ANN | nå et Å tg iQ 3 1 3 FR » ” ) | OR Midi, D 4 VU p ROG : 3 X i SLV ee k Å % KE 1 gå ” i Å y k N G | Me p ( / N > Å EN ' k, | i i j pe n ' k Å på | , , Pa k ; Å Mn ' 4 p Å * * I er n F y * % ' 1 N å , å E Y i a gå bi , å Å i å V Fu Å i Å ' d P n 3 e 4 f i i p : i i ' p så EG 4 " N i tin | Å å Å y på v lat Å ard ) å . b $ *a dd i X å id a d hå EM % % på N "sp % r p *a fn K fn å i JE: da fu å 2 pe å kJ fi vb HiÅ Av så G ag " + == ae å - N å hare? Ar db Pu ret ; pen be LG ET rad = i Pen i i ve JG TE TS NE KG "Beda er AL E AG på FORHANDLINGER dv I [LIBRARY ØP ser N GÅ - VIDENSKABS- SELSKABET I CHRISTIANIA MAR 1874 MED 8 PLANCHER. —————=—="=———=>->— "Christiania 1875. — I Commission hos Jac. Dybwad. Trykt i A, W. Brøggers Bogtrykkeri. | — vo G ” e— Å By tk * Få kl * | Pot Å Sale å 9 ne Dave 1 Indhold, Foredrag og Afhandlinger. Side. Om Hummerens postembryonale Udvikling, af G.O. Sars. . +. 2 2 L Luftens Temperatur i og udenfor Christiania samt dens Forandring med Høiden sammesteds, af H. Mohn. . .. peer Lee el å 88, Bidrag til Øst-Ishavets Klimatologie og Medssratisie sfH. Mobø:.- 1-74. Guldmynten fra Aak. Om dens Forbillede, af C. A. Holmboe. Med en lithographeret Planche . . . . . & 04: Geodætisk Bestemmelse nf Bergens kne EN Heleset bed, sf J. 3. Agtrand . . å... TE ea ti Die Lehre des Ammonius Sakkas, von G. v. pr: Gode 3 134. Bemerkninger om Tilregnelighed (Strafskyld) og Sindssygdom, af F. C. F7å aye 138. Bidrag til Kundskaben om Norges Gobier, af R. Collett. . . + ++ 15047 Profil gjennem Vest-Finmarken fra Sørø-Sund mod Vest til Porsanger mod Øst, af K. Pettersen .. em dn OG Om en gammel Strandlinie i fast Klippe, af 8. ve HØRE IN TARA BD, Om Advocat Sandons Affaire, af 0. Sandberg . . . . 189. Allgemeine Theorie partieller Differential-Gleichungen 1.0., von So Gå us Fr e 198. Om ,,Blaahvalen* (Balænoptera Sibbaldii, Gray) med Bemerkninger om nogle andre ved Finmarkens Kyster forekommende Havdyr, af G. O. Sars . 227. Zur Theorie des Integrabilitåtsfactors, von Sophus Lie . . . ++. 242 Verallgemeinerung und neue Verwerthung der Jacobischen Multiplicator- Theorie, von Sophus Lie . .. 255. En Hule paa Gaarden Njøs, Leganger Paidstisgjoli: Ben Stift, af H. H Reusch (med to autographerede Plancher) . . . . 4 2 2 4» 9275. En Notits til Kundskab om Strandlinier, af H. H. Reusch . . . . . 285. Om Tonefaldet (Tonelaget) i de skandinaviske Sprog, af J. Storm . . 286: Oversigt over Selskabets Møder, m. m. Fs eendahon til Lucret. V, 112920 0 Ga Teve 301. Fre Ge kopi Doement 2. 2e 2 da 0908. Discussion angaaende Sandons Affaire . . . . . «2 4 2 0 2 eo + 808. IV L. K. Daa, om Kannibalismen AR Monrad, om en bellmansk Sangs Vandringer Caspari, om en ,,altercatio* mellem Katholiker og Arianere Caspari, om tre utrykte Documenter vedkommende Symbolets Historie Lieblein, om en ægyptisk Liigkiste . . S. Bugge, om en Runeindskrivt i Helsinglønd Esmark, Bidrag til Finmarkens Fiske-Fauna . Nye Medlemmer . + ++» 2 209 Valg paa Bestyrelse Gaver til Bibliotheket . BE Fortegnelse over Selskabets Medlemmer * - 302. 315. send EE Om Hummerens postembryonale Udvikling. Af G. 0. Sars. (Meddelt i Mødet den 6te Februar.) Vor almindelige Hummer (Homarus vulgaris, Edw.) hører som bekjendt til de Crustaceer, der i anatomisk-physiologisk Henseende oftest og grundigst er bleven studeret, og hvis Naturhistorie saa- ledes er bedst kjendt. Baade dens betydelige Størrelse og almin- delige Forekomst ved Europas Kyster har ganske naturligt havt til Følge, at man fortrinsvis til sine Undersøgelser har udvalgt sig denne anselige Form og betragtet den som Typus for de høiere Crustaceer. Bekjendte nok ere saaledes de alsidige af Milne-Edwards over denne Krebs anstillede Undersøgelser, der endnu den Dag i Dag staa som Mønster for lignende Undersøgelser og ikke blot i høi Grad have udvidet vor Kundskab om denne Dyrclasse, men ogsaa har spredt meget Lys over Arthropodernes Morphologi ial- mindelighed. Skjønt saaledes Hummeren maa siges at høre til de Crustaceer, hvis Naturhistorie er bedst udredet, er der dog et vigtigt Punkt, som mærkelig nok hidtil saagodtsom ganske har været hyllet i Mørke, og som det derfor maa være af Interesse at faa nærmere Rede paa. Det er nemlig dens Udviklingshistorie. Vistnok har man mere end en Gang undersøgt den af Hummer- hunnen under Bagkroppen baarne Rogn (Udrogn) lige til det sidste Stadium, da Embryonet ligger fuldt færdigt indsluttet af den tynde Æggehinde, ligesom man ogsaa paa kunstig Vis har faaet Fosteret udpræpareret og tildels dissekeret samt herved kunnet paavise, at Hummeren ligesom de fleste øvrige høiere Crustaceer fødes meget ulig de voxne eller med andre Ord maa gjennemgaa en Metamor- Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 1 2 phose eller et saakaldt Larveliv." Men hvilke Forandringer den af Ægget udslupne Larve har at gjennemgaa, inden den opnaar det for de voxne characteristiske Udseende, og hvilken Levevis disse Larver føre, er endnu ganske ubekjendt. Hummerunger, af 3—4 Tommers Længde er saavidt mig bekjendt de mindste, man har kunnet faa fat paa, og disse have da allerede forlængst fuldkom- men 'antaget de voxnes Udseende og Levevis. Paa min sidste Reise ved Vestkysten af vort Land har jeg været saa heldig at faa undersøgt de3 første Phaser af Hummerens post- embryonale Udvikling og skal i det følgende nærmere omtale disse 3 Larvestadier, hvoraf jeg paa de medfølgende 2 Plancher har ved Hjælp af Camera fremstillet forstørrede Figurer saavel af den ydre Kropsform som af de finere Detailler. Med Hensyn til Hummerens Forplantning, saa synes denne ikke, som man ialmindelighed synes at mene, at være indskrænket til nogen bestemt Tid af Aaret. Skjønt vel Sommermaanederne maa betragtes som de, hvori den meste Hummeryngel bliver ud- klækket, hører det dog ingenlunde til Sjeldenhederne ogsaa til andre Tider at træffe Hummere med Udrogn. Jeg har saaledes i November forrige Aar fra Hr. Kjøbmand Groom i Stavanger erholdt tilsendt 2 levende Hummere af forskjellig Størrelse, begge med stærkt udviklet Udrogn, hvori ved nøiere Undersøgelse Fosterdan- nelsen allerede var vidt fremskreden, ligesom jeg ogsaa af paalide- lige Mænd har erfaret, at man den hele Vinter igjennem ofte træf- fer paa lignende Maade udrustede Hunhummere. Hvorvidt Hum- meren forplanter sig flere Gange om Aaret, har jeg ikke kunnet bringe i Erfaring. Idet Embryonet kommer ud af Ægget, er det endnu omgivet af den Hud, der allerede fra først af har dannet sig omkring Krop- pen og de forskjellige Vedhæng, og hvori alle senere optrædende Kropsfortsatser: Pandehorn, Rygtorne etc. ligge indbyllede. Em- bryonet har da det af Rathke og Krøyer (1. c.) fremstillede Ud- ! H. Rathke: Zur Entwickelungsgeschichte der Decapoden. Neueste Sebriften der naturforsehenden Gesellschaft in Danzig, Ba. 3, Heft 4, pg. 23, Tab, IL, fig. 11-21. H. Krøyer: Monographisk Fremstilling af Slægten Hippolyte's nordiske Arter, med Bidrag til Decapodernes Udviklingshistorie, p. 43, Tab. VI, fig. 139-144, 3 seende: en næsten kugleformig Forkrop og en tynd cylindrisk i en noget bredere Haleplade udgaaende Bagkrop. Forkroppens Lem- mer ere vel alle tilstede, men vise