- nersæters Højde. I dette Tilfælde, hvori altsaa den relative Fug- tighed i Christiania er lidt under 100 Procent, og naar denne Værdi imellem Christiania og Frognersæters Højde, vil Luften i de øvre

Lag faa noget af Vanddampenes Condensationsvarme og saaledes

Temperaturens Aftagen blive større end om Luften var mættet med Vanddamp allerede ved Christiania, men mindre end om den var ganske tør eller saa tør, at ingen Condensation fandt Sted neden- for Frognersæter. Saadanne Tilfælder er der jevnlig Anledning til

at iagttage, idet Skyernes nedre Rand ligger lavere end Frogner-

sæter, i en Højde, der svarer meget vel til den af Temperaturen og Vanddampenes Tryk ved Institutet beregnede Højde af det Lag, i hvilket Dugpunktet naaes.

Flyttes en Luftmasse, uden at modtage eller afgive Varme, fra Frognersæters Niveau ned til Observatoriets, vil den opvarmes 30.81 C., om Luften var tør og indtil et Par Hundredel Grad min- dre om Luften indeholder Vanddampe. Da Temperaturen under Nedsynkningen er stigende, er her ikke Tale om Condensation af Vanddampe, men Luftens relative Fugtighed bliver mindre og min- dre, eftersom den kommer lavere ned. Forholdet bliver i ethvert Tilfælde meget nær som ved tør Luft.

En Flytning af Luftmasser fra et lavere til et højere Niveau eller omvendt finder lettest Sted, naar Luften er i en sterkere Be- vægelse henover Jordens OQverflade, hvis Ujevnheder den er nødt til at følge. Med andre Ord, de op- og nedstigende Bevægelser af Luften følge med de sterkere Vinde. Den Aftagen af Tempe- raturen med Højden, der er en Følge af Luftens Flytning opad eller nedad, kommer lettest i Stand, naar det blæser Vinde af no-

gen Styrke. Ved ganske rolig Luft kunne de ka Luftlag Vidensk-Selsk. Forh. 1874.

66

ordne sig paa en Maade, der ikke altid svarer til deres forskjellige Temperatur og Tæthed.

Ved de friskere Vinde kunne vi saaledes vente at finde en Aftagen af Temperaturen med Højden, der i det Tilfælde at Luften ikke er mættet med Vanddamp, nærmer sig til den for dette Til- fælde theoretisk gjældende og i det Tilfælde, at der falder Nedbør, i Gjennemsnit bliver noget mindre, idet Vanddampenes Condensa- tion tildels finder Sted i et lavere Niveau end Frognersæter. Det er ovenfor vist, at saavel den raskeste Aftagen af Temperaturen med Højden (I—F.>4".6) som Nedbør (med en" ringere Aftagen) finder Sted ved Vindstyrker, der ere større end de tilsvarende normale. Aarsagen til Nedbør er i Regelen en opstigende Luft- strøm med mange Vanddampe. I Sommermaanederne er Luften relativ tør og Temperaturaftagelsen med Højden nærmer sig under Nedbør til den, der gjælder for tør Luft, er altsaa forholdsvis sterk; men om Vinteren, da den relative Fugtighed er stor og Skyerne under Nedbør svæve lavt, bliver Temperaturaftagelsen i dette Til- fælde mindre og nærmer sig til den, der gjælder for mættet Luft.

Flere Omstændigheder kunne paapeges, som bevirke Afvigelser i den ene eller den anden Retning fra den af de opstigende eller nedstigende Luftstrømme følgende Temperaturforandring med Høj- den. Temperaturaftagelsen øges, naar Luften er meget tør. I dette Tilfælde bliver Varmens Udstraaling i det hele sterkere og sterkest paa det øverste Sted, hvor Luften er tyndere og Vanddampenes Mængde mindre. - I saadanne Tilfælder gaar Temperaturaftagelsen med Højden paa Grund af det øverste Steds sterkere Afkjøling over til at blive excessiv, det er større end den i en op- eller nedstigende tør Luftstrøm vilde være. Ved Nedbør øges Tempe- . raturaftagelsen med Højden om Vinteren derved, at de nederste Luftlag opvarmes sterkere ved Condensationsprocessen end de øvre (Tab. XXXII). Om Vaaren ligger Sneen længere i Højden end nede i Dalen og dens Smeltning gjør Luften koldere paa Frognersæter end den ellers vilde være.

Temperaturens Aftagen med Højden formindskes paa klare og varme Sommerdage derved, at Insolationen paa det i den tyndere

67 og tørrere Luft liggende Frognersæter bliver kraftigere end nede i Dalen og saaledes meddeler Luften paa Frognersæter et Tilskud af Varme, som den i den frie Atmosfæræikke vilde faa. De Luft- strømme, som fra Dalbunden stige op langs Voxenaasens Sider, modtage stadig Varme fra disse og Temperaturens Aftagen med Højden bliver langsommere end i den frie Atmosfære. Det kan vel og stundom hænde, at Luften paa Frognersæter under saadanne Forhold og roligt Vejr kan blive ligesaa varm eller endog varmere end i Christiania. Dette antydes af de Tilfælder, i hvilke Ther- mometret paa Frognersæter om Sommeren har vist højere end paa Institutet. Disse Tilfælder har jeg ikke medtaget i Oversigten Tab. XI og følgende, fordi de fleste falde paa Morgenen, da Solen har kunnet virke paa Frognersæters ubeskyttede Thermometer. Men saadanne Tilfælder have fundet Sted om Aftenen en Gang i Juli og en Gang i September og alle have de, Morgen som Aften, fun- det Sted ved svage barometriske Gradienter, svage Vinde fra Øst- og Sydkanten, klart og varmt Vejr.

Ved Nedbør forringes Temperaturens Aftagen med Bpidds om Sommeren derved, at den ved Regnet fremkaldte Afkjøling af Luften er sterkere i Christiania end paa Frognersæter (Tab. XXXIID).

Temperaturens Aftagen med Højden formindskes eller gaar . over til en Tilvæxt i den kolde Tid af Aaret under følgende For- hold. Naar Temperaturen synker under den normale og Lufttrykket stiger i det Indre af Landet sterkere end ved Kysten, opstaar der en Kuldeperiode. Den sterke Kulde inde i Landet bringer Luften til at trække sig sterkt sammen i de Jordoverfladen nærmeste Lag, hvorved Luftens Tryk øges. Det forøgede Lufttryk driver Luften

fra det Indre udad mod Kysten, Vindene blive Landvinde. Denne

Tilstand indeholder i sig flere Betingelser for at blive stadig i læn- gere Tid. Den sterke Udstraaling af Varmen inde i Landet, der begunstiges af klar Himmel under den lange Vinternat, søger sta- dig at forøge Kulden og Luftens Tæthed og Tryk. Den mod Ky- sten udad glidende Luftstrøm forsyner sig, saalænge det den frem- kaldende barometriske Maximum i det Indre holder sig, med ny

Luft fra oven, altsaa med Luft, der øger sin Tørhed med Nedstig- B*

68

ningen og som saaledes giver klar Himmel, faa Vanddampe og derved gunstige Betingelser for fortsat Udstraaling med dens vi- dere Følger. Den kolde Luft, der strømmer ud fra det barome- triske Maximum i det Indre af Landet, søger paa Grund af sin større Tyngde Dalbundene, over hvilke den flyder.med langsom Fart som en Elv ud mod Havet. Det er denne Strøm, vi kalde Sno og som vi kjende paa kolde Vinterdage paa dens bitre Kulde netop i Terrænets Fordybninger; langs Elvene er den især frem- trædende. Flere Steder i vort Land bygger Bonden sine Huse oppe i Lien istedetfor nede i Dalens Bund for at være fri for Snoens Virkninger. Medens Kulden stiger og Kuldeperioden udvikler sig er Jordens Overflade endnu ikke afkjølet til den lave Temperatur som den kolde Luftstrøm fra Indlandet medbringer. De fra - den varmere Jordoverflade udviklede Dampe kunne ikke opløses i den kolde Luft: der danner sig Taage over Dalbunden, medens Høj- derne nyde et klart Solskin. Stryger den kolde Luftstrøm udover en Fjord, hvis Vand, saaledes som oftest er Tilfældet med de norske Fjorde, ikke fryser om Vinteren, da udvikler sig paa denne Maade Frostrøgen over Fjorden; den begynder netop ved Stranden og fø- res af Vinden ud over Fjorden. Saadanne Forhold give Dalbunden en streng Kulde, medens Dalsidernes højere Skraaninger ligge over den kolde Strøm og beholde en højere Varmegrad, der om Dagen under det klare Vejr øges af Solens directe Virkning. Mere end en Gang har Frognersæters Ejer rejst fra bidende Kulde og tæt Taage hernede til blankt Solskin og mildt Vejr oppe paa det høje Frognersæter. Under saadanne Forhold have Fjeldsidernes øvre Skraaninger en Temperatur, der nærmest er betinget af Stedets egen Evne til at modtage Solstraalerne og til at udstraale Var- men. Dalbunden derimod har en Luft, der oprindelig er den fremmed. Den er tilført ved Luftstrømme, og er kommet fra Egne, hvor Betingelserne for dens Afkjøling have været langt gunstigere end nærmere Havet. Højdernes Kulde er Stedets naturlige; Dal- bundens Kulde er den tilført fra Kuldens Hoved-Produktionssted: Kuldepolen, det barometriske Maximum og Vindenes Udgangspunkt i det Indre af Landet. Vel opvarmes den kolde Luftstrøm efter-

69

som den nærmer sig Kysterne og synker ned til Havet, men selv her er den dog endnu koldere end Stedets naturlige Forhold under de givne Omstændigheder kunde gjöre de: Dalbundens Luftstrøm er en ganske anden Luft end Højdernes. Der finder ingen Ud- bytning Sted mellem dem. Vi ere her i dette Tilfælde ganske udenfor de op- og nedstigende Luftstrømmes Temperaturforandring med Højden. |

Det her beskrevne Forhold gjentinde vi ganske i Tabellerne XI til XXIII, der give de Forhold, under hvilke Frognersæter er varmere end Christiania, nemlig: den kolde Aarstid, betydelig højere Temperatur paa Frognersæter end i Christiania, Kuldemaximum i Indlandet (Elverum) og Kuldens Aftagen sydover mod Christiania- fjorden og Skagerak, Kuldeperiode med sterke negative Anomalier, nordostlige Vinde, liden Vindstyrke og mange Vindstiller, klart Vejr, Taage over Dalbunden og barometrisk Maximum i det Indre af Landet. Frognersæter ligger højere end den kolde Strøm i Dal- bunden og er kun lidt over en Grad koldere end det ved Havet over 12 geografiske Mil søndenfor Christiania liggende Sandøsund.

For et saadant Berglands Kiimatologi, som Norges, vil det her udviklede Forhold være af meget stor Betydning. Det vil tjene til at forklare mange lavt liggende Steders kolde og mange højere liggende Steders milde Vintre.. Det er dog kun i Forbindelse med Studier af de topografiske Forhold, at saadanne tilsyneladeude Ano- malier kunne finde sin Forklaring. For Christianias Vedkommende er det ikke min Mening, at dets Kuldeperioder skulde skrive sig fra den kolde Luft, som flyder ned fra Elverum; denne gaar anden Vej, nedad Glommendalen, hvor f. Ex. Kongsvinger er bekjendt for sin Kulde. Der findes nordenfor og østenfor Christiania Dalfører nok, gjennem hvilke saadanne kolde Strømme kunne komme ned fra Indlandets centrale Kulderegion.

Efterat have forudskikket disse Bemerkninger, skaljeg forsøge at forklare den aarlige Forandring af Temperaturforskjellen mellem Christiania og Frognersæter efter de deri opstillede Principer.

Om Vinteren ere Kuldeperioderne i Christiania temmelig hyp- pige og gjøre Christiania koldere end Frognersæter. I enkelte Aar

70

med meget milde Vintre kunne de mangle, som f. Ex. i Januar 1872 —- da er Christiania altid varmere end Frognersæter. Naar en Kuldeperiode ender, sker Overgangen til mildere Vejr først i de øvre Luftlag. Den kolde Luftstrøm fra det Indre fortsætter en kort Tid under den varme fra Sønden kommende. Dette kaldes af Bon- den i enkelte Dale ,Hej- Tøe*. Det hender da jevnlig, at Dovre har faaet Varmegrader en Dag tidligere end Christiania, og medens Christiania har nordostlig Vind, er Vinden i Højden og ved Kysten allerede fra Sydkanten. I denne varme OQverstrøm kunne opsti- gende Luftstrømme frembringe Nedbør eller saadan muligens frem- kaldes ved den øvre varme Strøms Berøring med den lavere kolde: det er da at Frognersæter er varmere end Christiania ved Nedbør.

Sterke Vinde tilintetgjøre den kolde Luftstrøms Virkninger til at gjøre Christiania. koldere end Frognersæter, selv ved meget lave Temperaturer, hvorpaa flere Exempler haves, især fra Februar 1871. Saadanne sterke Vinde ere forbundne med op- eller nedstigende Luftstrømme og fremkalde en Aftagen af Temperaturen med Høj- den. De ere imidlertid i Regelen om Vinteren af større relativ Fugtighed, ofte ledsagede af Nedbør og bringe Temperaturaftagel- sen sjelden op til nogen betydelig Størrelse. Er Temperaturen lav, kan det under saadanne Forhold være meget,koldt paa Frogner- sæter.

Som Resultat fremgaar, at strenge Vintre, med roligt Vejr, gjøre Christiania koldere end Frognersæter, men milde Vintre, med uroligt Vejr gjøre Frognersæter koldest. Perioden 1870—72 har havt en koldere Vinter end den normale er, og Temperaturen kan saaledes antages i Gjennemsnit at være lidt lavere paa Frogner- sæter end i Christiania om Vinteren.