endnu kun en utydelig Leddeling. og Svømmepalperne have kun korte, ufuldstændigt udviklede Bør- ster, hvorfor Embryonets Bevægelser væsentlig kun indskrænker sig til en ofte gjentagen Bøining og Støækning af Bagkroppen. Det varer imidlertid ikke længe herefter, inden den første Hudskiftning foregaar, og Larven optræder nu under et helt forskjelligt Udseende som et lidet muntert omkring i Vandskorpen sig tumlende Dyr. Da- den omtalte Embryonalhud egentlig tilhører Æglivet, er det først, naar denne er afstreifet, at man kan tale om det egentlige Larveliv. Af dette første Larvestadium erholdt jeg ved Fiskeværet Espe- vær en hel Del Exemplarer ombord i en engelsk Hummerkutter. Ved at undersøge Brønden eller Hummerbeholderen, hvori allerede siden flere Dage Rognhummere vare indslupne, fik jeg nemlig se en ganske egen Bevægelse i Overfladen af Vandet, der vakte min Opmærksomhed. Jeg forsynede mig derfor med en fin Haav, hvor- med jeg skummede Vandet, og erholdt paa denne Maade en Del Smaadyr, der slupne op i et Glas med friskt Søvand muntert be- vægede sig om i dette og ved Lupen let erkjendtes som den nyligt udklækkede Hummeryngel. | Nogen Tid derefter traf jeg enkelte Exemplarer af det samme Stadium frit i Overfladen af Søen og sammen med dem ogsaa 2? andre videre komne Udviklingstrin. Jeg har nøie undersøgt alle disse 3 Larvestadier og sammenlignet dem med hverandre, saavel hvad den ydre Kropsform som de finere Detailler angaar, og da disse 3 Stadier synes at være umiddelbart paa hinanden følgende, har jeg saaledes kunnet forfølge selv den mindste Forandring, som under denne fremskridende Udvikling er foregaaet. Det viser sig nu herved, at vi vel have her en virkelig Metamorphose, saaledes som jo Regelen er med alle høiere Crustaceer, men af en simplere eller mindre skarpt udpræget Form end hos de fleste øvrige Deca- poder, idet Hummerlarverne strax ved sin Udklækning allerede have samtlige Kropsvedhæng alene med Undtagelse af Bagkroppens Lemmer, der først senere udvikle sig. Hvad der imidlertid strax 1* 4 characteriserer Udviklingen som en Metamorphose, er Tilstedevæ- relsen af de stærkt udviklede provisoriske Svømmeredskaber, som selv i det sidste af de her omtalte Stadier findes ved Basis af samtlige Fødder, og som udgjør Larvens hovedsageligste Bevægel- sesorganer, medens disse hos det voxne Dyr som bekjendt ganske mangle og Svømningen derimod udføres ved de hos Larverne endnu uudviklede Bagkropsiemmer. Hummerlarverne ligne derimod i denne Herseende ganske den laveste Gruppe af Decapodernes Orden, de saakaldte Skizopoder. Ogsaa hos de øvrige Decapodérs Larver findes ofte et lignende saakaldt Skizopodestadium; men umiddel- bart foran dette gaar i Regelen et andet endnu ufuldkomnere Larve- stadium, det saakaldte Zoéastadium, hvori alene Antenner og Mund- dele ere udviklede, medens der af de egentlige Fødder kun findes ubetydelige knopformige Anlæg. Dette saakaldte Zoéastadium mangler altsaa ganske hos Hummeren eller rettere gjennemgaaes i selve Ægget. Af stor Interesse for mig var det kort derefter at faa Anled- ning til at undersøge et tilsvarende Stadium af den vor Hummer saa særdeles nærstaaende americanske Hummer (Homarus ameri- canus, Edw.). Iblandt en mig nylig fra Prof. Sidney Smith i New Haven tilsendt særdeles smuk og værdifuld Samling af americanske Crustaceer, som nu er indlemmet i vort zoologiske Museum, fandtes nemlig ogsaa nogle Exemplarer af det iste Larvestadium af denne Hummerform, og jeg har saaledes kunnet anstille en nøie Sam- menligning mellem begge ogsaa i Larvelivet, hvorved disse to Formers Artsforskjel end sikrere kan constateres, end dette er muligt med det voxne Dyr. Vi kunne rimeligvis med det første fra Prof. Sidney Smith's Haand vente en udførlig Beskrivelse af dette Stadium af den americanske Hummer, da allerede en Notits herom, ledsaget af et Par Træsnit, har været at læse i et mig vel- villigt tilsendt Numer af ,The New-York Tribune, scientific series 1873". Jeg har derfor til Sammenligning med vor Hummer troet at burde indskrænke mig til de 3 Tab. 1 fig. 18—20 givne Figu- rer, hvoraf de 2 forestille Larven seet fra Siden og ovenfra, den 3die Halepladen stærkere forstørret ovenfra seet. 5 Jeg gaar nu over til at omtale nøiere ethvert af de anførte 3 af mig iagttagne Larvestadier af vor almindelige Hummer. Iste Larvestadium. (Tab. I, Fig. 1—17). Legemets Længde er i dette Stadøim, der indtræder efterat den første Hudskiftning har fundet Sted, 10»m. Den temmelig plumpe Forkrop er (se Fig 1 0g2) tydeligt adskilt fra den meget smalere Bagkrop og begge omtrent af ens Længde. Rygskjoldet, som fuldstændig dækker den hele Forkrop og med sine afrundede Sidelober delvis skyder sig ud over lste Bagkrops- segment, har oventil i sin forreste Del en tydelig Længdekjøl og gaar fortil ud i et tilspidset, svagt opadkrummet Pandehorn af mere end Rygskjoldets halve Længde. Dette Pandehorn er endnu ganske glat, uden Spor af Sidetorner, ved Roden temmelig bredt og noget pladeformigt, hvælvende sig her over Roden af Øimene; i Midten er det svagt concav og viser langs sin nedre Side en tydelig Kjøl. Det nederste-forreste Hjørne af Rygskjoldet er under Øiet udtrukken jen temmelig lang spids Torn, der til Siderne dækker Roden af de ydre Antenners Basaldel; de nedre Kanter ere jevnt bueformigt bøiede og overgaa umærkeligt i den bagre Rand, der oventil i Mid- ten kun viser en meget svag Indbugtning. Ovenfra seet (Fig. 2) har Rygskjoldet sin største Brede, der er noget større end Høiden, bag Midten: i sin allerbageste Del er det derimod hos det levende Dyr pludselig stærkt indknebet og tæt sluttende om Kroppen. Paa Rygskjoldet, der ligesom de øvrige Integumenter er tyndt og gjen- nemsigtigt, chitinagtigt, uden Spor af Kalkdele, bemærkes svage Spor af de hos de voxne skarpt optrædende Regioner. En svag tværgaaende Indbugtning over Midten af Rygskjoldet, den senere saa skarpt markerede sulcus cervicalis, antyder den bageste Grændse for regio gastrica, der indtager den øverste-forreste Del og er no- get mere hvælvet end den øvrige Del af Rygskjoldet samt af ellip- tisk Form. En endnu svagere markeret, næsten umærkelig Linie strækker sig med et noget bugtet Forløb diagonalt paa hver Side fra Egnen om Munddelene (Mandiblerne) opad mod den bagre Rand, 6 hvor den forbinder sig med den tilsvarende paa den anden Side. Denne Linie omslutter oventil den temmelig brede regio cardiaea og danner den øvre Begrændsning for de 2 regiones branchiales samt betegner, hvorlangt Rygskjoldet er forvoxen med Kroppen og hvor dets frie, Gjellehulen dækkende Sidelober begynde. Borttager man disse sidste, viser sig (se Fig. 3) under dem paa Siderne af Kroppen et allerede fuldstændigt udviklet Gjelleapparat, bestaaende af talrige opadkrummede fjærformige eller rettere pyramidale Gjelle- stammer. De nederste af disse Gjellestummer ere hver fæstede til Roden af en halvmaaneformig membranøs, ligeledes opadkrummet Plade, der udgaar fra Basis af sidste Kjævefodpar og de 4 første Fodpar. Disse Plader forestille de saakaldte Vifter (flabella, epig- nathi), der ogsaa ere tilstede paa de 2 første Kjævefodpar, men her ere uden særskilte Gjellestammer. Bagkroppen er af eylindrisk Form og delt i 6 tydelige Seg- menter foruden Halepladen. Det første af disse er det mindst ud- viklede og dækkes for en Del af Rygskjoldet; det er simpelt eylin- drisk, meget kort og uden nogensomhelst Fortsatser. De 4 føl- gende Segmenter have allerede tydelige Epimerer, der gaa ud i en skraat bagud og nedad rettet spids Torn, og 3die—5te Segment have desforuden oventil i Midten nær den bagre Rand en enkelt bagudbøiet Rygtorn, som dog paa det første af disse Segmenter kun er meget lidet udviklet, paa 5te Segment derimod temmelig lang. 6te Segment, som er kjendeligt smalere end de øvrige og noget længere, mangler endnu tydelige Epimerer, men har paa den øvre Side bagtil 2 korte jevnsides stillede Rygtorner. Halepladen (Fig. 17) er noget længere end bred, omtrent saa lang som de 3 foregaaende Segmenter tilsammen og af spadedannet Form, bredere mod Enden, oventil svagt concaveret og med jevnt og svagt buede Siderande; bagtil er den halvmaaneformigt udrandet med Sidehjør- nerne gaaende ud i skarpe bagudrettede Torner; den bagre Rand har i Midten en Torn af samme Beskaffenhed og desforuden en tæt Rad af betydelig mindre Torner eller Børster, der alle i begge Kanter ere cilierede. Paa den nedre Side af Halepladen nær Basis på findes. Analaabningen, dækket af 2 tæt mod hinanden liggende og noget fremspringende Klapper (se Fig. 17). Øinene ere (se Fig. 2) særdeles store og tykke, fæstede tæt sammen under Pandehornets Basis og ragende til hver Side ikke saa ubetydeligt udover Rygskjoldets Sider. De ere endnu, som det synes, fuldstændig ubevægelige, da de ædtid bibeholde den samme Stilling til hinanden. Deres ydre Halvpart indtages af Pigmentet og de talrige fra dette radierende Krystalkegler, der danne en tem- melig bred klar Bræmme omkring det halvkugleformige Pigment. Midt imellem Roden af Øinene bemærkes paa den nedre Side det enkle saakaldte Entomostraceøie i Form af en liden, men meget iøinefaldende kulsort Plet, hvori mere eller mindre tydeligt kan skjelnes en liden klar lysbrydende Lindse. De indre Antenner (Fig. 4) bestaa hver endnu blot af en enkelt udleddet, fra Siden seet svagt S-formigt bøiet Stamme omtrent af Øinenes Længde. Mod Enden viser den sig noget opsvulmet og her fyldt med et kornet opakt Indhold, hvoraf senere de 2 Svøber danne sig. Enden er stump konisk og forsynet med 4 børsteag- tige Vedhæng, hvoraf imidlertid de to udmærke sig ved sin eien- dommelige tandre Bygning og baanddannede Form, i hvilken Hen- seende de fuldkommen svare til de senere paa den ydre Svøbe optrædende Knipper af specifiske Vedhæng (Lugtepapiller). Den ene af disse baanddannede Lugtepapiller er næsten af Antennens halve Længde, hvorimod den anden neppe er halvt saa lang. For- uden disse terminale Vedhæng bemærkes endnu en noget stærkere cilieret Børste, der er fæstet til en særegen Afsats i den indre Kant i nogen Afstand fra Spidsen. I den basale Del af Antennen bemærkes kun yderst svage Tegn til Muskelknipper, hvorfor disse Antenner vel endnu ere fuldstændig ubevægelige; derimod lader en stærk Nervestamme sig uden Vanskelighed paavise, der gjennem- sætter den hele Antenne og mod Enden synes at dele sig i to Grene, hvoraf den ene gaar lige ud til Spidsen og træder her i Forbin- delse med de to baandformige Lugtepapiller. De ydre Antenner (Fig. 5), der ere fæstede betydelig længere tilbage end de indre, bestaa af tre Dele: Basaldelen, det blad- 8 formige Vedhæng og Svøben. Basaldelen er tyk og stærk, utyde- ligt 2-leddet og i det ydre Hjørne forsynet med en skarp fortilrettet Torn. I dens Indre bemærkes foruden et Par tydelige Muskelbundter, der væsentlig tjene til at bevæge det bladformige Vedhæng, et slyngeformigt bugtet Kjertelapparat, der munder paa en liden ko- nisk Tuberkel omtrent i Midten af den nedre Side. Det er det hos den voxne Hummer bekjendte complicerede Apparat, som tid- ligere er bleven holdt for et Sandseorgan (Høreapparat). Det blad- formige Vedhæng, der som bekjendt hos den voxne Hummer er ganske rudimentært, er her vel udviklet og af samme Bygning som hos de lavere Decapoder. Det har Formen af en aflang gjennem- sigtig, noget udadbøiet Plade, omtrent af Basaldelens dobbelte Længde; dets ydre Rand er ganske glat og gaar i Enden ud i en lang tornformig Fortsats, dets indre jevnt buede Rand er ligesom den afrundede Spids besat med en tæt Rad af stærke Fjærbørster. Svøben, der udgaar fra det indre Hjørne af Basaldelen, er kun ube- tydeligt længere end det bladformige Vedhæng og bestaar kun af to Led, et kortere og tykkere Rodled, der svarer til Skaftet, og et langstrakt koniskt med 3 ligelange Fjærbørster endende ydre Led, der svarer til den egentlige Svøbe; nogen Leddeling er endnu ikke at bemærke paa denne Del, heller ikke Muskler; men det indre er ligesom paa de indre Antenner fyldt med et opakt kornet Indhoild. Qverlæben, som rager frem nedenfor Rygskjoldets forreste Del, umiddelbart bag og tildels mellem Roden af de ydre Antenners Basaldel (se Fig. 3), er hjelmformig med en nedre noget tilskjær- pet Kant, der hvælver sig udover Kindbakkernes indre Ende (pars ineisiva). (Se Fig. 6). Underlæben (ibidem) bestaar af to lige til Basis adskilte hud- agtige, i Enden noget udvidede og med indadrettede stive Haar kantede Lappe. Til hver Side af Forkroppen mellem OQver- og Underlæbe ere de kraftige Kindbakker (mandibulæ) (Fig. 7) fæstede. De bestaa af det 3-sidige indad hule Corpus, den øxeformigt udvidede pars incisiva og Palpen. Corpus er endnu for en stor Del membranøst og udfyldes næsten ganske af de stærke Adductormuskler, der indad 9 i Midten forene sig med en fælles af Underlæben dækket Senehud. Med sin øvre spidst udløbende Ende articulerer Corpus (se Fig. 3) med en skraatgaaende Chitinliste, der betegner den forreste Be- grændsning af Gjellehulen. Flere lange og tynde Muskelbundter sees at strække sig paa skraat nedad Siderne af Forkroppen fra den øvre Del af Rygskjoldet i Egnen af'Cervicalfuren og convergere mod Kindbakkerne:; de forestille Kindbakkernes Rotationsmuskler, hvoraf en fæster sig med en stærk Chitinsene til en fra den øvre frie Rand af Corpus tydeligt afsat tungeformig Fortsats (se Fig. 7). Kindbakkernes nedre stærkt chitiniserede Del (pars incisiva, endo- gnathus) er (se Fig. 6) stærkt, næsten vinkelformigt indbøiet og øxeformigt udvidet samt langs sin tilskjærpede Rand bevæbnet med en Rad af spidse Tænder, der længere bagtil antage Formen af tynde Torner: det bageste Hjørne (processus molaris) er noget udtrukket og besat med fine Haar, medens det forreste Hjørne dannes af flere stærkere tandformige tildels hinanden dækkende Fortsatser, hvis Form og Anordning er noget ulig paa høire og venstre Kindbakke. Palpen, der ganske bestemt svarer til den Del, vi paa de øv- rige Munddele benævne Mesognathb, bestaar endnu kun af et aflangt overalt udleddet med 3 korte Børster endende Vedhæng, der er fæstet til Kindbakkernes forreste Side, paa det Sted, hvor disse have sin stærkeste Krumning, og viser sig, naar Dyret sees fra Siden (Fig. 3), ragende frem til hver Side af Overlæben. 