Om Vaaren ere Forholdene i Begyndelsen lig dem om Vinte- ren. Naar Sneen er, forsvundet fra Christianiadalen og Isen fra Fjorden, ligger Sneen endnu i Skoven omkring Frognersæter og nedtrykker Temperaturen ved sin Smeltning. Temperaturaftagelsen med Højden tiltager. I Slutningen af Vaaren bliver Luften meget tør paa samme Tid som Vindstyrken voxer. I Maj har den relative Fugtighed sit Minimum, Nedbørens Hyppighed er ogsaa mindst, og

"1

Vindens Middelstyrke naar sit aarlige Maximum. I Maj bliver der- for Temperaturens Aftagen med Højden sterkest, og endog større end efter Theorien for de op- og nedstigende Luftstrømme.

Om Sommeren ere Forholdene i Begyndelsen lig dem i Maj. Senere aftager den midlere Vindstyrke, Fugtigheden tiltager og med den Nedbørens Hyppighed og Mængde. Paa samme Tid kan Frognersæter paa varme og rolige Dage faa en i Forhold til Høj- den usædvanlig høj Varmegrad. Alt dette bidrager til at gjøre Temperaturens gjennemsnitlige Aftagen med Højden mindre end om Vaaren.

Om Høsten er den midlere Vindstyrke fremdeles aftagende, Vindstiller blive hyppigere. Den relative Fugtighed voxer og Ned- bør bliver hyppigere. Endelig indfinde sig Kuldeperioder, især mod Slutningen, og gjøre Christiania koldere end Frognefsæter. Temperaturens midlere Aftagen med Højden er meget formindsket.

De Elementer, der synes at have størst Indflydelse paa Tempe- raturens Forandring med Højden, ere Vindstyrken og den relative Fugtighed. Den voxer med den første og aftager med den sidste. Til dette Forhold slutter sig Virkningen af Nedbør, forsaavidt denne, der ledsages af en større relativ Fugtighed, bidrager til at formindke Temperaturens Aftagen med Højden. Ogsaa Virkningen af Kulde- perioderne slutter sig paa lignende Maade hertil. Disse ere nemlig ledsagede af en stor relativ Fugtighed og liden Vindstyrke, hvilke begge bidrage :til at gjøre Temperaturens Aftagen med Højden mindre. Jeg har forsøgt at udtrykke Forskjellen mellem Tempe- raturens Maanedsmedier paa Observatoriet og paa Frognersæter ved en Formel af Formen

Q—F.=a+b. å

hvor O—F. er Temperaturforskjellen, a og b Constanter, v Vind- styrken og r den relative Fugtighed. Constanterne ere bestemte efter de mindste Kvadraters Methode. I Formel Å ere alle Maa- neder medtagne, altsaa ogsaa Vinterens Kuldeperioder, der egent- lig ikke kunne komme ind under nogen rationel Formel for Tempe- raturens Aftagelse med Højden. I Formel B ere de 3 Vintermaa- neder udeladte. Den følgende Tabel viser Resultaterne,

1

72

Tab. XXXVIL O--F. | Obs. | A. | Forskjel. | B.- Forskjel.

« ————————70——=— i ——————————>=200———4 0000 ——

Januar | 0923 | 0921 | 00.02

Februar 0.47 | 0.19 0.28 Marts 1:50 | 1.22 | 028| 1.65 |- 0.15 April | 280 | 3.03 |-- 023 | 3.06 |— 0.26 Maj 427 | 450 — 023 | 438. | 0.11 Juni | 4.10 378. 1 AS Aa Juli | 3.40 |. 2.77 | 0.63 | 291 | 0.49 Anemst, | 2.93 271 | * 0.22 |-- 2.86 | 0.07 Septbr. | 2.23 165 | 0.58| 1.94 0.29 October 2.13 | 157 | 056| 1:87 | 0.26 Novbr. | 1.63 2.35 | 0.72 | 2.55 |— 0.92 Decbr. |-0.10 | 1.37 |— 1.47 | |

A... 0-F. = — 29.18 + 30.022"

rå O—F. = — 1.%7 + 29.600 —

Man ser, at Formel B giver merkelig mindre Differentser mel- lem de observerede og beregnede Værdier end Formel Å. —Afvi- gelserne fra Formel B ere, med Undtagelse af November, ikke me- get store og synes at retfærdiggjøre den Vægt som er tillagt Vind- styrken og den relative Fugtighed som virksomme Factorer ved den aarlige Forandring af Temperaturens Forandring med Højden. At udstrække Formelen til at gjælde for alle enkelte Tilfælder til- lader dens empiriske Natur ikke. Den kan kun gjælde for de Grændser af Vindstyrke og relativ Fugtighed som findes i Rubrik- kerne for de normale maanedlige Værdier af disse Elementer i Tab. XXIX og XXXI.

Det Materiale, hvorpaa den ovenstaaende Undersøgelse af Tem- peraturens Forandring med Højden hviler, er noget mangelfuldt. Fra lste Januar 1874 af vil ved Consul Heftyes Foranstaltning Temperaturen blive observeret paa Frognersæter til de samme Klok-

73

keslet som paa Institutet med et Thermometer, hvis Opstilling er ganske overensstemmende med den som Thermometerne have i Institutets nye Locale, hvor Temperatureff, efter et Aars Erfaring, stemmer meget vel overens med den paa Observatoriet observerede. Herved vil vindes et fuldstændig paalideligt Materiale til en frem- tidig Undersøgelse af dette interessante Emne.

Bidrag til Øst-Ishavets Klimatologi og Meteorologi. Af H. Mohn.

(Foredraget i Vid. Selsk. alm. Møde 20de Februar 1874).

Tobiesens Observationer paa Nordvestsiden af Novaja Semlja October 1872 til Maj 1873 — Hollændernes Overvintring paa Østsiden af Novaja Semlja September 1596 til Maj 1597 — De 17 Nordmænds Observationer i Isfjorden paa Spidsbergen October 1872 til April1873 — Tobiesens Observationer paa Bjørneøen August 1865 til Juni 1866. — Klimatologisk Oversigt over Vinteren i de Øst-Ishavet omgivende

Lande. — De meteorologiske Forhold i Østishavet i Vinterhalvaaret 1872—73.

Den bekjendte Fangstskipper Sivert Tobiesen fra Tromsø, der tilbragte Vinteren 1865—66 paa Bjørne-Øen (Beeren-Eiland), hvor han udførte en Række meteorologiske Iagttagelser! og som fra flere af sine Fangstrejser har ydet væsentlige Bidrag til de arktiske Egnes Geografi og til Kundskaben om deres Naturforhold forøvrigt, sejlede om Vaaren 1872 fra Tromsø til Novaja Semlja paa Fangst- tur.- Efterat have besøgt Vestkysten af Novaja Semlja og trængt et lidet Stykke ind i det kariske Hav, sejlede han nordover langs Vestkysten af Novaja Semlja, hvor hans Fartøj i Midten af Septbr. frøs inde paa et Sted, der efter Tobiesens Opgave ligger under 7555" nordlig Bredde og 599 østlig Længde fra Greenwich. Da det viste sig umuligt at faa Fartøjet ud i aabent Vande, drog 7 af Mandskabét med Baad sydover og vare saa heldige at kunne til- bringe Vinteren i den sydlige Del af Novaja Semlja hos nogle Samojeder, hos hvem et Par Stykker bleve tilbage, medens de øvrige næste Sommer over Arkhangelsk vendte tilbage til Norge. Tobiesen og hans Søn Jacob samt Bedstemanden og Kokken

* Kgl. Svenska Vetenskaps Academiens Handlingar 1869. No. 11. Petermanns Geographische Mittheilungen 1870. Heft VII. Pag. 249.

75

bleve tilbage ved Fartøjet, da de ikke vovede at foretage Rej- sen langs Novaja Semljas Kyst paa aaben Baad saa sent paa Aaret. De indrettede sig til Overvintrin8” ombord i Fartøjet og Tiden gik raskt for dem indtil Februar, da S. Tobiesen begyndte at blive syg. De skjøde jevnlig Bjørn og Ræv, saa at de al- drig vare i Mangel paa Proviant. 'Tobiesens Sygdom forværredes imidlertid efterhaanden, saa at han døde den 29de April. Den 25de Maj maatte man flytte i Land forat bo i Telt, da Fartøjet var blevet saa lækt, at det ikke længere kunde benyttes som Bolig. Imidlertid var ogsaa Jakob Tobiesen bleven angreben af Skjør- bug, og efter et smertefuldt Sygeleje døde han den 5te Juli. Først den 9de August kunde de to tiloversblevne forlade Stedet med Fangstbaaden, som de trak over Isen ud i aabent Vand og efter - en yderst besværlig Sejlads, der ofte blev hindret af sydlige Storme, vare de saa heldige at komme ombord i et russisk Fartøj, med hvilket de den 15de September sejlede til Arkhangelsk, hvor de an- kom den lste October. Herfra vendte de senere hjem til Norge. Tobiesen havde med sig paa denne Rejse de samme Instru- menter som han benyttede paa tidligere Rejser, nemlig et Aneroid- | barometer og to Celsius-Thermometre, hvilke vare sendte fra det meteorologiske Institut. Paa hele Rejsen gjorde han og hans Søn regelmæssig meteorologiske Iagttagelser efter de fra Institutet sendte Schemata med Vejledning til Observationernes Udførelse. Under Vinter-Opholdet paa Novaja Semlja fortsattes Observationerne med -megen Flid og Nøjagtighed af Jakob Tobiesen. I October obser- . veredes hver Middag, i November og December Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften, og fra Begyndelsen af 1873 Kl. 8 Morgen, Kl. 2 Efter- middag og Kl. 8 Aften. Der noteredes Barometerstand, Luftens Temperatur, Vindens Retning og Styrke, Skydækket, Nedbør, samt Bemerkninger om Nordlys, m. m. I Maj maatte Jacob Tobiesen slutte denne Observationsrække, da hans Sygdom forhindrede ham fra denne Beskjæftigelse, og ingen af de Andre fortsatte hans Verk. De Observationer, som J. Tobiesen har leveret fra dette Vinter- Ophold, ere saa vel udførte, som de instrumentelle Midler, han havde til sin Raadighed, tillode. Som et Bevis paa hans Omhyg-

%6

gelighed og Sands for Nøjagtighed tjener blandt Andet, at han to Gange undersøgte sine Thermometres Nulpunkter, en Undersøgelse, hvis. Resultat stemmer ganske nøjagtigt overens med det paa Insti- tutet før Thermometrenes Afsendelse til Tromsø fundne. Barome- trets Fejl er der ingen Anledning til at faa bestemt. Dets Tempe- raturvariation har været ringe, da Kahytten, hvori det hang, holdtes jevnt opvarmet hele Døgnet. At dømme efter de observerede højeste og laveste Barometerhøjder samt efter den Regelmæssighed som isobariske Linier, trukne ved Hjelp af Tobiesens Observationer, have, er det sandsynligt at Barometrets Fejl har været temmelig liden.

I de følgende Tabeller skal jeg fremsætte Resultaterne af mine Beregninger af Tobiesens Observationer.

Lufttryk—Millimeter.

Middel. Max. Dag. Min. Dag.

1872 October | 761.9 | 773.4 29 | %39.4 5 — November | "66.2 | 781.3 10 7244. 16 — December | 764.5 | 781.0 3 736.1 1873 Januar "67:31 781.5 25 746.5 — Februar 75101. (69.4 27 724.9 10

— Marts 757.9 | 776.2 5 733:3 29 — April 7692.1 779.8 6 744.5 16 Luftens Temperatur—Celsius.

Middel. Max. Dag. Min. Dag. 1872 October |— 12.4 32.0 1 |—-27"0 25 — November |-- 21.5 |- 15 13 |— 36.0 17 — December |— 25.7 |— 13.5 23 |— 37.5 17 1873 Januar :|—19.4|— 3.5 31 |-405 14 — Februar | 25.7 |- 25 1 1-3900 26% — Marts — 93.8 |- 7.5 1 |— 39.5 21 — April — 17.3 |— 6.5 30 |— 83.0 2

— Maj (1-13) — 9.6 00: 0 holt MGE 10

| en IStorm- Skydsskke | Klare | Sne- | Taage pl

| | ae Dage. | 0—10. | Dage. | Dage. | Dage. Foer 1872 October | 20 | 0 | 49%—|10]| 010 — November | 16 | 3 | 34 | 7| 81 0|2 — December | 1.6 | 3 | 32 |10 | v| 0 | 17 1873 Januar | 24 | 8 BELT BG 40540 8 — Februar | 19 | 4| 44 151101 019 øk 4 osase 1 40111400<0040 1 — April AE BÅL BIE hd EG 5 Quaid O — Maj | 09 ØL 39 Pi ed +deda 0

Vindenes RLE — Froeent. Stille. | N. No. | 0. | 80. | 8. | Sv. | V. | NV.