1ste Par Kjæver (Fig. S) bestaa af en noget sammentrykt Basal- del, hvorfra udgaa 3 uligedannede Grene eller Lober. Den mid- terste og stærkeste af disse danner den umiddelbare Fortsættelse af Basaldelen og forestiller den egentlige incisive Del (Endognath). Den er overalt omtrent af ens Brede, stærkt sammentrykt og paa sin skraat afskaarne Ende bevæbnet med en dobbelt Rad af stærke Tænder; paa den ydre Side af denne Gren bemærkes nær Spidsen en kort Børste og i den indre Rand længere bagtil 3 lignende. Den inderste Gren (Paragnath), der er bevægeligt forbunden med Basaldelen, har Formen af et kort lancetformigt Blad, der i Spid- sen og langs den indre Kant er forsynet med omkring 10 Børster, hvoraf nogle ere temmelig stærke, næsten tornformige og tæt cilie- 10 rede. Den ydre Gren, der er fæstet noget høiere oppe til Basal- delens ydre Rand og ligeledes bevægeligt forbunden med samme, forestiller et lidet gjennemsigtigt smalt konisk Vedhæng besat med 4 simple Børster, hvoraf de 3 udgaa fra Spidsen, den 4de fra en særskilt Afsats i den indre Kant. Denne Gren, der aabenbart svarer til Kindbakkernes Palper, forestiller den saakaldte Mesognath, som vi ogsaa ville finde igjen under en meget lignende Form paa de 2 følgende Par Munddele, og som paa de ? bageste Par Kjævefødder samt de egentlige Fødder opnaar en saa overordentlig stærk Ud- vikling, dannende her den hovedsageligste Del Den saakaldte Exognath mangler derimod ganske paa disse Kjæver, ligesom paa Kindbakkerne. 2det Par Kjæver (Fig. 9) ere som hos det voxne Dyr ganske pladeformige og stærkt fligede. Indad udgaar fra Basaldelen 4 med tætte og stærke Børster i Enden besatte tungeformige Lappe, hvoraf den forreste er størst og forestiller den egentlige Endognath. Lige- overfor dem er til den ydre Side af Basaldelen fæstet en stor hyalin Plade, der saavel fortil som bagtil forlænger sig langt udover Basaldelen. Den forreste Lap, der nærmest forestiller Exognathen, er tungeformig, den bageste, der maaske er at betragte som Viften (flabellum, epignathus), næsten øxeformigt udvidet i Enden. Langs Kanterne af denne Plades saavel forreste som bageste Lap er fæstet en Rad af korte cilierede Børster. Fra den forreste Del af Basal- delen udgaar endnu midt imellem Exognath og Endognath et lidet smalt koniskt Vedhæng, der forestiller Mesognathen og ialt paa det nøieste stemmer overens med det med samme Benævnelse beteg- nede Vedhæng paa 1ste Par Kjæver. iste Par Kjævefødder (Fig. 10) er neppe større end 2det Par Kjæver og ligesom disse fuldkommen membranøse og hyaline. Vi have paa dem at adskille de samme Hoveddele og desforuden en tydeligt adskilt stærkt udviklet Vifte (epignath). Endognathen dan- ner den umiddelbare Fortsættelse af Basaldelen indad og er ved et ikke meget dybt smalt Indsnit delt i ? Lappe, hvoraf den for- reste er størst; begge disse Lappe, og især den forreste, ere i den indre Kant forsynede med talrige lange og tynde Børster. Xxognathen 11 har ogsaa her Formen af en tynd, hyalin, udleddet Plade, men er langtfra af den Udvikling som paa 2det Kjævepar; den er af smal lancetdannet Form og mangler ganske den paa 2det Kjævepar saa stærkt udviklede bagre Lob; dens indre Rand er glat, hvorimod der langs den bueformigt bøiede ydre Rand er fæstet til særegne Afsatser 16—18 stærke Fjærbørster. Mesognafhen, der udgaar fortil mellem Exognath og Endognath, svarer fuldkommen i sit Udseende til den tilsvarende Del paa de 2 Kjævepar, alene med den Forskjel, at den enkelte Børste i den indre Kant er fæstet noget længere tilbage. Den særdeles stærkt udviklede Vifte udgaar fra den ydre Side af Basaldelen bag Exognathen og forlænger sig i en kort forreste og en 3 Gange saa lang bageste Lob. Den er af en eientommelig spongiøs Structur, der tydeligt nok stempler den som et virkeligt Respirationsorgan, skjønt den hos det voxne Dyr kun indirecte staar i Respirationens Tjeneste, som regulerende den Vandstrøm, der bader de egentlige Gjeller. 2det Par Kjævefødder (Fig. 11) have allerede ved den stærke Udvikling af den paa de øvrige Munddele kun som et ubetydeligt Vedhæng sig visende Mesognath antaget en fodformig Bygning. Dog kunne vi ogsaa her endnu adskille de samme Hoveddele som paa disse. Basaldelen er temmelig stor og tydeligt pladedannet samt viser indad 3 ved utydelige Furer (begyndende Leddeling) adskilte sparsomt børsebesatte lobi incisivi, der altsaa forestille Endognathen. Den fortsættes af en stærk 4-leddet paa Midten knæformigt bøiet Stamme, der forestiller den stærkt udviklede Me- sognath. Denne Stammes lste Led er størst og ligesaa langt som de 3 øvrige tilsammen og i den indre Kant forsynet med 6 stærke Børster; de 3 øvrige Led ere i begge Kanter børstebesatte, og det kort koniske sidste Led ender desuden med et Par stærke Torner. Fra den ydre Side af Basaldelen udgaar fortil en smalt-konisk fortilrettet Fortsats (Exognathen), svarende til den paa det følgende Par Kjævefødder og paa de egentlige Fødder stærkt udviklede Svømmepalpe. Endnu er imidlertid paa den hverken nogen Led- deling eller Spor af Børster at se. Bag Exognathen er endelig ligeledes til den ydre Side af Basaldelen fæstet et lidet lancetfor- 12 migt bagudrettet Blad, der forestiller Viften (epignath), og paa hvis ydre Side ved Basis bemærkes en kort vorteformig Fortsats som et Rudiment af en virkelig Gjellestamme. 3die Par Kjævefødder (Fig. 12) ere fuldstændig fodformige og sammenlignet med de øvrige Munddele af en meget betydelig Stør- relse, idet de fortilstrakte række lige til Spidsen af Pandehomnet (se Fig. 1). Basaldelen viser sig ikke længere skarpt afsat fra den egentlige Stamme (Mesognath); men, idet den selv ligesom Stam- men har delt sig i tydelige Led, forestiller den kun Stammens Be- gyndelse. Iberegnet de 3 oprindelig til Basaldelen hørende Led bestaa disse Kjævefødder af 7 Led, hvoraf det 4de er længst. Dette ligesom det foregaaende Led er endnu kun lidet udvidet og viser kun i den indre Kant en Rad åf simple Børster, ikke derimod Spor af Tænder. De 3 yderste Led, der ere besatte i begge Kan- ter med talrige tildels meget lange Børster, danne i Regelen med den øvrige Del en knæformig Bøining. Sidste Led er af konisk Form og ender med 3—4 lange Børster. Svømmepalpen eller Exognathen, der omtrent er '/; saa lang som hele Kjævefoden og - fortil strakt rækker noget udover 4de Led, er ved en særdeles bevægelig Artikulation forbunden med en særegen fra 2det Led udgaaende stor cylindrisk eller mammilleformig Udvidning. Den bestaar af en tykkere muskuløs Basaldel og en noget længere lan- cetformig sammentrykt Endedel, der langs Kanterne og i Spidsen - er forsynet med lange og stærke Fjærbørster og damer saaledes et meget kraftigt vifteformigt Svømmeredskab. Den bevæges ved ? stærke Muskelbundter, der strække sig paaskraat igjennem 2det Led af Kjævefoden og fæste sig med bred Basis langs dettes indre Kant bagtil. Ved Basis af disse Kjævefødder bemærkes endnu en til Ydersiden af l1ste Led fæstet oval eller noget halvmaaneformig membranøs Vifte (flabellum), som delvis dækkes af en med den ved Roden sammenvoxet pyramidal Gjellestamme. Ovenfor denne igjen, men egentlig paa selve Kropssiderne sidde % lignende opad- krummede Gjellestammer. De 5 Fodpar ere alle ligesom sidste Par Kjævefødder forsy- nede med vel udviklede Svømmepalper af nøiagtig den samme Byg- 13 ning -0g, naar undtages det sidste Par, ogsaa med lignende mem- branøse med en enkelt Gjellestamme forsynede Vifter. Iste Fodpar (Fig. 13) er vel af alle det kraftigst byggede og viser allerede den for de voxne characteristiske cheliforme Bygning, men dets Udvikling er dog, sammenlignet med de voxne, endnu forholdsvis meget ringe, idet det ikk& synderligt overgaar sidste Par Kjævefødder i Længde. Saxen eller Chelaen, der dannes af de 2 sidste Led, er omtrent saa lang som de 3 foregaaende Led tilsammen og fuldkommen af ens Udseende paa høire og venstre Fod; den er endnu ganske glat uden Randtorner. I dens Indre sees tydeligt de stærke bagtil straaleformigt divergerende og til en stærk median Chitinsene fæstede Muskelbundter, der bevæge sidste Led eller den bevægelige Finger (dactylus). Det foregaaende Led (tibia) er kort og tykt og gaar i Enden paa den ydre Side ud i en tandiformig Fortsats. De 2 følgende Fodpar (Fig. 14), der ere noget, skjønt ikke meget kortere, men betydelig svagere, vise ligeledes allerede en tydelig cheliform Anordning af de? sidste Led, idet det indre Hjørne af det noget udvidede næstsidste Led gaar ud i en fortilrettet ko- nisk med en spids Torn endende Fortsats, mod hvilken det betydelig længere ligeledes med en lang spids Torn endende sidste Led (dactylus) kan bøies ind. | De 2 bageste Fodpar (Fig. 15) have en endnu spinklere Form, og navnlig er næstsidste Led her meget smalere og simpelt cylin- driskt uden nogen indre Udvidning. Det sidste Led er smalt-koniskt og ender med en lang lige Torn. Paa alle Fødder ere de 2 Basalled og navnlig det 2det sær- deles stærkt udviklet for at kunne optage de stærke Svømmepalpen bevægende Muskler. Af Bagkropslemmer er, som allerede anført, endnu intet Spor at se. Langs Midten af den ventrale Flade bemærkes imidlertid paa hvert af de 4 midterste Segmenter (se Fig. 16) 2 parvis stil- lede knudeformige Forhøininger fyldt med et opakt celluløst Indhold. De betegne det Sted, hvor de senere fremtrædende Bagkropslemmer holde paa at dannes under Larvehuden. Heller ikke af Halens 14 Sidevedheng (uropoda) findes endnu noget Spor. Ved nøiere Under- søgelse af Halepladen bemærkes dog (se Fig. 17) paa hver Side i Basis af denne et med et lignende opakt Indhold fyldt trianguiært Feldt, som ogsaa af den videre Udvikling sees at være det Sted, hvor disse Lemmer anlægges. Integumenterne ere som anført meget tynde og gjennemsigtige, saa at de hovedsageligste indre Organer mere eller mindre tydeligt kunne skimtes igjennem de ydre Bedækninger (se Fig. 3). Meget jøinefaldende er saaledes den i den forreste Del af Forkroppen beliggende store kugleformige ofte med mørkt Contentum fyldte Tyggemave, ligeledes bag og til Siderne af denne den af store klare Celler bestaaende Lever, videre den smale skraat opad mod Rygsiden stigende Tarm, der derpaa følger langs ad Bagkroppens Rygside og aabner sig under Basis af Halepladen. Indenfor den dorsale Del af Rygskjoldet bemærkes bagtil det livligt pulserende Hjerte, hvorfra forskjellige Arteriestammer lade sig forfølge saavel fra den bageste som forreste Ende. Langs Ventralsiden af Bag- kroppen sees ligeledes med stor Tydelighed Gangliekjæden, hvis sidste ved Basis af Halepladen beliggende Ganglion er mærkeligt 'større end de foregaaende (se Fig. 17). Farven er blegt gulagtigt, gaaende paa visse Steder af Legemet mere eller mindre tydeligt over til et lyst blaagrønt. Men Legemet synes ialmindelighed mere intensivt farvet paa Grund af de talrige stjerneformigt forgrenede rødbrune Pigmentpletter, der saavel be- mærkes paa Rygskjoldet som Bagkroppens Rygside og navnlig paa Halepladen ere tæt sammentrængte. Ogsaa paa de indre Antenner og paa lste Fodpars Chela bemærkes lignende, men mindre Pig- mentpletter. Øinenes Pigment er brunsort med blaagrønt Skjær. Larven er, som anført, i dette Udviklingsstadium temmelig be- vægelig. Ved Hjælp af de stærkt udviklede Svømmepalper tumler den sig muntert om i Vandskorpen og ved hurtige Bøininger af Bagkroppen formaar den med Lethed at snu sig rundt eller ,slaa Kuldbøtter* i Vandet. Senere blive Larvens Bevægelser derimod langt mindre livlige, idet Svømmepalperne ikke udvikles i samme 15 Forhold som de øvrige Dele, men tvertimod gjennemgaa en tilbage- skridende Udvikling, for tilsidst ganske at forsvinde. Det ovenomtalte Iste Larvestadium af den americanske Hum- mer er fremstillet Tab. I, Fig. 18--20. Som man ved en Sammen- ligning med det tilsvarende Stadium af vor Hummer (Fig. 1,2 etc.) vil se, er den almindelige Habitus meget lignende hos begge; men der findes dog enkelte meget characteristiske Afvigelser, som tyde- ligt nok vise, at vi her har 2 distincte Arter for os. Rygskjoldet er kortere i Forhold til Høiden og noget mere sammentrykt samt har Pandehornet næsten lige uden nogen bemærkelig Krumning opad. Den tornformige Fortsats, hvori det nedre-forreste Hjørne gaar ud, er kjendeligt længere, og 1ste Fodpar forholdsvis betyde- ligt mindre udviklet, neppe længere end sidste Kjævefodpar. Hvad der imidlertid væsentligst skiller begge Former fra hinanden, er Forholdet af Bagkroppens Rygtorner og Halepladens Form. Medens hos vor Hummer kun 3 af Bagkroppens Segmenter ere bevæbnede med Rygtorner og den forreste af disse kun er vderst svagt ud- . viklet, findes her paa alle Bagkroppens Segmenter, med Undtagelse af det første og sidste, stærkt udviklede bagudbøiede Rygtorner, hvoraf især den bageste er af en særdeles betydelig Længde. Epi- mererne gaa ligesom hos vor Hummer ud i spidse Torner, men disse ere her mere udstaaende til Siderne, saa at de, naar Dyret sees ovenfra (Fig. 19), i Forbindelse med Rygtornerne give Bag- kroppen et eget tornet Udseende. Halepladen (Fig. 20) er af en fra samme hos vor Hummer temmelig afvigende Farve. Den er betydelig stærkere udvidet mod Enden og her fuldkommen lige saa bred som lang, med næsten lige Siderande og med Sidehjørnerne gaaende ud i lange, stærkt divergerende Torner. Den bagre Ind- bugtning er dybere, i Midten næsten vinkelformig, og den mediane Torn forholdsvis længere. 