1872 Oct. | 12.9 Fiat 6.4| 11.3 | 11.3| 12.9] 1.6 — Nov. |35.0| 0.0 19.2| 15.8| 92. 5.5) 66 75 0.9 — Dec. 43.5 0.0 12.1 16.1 11.3 80 49| 40 00 1873 Jan. | 16.1 1.1 |11,8| 13.4 65 194 30.1| 8.6 0.0 — Feb. |22.6| 3.6 18.7 | 13.1 77| 8.9|12.5| 10.1| 7.7 — Mar. |27.9| 7.0| 9.7] 8.1| 9.1| 9:1|14.5| 10.8| 3.8

— Åpril| 211 9.4|18.3| 10.6 18.3| 5.5 | 7.8| 7.2| L7 f |

— Maj 1583 5.8 | 6,9, 41 28 28 83 8.3| 2.8

Middel | 27.7 | 3.9 13.9 | 12.4, 9.7) 82 13.2! 85| 25 Barisk Vindrose. — Millimeter. Stille. N. | NO. ] 0. |S0.] 5 gå EET 1872 Qet. 763.4 756.7 765.2 768.2 757.6 754.3 757.9 758.3 756.7 — Nov.| 69.7| — | 64.3 | 58.9 63.0. 65.9 66.4 69.1 — Dec. 688 — |659 64.3 56.9 54.3 55.8 B7.4| — 1873 Jan. | 69.0, 56.6 då 56.7 65.3| 69.9 72.1 65.0) — — Feb. 56.8) 45.7| 52.0| 51.2 468! 51.0 52.8 49.6. 47.2 — Mar. | 64.5 58.4 57.5. 57.5| 53.3| 54.7 53.1 52.6| 62.1 — April 67.4 54.9 62.6 62.8 56.6| 57.1 71.5 62.7 50.2

— Maj | 65.9 58.8 61.8. 60.9| 61.2| 54.1 528 522) 557

Middel |765.1 755. 2 756.3 757.5 1762. 4 756.5 753. p

760.9 780. 1

78

Thermisk Vindrose. C.

| | Stille N.-2N0.1 00 18008 SETT | |

1872 Oct. - 8%.9-22%.0-179.5 -16%.7-12%.1|- 69.2- 498-102-227.0 — Nov. - 27.0 — |- 23.8- 23.2- 15.4- 15.7- 9.4- 10.3- 17.0 = Dec; |- 28.2| -=|- 25:9- 25.2- 24.0- 25.8-- 148j- 17.11 —

1873 Jan. |- 25.7|- 27:5|- 28.0- 25.7- 18.11-16.8|- 12.94 13.3 — — Feb. |- 32,3- 28.1|- 33.4- 29.2- 20.0- 16.1|- 21.2|- 19.9- 22.4 -- Mar. |- 25:5- 29.5- 28.3|- 27.7- 21.6- 17.7|- 20.3|- 21.6|- 24.7

at Aprdt» Heme 14.9 18.6. 19.1 14.9- 13.7- 20.6- 18.0- 22.3

— Maj - 95- 9.8 10.0- 10.8- 6.0- 6.0- 5.8- 5.8- 10.0 Middel |- 23.4 - 21.4- 24.0|- 24.0- 17.9- 16.1- 15.4- 15.9- 21.9

Dynamisk Vindrose (0—6).

I |

PEDD 1872 Oct. 304 30116198 | 29 | 271 SA 180 — Nov. SKL | 15 Lg 20 FEE ME DAG EE EA ES 1873 Jan. 20 20 LT Be SNE — Febr. 71. 26115 55 Sr — Mar. | LS LU LS VA SØ EN — Apr. 291 18| 9.1) 26| 34| 25| 24| 2,3 — Maj 15 11.61 101 1.01"201 34 | 991 1.5 Middel 41190 LO JS0N] Sag29 | OT | 26 Nefisk Vindrose (0—10). Stille: -N. |-NOF- 000080. 8 SV VE 1872 Oct. | 3.7 | 5.0 42| 3.8 | 5.0 | 47| 751.6.9| 50 ==, SNor 1 221, 4 414241 091 SEE — Det. | 23|, —1. 291 281 3.7| 40| 75| 70| — 1873 Jan:| 25|. 2.51 35 391 231 401 67 83 —

me (Feb. 3,3 1.371.833 1.251 56 LL EDIT TN

— Mar. 32| 29 | 33| 5.0| 45| 45| 7.6 | 74| 49 | |

— Apr. | 2.7 | 7.9| 42 4.7| 6.6| 451 521 75| 5.0

— Maj | 4.5 | 8.1 | 5.5 | 67|10.0 | 10.0| 7.5 | 7.5 | 10.0

Middel | 3.9| 5.5 | 3.5 | 3.5 | 5.2| '48| 65| 72| 62

79

Sne-Sandsynlighed. | |

'Stille| N. | NO. 10. | 80. LS. |SV. | V. |NV.

|

1872 Oct. | 0.25 1.00. 0.23 | 0.08 | 0.25 | 0.33 | 0.86 | 0.62 | 1.00 — Nov. 0.00| — 0.041 0.05 | 0.03 0.02 | 0.50 | 0.55 | 1.00 — Dec. | 0.04 — 0.13 | 0.20 | 0:07 | 0.10 | 0.50 0.60| — 1873 Jan. 0.07 0.00 0.14| 0.20 | 0.09 | 0.08 | 0.09 0.25 | — — Feb. 0.00 0.17 | 0.00| 0.05 0.09. 0.40| 0.33 0.41 | 0.08 — Mar. | 0.08 0.15 | 006] 0.20 | 0.38 . 0.28 | 0.43 | 0.70 | 0.57 — Apr. 0.05 |0.30 0.12 0.05 0.28 0.00 021 0.15 |0.33

| | | | | — Maj | 0.10. 0.50 0:00 0.00 | 0.00 0.00 0.00 | 0.00 | 1.00 | Å | p SPAR SR Ji

Middel 0.05 | 0.26 0.09 0.12 0.15 0.19 | 0.31 | 0.42 | 0.37

Ved Beregningen af Vindroserne ere de observerende misvi- sende Vindretninger reducerede til retvisende og til et Antal af 8 Streger. Misvisningen er regnet 2 Streger østlig. Vindrosernes nederste Horizontalrække (Middel) er beregnet efter Originalsum- merne for de enkelte Maaneder.

Lufttrykket har i November, December og Januar steget over

780mm. Det var højest, nemlig 781.8 den 25de Januar, efter en Storm af Sydvest, med svag SSO.lig Vind og 209.5 Graders Kulde. Den næste Dag paafulgte en ny Storm af VSV med mildere Tem- peratur. Lufttrykket sank til sit Laveste den 16de November om Natten, da det blæste en orkanagtig østlig Storm og Barometret

viste 724.4. Den 10de Februar 1873 sank det til 7249 med Svag østlig Vind. Middelbarometerstanden for de forskjellige Maaneder er idetheletaget høj, undtagen i Februar, da den hele Maaneden igjennem holder sig lav, og den højeste Barometerstand kun gaar

op til 769..4.

Luftens Temperatur forandrer sig fra Maaned til Maaned paa en med Aarstiderne nogenlunde følgende Maade; dog gjør Januar heri en merkelig sterk Undtagelse ved sin Mildhed. Middeltempe- raturerne ere idetheletaget lave, og lavest i December og Februar,

80

da de gaa ned til — 25%.7. I October og Maj er observeret Varme- grader, ellers kun Kuldegrader. I December naaede den højeste Temperatur kun — 1395. De laveste Temperaturer gaa ned til henimod — 40". Denne Temperatur er kun engang overskredet, nemlig den 14de Januar med ONO. laber Vind og klart Vejr, da Thermometrets corrigerede Stand var — 40%.5 og Kviksølvet saa- ledes maa antages at være frosset. Ved Beregningen af Maaneds- middeltemperaturerne er anvendt de Correctioner til Dagsmediet, som ere udledede af de russiske Observationer fra Matotschkin- Strædet under 73% Bredde. Af meteorologiske Stationer, fra hvilke der haves en lang Række af Temperaturobservationer, til hvilken man kunde reducere Tobiesens Observationer, for at finde de nor- male Maanedstemperaturer for hans Observationssted, er Vardø det nærmeste. (Correctionerne til Normal-Temperaturen for Vardø fin- des i den følgende Tabel. Disse har jeg multipliceret med 3, som er Forholdet mellem Temperaturens aarlige Amplitude paa Novaja Semlja"! og i Vardø, og lagt de saaledes fundne Værdier til de af Tobiesens Observationer udledede. Saaledes fremkommer den sidste Rubrik i Tabellen.

Temp.

Vardø-Corr. Y, Temp.

Observeret. | til Normal. Corr. isn. Dei | JA PD SE == Nøv die — Dec. | — 25.7 + 20 + 3.0 | — 22,7 1893. Jem EE 1 øp, Psgglget Golggads Logg ME spå 6 Mag gå gre gig oe rmieglg — 94.1 — Apr. — 173 | +28 | +38 | — 140

Temperaturens Gang er i den sidste Rubrik noget jevnere end i den første, dog staar endnu betydelige Ujevnheder tilbage. Maaske man ved en Sammenligning med Arkhangelsk kunde opnaa en større

! A. Wojeikoff. Températures moyennes de la Russie d'Europe, de la Sibérie et du Caucase. (Russisk Text) Pag. 17.

81

Tilnærmelse til den normale Temperatur. De store Ujevnheder i Temperaturens Gang, der ere karakteristiske for de arktiske Egne og navnlig for et Grændsedistrikt som Novaja Semlja, der ligger mellem Nordatlanterhavets lave Lufttryk og milde Temperatur og den Sibiriske Kuldepols høje Lufttryk og sterke Kulde, gjøre fler- aarige Observationer end mere nødvendige i disse Egne, naar man skal bestemme Temperaturens normale Gang og Størrelse, end i Egne paa lavere Bredder og med mere regelmæssige Vejrforhold. Afstanden til Vardø og til Arkhangelsk er ogsaa temmelig stor fra Novaja Semljas Nordvestkyst.

De hyppigste Vinde ere ONO. og SV., de mindst hyppige VNV. og SSO0. til 5. Paa det Sted, hvor Tobiesen laa indefrosset, stryger Novaja Semljas Kyst i det store taget fra VSV. til ONO. De Vinde, der ere de hyppigste, blæse saaledes — ligesom paa Norges Kyst er Tilfældet — langs Kysten, og de Vinde, der ere de sjeldneste, blæse lodret paa Kysten. I de enkelte Maaneder fremtræde de to Maxima af Vindenes Hyppighed med forskjellig Størrelse. I Octo- ber, November og December ere de nordostlige Vinde ganske over- vejende, i Januar derimod de sydvestlige i hø) Grad, hvilket giver os den første Forklaring paa den høje Temperatur, som udmerker denne Maaned, I Februar ere de sydvestlige Vinde kun lidet min- dre hyppige end de ostnordostlige, i Marts derimod ere de de her- skende, hvorimod Vindene fra Østkanten, NO. og SO., dominere i

April. : Den gjennemsnitlige Vind-Styrke er ikke meget stor, idet den ikke gaar højere end til en laber Bris. Dette er væsentlig en Følge af, at Vindstillerne ere forholdsvis hyppige, nemlig 28 af 100 Til- fælder. Vindstyrken er størst i October og Januar, da den over- skrider Scalaens 2. I disse Maaneder er ogsaa Vindstillernes Hyp- pighed mindst. Fraregnet Maj, der kun tæller 13 Observations- dage, er Vindstyrken mindst (1.6) i November og December, hvilke Maaneder ogsaa udvise det største Antal Gange med Stille. Paa den anden Side udvise de Maaneder, der have den største gjen- nemsnitlige Vindstyrke og de færreste Vindstiller, de fleste Dage med Storm. Navnlig gjælder dette Januar, der til sin høje Tempe-

Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 6

N

82

ratur føjer som Særmerke faa Tilfælde med Stille, stor gjennem- snitlig Vindstyrke og hele 8 Dage med Storm. November og De- cember ere de roligste Maaneder; de have hver kun 3 Stormdage.

Skydækket er ringe, idet det kun i en Maaned, April, gaar op over 5 eller halvklart. Det er mindst i November og December, da gjennemsnitlig kun en Trediedel af Himmelen er dækket med Skyer. Antallet af ganske klare Dage, det er saadanne, paa hvilke alle Observationsklokkeslet have Skydækket 0, følger det gjennem- snitlige Skydække. December med det mindste Skydække (3.2) har hele 10 ganske klare Dage. I denne Maaned ere de østlige Vinde absolut fremherskende, altsaa Landvinde.

Nedbør er hele Tiden, hvori der er observeret af Tobiesen, faldt i Form af Sne. Senere paa Sommeren faldt der ofte rigelig Regn. De fleste Snedage falde i Marts, de færreste (Maj fraregnet) i December. Taage er noteret kun en eneste Gang, nemlig i Maj med ganske stille Luft. Hagel forekommer en eneste Gang den Iste Februar om Morgenen under en orkanagtig Storm af VSV., der slog om til NV. med et Fald af Temperaturen fra — 2%5 til — 2009,0. .

Nordlys er observeret fra November til Marts. De ere hyp- pigst sete i December, i hvilken Maaned er noteret Nordlys 16 Gange. Alle Nordlys, undtagen et, ere sete om Aftenen. Beregner man, efter Forholdet mellem de virkelig sete Nordlys og det Antal Gange det ikke var overskyet om Aftenen KI. 8, Sandsynligheden af at se Nordlys, saa faar man følgende Tal:

Nov. Dec. Jan. Febr. Marts.

0.07 0.58 0.42 047 0.04 altsaa er den størst i December. I Marts gjør allerede Nattens Korthed sig gjældende.

Gaa vi nu over til Betragtning af Vindroserne, saa finde vi følgende Resultater.

Barometret staar gjennemsnitlig højest ved ONO. til NO. og ved SV., lavest ved SO. og NV. De herskende Vinde ere saaledes ledsagede af højt Lufttryk, de sjeldneste Vinde af lavt Lufttryk. Ved Vindstille staar Barometret gjennemsnitlig betydeligt højere

83

end naar det blæser. Den store Mængde Vindstiller og det høje Lufttryk, som ledsager de hyppigste Vinde, bevirke Barometrets gjennemsnitlige høje Stand. ”-

Temperaturen er gjennemsnitlig højest med SV. og lavest ved ONO. I de forskjellige Maaneder har man følgende Værdier for Temperatur og Retning af den varmeste og koldeste Vind samt for disses Temperatur-Forskjel og Temperaturen ved Vindstille.

Heine | Betaling. | sk | Stille.

1872 Oct. | 8. |—692| NNV. |-22%0 | 1508 |— 87.9 — Nov.| SV. |— 9.4| NO. |—238| 14.4 |— 27.0 — Dec.| VSV. |- 142! NO. |—925.9| 11.7 |— 28.0 1873 Jan. | VSV. |-129| NO. —280| 151 | 95.7 —'Feb.| 8. |—161| NO. |-- 38.4| 17.3 |— 328. — Mar. | 8. |-17:7| N. |-—295| 118 |— 25,5 — Apr. 8. |1—13.7| NV. pr 22.3 8.6 | — 18.0 — Maj | VSV. |-— 5.8| ONO. - 108! 5.0 |— 95

Middel | SV. |—15.4| ONO. |—24.0| 8.6 | 23.4

Vindstillerne ere saaledes ledsagede af en lav Temperatur, der gaar næsten lige saa langt ned som den koldeste Vinds Temperatur. Den koldeste Vinds Temperatur har en efter de arktiske Aarstider med Minimum i Februar temmelig jevnt følgende Gang, hvorimod den varmeste Vinds Temperatur vandrer mere uregelmæssigt, idet den i Januar er højere end i December og Februar. Dette bidrager meget til den høje Middeltemperatur i Januar, da de varmeste Vinde ere meget fremherskende.