2det Larvestadium. (Tab. II, Fig. 1—6.) . Legemets Længde er 14mm. fra Spidsen af Pandehornet til Halepladens Ende. Kropsformen er (se Fig. 1 og 2) idethele tem- 16 melig overensstemmende med lIste Stadium, skjønt noget mere langstrakt. Rygskjoldet er saaledes ikke saa ubetydeligt længere i Forhold til Høiden og Pandehornet stærkere udviklet. Langs dettes Side- rande har der (se Fig. 3) udviklet sig tandformige Fortsatser, som ganske mangle hos lste Stadium. En af disse Fortsatser er bety- delig større end de øvrige og har sin Plads paa hver Side lige over Øinene. De øvrige, hvis Tal og Anordning synes at være un- derkastet nogen Variation, ere derimod meget smaa og ofte stillede i forskjellig Høide paa hver Side af Pandehornet. Bagkroppens Segmenter ere stærkere udviklede og navnlig Epi- mererne betydelig større end hos lste Stadium. OQgsaa paa sidste Segment bemærkes nu tydelige Epimerer, skjønt endnu af ringe Størrelse; derimod er lste Segment endnu fremdeles uden Spor af saadanne. Den væsentligste Forskjel mellem disse 2 Stadier viser sig imidlertid i enkelte af Kroppens Vedhæng. ) Øinene ere forhoidsvis betydelig mindre med smalere Pedunkler og ogsaa videre skilte fra hinanden, ligesom de nu ogsaa synes at have erholdt en vis Grad af Bevægelighed. De indre Antenner (Fig. 4) ere af alle Vedhæng de, der have undergaaet den betydeligste Forandring. Istedetfor en simpel ud- leddet Stamme finde vi nu allerede alle de Dele, der adskilles hos den voxne Hummer, skjønt vistnok endnu kun lidet udviklede. Vi have nemlig et i 3 tydelige Led delt Skaft, der paa sin Ende bærer 2 endnu vistnok yderst lidet udviklede Svøber. Af Skaftets Led er det 1ste mere end dobbelt saa stort som de 2 øvrige til- sammen, ved Roden temmelig bredt og fladtrykt med en tilskjærpet ydre Rand, hvortil er fæstet en Del særdeles korte Fjærbørster: i dets Indre bemærkes allerede flere tydelige Muskelbundter, hvor- for vistnok disse Antenner nu kunne til en vis Grad bevæges. Det sidste Led bærer ved Enden i sin indre Kant en lang cilieret Bør- ste, der svarer til den hos Iste Stadium i den indre Rand fæstede Børste. Af Svøberne er den ydre den største og af samme Længde som Skaftets 2 første Led tilsammen. Den er af en plump og tyk 17 noget sammentrykt Form og viser Spor af en begyndende Led- deling. Ved Enden og langs den indre Kant er den forsynet med 9 Knipper af klare baandformige Vedhæng (Lugtepapiller), foruden et Par fra Enden udgaaende korte simple Børster. Den gjennem hele Antennen gaaende Nervestamme er meget tydelig i det indre af denne Svøbe og udsender til hvert af de 'ovenomtalte Knipper af ydre Vedhæng en stærk Sidegren. Den indre Svøbe er neppe halvt saa lang som den ydre og mange Gange tyndere, af smalt- konisk Form, uden Spor af Leddeling og i Enden forsynet med en kort og en lang Børste. Paa de ydre Antenner er det væsentlig kun Svøben, der har udviklet sig videre. Dens oprindelig enkle Rodled har nu (sml. denne Del hos det følgende Stadium Fig. 10) delt sig i 2 distincte Led, der tilsammen danne et kort Skaft, hvortil den nu mere for- længede Endedel er fæstet; denne sidste har mistet de 3 termi- nale Børster, hvorimod en utydelig Leddeling har begyndt at komme tilsyne i Form af tætte Tverfolder. Kindbakkerne (Fig. 5) ligne i alt væsentligt fuldkommen samme hos lste Stadium. Kun bemærkes paa Palpen 2 svage Indsnørin- ger som det første Tegn til Leddeling, ligesom der fra Enden har spiret frem 2 nye Børster, hvorved deres Tal bliver 5. De øvrige Munddele stemme i alt væsentligt saa nøie overens med samme hos lste Stadium, at jeg kan spare mig for at omtale dem nøiere. og skal blot bemærke, at der paa 2det Kjævefodpars Exognath har begyndt at vise sig en svag Leddeling, og at der paa sidste Kjævefodpar allerede viser sig i den indre Kant af 3die Led Spor af Tænder mellem Børsterne; noget, som i det følgende Stadium end tydeligere sees (Fig. 17). Af Fødderne har (se Fig. 2) det Iste Par skredet betydeligt hurtigere frem i sin Væxt end de øvrige, saa at det nu næsten er 1 Gang til saa langt som disse. Svømmepalperne paa dette og de følgende Par have derimod standset ganske i sin Væxt, hvorfor de ogsaa synes mindre end hos lste Stadium. Paa Bagkroppen har allerede 4 Par smaa Lemmer, de senere Svømmefødder (pleopoda) udviklet sig. Disse tilhøre la Fig. 2) Vidensk. Selsk. Forh. 1874. 18 de 4 midterste Segmenter; lste og sidste Segment ere derimod frem- deles lemmeløse. Ethvert af disse Lemmer (Fig. 6) bestaar af en Basaldel og ? korte bladformige Grene (Aarer) uden Spor af Led- deling eller Randbørster. Halepladen er (se Fig. 1) endnu enkelt og af samme Udseende som hos lste Stadium, skjønt noget mere langstrakt; men de opake Feldt i dens Basis havé nu naaet en betydeligere Udstræk- ning, og man kan allerede i dem med Bestemthed adskille de sig indenfor Huden dannende 2 Sideplader, der fuldstændiggjøre den saakaldte Halevifte og forestille sidste Segments Lemmer (uropoda). Af dette Stadium, der vistnok umiddelbart har fulgt paa det i det foregaaende beskrevne lste Stadium, tog jeg et enkelt Ex- emplar i Overfladen af Søen sammen med det følgende Stadium. Farven var omtrent som hos hint, skjønt noget mørkere og min- dre gjennemsigtig. 3die Larvestadium. (Tab. II. Fig. 7—23). Dette Stadium, hvoraf jeg fangede nogle faa Exemplarer i Over- fladen af Søen sammen med de 2 foregaaende, er betydeligt videre udviklet og nærmer sig i sin Habitus allerede adskilligt til de voxne. Legemets Længde er 17—18mm. Kropsformen er (se Fig. 7 og 8) forholdsvis endnu mere langstrakt end hos foregaaende Stadium, med hvilket det i Rygskjoldets Form og Pandehornets Bevæbning viser stor Lighed. Bagkroppen er derimod betydeligt stærkere udviklet og Epimererne større og tydeligere afsatte fra Segmenterne. Istedetfor den enkle Haleplade have vi nu en fuld- stændig Halevifte bestaaende af 5 adskilte Plader, en større me- dian og 2 mindre laterale paa hver Side af denne. I Kroppens forskjellige Vedhæng bemærkes ogsaa en videre Udvikling. De indre Antenner (Fig. 9) bestaa ligesom hos foregaaende Stadium af et tydeligt 3-leddet Skaft og 2 korte Svøber; men en- hver af disse sidste har allerede delt sig i flere tydelige Led og have ogsaa forlænget sig adskilligt. Den ydre er omtrent af hele 19 Skaftets .Længde og bestaar af 12 Led, hvoraf ethvert i sin indre Kant bærer et Knippe af de ovenomtalte baandformige Lugtepa- piller. Den indre Svøbe er næsten af samme Længde som Skaftets Iste Led, meget smal, og delt i 6 distincte Led. Paa de ydre Antenner (Fig. 10) er Basaldelen og det bladfor- mige Vedhæng forblevet uforandret. Derimod har Svøbens Udvik- ling skredet adskilligt videre frem end hos 2det Stadium, saa at den nu er "/, Gang til saa lang som det bladformige Vedhæng. Skaftets 2 Led have end tydeligere skilt sig fra hinanden, og fra deres indre Kant ere smaa Børster begyndt at spire frem. Ende- delen har betydeligt forlænget sig og viser nu en meget tydelig Deling i talrige korte Led, ligesom ogsaa korte Børster have be- gyndt at vise sig i Kanterne. Kindbakkerne (Fig. 11—12) ere nu helt igjennem haarde og chitinøse, og Palpen har delt sigi3 distincte Led, hvoraf det sidste har Formen af en oval Skive forsynet i Enden med 5 Børster. De 2 Par Maxiller (Fig. 13 og 14) have i det væsentlige bi- beholdt sit Udseende uforandret. Iste Par Kjævefødder (Fig. 15) har heller ikke undergaaet no- gen betydelig Forandring. Kun er Exognathen noget mere for- længet og forsynet med et større Antal Fjærbørster, og Mesogna- then har delt sig i 2 tydelige Led. Paa 2det Par Kjævefødder (Fig. 16) er Exognathen tydeligere afsat fra Basaldelen og har allerede delt sig i et Skaft og en man- geleddet Svøbe, fra hvilken korte Børster ere begyndt at spire frem ikke blot i Spidsen, men ogsaa i Kanterne. 3die Par Kjævefødder (Fig. 17) har bibeholdt sin tynde stærkt forlængede Form uforandret; men 3die Led viser nu i sin indre Kant foruden de sædvanlige Børster ogsaa en Rad af stærke chi- tiniserede Tænder. Svømmepalpen er bleven staaende i sin Udvik- ling, hvorfor den ogsaa synes forholdsvis mindre end hos de tid- ligere Stadier; dens Bygning forøvrigt er den samme, og den fun- gerer fremdeles ligesom Svømmepalperne paa Fødderne som Svøm- meredskab. Af Fødderne har det iste Par (Fig. 18) opnaaet en endnu langt p 20 betydeligere Udvikling end hos foregaaende Stadium. Det er nu næsten dobbelt saa langt som de øvrige Fødder og særdeles kraf- tigt bygget samt rækker fortilstrakt langt udenfor Spidsen af Pan- dehornet. Saxen er næsten af samme Længde som hele den øv- rige Del af Foden. Svømmepalpen er saavel paa dette som de øvrige Fodpar ganske hemmet i sin Væxt og viser sig derfor nu kun som et ubetydeligt Appendix, skjønt den endnu fremdeles fungerer som Svømmeorgan. P Paa de 2 følgende Fodpar (Fig. 19) have de 2 sidste Led sam- men. antaget en mere udpræget cheliform Bygning. De 2 sidste Fodpar (Fig. 20)* ere i det væsentlige forblevne uforandrede, alene med den Forskjel, at Svømmepalperne synes forholdsvis mindre. | Paa Bagkroppen have de 4 Par Buglemmer (pleopoda), der allerede i foregaaende Stadium vare spirede frem fra de midterste Segmenter, udviklet sig videre (se Fig. 7). De ere nu (se Fig. 21 og 22) betydelig større, idet saavel Basaldelen som Aarerne have forlænget sig adskilligt; paa Spidsen af de sidste begynde allerede korte Børster at spire frem, ligesom en begyndende Leddeling af og til kan skimtes. Det første Bagkropssegment er fremdeles uden Spor af Lemmer, ligesom heller ikke nogen tydelige Epimerer ere udviklede paa det. Derimod har sidste Segment nu erholdt et Par stærkt udviklede Lemmer, hvoraf der tidligere intet Spor var at se udvendigt. Disse Lemmer ere (se Fig. 23) rettede bagud til hver Side af Halepladen og danne sammen med denne Haleviften. De bestaa hvert af en kort Basaldel, hvortil 2 hinanden tildels dækkende ovale Plader ere fæstede. Disse Plader, der endnu paa langt nær ikke række til Enden af den midterste Haleplade, have begge en glat ydre Rand, hvorimod den afrundede Spids og den indre Rand ere besatte med en tæt Rad af Fjærbørster. Anlægget til disse Lemmer, de saakaldte Uropoda, have vi, som anført, alle- rede før observeret indenfor Basis af den enkle Haleplade, der alt- saa nu paa en Maade har opløst sig i ikke mindre end 5 enkelte Plader. Den tiloversblevne Del af den oprindelige Haleplade, der nu forestiller den midterste Haleplade (telson),.er forholdsvis 21 mindre og ogsaa noget forskjelligt formet. Dens Længde er om- trent lig med de % foregaaende Segmenter tilsammen og Breden betydelig mindre. Ligesom før er den spadeformig og udvidet i Enden, men med næsten fuldkommen lige, ikke buede, Sidekanter. Sidehjørnerne gaa ligesom før» ud i stærke bagudrettede Torner, ligesom ogsaa den fra Midten af den bære Rand udgaaende Torn fremdeles er tilstede. Da den bagre Rand i Midten er tydeligt ud- bugtet, viser Halepladen bagtil ikke en enkelt halvmaaneformig Udrandning, men 2 saadanne, begrændsede af de 3 omtalte Torner; imellem disse findes som før talrige korte cilierede Torner. Farven er som hos de øvrige Stadier en Blanding af gulrødt eller brunt og blaagrønt, men synes mere intensiv og mørk, idet Pigmentstjernerne have udviklet sig i langt større Mængde overalt paa Kroppen. Integumenterne have nu ogsaa opnaaet en betydelig større Grad af Fasthed og ere derfor kun lidet gjennemsigtige, hvor- for heller ikke de indre Organer skinne med den Tydelighed igjen- nem de ydre Bedækninger som hos de tidligere Stadier. I sine Bevægelser ere Hummerlarverne paa dette Stadium langt fra saa livlige som tidligere, da Svømmepalperne ikke have holdt Skridt med det øvrige Legees Væxt, men omvendt have lidt en betydelig Grad af Reduction. Ved Hjælp af disse Organer kommer Hummerlarven derfor kun ganske langsomt frem, og de tjene væ- sentlig kun til at holde den svævende ved Overfladen af Vandet. Vil den undgaa en eller anden Fare, betjener den sig altid af Bag- kroppen. Ved en kraftig Bøining af denne Kropsdel kan den gjøre et temmelig hurtigt Sprang baglængs, om den end herved ikke kommer synderligt langt bort. Derimod er Bagkroppens Lemmer, de saakaldte Pleopoda, endnu fuldstændig uskikkede til Svømning. Det er derfor ogsaa en meget let Sag at fange dem. Med en liden Haav af fint Gaze, et Spand i Diameter, har jeg i største Ro og Mag kunnet fiske op alle dem, jeg fra Baaden har faaet Øie paa, uden at en eneste har undsluppet mig. Senere Stadier end de 3 ovenfor beskrevne har det ikke lyk- kets mig at faa fat paa. Men det er let at tænke sig, hvorledes den videre Udvikling vil gaa for sig. Det sidst beskrevne er vist- 22 nok et af de allersidste virkelige Larvestadier. Ved den videre Udvikling ville Bagkroppens Lemmer hurtigt uddanne sig til virke- lige Svømmeorganer, idet de allerede i hint Stadium fremspirende Svømmebørster ville fuldstændigt udvikle sig paa de 2 Aarer. De provisoriske til Basis af Fødderne fæstede Svømmepalper, der allerede i det sidste af de 3 omtalte Stadier ere meget redu- cerede i sin Størrelse, ville da tabe sin Betydning som saa- danne og derfor ganske forsvinde, medens den paa de bageste Kjævefødder fæstede Svømmepalpe vil træde i Respirationens Tje- neste. Hummerungen, som dermed har afsluttet sit omflakkende Larveliv, vil da søge ned til Bunden og lidt efter lidt antage de voxnes Levevis. Antennernes, Føddernes, Haleviftens Udvikling vil samtidigt skride jevnt frem og disse Dele mere og mere antage den Form, der er characteristisk for den voxne Hummer, ligesom ogsaa Rygtornerne ville forsvinde og Pandehornet formindskes samt erholde sin characteristiske Tornbevæbning. Naar det lste Par Bagkropslemmer vil udvikle sig, er vanskeligt at sige. Rimeligvis vil dette først ske længe efterat Ungen forøvrigt har antaget de voxnes Udseende, da selv paa det sidste af de ovenomtalte Sta- dier end ikke det mindste Spor af disse Lemmer var at bemærke. Som den mest kritiske Periode af Hummerens Liv maa vistnok Larvetilstanden ansees og da især det Tidspunkt, da Ungen skal ombytte denne Tilstand med den vanlige. Hummerungen er, som anført, i denne Tid kun lidet bevægelig og holder sig ved de lidet udviklede Svømmepalper suspenderet i Søen nær Vandskorpen uden at kunne i nogen væsentlig Grad undfly sine Forfølgere. Tusinder af Hummerunger blive vistnok derfor i denne Periode ødelagte som et let Bytte for forskjellige Fiske og Svømmefugle, ligesom de vistnok heller ikke formaa at modstaa de forskjellige ofte heftige Strømninger, der fra Havet til enkelte Tider pleie at sætte ind mellem Skjærgaarden, og som let kunne føre dem hen paa Steder, der ere i høi Grad ugunstige for deres videre Udvikling. Det var 23 ogsaa under saadanne Forhold, at jeg i en grund Vig ved Fiske- været Espevær blev opmærksom paa de ovenfor beskrevne Hum- merlarver, som vare her stuvede sammen med enorme Masser af Calanider (Sildeaat) og forskjellige andre.pelagiske Dyr, hvori igjen Sildestimer og Fugl fraadsede af Hjertens Lyst. Hvis det virkelig forholder sig saa, som man paastaar, at Hum- mermængden ved vore Kyster i de senere Aar er betydeligt aftaget, maa dette vistnok for en væsentlig Del skyldes den Omstændighed, at Betingelserne for Yngelens Udvikling maaske have været mindre gunstige, i mindre Grad derimod efter min Mening et overdrevent