De nordlige og østlige Vinde ere koldest omkring Februar, hvorimod de sydvestlige, vestlige og nordvestlige Vinde ere koldest omkring Marts Maaned. Søndenvinden og for en Del Sydosten ere ganske merkelig kolde i December, da deres Temperatur har sit absolute Minimum.

Vindstyrken er gjennemsnitlig størst med Syd, da den er = 3.1, og mindst med Ost, da den er = 1.7. Den nende

84

Retning af Stormene er S0., og den sjeldneste V., som den føl- gende Tabel viser. Den er beregnet for hele Tidsrummet October til Maj.

Stormenes Hyppighed. — Procent.

N. NO. O. SO. S. SV. V. NV. 3.2 7.4 74.- 415 160 213 - 1.1 2.1.

Skydækket er gjennemsnitlig størst med Vest, og mindst med ONO. De Vinde, som bringe det største Skydække, komme fra den Kant, hvor det nærmeste aabne Hav og den højeste Varmegrad er at finde; de Vinde, der bringe den klareste Luft, komme fra de kolde og isdækkede Egne nordenfor Asiens Kuldepol.

Sne-Sandsynligheden, det er Antallet af Gange med Sne, ved en vis Vind, divideret med Antallet af Gange, i hvilke denne Vind har blæst i samme Tidsrum, følger meget nøje Skydækket. Den er gjennemsnitlig størst ved de vestlige Vinde og mindst ved de nordostlige.

Saavel Skydækket som Sne-Sandsynligheden ere smaa og be- tydeligt mindre ved Vindstille end ved Vind.

De forskjellige Vindes Character paa Nordvestsiden af Novaja Semlja om Vinteren bliver altsaa følgende: |

Nordenvind er sjelden, har lavt Lufttryk, lav Temperatur, er noget frisk og bringer en Del Skyer samt Nedbør.

Nordost er meget hyppig, har højt Lufttryk, meget lav Tem- peratur, ringe Styrke, meget klart Vejr og sjelden Nedbør.

Ost er meget hyppig, har højt Lufttryk, meget lav Temperatur, er meget svag, bringer meget Klarvejr og lidet Nedbør. |

Sydost er middels hyppig, har lavt Lufttryk, temmelig høj Temperatur, er en frisk Vind, ofte stormende, bringer adskilligt skyet Vejr, men ringe Nedbør. |

Syd er lidt mindre hyppig end Sydost, har en Middels Baro- meterhøjde, høj Temperatur, en betydelig Styrke, noget Skydække og noget Nedbør.

Sydvest er meget hyppig, er ledsaget af højt Lufttryk, er den

85

varmeste Vind, temmelig frisk, temmelig skyfuld og nedbørbrin- gende. pe

Vest er middels hyppig, har et middels Lufttryk, er meget varm og noget frisk, fører det største Skydække og den meste Nedbør.

Nordvest er sjelden, blæser ved meget lav Barometerstand, er en temmelig kold Vind, af nogen Styrke, bringer en hel Del Skyer og Nedbør. å Å

Vindstille er meget hyppig, har meget højt Lufttryk, meget lav Temperatur, meget klart Vejr og meget sjelden noget Nedbør.

Foruden de ovenfor meddelte Vindroser har jeg beregnet en saadan for Barometrets Forandring. For Maanederne Januar til Maj, for hvilke der foreligger Observationer for Kl. 8 Morgen og Aften samt Kl. 2 Fftermiddag, har jeg taget ud Barometrets For- andring i de 12 Timer fra Kl. 8 Morgen til Kl. 8 Aften og sam- .menstillet med Vinden Kl. 2 Eftermiddag. Man faar saaledes en tilnærmet Værdi for Barometerhøjdens Bevægelse ved de forskjel- lige Vinde. Tillige har jeg beregnet disse Vindes gjennemsnitlige Temperatur, Styrke, Skydække og Nedbør-Sandsynlighed. Minus- tegn betyder at Barometret synker. Stigning har intet Fortegn.

Barometrets Forandring.

Stille. Av:

N. 0 O. 50.

Bar.-Var. i 12, | |

Timer. Mm.| 1.67| 0.33 1.54 0.04-2.03-2.13| 0.30 1.49| 6.43 Temperatur C.|- 24.1|-22.9 - 25.11-25.1|- 15.31-15.6|-16.1/- 17.6,-21.1 Vindstyrke 0-6 0.0 å] Dr 200030. 29 2328-2429 Skydække0-10| 2.4 5.4 3.6 3.31 5.9 4.4 5.6 6.7 5.3 Sne - Sandsyn- | |

Hened ...... 0.03 He 0.07 ME 0.26 0.18 0.20 0.33 0.38 |

Barometret stiger altsaa gjennemsnitligt ved stille, koldt og klart Vejr. Det stiger ved nordlige til østlige Vinde under lignende Forhold som ved Stille. Det stiger ved sydvestlige til nordvest- lige Vinde, der ere af nogen Styrke og bringe et større Skydække

86

samt hyppigere Nedbør. Disse Vinde udgjøre den vestlige Side af barometriske Depressionscentra, mod hvilke især Nordvesten styrter sig med stor Hastighed og bringer Barometret til at stige raskt, idet den udfylder Depressionens Luftfortynding.

Barometret falder ved de Vinde, som komme fra Stregerne mellem Øst og Sydvest, især ved SSO. Disse Vinde udmerke sig ved, at de have en høj Temperatur og en betydelig Hastighed, samt for Sydostens Vedkommende tillige et større Skydække og rigeli- gere Nedbør.

Tobiesens Observationer fra Novaja Semlja bekræfte saaledes de Anskuelser om Aarsagerne til Barometrets Forandringer, som jeg tidligere har fremsat i mit ,Storm-Atlas* og i min Bog ,0m Vind og Vejr*.

I Petermann's ,Geographische Mittheilungen* for 1872, 5te Hefte Pag. 187 og følgende findes meddelt Vind- og Vejr-lagtta- gelser fra Barents's Overvintring paa Østsiden af Novaja Semlja under 76 Graders nordlig Bredde, altsaa næsten paa samme Bredde som Tobiesens. For Maanederne September til Maj 1596—97 har jeg af disse Observationer beregnet følgende Vindroser: |

N 200 DSO SJ ERE Vindenes Hyppighed 12.0 16.8 16.4 8.0 3.9 11.0 17.7 142 Stormenes p 148 1020 40! 23.17.01. 119.8(4014.2-182.

Paa Østsiden af Novaja Semlja vare altsaa de vestlige og de nordostlige Vinde de hyppigste, medens de sydlige vare de sjeld- neste. Af Storme kom de fleste fra Sydvest, men næsten ligesaa- mange fra Nordvest, medens Storme fra Sydost vare sjeldne. Der er saaledes flere betydelige Uligheder mellem begge Sider af No- vaja Semlja i Vindenes Forhold, forsaavidt man efter en Vinters Observationer i forskjellige Aar kan dømme.

87

De 17 Nordmænd, som i Midten af October 1872 sloge sig ned ved Midterhukken eller Cap Thordsen i Isfjorden paa Spidsbergen, og som Capt. Tellefsen, Fører af Dampåskibet ,Elida* af Bergen i Juni 1873 fandt alle døde, havde efterladt en Dagbog, hvori var noteret Temperatur, Vind og Vejr fra Midten af October til Be- øyndelsen af April. Af denne Dagbog tog Capt. F. Mack, der fulgte med Capt. Tellefsen ind til Midterhukken, en Afskrift, af hvilken jeg under mit Ophold i Alten i Juli ifjor tog en Copi. Tempera- tur-Observationerne ere noterede for Kl. 4 og 8 Morgen, Middag, K.. 4' og 8 Eftermiddag, efter et Celsius-Thermometer, der var med- givet, fra Prof. Nordenskiøld, efter hvis Opfordring Observationerne bleve gjorte. Vind og Vejr ere noterede mere lejlighedsvis, dog saaledes at Observationen Kl. 4 Morgen altid er fuldstændig. Fra den 14de Marts af er der kun noteret en eneste Temperatur for hele Døgnet. Samtlige Temperaturer ere ellers noterede i hele Grader. Resuitatet af mine Beregninger af disse Observationer indeholdes i de følgende Tabeller.

Luftens Temperatur. UC.

Kl.

Å Midd. 4 p. m. 8 p. m. Middel

is a. m.

1872. Octbr. 15—31.|- 99,3-10%.0- 9%51- 994- 9.3 » Novbr. 1—10.|- 2.51- 97|- 96- 2.5|- 2.7- 2.6 k == 11901. 99 -960-9.1-.9.0- 8.9 — 21—30.|-10.2|-- 10.0|- 10.0|- 10.0|-- 10.9|- 10.2 » -Decbr. 1-10.-13.0|- 13.0|- 12.8 - 12.8 |-12.8|- 12.9 å — 11—20.1-14.0|- 14.0|-13.7|-13.2|-13.2|- 13.6 I — 21—31.1-15.3|- 15.5|- 15.3 |- 15.5|- 15.6|- 15.4 1873. Januar 1—10.-12.8- 12.8|-11.8-11.4-12.9|-12.3 : — —11—20.|-15:5|-- 16.1|- 15.0|- 14.8|- 13.9|-- 15.1

4 SJELA 25-25 3.51 332259

på Febr.i rd 000 90- 88-134- 81- 84-86

k, oå 11—20.|- 24.8|- 24.6|- 25.1- 24.3|- 25,2|- 24.8

”» »” 21—28.1-25.2|- 25.2|- 24.1|- 25.11-24.5)- 24.8

E å Marts 1—13.1- 9.0- 9.8- 8.9- 8.7- 9.2|- 9.1 » EEE, F -19.5 Nrembep tu I JDE ET BLU ART I ØL BSES December . . . .-14.1|- 14.2|-14.0|-13.9|-13.9|- 14.0 MJØEN 95 97 9.8|- 9.8 Februar 9040 99£9981519.11218.9- 18.80- 19.0|- 19.0 eks Lur vgdletnkk | |- 14.3

88

Resultaterne af de af den Svenske Expedition under Professor Nordenskiøld udførte Temperaturiagttagelser i Mosselbay paa Nord- siden af Spidsbergen findes meddelt i Petermanns Mittheilungen .

for 1873 IX Hefte Pag. 359.

Stilles disse sammen med-de fra Is-

fjorden, faar man følgende Tabel. (M. = Moselbay; I. = Isfjorden.

89

Temperaturen i Isfjorden viser meget nær den samme Gang fra Maaned til Maaned som ved Mosselbay. Det er kun lidt kol- dere paa det sidste Sted. Begge Steder vise en meget uregelmæs- sig Gang i Temperaturen. November er mildere end October og December, -0g Januar er meget varmere end December og Februar. Jeg har forgjæves forsøgt at reducere disse Maanedsmedier til nor- male ved Sammenligning med Observationerne fra det - nordlige Norge. De store Sprang blive staaende. Den milde Januar har Spidsbergen fælles med Novaja Semlja, derimod ikke den milde November og Marts, hvilke paa Novaja Semlja ere meget kolde Maaneder. Forøvrigt sees, at Spidsbergens Vinter er. betydelig mildere end Novaja Semljas.

Den hyppigste Vind i Isfjorden er Sydost og Ost, altsaa Land- vinde, der sætte ud af Sassen-Bay. Havvindene fra Vestkanten ere de sjeldneste. - |

Skydækket er størst og Antallet af klare Dage er mindst i de -mildere Maaneder November og Januar; Skydækyet er mindst og Antallet af klare Dage størst i de koldere Maaneder December og . Februar, i hvilke næsten den halve Tid er ganske klar. Nedbør er hyppigst i den milde Januar. Den meste Nedbør falder som Sne. Tåage forekommer oftere. Storme have raset især i November og i Januar.

Temperaturen er ee med Vind af SSV. og lavest med ide

90

lig Vind. Forskjellen mellem disse Vindes Temperatur er (1692 — 49.1) 1291. Ved Vindstille er Temperaturen lavere end ved den koldeste Vind. / |

Storme komme især fra SO., og meget hyppig fra Ost, altsaa fra de samme Kanter som de hyppigste Vinde. Nordvestlige, nord- lige og nordostlige Storme forekomme ikke. Søndenstorme ere sjeldne.

Nedbør, hovedsagelig i Form af Sne, falder lettest med Hav- vindene fra Vest og Nordvest, vanskeligst med sydlige Vinde. Taage derimod optræder lettest med sydlige Vinde, og desuden med vest- -lige, men fremkaldes ikke med nordvestlige Vinde.

Nordenvinden er middels hyppig, kold, ikke stormende, giver en Del Nedbør, men næsten ikke Taage.

Nordosten er middels hyppig, temmelig kold, ikke stormende, tørrere end Nordenvinden og giver lidet Taage.

Østenvinden er temmelig hyppig, ikke meget kold, tildels stor- mende, og taalelig tør.

Sydosten er den hyppigste Vind, middels varm, meget stor- mende, lidet snefuld, men tilbøielig til at give Taage.

Søndenvinden er middels hyppig, varm, giver lidet Nedbør, men meget Taage. . |

Sydvesten er sjelden, meget varm, og temmelig fugtig.

Vestenvinden er sjelden, temmelig varm og meget rig paa Ned- bør samt ogsaa Taage.

Nordvesten er sjelden, koldere, meget nedbørrig, men fri for Taage. |

- Vindstille er ledsaget af sterk Kulde og lidet Nedbør og Taage.

Tobiesens Temperaturobservationer fra Bjørneøen Vinteren 1865 —66 ere beregnede af Dr. Julius Hann i Zeitschrift der Oesterrei- chischen Gesellschaft fir Meteorologie V Band (1870) Side 343, hvor Temperaturens aarlige Vandring er beregnet. Til Sammen- ligning med Spidsbergens og Novaja Semljas Klima har jeg videre

91

benyttet Observationerne paa lignende Maade som de ovenfor fra de nævnte Steder meddelte.

— 1865—66. Skydække. Klart. | se gr Pr | Hagel. - Januar 7.0 5 19 19 > SR) Februar gd D 18 18 ed eng Marts 8.2 0 16 16 5 0 April 8.3 1 14 14 10 0 Maj 8.9 1 15 14 7 0 Juni(19Dage) 7.6 1 5 3 vi 0 Juli — En — — — August 6.2 3 0 16- 0 September 8.7 2 15 9 16 0 October 77 i UR TA Al 16 V November 9.0 0 KVER 15 0 December Pr 2 22 17 | 10 0

Vindenes Hyppighed. — Procent.

V

Stilla | MN. NO. O. | SO. | 8. SV v. NY. Januar L1 eda 29.6| 9.7| 3.8| 05 od 11 Februar | 0.0| 3.6 35.7 | 32.11 14.9| 10.1) 1.2| 2.41 0.0 - Marts 3.2|16.7|41.9| 140) 38| 65| 43| 16 81 April 5.6 11.1| 25.51 8:3| 6.2| 7.21|10.0|13.3 | 12.8 Maj 54 15.11 31.7 | 17.7| 48| 43! 27 651118 Juni 12.3| 1.8|15.0| 21.1 11.4|13.2| 8.8| 8.8| 7.9 Juli GE EE SE GT AE KE ME August |15.4|23.1| 5.1| 1.9| 45| 6.41 10.91 14.1 | 18.6 September | 4.4 122| 3.3| 6.1|11.7|16.7| 6.7 13.9 25.0 October 1.1 | 26.9| 32.3 14.0| 3.8| 3.8| 6:5| 3.2| 8.6

November | 0.0|144|13.9| 7.2| 6.1 December | 1.1| 10.2. 8.6| 9.7| 9.7

— Ov Oo

15.0 | 10.0 | 18.3 14.0 | 18.3 | 14.5 | 14.0

92

Vindenes Hyppighed. — Procent.

sus) mime Do ser | V. av.

Vinter. . | 0.7110.4| 29.4| 21.1 | 11.3) 9.3| 6.9| 5.7| 5.2

Vaar. . . 1 4.71 14.3| 33.51 13.4| 49) 60| 5.6| 70| 108

Sommer . 14.1 14.1 | 9.3| 10.0 |- 7.4 9.3|10.0| 11.8| 14.1

Høst. TS MEST 16.0 198) 7.1 11.7 9.4 9.0|17.2 Temperatur. CC.

Stille. NO NO 00 9 ov. | V. | NV. Januar |-15.1-17.1|-16.5+14.6|-. 9.1|- 8.5.- 4,9 — |- 15.8 Februar — |-11.4|-13.0|- 6.8|- 6.3|- 3.8- 8.0-- 7.1 — Marts |-16.1|-20.3|-16.8-10.4- 5.0|- 1.8|- 1.5|- 8.5|- 18.1 April |-11.8|-15.3-12.5-12.3|- 7.0-- 5.3|- 2.8|- 7.1|-11.9 Maj —|- 46|- 5.8 55- 5.4- 3.11 2.1-0.6- 29-65 Juni af 15. 19 009945 73 19 010915 Juli — — == — —- — ap gå Pye August'| 25| 04 1.0 3.6 40 40 44 3.1 13 Septbr. | 0:9- 1.6 0.11 05 925 3.1| 1.5- 0.1--10 October |- 2.1|- 2:7|- 2.5|- 4.4- 5.6 03|- 06|-, 1.3|- 2.6 Novbr. | —' |- 8:3|- 8:0|- 3.6|- 4.4|- 1.8|- 2.3|-- 6.3--70 Decbr. |-20.3|-20.0-15:5|- 9.6- 6.4|- 2.8|- 1.6- 6.0|- 12.6 Vinter |-17.7|-17.5|-15.1|-10.1- 6.6|- 3.8- 2.0|- 6.2|- 12.9 Vaar |-10.0|-13.9-12.0|- 8.5|- 5.2|- 2.2|- 2.1 5.9|- 11.4 Sommer 23 03- 1.0 05 24 3.0 3.4 22 06 Høst 0.6|-10.7|-10.6|- 8.5- 2.6 0.2- 2.6|- 6.9- 9.1

! Juni og August.

93 Nedbør-Sandsynlighed.

sit. N. NO. | O. (50. Ls. Se EE

Vinter . . .| 0.50 | 0.34 0.43 | 0.42 | 0.23 | 0.28 | 0.32 0.50 | 0.36 Vaar. . . . 0.15 | 0.19 0.27 | 0.33 050025 050 0.36 0.33 Sommer. .| 0.05 0.00 0.16 0.11 0.05 0.04 0.00 0.00 0.00 Høst. . .. 0.00 024 097 026|0.34 0:44 0.26 0.16 0.20

,

| Taage-Sandsynlighed.

— Vinter. . .| 0.00 0.09 0.09 0.03 | 0.11 | 0.30 0.33 010 0.00 Vaar....0.07 0.06 0.13 0.07 0.15 0.18 025 0.26. 0.08 Sommer . .| 0.32 | 0.24 0.20 0.50 0:20 0.24 0.70. 0.62 0.13 Høst. . . . 0.20 0.40 0.31 026 0.30 025 0.24 0.18 0.15

|

Paa Bjørneøen er hele Aaret igjennem Skydækket temmelig stort (i Middel over 8) og Antallet af klare Dage lidet. Nedbør falder meget hyppigt, især som Sne. Taage er meget hyppig især fra Slutningen af-Sommeren til Aarets Udgang. Hagel er yderst sjelden.

Om Vinteren og Vaaren ere de nordostlige Vinde alde- Jes fremherskende, de sydlige »g vestlige ere sjeldne. Om Sommeren er der næsten Ligevægt i de forskjellige Vindes Hyp- pighed, dog have de nordvestlige og nordlige en Qvervægt. Om Høsten ere de nordlige Vinde fremherskende, dernæst de sydlige, medens de ost-syd-ostlige og vest-syd-vestlige ere sjeldnest.

Vindroserne for Temperaturen for Aarstiderne udvise en sær- deles regelmæssig Gang. De sydvestlige Vinde ere de varmeste om Vinteren, Vaaren og Sommeren, de sydlige om Høsten. De koldeste Vinde ere Vinter og Vaar de nordlige, Sommeren de nord- ostlige, Høsten de nord-nord-ostlige. Den følgende Tabel viser Forholdet i de forskjellige Maaneder og Aarstider.

94

Januar | SV. | -49| N.V 17.1) 1999 | 15.1 Februar S. —3.8| NO. | — 13.0 9.2 —

Marts | SV J=a2510M "4 203| 180 Pte April SV. 128 MN 10) TS Maj S. 9.1 NV. Yes bd GR TE Juni S. 2.3! NO. |— 19! 42 2.1 Juli — — — F- 2 —

August | SV. 441: N, 0.4 4.0 2.5 Septbr. S. 0 — 1.6 4.7 0.9 October S. VS RO, TESS Ko Novbr. S. — 18| N. — 8.3 6.5 —

Decbr. SV. — 1.6 N. — 20.0| 18.4 | — 20.3 Vinter SV. —32.0| N. —17.5| 15.5 | — 17.7 Vaar SSV. | —2.1| N. |—139|- 11.8 | —10.0 Sommer| SV. 3.41! NO. |— 1.0 4.4 2.3 Høst S. 021: NNO. |—==104% 10.9 0.6

Vindstillerne have en Temperatur, der om Vinteren er lavere

end den koldeste Vinds, men ellers noget højere. De faa Vindstil-

ler om Høsten ere gjennemsnitlig varmere end den varmeste Vind. Nedbør er om Vinteren hyppigst med ONO. og V., sjeldnest

ved SO. og N., om Vaaren hyppigst med SO. og NV., sjeldnest med -

N. Om Sommeren hyppigst med NO., men overhovedet sjelden. Om Høsten hyppigst med S., sjeldnest med N. til V.

Taage er om Vinteren hyppigst med SV. og S., sjelden med

nordlige Vinde. Om Vaaren hyppigst med V. og SV., sjeldnest med N. Om Sommeren hyppigst med SV., V.0g0., sjeldnest med NO. og NV. Om Høsten hyppigst med N., sjeldnest med NV. Ved Vindstille er Nedbør meget hyppig om Vinteren og Taage temmelig hyppig Sommer og Høst. å Nordenvind er om Vinteren ikke hyppig, meget kold, temmelig nedbørbringende, men fører lidet Taage. Om Vaaren er den lidt

95

hyppigere, meget kold og bringer lidet Nedbør og Taage. Om - Sommeren er den omtrent af samme Hyppighed som om Vaaren, noget kold, uden Nedbør, men har en Det Taage.

Nordosten er om Vinteren meget hyppig, temmelig kold, tem- melig nedbørbringende, men fører lidet Taage. Om Vaaren meget hyppig, temmelig kold, fører noget Nedbør, men lidet Taage. Om Sommeren lidet hyppig, kold, lidet nedbør- og taagebringende. Om Høsten temmelig hyppig, kold, og bringer adskilligt Nedbør og Taage.

Østenvind. Om Vinteren temmelig hyppig, middels kold, temmelig nedbør- men lidet taagebringende. Om Vaaren sjeldnere, middels kold, giver adskilligt Nedbør og lidet Taage. Om Somme- ren ikke hyppig, noget kold, giver lidet Nedbør men temmelig me- get Taage. Om Høsten sjelden, temmelig kold, giver noget Nedbør

og Taage. |

Sydosten. Om Vinteren ikke hyppig, noget mild, giver noget Nedbør, men lidet Taage. Om Vaaren sjelden, noget mild, meget rig paa Nedbør, men ikke paa Taage. Om Sommeren ikke hyppig, forholdsvis varm, fattig paa Nedbør og paa Taage. Om Høsten sjeldnere, mild, giver en hel Del Nedbør og Taage.

Søndenvmd. Om Vinteren ikke hyppig, mild, med en Del Nedbør og Taage. Om Vaaren sjelden, mild, noget Nedbør og Taage. Om Sommeren ikke hyppig, varm, ubetydeligt Nedbør, lidt Taage. Om Høsten noget hyppig, den varmeste og nedbør- rigeste Vind med en Del Taage.

Sydvesten. Om Vinteren sjelden, den varmeste Vind, noget Nedbør og meget Taage. Om Vaaren sjelden, den varmeste Vind,

- rig paa Nedbør og forholdsvis rig paa Taage. Om Sommeren ikke hyppig, den varmeste Vind, uden Nedbør, men særdeles taagebrin- . gende. Om Høsten sjeldnere, mild, middels rig paa Nedbør og Taage. X

Vestenvind. Om Vinteren sjelden, temmelig mild, adskilligt

Nedbør, lidet Taage. Om Vaaren sjelden, ikke synderlig mild,

temmelig rig paa Nedbør og Taage. Om Sommeren noget hyp- pigere, noget varm, uden Nedbør, men med megen Taage. Om

på

% | a Høsten forholdsvis sjelden, noget kold, ikke meget Nedbør og Taage. 4 Nordvesten. Om Vinteren sjelden, kold, rig paa Nedbør, men uden Taage. Om Vaaren hyppigere, kold, en Del Nedbør, lidet Taage. Cm Sommeren temmelig hyppig, kjølig, uden Nedbør, lidet Taage. Om Høsten hyppig, kold, en Del Nedbør og Taage. Vindstille. Om Vinteren meget sjelden, meget kold, megen Nedbør, uden Taage. "Om Vaaren sjelden, kold, liden Nedbør og Taage. Om Sommeren meget hyppig, varm, liden Nedbør, megen Taage. Om Høsten sjelden, mild, uden Nedbør, temmelig megen

Taage.

Til Fuldstændiggjørelse af den følgende klimatologiske Over- sigt har jeg beregnet følgende Vindrose for Vinteren (Decbr.—Febr.) for Tobiesens Vinterkvarter paa Novaja Semlja.

Sele” NE NOE TOTSO SR Vind-Hyppigh. 25.5 1.7 12.6 14.0 8.1 100 17.4. 7.9 28 Temperatur -280%.9 -270.9 -28.4 -269,7 -209.,8-17.9 -150.3 -169%,7 -229,4.

ME Oversigt over Vinteren i de Ost-Ishavet omgivende Lande.

Luftens Temperatur.

Ved Vinteren forstaar jeg Maanederne December, Januar og Februar. Da de normale Værdier for disse Maaneders Middeltem- peratur hidtil ikke har ladet sig bestemme for Spidsbergen og — Novaja Semlja, har jeg i denne Oversigt taget Middeltallet af de tre Maaneders Temperatur saaledes som den ovenfor er anført.

97

Længde

et Mosselbay . . . .1 79950" | 1690 |—15.%7 |-3802 Isfjord. .. .. 478 30 | 16 0-|-— 143 |— 32.0 Bjørneøen . . . . 74 39 | 14 48 |— 11.3 | — 28.4 Novaja Semlja . . .| 75 55 | 59 0. |— 23.3 | — 40.5 Do. Melkaja Guba . .| 74 0 | 54 56 |— 14.4 Do. Matotschkin Schar' 73 18 | 53 50 |— 19.0 Do. Guba Kamenka | 70 36 | 57 44 |— 15.8 Arkhangelsk. . . .| 64 33 | 40 32 |— 12.1 Kem . . . . . 4. 64 54 | 34 38 |— 10.4 Vardø . . . . . 17022 |31%7 |— 55|—218 Prihøkge 48004 7156 23 59 |— 3.1|— 170 Hammerfest. . . . 7040 | 23 40 |— 45 "Alten . . . ++ 1 69 58 | 23 17 |— 7.5|— 35.0

Tromsø . . . . .1 69 39 då 58. |— 38!1— 17.0

|

Afsættes disse Tal paa et Kart, finder man, at den nordlige Del af Novaja Semlja har en Vinterkulde, der svarer til Vest-Si- biriens. Mosselbay paa Nordsiden af Spidsbergen under næsten 80 Graders Bredde har samme Vintertemperatur som Guba Ka- menka ved den kariske Port over 9 Grader sydligere og 42 Grader østligere. Isfjordens Indre er kun lidt over en Grad varmere end Mosselbay. Isochimenen for — 15" C. gaar saaledes fra Nord mod Syd over Spidsbergen, bøjer i Nordost for Bjørneøen mod OSO. og gaar i denne Retning hen til Gaas-Landet paa Novaja Semlja og vestenfor den kariske Port, hvor den bøjer af mod Syd og lidt mod Vest ind i Rusland. Isochimenen for — 12" C. stryger sandsyn- ligvis langs Vestkysten af Spidsbergen, hvor Havet om Vinteren for en stor Del er aabent, ned mod Bjørneøen, hvor den bøjer mod OSO. og gaar henimod Øen Kalgulef. Omtrent paa disse Kanter svinger den mod Syd og derpaa mod Sydvest over Arkhan- gelsk og derfra igjen mod Syd og lidt mod Øst ind i Rusland. Isochimenen for — 10? passerer vestenom og søndenom Bjørneøen

henimod Mundingen af Hvidesøen, hvor den bøjer mod Sydvest hen Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 7

98

til Kem og derfra videre ned i Rusland. Paa samme Tid finde vi Isochimenen for — 15" omsluttende et Parti inde i Lapland og Isochimenen for —10" i det Indre af Finmarken, Kolahalvøen, den nordligste Del af den Botniske Bugt og den centrale Del af det nordlige Sverige. Isochimenen for — 59 gaar søndenom Bjørne- øen, omtrent ved 73" nordl. Bredde og 20* østlig Længde mod OSO - henimod den murmanske Kyst, udenfor hvilken den bøjer brat om mod Syd og Vest, forat passere udenom Fiskerøen, nordenom Vardø, over Finmarkens Fjorde, lidt søndenom Hammerfest og videre mod Sydvest mellem Lyngen og Tromsø. Naar vi betænke, at denne Isochimene findes nordenom Island, se vi, at den strækker sig op som en Tunge vestenfor Bjørneøen mod Spidsbergens Vestkyst og desuden som en anden Tunge udenfor Finmarkens Kyst, hvor Fru- holm har kun —3*" og længere Syd Andenes en Vintertemperatur af kun — 29. Man sammenligne denne Isochimenes Løb med Isother- merne for Havets Overflade om Vinteren, saaledes som de bleve bestemte ved ,Alberts* Rejse til Spidsbergen, og man har Forkla- ringen over Lufttemperaturens Fordeling i den varme Havstrøm, som fra Atlanterhavet sætter mod Nord over Bankerne paa Norges Vestkyst og deler sig i tvende Arme, den ene gaaende til Spids- bergens Vestkyst, den anden til den murmanske Kyst. De samme Forskjeller i Vinterklimatet, som vise sig i Middeltemperaturerne, fremtræde paa en særdeles tydelig Maade ogsaa i de absolute Minima.

Lufttrykket,.

Til Bestemmelsen af Lufttrykkets Fordeling om Vinteren ere Observationerne endnu ikke tilstrækkelige. Det synes at fremgaa af de forhaandenværende lagttagelser i Forbindelse med Tempe- raturens Fordeling og Vindforholdene, at Nordatlanterhavets baro- metriske Vinterminimum udstrækker sig over Øst-Ishavet paa den Maade, at det danner 2de Grene, en udenfor Spidsbergens Vest- kyst og en anden udenfor Finmarkens og den murmanske Kyst. | Bjørneøen danner paa en vis Maade Spidsen af den Kile med højere Lufttryk, som adskiller disse to Grene. Spidsbergens Beliggenhed

99

paa Nord- og Nordostsiden af. et barometrisk Minimum og Fin- markens paa Sydsiden af samme betinger Saa forskjellige Vindfor- hold paa begge Steder, at Vejrets og navnlig Temperaturens Gang paa begge Steder maa blive temmelig forskjellig. Deraf Vanske- ligheden ved at reducere Spidsbergenstemperaturerne til normale ved Sammenligning med de fra Finmarken.

Vindene.

Hyppigste. | Sjeldneste. KS RE EN ITS PBOS SV: NV. MST ET SPE EST BO. 0. NV. Bjørneøen peer 2 SST NGE NV. Novaja Semlja. Østside . . .| V., NO. S. Novaja Semlja. (Tob.). . . .| SV., 0. N. meeksegelsk 2 000800 000 SVSV. SONNNV.; NO. ee dn BG evas (lng! Frol LAT SØLVI NO) Sv mL STL NG NO.

| |

De fremherskende sydostlige Vinde paa Spidsbergens Nord- og Vestkyst og ved Fruholmen og Hammerfest ere Landvinde, der blæse fra et koldt Indland med højere Lufttryk ud af Fjordene mod det varmere Hav med lavere Lufttryk. De fremherskende nord- ostlige Vinde paa Bjørneøen tyde ogsaa paa et højere Lufttryk over Spidsbergen og et lavere Lufttryk mellem Norge og Bjørneøen, hvor den varme Tunge skyder sig udenfor Finmarkens Kyst. Mod denne varme Tunges lavere Lufttryk blæse ogsaa Vardøs i høj Grad fremherskende sydvestlige Vinde. Isothermernes Gang stemme ogsaa i Arkhangelsk med de fremherskende Vinde. Det varmeste Strøg ligger her imod Nordvest. At Sydvesten paa Tobiesens Vin- terkvarter paa Novaja Semlja er hyppigere end Østenvinden, anser

. jeg for en Tilfældighed, foraarsaget ved Januars hyppige sydvest-

lige Vinde. De sjeldneste Vinde komme gjennemsnitligt fra de

Retninger, hvor isothermerne betegne en højere Varmegrad. 7*

100

Varmeste Koldeste Temp.- Temp. Vind. Vind, Forskjel. ved Stille. Isfjorden . . . . .|SSV —4”1N —169%2 121 — 16.8 Bjørneøen- . . .+ .1SV --20N — 17.5 15.5 — 17.7 Novaja Semlja (Tob.) |SV — 15.3 NO — 28.4 13.1 — 28.9 Arkhangelsk! . . .|VSV —3.90NO —6.6 10.5 — 15.4 Hammerfest! . ...|VSV 6.5080 —2.5 9.0

De varmeste Vinde ere de sydvestlige, saaledes, at de paa Spidsbergen ere mere sydlige, paa Europas Nordkyst mere vest- lige. De koldeste Vinde ere i Nordvestranden af Østishavet nord- lige, men blive længere Syd mere østlige, og paa Norges Kyst faa de en sydlig Component, en Følge af at det kolde Land har det varme Hav nordenfor sig. Den varmeste Vinds Temperatur aftager fra Finmarken af østover og nordover. Den er paa Continentet endnu flere Grader over Nul, men synker under Frysepunktet paa Øerne og navnlig paa Novaja Semlja. EnLinie, der skulde betegne det Strøg, hvor den varmeste Vinds Temperatur om Vinteren var 0 Grader, vilde formentlig falde omtrent sammen med Isochimenen for —10*. Den koldeste Vinds Temperatur aftager paa lignende Maade fra Nordkap af mod Nord, mod Øst og mod Sydost. Den er overalt under Nul, i Hammerfest dog kun 2'/, Grad. Den er kun lidet forskjellig, —16 til —17 Grader, paa Spidsbergens Vestkyst og paa Bjørneøen, men synker til henimod — 30 Grader paa Nord- — vestsiden af Novaja Semlja. Forskjellen mellem den varmeste Vinds og den koldeste Vinds Temperatur er mindst i Hammerfest, større østover og nordover. Bjørneøen, der ligger paa Grændsen mellem en mod Syd og Vest aaben og en mod Nord og Ost jevnlig til- frossen Del af Ishavet, har den største Forskjel.

Vindstillernes Temperatur, der er lavere end den koldeste Vinds, aftage ogsaa mod Nord og mod Øst paa lignende Maade som de koldeste Vindes. I Arkhangelsk ere Vindstillerne betydelig koldere end den koldeste Vind, paa Øerne derimod kun ganske lidt koldere.

" J. Hann. Untersuchungen tuber die Winde der nördlichen Hemisphåre und ihre

klimatologische Bedeutung-—Winter.

101

Vindens største Styrke falder paa de sydlige Streger, i Fjor- dene paa Spidsbergen og i Finmarken staar den sterkeste Vind ud af Fjordene. Novaja Semlja og Vardø have mest sydvestlige Storme. Det ufuldstændige Materiale tillader ingen Slutning om Stormecen- trernes Gang i disse Egne.

Paa Novaja Semlja synes Vindstyrken liden, mod hvad den er paa Fastlandets nordlige Kyster. Ved Nordkap ere Stormene hyp- pigere end paa andre Steder.

Sky- | Klare | Dage med

Nordvestkysten af Novaja Semlja og Isfjorden paa Spidsbergen have det klareste Vejr, gjennemsnitligt endog mindre end halv- klart. Skydækkets Størrelse tiltager i Arkhangelsk og paa Fin- markens Kyst, hvor to Trediedele til henimod tre Fjerdedele af Himmelen gjennemsnitlig er dækket af Skyer. Særdeles meget overskyet er Himmelen ved Bjørneøen. Der er en stor Modsætning mellem Antallet af klare Dage paa Novaja Semlja og i Isfjorden og paa de tre andre Steder; de første have omkring 10 ganske klare Dage pr. Maaned, de sidste ikke mere end to.

) H. Wild, Bewölkung Russlands,

102

Nedbør falder mest som Sne. Fruholmen har de fleste Dage med Regn om Vinteren, dernæst har Vardø og Bjørneøen nogle faa Regndage. Nedbøren er hyppigst ved Fruholmen og Bjørneøen. Nordenfor og østenfor aftager dens Hyppighed til det halve. Taage er et særdeles fremtrædende Træk i Bjørneøens Vinterklima. Ellers er Taage et sjeldent Fænomen, paa Novaja Semlja og ved Fruhol- men er det ikke iagttaget. De yderst faa Tilfælde fra Vardø maa antagelig henregnes til den ud af Varangerfjorden fra det kolde Indland over det varme Fjordvand strygende Frosttaage. Hagel er yderlig sjelden, kun observeret paa Bjørneøen en Gang.

De Vinde, som bringe det største og mindste Skydække samt hyppigst og sjeldnest Nedbør og Taage, ere:

Skydække | Nedbør

Skydækkets og Nedbørens Gang følges ad. De Vinde, der bringe lettest Nedbør, komme i Isfjorden, paa Bjørneøen og paa Novaja Semljas Vestkyst fra Vesten, det er fra de varmere Strøg med det aabne Hav. Det er den samme Lov, som aabenbarer sig paa Finmarkens Kyst, hvor de fugtigste Vinde ere de nordlige til nordostlige. De klareste og tørreste Vinde komme i Finmarken fra Landsiden, fra Sydost i den vestlige Del og fra NV.i Vardø. Paa Novaja Semlja og i Isfjorden komme de ogsaa fra Land som NO. og Syd. Paa Bjørneøen er Sydosten den tørreste Vind; den er dog saa fugtig, at dens Nedbør-Sandsynlighed er 23 af Hun- drede. EE

Taage tilhører de sydlige og sydvestlige Vinde, altsaa de var- meste og fugtigste Vinde, paa Spidsbergen og Bjørneøen.

108

De meteorologiske Forhold i Øst-Ishavet Vinterhalvaaret 182—7%.

Til Studiet af Vejrforholdene er Betragtningen af Lufttrykkets Fordeling det vigtigste Moment. I Petermanns Mittheilungen for 1873 Heft. IX Side 359 findes meddelt Middellufttryk og herskende Vinde ved Mosselbay for October til Maj. Tobiesen har observeret paa Nordvestsiden af Novaja Semlja fra October til Midten af Maj. Af Meteorolog. Bulletin des physik. Centr. Observatoriums in St. Petersburg har jeg taget Lufttryk og Vind for Arkhangelsk for de samme Maaneder. Maj er dog saa ufuldstændig, at jeg ikke har

taget den med. Af de norske Stationers Observationer ere med- tagne de fra Vardø, Fruholmen og Alten. Den følgende Tabel giver en Oversigt over Barometrets Middelstand, reduceret til Havfladen, og de hyppigste Vinde, med deres Hyppighed i Procenter. Lufttryk—Millimeter.

Arkhan- gelsk.

Novaja Semlja.

| Vardø. | Alten.

Mosselbay

— Novw.| 756.1 | 766.2 | 759.4 | 756.3 | 755.0 759.5 | 753.2 | 753.5 100.9- 1 457.901 796.1 758.3 | 751.2 | 752.4 756.6 | 757.9 | 759.1 TOLS T F59K 0089

— - Dec.| 7573 | 764.5 1873. Jan.| 750.6 | 767.3 — Feb.| 753.0 | 7510 — Mar.l 756.7 | 757.9 - 762.4 | 762.1

1872. Oct. 758.0 | 761.9 763.2 | 756.0 755.3

— Maj | 770.8 763.7 | 762,0 Hyppigste Vind—Procent. Mosselbay. Isfjord. Je Arkhangelsk. | Vardø. |Fruholm. | Alten. Semlja. | 1872. Octbr. SS0.70 NO.31- 80.31 ONO.21 8.43 SV.ar SV.ar 80.49 Nov. 80.73 V.93. S.20 NO.19 0.25 SV.ng- O 22 SOQ.,9- N.us S0.a7 Decbr.| 80.5 |S0O.3. NO.20| 0416 S.ar SV.ar | 80.39 | 50.4 1873. Jan. SO, SV.s1 S0.20- O.,3 SV.30 O.40 SV.33 80.47 S0.44- S.a6. Feb. SO, SV. NO .n- NV.s N014:SV13 SV.30 SV.33 V.o5 V.og S0.51 Mar. SSO, NV.s2 80.20 SV, 5 SV.ay. NV.oo SVa1 NVo»9 V.oa 50.48 Apr, SSV, NV.ag N098. 8078 O22SQ1sN Vis NV.3s $022.S20:NV20

Maj NV, SS0.45 SS025- N23

104

Afsætter man Barometerhøjderne paa et Kart og trækker de isobariske Linier, og sammenholder man med disse de hyppigste Vindes Retning, saa vil man finde følgende Forhold.

I October er Lufttrykket lavest vestenfor Finmarken og Spids- bergen og bliver højere mod Nordost, mod Øst og mod Sydost. De herskende Vinde ere sydvestlige paa Kysten af Finmarken, syd- lige i Arkhangelsk, ostnordostlige paa Novaja Semljas Nordvestkyst og nordostlige til sydostlige paa Spidsbergen. De gaa efter Vin- dens almindelige Lov, saaledes at de have det laveste Lufttryk foran sig og til Venstre. I Alten staar Vinden hele Vinteren som Sydost nedad Dalen og ud Fjorden. Finmarkens Kyst har en Tem- peratur, der er lidt over den normale, som man kunde vente efter de sydvestlige Vinde.

I November ligger Lufttrykkets Minimum temmelig nær som i October. Paa Nordvestkysten af Novaja Semlja krumme Isobarerne sig omkring et Maximum af Lufttryk. Fra dette strømmer der ud en kold ostnordostlig Vind, der gjør Temperaturen her temmelig lav. Paa Spidsbergen derimod gjøre de hyppige sydostlige, sydlige og tildels vestlige Vinde Temperaturen meget høj. I Finmarken er der en hel Del nordlige og østlige Vinde, som bidrage til at nedtrykke Temperaturen lidt under den normale. De allerhyppigste Vinde følge den vamlige Lov og ere sydostlige i Rusland, Finmar- ken og paa Spidsbergen.

I December ligger det laveste Lufttryk mod VSV., det højeste mod ONO. Sydostlige Vinde fremherskende paa Spidsbergen og i Vestfinmarken, sydvestlige i Vardø, sydlige i Arkhangelsk, østlige paa Novaja Semlja. De sydlige og sydostlige Vinde ere paa Novaja Semlja paafaldende kolde i December, en Kulde, hvis Udspring vi ikke kunne se af Karterne over den Strækning, vi her betragte. Det samme synes at være Tilfælde paa de andre Steder, thi ogsaa paa dem er December paafaldende kold.

I Januar ligger det laveste Lufttryk i Nordvest for Spidsber- gen, og der er et Maximum af Lufttryk i Sydost for Novaja Semlja, fra hvilket Arkhangel henter sine fremherskende østlige Vinde. Paa Spidsbergen og Novaja Semlja ere de varme Sydvestvinde sterkt

105

fremtrædende og gjøre Temperaturen paafaldende høj. I Vest- Finmarken ere de sædvanlige kolde Sydost-Vinde de herskende; her er Temperaturen noget lav. I Vardø”derimod er den lidt højere end den normale med de herskende Sydvest-Vinde.

I Februar ligger det laveste Lufttryk mellem Spidsbergen, Norge og Novaja Semlja, hvor Maanedens Middelbarometerstand er omtrent 750mm. Der er en Tilnærmelse til de hyppigste Vindes Rotation om dette Parti: Fruholm Vest, Vardø Vest og Sydvest, Arkhangelsk Sydvest, Novaja Semlja Sydvest og Nordost, Isfjorden Nordost. I Mosselbay og i Alten staa Vindene ud af Fjordene. Februar har en mildere Temperatur end den normale paa Finmar- kens Kyster, der ligge søndenfor det barometriske Minimum, men er temmelig kold paa dettes Østside i Novaja Semlja og meget kold paa Spidsbergen paa dets Nordvestside. Sml. Side 99 øverst.

I Marts ligger et Strøg med det laveste Lufttryk mellem Spids- bergen og Novaja Semlja og sydover mod Arkhangelsk. De hyp- pige Vesten- og Nordvestvinde i Mosselbay, ved Fruholmen, i Vardø og Arkhangelsk tilhøre dette Minimums Vestside, de fremherskende Sydvest-Vinde paa Novaja Semlja dets Østside. Marts er med disse og de hyppige Sydvestvinde forholdsvis mild i Finmarken og ved Mosselbay, derimod endnu kold paa Novaja Semlja, hvor Sydvestens Hyppighed ikke er stor, og hvor dens Middeltemperatur er — 209,

I April ligger det laveste Lufttryk i Nordrusland. Nordvest- lige Vinde ere hyppige paa Spidsbergen og i Finmarken; i Arkhan- gelsk er ingen Vind af udpræget Hyppighed; paa Novaja Semlja herske Nordost og Sydost. April er forholdsvis temmelig kold i Finmarken og paa Spidsbergen, men betydelig mildere end Marts paa Novaja Semlja.

I Maj aftager Lufttrykket fra Nord mod Syd, det er meget højt paa Spidsbergen. Saavel her som i Alten ere nordvestlige og nordlige Vinde fremherskende. Altens Temperatur er et Par Gra- der under den normale. Paa Spidsbergen er en hel Del SSO. Vinde, der temperere Kulden.

Det viser sig saaledes, at Forbindelsen mellem Lufttrykkets Fordeling, Vindene og Temperaturen i det Store lader sig paavise

106

i Vintermaanederne 1872—73 i Landene omkring Øst - Ishavets Bækken. |

Naar Observationerne fra den Amerikanske Polar-Expedition, fra de Grønlandske meteorologiske Stationer, fra Island, fra den Svenske Polar-Expedition, fra den Østerrigsk-Ungarske Polar-Ex- pedition, fra Rusland og Sibirien samt fra hele Nordeuropa ere publicerede, da vil det være interessant, i Forbindelse med de Norske Sælfangeres Observationer fra Grønlandshavet, at studere denne Vinters meteorologiske Forhold i Detajerne, og navnlig at undersøge Stormenes Forhold i disse Egne. En saadan Undersø- gelse vil sikker!lig kaste et betydeligt Lys over Europas Vejrfor- hold i det Hele taget.

Guldmynten fra Aak.

Om dens Forbillede. Af C. A. Holmboe. Med en lithographeret Planche.

I Videnskabs-Selskabets Forhandlinger for 1872 S.344 flg. har Hr. Prof. Rygh beskrevet et Gravfund fra Gaarden Aak i Grytens . Præstegjeld, Romsdals Amt, og blandt de der fundne Oldsager sær- skilt udhævet en med Hempe forsynet Guldmynt med barbariske Legender. Han har som Prototyp for denne Mynt fundet Myntpræg fra Keiser Magnentius og dennes Broder Decentius (Aar 350—353 efter Chr. F.), hvilke have megen Lighed med Aaks-Mynten. Der er eet Punct i Hr. Rygh's Beskrivelse, hvori jeg er af afvigende Mening, og har deraf taget Anledning til følgende Bemærkninger.

Jeg har paa vedføiede Plade ladet den omtalte Mynt tilligemed flere Myntpræg, hvortil jeg kommer til at henvise, afbilde, for at lette Opfattelsen af mine Bemærkninger.

Paa Myntens Advers (Pl. fig. 1) sees bag Brystbilledet en fra Nakken oprakt Hals, der ender sig i et Neb. Om denne yttrer Rygh: ,den paa Originalen forekommende opstaaende Flig af Kap- pen bagtil er bleven forvandlet til et Fuglehoved*.

Det, som han kalder en Flig af Kappen, er efter min Anskuelse paa et Par af de sammenlignede Mynter en fremragende Fold, paa et Par andre Enden af en Sløife, der er dannet om den Knap eller Knude, som sammenhefter Kappen over Skulderen. Men, hvordan det end hermed forholder sig, anseer jeg det usandsynligt, at en Graveur kunde i den Grad misforstaa sit Forbillede, at han af en «Kappeflig skulde danne en Fuglehals med Hoved. Jeg troer at

108

kunne paavise en rimeligere Anledning til denne Eiendommeligheds Anbringelse.

Der opbevares i Stockholm i-Statens historiske Museum en af to sammenloddede Bracteater med Hempe forsynet Amulet af Guld, paa hvis Advers sees et Brystbillede af en Mand, fra hvis ene Skulder en Slange kryber frem.* Slangens Hoved er i Conferents- raad Thomsens Beskrivelse angivet som et Fuglehoved.” Men dets Form er afvigende fra de paa andre Bracteater hyppigen forekom- mende Fuglehoveder, der have et meget krumt Neb, hvorimod paa Bracteaten Hoved og Snude gaa ud i en næsten ret Linie. I en saa lidet kunstmæssig Tegning kunde man vel ogsaa tænke sig, at Graveuren havde villet tegne et Fuglehoved, naar man kun kunde gjøre sig Rede for, hvad et saadant Hoved havde at bestille paa dette Sted. Antager man det derimod for et Slangehoved, da fin- des der en rimelig Grund til dets Anbringelse.

Jeg har i Vid.-Selsk.s Forhandlinger for 1858, S. 187 flg., med- delt Beskrivelse og Afbildning af den nysnævnte Bracteat, og jeg haaber at have godtgjort, at den er af indisk eller indopersisk Op- rindelse. Jeg har nemlig paaviist, at den Brystbilledet omgivende Legende er affattet i det oldindiske Sprog og er udtrykt i det ældste indiske Alphabet,3 som var i Brug i det 3die Aarhundrede

* Blandt Afbildninger af den er den kedste i Atlas for nord. Archæologie, PI. 1 No. 17. Efter denne er Afbildningen her. PI. fig. 2.

> Amal. f. nord. Oldkyndighed for 1855, S. 286. Den her nævnte Bracteat har været afbildet og forklaret mange Gange, men enhver Commentator har leveret sin fra enhver af de øvrige forskjellige Udtydning. F.Magnusen antager alt det, som er under Hovedet, for en Fugl, som bøier Hovedet opad. Thomsen mener, at det er et Skjold, prydet i Randen med et Fuglehoved.

? Da min Auctoritet i denne Henseende er ringe, skal jeg til Bestyrkelse af min Forklarings Rigtighed anføre, at jeg, strax efterat have bemærket, at Legenden var affattet med indiske Bogstaver, i et Brev til den berømte Sanskritist Pro- fessor H. H. Wilson i London meddeelte ham min Opdagelse; hvorpaa han kort efter sendte mig et af en Avis udklippet Stykke, som indeholdt Beretning om et Møde i det asiatiske Selskab, hvori blandt Andet følgende forekommer: ,A letter was read from Professor Holmboe of Christiania, mentioning the disco-

very of an amulet of gold, bearing a device very much of an Indo-Sassanian

109

før Chr. Fødsel, og som synes at have beholdt samme Form ind i de første Aarhundreder efter Christus, hvorimod det senere efter- haanden forandredes. Der er saaledes” neppe nogen Grund til at betvivle, at Bracteaten er af indisk eller indopersisk eller maaskee indobaktrisk Oprindelse, og at den maa skrive sig fra et af de nærmeste Aarhundreder før eller efter Chr. F. At en saa tydelig Legende skulde være graveret i noget Land, hvor det indiske Al- phabet var ukjendt, er ikke tænkeligt, og Kjendskabet dertil kan i Vest ei have naaet længere end til Persien og i Nord ei længere end til Mellemasien.

Jeg har i min ovennævnte Afhandling meddeelt og oversat Legenden. Den lyder saaledes:

| foran Hovedet: Indisk: Yam adhayam nam djayaka tu sa oversat: Qvem servabam salvum, victor sane is (erat), bag Hovedet: Indisk: Maka tam ranarane tha Una,

oversat: OQrnari hoc (ornamento), in anxietate pavor minor (erit).* Legenden angiver saaledes tydeligt dens Bestemmelse til at bruges som Amulet, i hvilken Hensigt den ogsaa er forsynet med Hempe, for paa en Snor at bæres om Halsen.

Men Brystbilledet? Jeg har i min førnævnte Afhandling ved et Citat af Firdusis Schahnameh (Kongebog) søgt at gjøre det sand- synligt, at det skal forestille den grusomme Konge Zohåk,*” som ifølge Sagnet i en fjern Oldtid skal have hersket over Persien og

character being that of a helmeted head, apparently that of a King, wilk the peculiarity of a serpent rising out of one of the shoulders, as if it was intended to represent the tyrant Zohawk of Persian legends. Å still more remarkable circum- stance is the presence of an inscription in front of the head on the oldest from of the Indian alphabet, the letters of the monuments of Priyadasi at Delhi and Girna of the third century before our era. There is no doubt whatever of their identity *. Da jeg foredrog min Afhandling i Vidensk.-Selsk., havde jeg endnu ikke ud- fundet Legendens Indhold, men ved fortsat Studium fandt jeg det et Par Maa- neder senere.

Der er et lignende brahmansk Sagn om denne grusomme Fyrste, som der kaldes Azi dåhaka åa. e. brændende Slange. Journ. Asiat., V. Sér. XV. p. 995.

V

110

omliggende Lande. Om ham heder det nemlig, at Satan under Forklædning havde skaffet sig Adgang til Tjeneste som Kok hos Kongen, og at han havde vidst at vinde Zohåks Yndesti den Grad, at denne endog tillod ham at kysse hans Skuldre. Heraf var Føl- gen, siger Sagnet, at der paa hver af Z.s Skuldre voxede op en Slange. Ingen Læge vidste at give ham andet Raad, end at afskjære Slangerne; men dette var til ingen Nytte, eftersom de strax voxede op igjen. Saa kom Satan igjen under en anden Forklædning og udgav sig for Læge. Han raadede Kongen til at afholde Slangerne fra at søge Næring af hans Kjød, ved at ernære dem med Menne- skehjerner, til hvis Anskaffelse Mennesker daglig bleve dræbte. Nu fortælles videre, at Zohåk tillige var en Troldmand og som saadan i Besiddelse af mystiske Kræfter, der satte ham istand til ogsaa uden ydre Vold at kunne skade eller gavne hvem det behagede ham. Denne Egenskab har skaffet ham Plads paa en Amulet, ifølge den i Asien meget udbredte Anskuelse, at det fornemmelig er de onde Dæmoner, man bør dyrke, for at afholde dem fra at tilføie Skade, medens de gode uden at dyrkes ere Menneskene gunstige." Zohåks Billede, anbragt paa Brystet, har man derfor . anseet for et kraftigt Værn mod andre onde Dæmoner.

Her har man en rimelig Grund til Anbringelsen af Slangen paa Brystbilledets ene Skulder, medens det hidtil ikke er lykkets Nogen at angive Grund til Anbringelse af et Fuglehoved.

Til Zohåk-Sagnene synes ogsaa den i Atlas f. nord. Oldkyn- dighed under No. 81 (her afbildet som fig. 3) tegnede Bracteat at sigte. Man seer her under Hovedet en Figur, som Thomsen an- tager for et Skjold. Men blandt den store Mængde af Skjolde fra alle Lande og alle Tider, hvoraf man har Afbildninger, findes ikke et eneste, der har saadan Form. Mig synes det meget mere at ligne et Pantser. Ved hver Side af dette seer man en Slange krybe frem og rette sin Braad mod Personens Hals. Her have vi begge

* Hos Pallas i hans Sammlungen hist. Nachricht. ber die Mongolischen Völker- schaften, B. 11, er en Mængde af de Guder og Dæmoner, som dyrkes af Kal- myker og Mongoler, afbildede med allehaande Marter- og Mordredskaber i deres

Hænder.

111

de Slanger, som Sagnet omtaler. Det seer ud, som man har villet antyde, at Zohåk som et Middel til at blive af med Slangerne har efter Afskjæringen anbragt Pantserplader paa Skuldrene for at hindre deres Opvæxt, men at Slangerne ikkedestomindre have fun- det Vei under Pladerne og ere trængte frem.

Man kunde maaskee indvende, at hvad jeg anseer som Slange- snuder, ligner mere Fugleneb; men hertil svares, at paa andre Bracteater afbildes Slangebraaddene krumme som her, f. Ex. 1 oft- nævnte Atlas No. 188, hvorefter Afbildningen fig. 5 paa Pladen er tegnet. *

De mange paa Pladen under Hovedet anbragte Knapper an- tager jeg for Nagler, hvormed de enkelte Dele af Pantseret ere sammennittede, ligesom lignende Stykker sees anbragte imellem de store Hoveder og Ryggene paa de fireføddede Dyr, der ere Præg paa en Mængde bekjendte Bracteater. Jeg har paa Planchen af- bildet flere saadanne efter Antiqvarisk Atlas, saasom:

Fig. 4 efter No. 233

Lands boti,23198 gig 198 BK øbtøsusi 198 JH aridsor bjurtag

Udvidelsen nedenfor mod Høire og Venstre betegner da Skul- drene, ligesom paa Bracteaten fig. 2, hvor de som her gaa ud i en Spids paa hver Side. De paa Hals og Bryst anbragte Perler kunde maaskee ellers tyde paa, at Personen bærer et prægtigt Klædnings- stykke. En Perlerad om Brystet, som her, sees ogsaa paa Mynten fra Aak, hvor Brystet tillige ligesom paa fig. 1 og 2 gaar ud i en - Spids til hver Side.?

1 I Thomsens Beskrivelse kaldes vel ogsaa saadanne Hoveder Fuglehoveder; men i et Præg, som alene bestaaer af Slanger eller Stykker af Slanger, er man be- rettiget til hellere at søge Slangehoveder end Fuglehoveder, som der ikke kunne hjemle sin Tilstedeværelse. Man sammenligne ogsaa Atlas No. 190, 191. 226.

? Til Zobåks-Mynten sigter maaskee ogsaa No. 130 i Atlas Archæologique, hvor et Hoved sees omgivet af to Slanger, hvis Haler ere afskaarne, uden at Stumperne findes hos. |

112

| Vende vi os nu til Mynten fra Aak (fig. 1), saa vil Enhver finde megen Lighed imellem dennes Advers og den nysbeskrevne Brac- teat (fig. 2). Har Graveuren, som Hr. Rygh af gode Grunde an- tager, havt en Mynt af Magnentius eller Decentius som Forbillede, men tillige havt den Hensigt at gjøre sit Fabricat skikket til at bruges som Amulet, har han rimeligviis i en saadan Bracteat, der brugtes som Amulet, meent at finde den beskyttende Kraft i Ho- vedet bag Brystbilledet* og har i sit Stempel efterlignet dette, hvad enten han har været sig bevidst, at det skulde være et Slange- hoved, eller han har meent deri at see et Fuglehoved.” I ethvert Tilfælde lader Dyrehovedets Anbringelse sig lettest forklare som en Ffterligning af Amuletten; og man kan derhos lettere forklare sig, at en romersk Mynt kan være kommen en baktrisk eller in- disk Kunstner ihænde, end at en Amulet fra hine Egne skulde have naaet det romerske Rige. Man har nemlig i flere af de af- ghaniske og indiske Gravmonumenter, de saakaldte Toper, fundet adskillige romerske Mynter, f. Ex. af Trajan og Hadrian, og sildi- gere romerske Mynter maatte med samme Lethed kunne finde Veien til Baktrien eller Indien.

Uden at ville bestride Rigtigheden af Hr. Prof. Ryghs Sam- menligning med de ovennævnte romerske Mynter, kan jeg dog ikke

* Slanger og Drager — Begreber, som jævnlig flyde over i hinanden — spille en meget betydelig Rolle i østerlandske Sagn. De fremstilles vel oftest som Men- neskenes Fiender, men ikke sjelden som disses Venner og Beskyttere; ja der tales om velgjørende Drager — Hiouen-Thsang, Mémoires sur les contrées occidentales, Tome 1. p. 133 flg. 479 — og om fromme Drager — dæ. p. 100. 169. 241. 526. Exempelviis kan anføres: Medens Buddha i 7 Dage sad i Betragtninger, vaagede en Drage-Konge for hans Sikkerhed, slyngede 7 Gange sine Bugter om Buddhas Legeme og skabte sig i Hast mange Hoveder, der ved at bøie sig dan- nede en Parasol over ham — 0. p. 472. Slangernes Viisdom og lægende Kraft er derhos legendarisk hos mange Folkeslag.

Uagtet man maa indrømme, at Dyrehovedet paa Mynten ligner meest et Fugle- hoved, idet Puncterne over samme kunne betegne en Kam, saa er denne Om- stændighed ikke afgjørende, da ogsaa i det mindste een Slangeart har nogle

Fremragninger over Hovedet, som i Oldtiden sammenlignedes med en Krone,

hvorfor man kaldte Slangen Bagrhoxog, Regulus.

113

undlade at bemærke, at Aaks-Mynten ogsaa ide sidstnævnte Lande kunde have fundet Forbilleder saavel med Hensyn til, Adversens Brystbillede, som til Reversen. Thi Kongerne i Baktrien, saavel de græske, som deres Efterfølgere, de indoskytiske, lode præge en Mængde Mynter med et Hoved eller et Brystbillede paa Adversen; og blandt deres Reverspræg sees ogsaa to Personer med et Banner imellem sig, paa hvis Top sees en Fugl. Det forekommer mig, at Stangen paa Aaks-Mynten snarere har en Fugl paa Toppen end en Trophæ. I alle Fald har Figuren paa Stangens Top megen Lighed med Fuglen paa Toppen af Fanen paa gamle Mynter fra Indien. Man sammenligne PI. fig. 10, tegnet efter Prinsep's Pl. XXIII f. 24, cfr. hos Wilson Pl. XVIII, hvor mange Mynter med lignende Faner ere afbildede.!

Men, hvordan det end forholder sig hermed, saa maa jeg in- sistere paa Sandsynlighehen af, at Slangen paa Aaks-Mynten har havt sit Forbillede i en indisk eller baktrisk Amulet som den her under fig. 2 afbildede.

* Essay's on Indian Antiquities of James Prinsep, edit. by Edward Thomas. Lon- don 1858. Vol. I. Ariana antiqua by H. H. Wilson. London 1841. De oven nævnte Mynter skrive sig fra Fyrster af et Gupta-Dynasti, som alene af Myn- terne ere bekjendte. W. slutter fra de Gjenstande, i Forening med hvilke de ere fundne, at dette Dynasti maa have regjeret i det vestlige eller nordvestlige Indien i faa Aarhundreder efter Chr. F., ikke senere end det 7de Aarh.

Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 8

vor MAA

Geodætisk Bestemmelse af Bergens Observatoriums geografiske Beliggenhed.

Af J. J. Åstrand.

Dels for Bergens Observatoriums Tilslutning til den Triangel- række, som i 1852—53 førtes fra Kristiania til Bergen, samt for en paa nogle af denne Triangulerings Resultater grundet Bestemmelse . af Observatoriets geografiske Beliggenhed, og dels til Grundlag for en under Arbeide værende Triangulering samt trigonometrisk Ni- vellering af Bergens By og Omegn, har jeg udført de Observationer og Beregninger, som jeg herved har den Ære i Sammendrag at meddele, tillige med et Par derved benyttede, ligeledes af mig be- regnede Hjælpetabeller.

Det Instrument, hvormed de i det følgende anførte Vinkel- maalinger ere blevne anstillede, er et Norges geografiske Opmaa- ling tilhørende Repsoldsk Universalinstrument. Dets Horizontal- cirkel, af 3%; Tommes Radius, er inddelt i sjettedels Grader og forsynet med to diametralt placerede Mikroskoper, hvert med bevægeligt Filament og en Mikrometertrommel, der er inddelt 160 Dele, hver svarende til 10 Sekunder. Vertikalcirkelen har 3'/s Tommes Radius og er, ligesom Horizontalcirkelen, inddelt i sjette- dels Grader samt forsynet med to, de fornævnte lignende Mikro- skoper og Mikrometertromler. Kikkerten er central over Instru- mentets vertikale Axe, brækket, (,gebrochen*), af 15 Tommers Brændevidde og med omtr. 17, Tom. Apertur. |

De nævnte, af Opmaalingskontoret i Kristiania velvilligt mig meddelte Trianguleringsresultater, der i det følgende ere blevne: anvendte som Data, ere:

115

1) Kristiania Observatoriums retvinklede Koordinater, x, = 99335,4 u. Fod Syd for Kongsvinger, og y:=2830630,3 n. F. Vest for Kongsvingers Meridian.

2) Bergens Domkirkes retvinklede Koordinater, xi= 128904,3 n. F. Nord for Kongsvinger, og yi=1172060,0 n. F. Vest for Kongsvingers Meridian.

3) Triangelsiden fra Bergens Domkirke til den, omtr. i StO. fra Ber- gens Observatorium beliggende Fjeldtop Løvstakken = 11716,5 n. Fod.

Breden af Koordinaternes Origo, Kongsvinger, er 9, = 60" 11" 53",695, og dens Længde », = 1" 17" 36",825 Øst for Kristiania Obser- vatoriums Meridiancirkel. De sidstnævnte Data har jeg beregnet efter den nedenfor fremstillede Methode, ved de i 1) angivne Koordinater, (x, = 0916" 47",151, y,= 0938" 54",445,) samt den af daværende Observator, nuværende Direktør ved Kristiania Observatorium, Hr. Professor C. Fearnley bestemte Polhøide af Kristiania Observato- riums Meridiancirkel:

0, == 59054" 43", 702.1)

Efter at Instrumentet, kort før hver Observation, var blevet op- stillet og verificeret paa den sædvanlige Maade, bleve Maalingerne af Horizontalvinklerne udførte med Okularet ad venstre og ad høire, for Elimination af Kollimationsfeilen, samt symmetrisk anordnede, for Elimination af Limbens og Mikrometertromlernes Delingsfeil, ved ekvidistante Begyndelsespunkter paa Limbus, samt nærved saa- danne paa Mikroskoptromlerne. Hver Gyrus indeholder, for hvert pointeret Objekt, 12 Aflæsninger af Limbus og 24 af Mikroskop-

tromlerne. Af hvert sammenhørende Par Aflæsninger af de sidst- nævnte er noteret Middeltallet.

For Bestemmelse af Observatoriets Afstande, fra Domkirken og fra Løvstakken, maaltes:

1) Paa Observatoriets sydlige Transitfundament, Vinklerne

| | ") Beschreibung und Lage der Universitåts-Stermwarte in Uhristianin, von Chr. Han- |

steen und Carl Fearnley. Auf Veranlassung des academischen Collegiums heraus-

| gegeben von Christopher Hansteen. Pag. 32.

|

8*

116

MOD, DOT, mellem Observatoriets provisoriske Meridianmærke, i Nord, M, Domkirkens Taarntop, D og Løvstakkens Vardespids L.

Fig. 1.

No

7d

Da Domkirken ikke er synlig fra Transitfundamentets Centrum 0, (Fig. 1, Grundplan af Observatoriets Transitværelse), men alle tre Objekter fra Punktet O' paa Transitfundamentet, nemlig Meri- dianmærket gjennem det nordlige, Domkirken gjennem det syd- østlige, og Løvstakken gjennem det sydlige Vindue, bleve Vinklerne mellem disse Objekter maalte i det sidstnævnte Punkt, samt derfra reducerede til 0. |

2) Paa den nordvestlige Side af Løvstakkens Varde, i Punktet L' (Fig. 2), Vinkelen OL'D mellem det nævnte Transitfundaments tydeligt markerede Centrum 0 og Domkirken D, samt reduceredes til L. ,

117

Fig. 2.

LU GE TY Lo AO OG å Gr 19 SOL Ly 6G SGG aa SG 8 OS N 4G GL 19 öG LI 0OGG I 66 16 SOI LG 86 800 da p 86 9 OGL WW v SL 19 | 6PpP-OL 093 I 96 [IG SOL| G'07 LG S6I Aa gn SME 90306 | IN — «mL EL 19097946" >088 I 97 IG SOL| Gå 9G SIL gi DEV as 09 N 6 SI 19 | 994 8008 dl G'6 OG SOL| GLE OG SEI da PG & Og NW 98 BI 191 LL 9 OLI 4 I 6,97 ,16 980. G'9 EG SOL gi Vedl 00 NW *TPNULA Surusæepy | 940090

'Qx1ØY PU IR[NYO

G'1G. 1G

GL SL 19

GG. 9

69 I 19

165,97 , IS 9801 | "TAULA

G*6G 8[ 078