Fiskeri af den voxne Hummer. Naar man betænker, hvilken enorm Mængde befrugtet Rogn en enkelt Rognhummer kan bære under sin Bagkrop, og at ethvert Rognkorn i Regelen indeholder en sig udviklende Hummerunge, vil det let indsees, at de Indgreb, vi Mennesker kunne gjøre ved at opfiske en Del af den voxne Hum- mer, meget let vil kunne erstattes af Naturen, især om vi selv — komme denne tilhjælp og paa kunstig Vis søge at sikre Yngelens Udvikling. En Del Forsøg i denne Retning har allerede været gjort paa Stavangerkanten af en foretagsom Mand, og det har her- ved vist sig, at Sagen ingenlunde er forbunden med svnderlig Van- skelighed eller Bekostning. Der skal ikke mange Rognhummere til, for at man paa den letteste Maade af Verden kan skaffe sig saamegen Yngel, man vil, og da Yngelen, strax den er udklækket, søger op mod OQverfladen af Vandet, medens den voxne Hummer holder sig ved Bunden, resikerer man intet ved at lade den for det første udvikle sig i den samme Beholder, hvori man har de voxne Hummere gaaende. Det gjælder egentlig kun her at hjælpe Yngelen over den første kritiske Periode af dens Liv, Larvetil- standen. Senere, naar den er saavidt udviklet, at den søger til- bunds, er den langtfra saa udsat for Farer, og de allerfleste Individer ville da kunne klare sig selv og opnaa fuld Modenhed. Paa denne Vis maatte det vistnok kunne lade sig gjøre paa kunstig Vis at forøge Hummermængden i en væsentlig Grad paa saadanne Punk- ter af Kysten, der ere beqvemme for Hummerens Trivsel, uden at man behøvede at tage sin Tilflugt til de Hummerfiskeriet i høi 24 Grad hemmende og. allerede nu i en betænkelig Grad udvidede Fredningsbestemmelser. Det er specielt med Hensyn paa denne kunstige Hummeravl, der maaske med Tiden vil kunne blive af en lignende Betydning for Hummerfiskeriet, som den kunstige Fiskeavl er for vore Fersk- vandsfiskerier, at jeg har troet at burde nærmere omtale mine lagt- tagelser over Hummerens Udvikling, ligesom jeg ogsaa tror, at disse Iagttagelser ville være af videnskabelig Interesse som udfyldende et væsentligt Hul i denne forøvrigt særdeles omhyggeligt studerede Ørustacees Naturhistorie. — Explicatio tabularum. Tab, I Fig. 1—17. lmum Homari vulgaris larvæ stadium. Animal å latere sinistro exhibitum, 11ies circiter auctum. Idem supra visum. Corpus anticum a latere sinistro exhibitum fortius auc- tum, parte laterali carapacis remota, branchias et partes masticationis denudatas, tractum intestinale hepar et cor per integumenta discernenda ostendens. Antenna interna X 21. Antenna externa. Labrum, mandibulæ et labium in situ exhibita, inferne visa. Mandibula dextra a facie exteriore visa. Maxilla anterior. Maxilla posterior. Maxillipes lmi paris. Maxillipes 2di paris. Maxillipes 3tii paris X 14. Pes l1mi paris. Pes 24di paris. Pes 4ti paris. 25 Fig. 16. Segmenta tria corporis postici inferne visa eminentias ventrales ostendentia. s 17. Segmentum 'ultimum cum lamina caudali inferne visum, partem posteriorem catenæ Wångliorum, orificrium anale et ad latera ejusdem spatia triangularia in qvibus uro- poda formantur, ostendens. Fig. 18—20. lwum Homart americani larvæ stadium. Fig. 18. Animal a latere sinistro exhibitum, 11lies auctum. » 19. Idem supra visum. , 20. Segmentum ultimum cum lamina caudali supra visum, fortius auctum. Tab. II. Homarus vulgaris. Fig. 1—6. 2dum larvæ stadium. Animal supra visum 8ies eirciter auctum. Idem a latere sinistro exhibitum. Rostrum frontale supra visum. X 11. Antenna interna. X 14. Mandibula dextra a facie exteriore exhibita. Appendix una ventralis corporis postici. ae D Å Fig. 7—23. 3tium larvæ stadium. Fig. 7. Animal a latere sinistro exhibitum, 7ies circiter auctum. % 8. Idem supra visum. % 9. Antenna interna. X 11. » 10. Antenna externa. » 11. Mandibula dextra a facie exteriore exhibita. » 12. FEadem a latere anteriore visa. » 13. Maxilla anterior. » 14. Maxilla posterior. » 15. Maxillipes lmi paris. » 16. Maxillipes 2di paris. » 17. Maxillipes 3ti paris. 26 Fig. 18. Pes 1mi paris. » 19. Pes'2di pars. 5 +20. Pes 44 paris. y 21—22. Pleopoda duo (2di et 4ti paris). » 23. Segmentum ultimum cum telsone et uropodis, supra visum. Senere Tillæg. Efterat nærværende Afhandling allerede var skrevet og ind- sendt til Trykken, erholdt jeg velvilligt tilsendt fra Forfatteren følgende Skrift: , Early stages of the american lobster, with 5 plates, by Sidney J. Smith (from the Transactions of the Connec- ticut Academy, Vol. II.)*. Professor Sidney Smith i New-Haven, fra hvis Haand allerede flere værdifulde Afhandlinger over ameri- canske Decapoder foreligge, har saaledes her netop behandlet det samme Emne som jeg selv, nemlig Hummerens postembryonale Ud- vikling. Det er mig en Tilfredsstillelse at se, at de lagttagelser, som vi begge uafhængige af hinanden have anstillet over dette Emne, i alt væsentligt stemme overens, naar afsees fra en noget forskjellig Tydning af Lemmernes forskjellige Dele samt de mindre væsentlige Afvigelser i Detaillerne, som ere ganske naturligt be- grundede deri, at vi ikke have havt samme Art, men 2 forskjellige Arter for os. Skjønt mine lagttagelser ved det ovennævnte Skrift vistnok for en stor Del tabe Nyhedens Interesse, tror jeg dog, at det fra et videnskabeligt Standpunkt maa betragtes som et heldigt Træf, at vi begge saagodtsom samtidigt have rettet vore Undersø- gelser mod et lignende Maal og i Detaillerne studeret Udviklingen af 2 til samme Slægtsform hørende Arter. Dette hidtil ganske i Mørke hyllede Punkt ved Hummerens Naturhistorie vil herved kun saa meget bedre blive oplyst, og man vil ved Siden deraf ikke blot endyderligere kunne constatere begge disse Formers Artsforskjel, men ogsaa faa et Begreb om, hvorvidt og paa hvilken Maade denne Forskjel er udtrykt selv i de tidligste Udviklingsstadier, noget, der 27 er af saameget større Interesse, som vi her have at gjøre med 2 Former, der staa hinanden ganske overordentlig nær. Prof. Smith har ligesom jeg observeret 3 Larvestadier, der fuldkommen svare til de 3 af mig ovenfor beskrevne, og*Ua vi begge have studeret disse Stadier meget nøie, ikke blot hvad den ydre Form angaar, men ogsaa i de finere Detailler, bliver det altsaa muligt her at an- stille en meget nøie Sammenligning. Foruden disse 3 Udviklingsstadier har det endnu lykkets Prof. Smith at iagttage et 4de Stadium i den americanskeé Hummers Ud- vikling, men som ikke længere hører Larvelivet til og derfor ogsaa af Smith betegnes som et tidligt Stadium af den udviklede Form (early stage of the adult form). Den ringe Størrelse synes dog at. tale for, at der ikke kan ligge nogen synderlig lang Tid mellem dette og det 3die Larvestadium, og at maaske endog begge disse Stadier have fulgt umiddelbart paa hinanden, i hvilket Tilfælde - altsaa dette 3die Larvestadium, saaledes som jeg ogsaa har an- taget, virkelig er det sidste i Hummerens Larveliv. Luftens Temperatur i og udenfor Christiania samt dens Forandring med Højden sammesteds. Af H. Mohn. (Foredraget i Videnskabs-Selskabets alm. Møde 20de Febr. 1874.) Fra Begyndelsen af December 1866 til Midten af Octbr. 1872 havde det meteorologiske Institut sit Locale inde i selve Christia- nia By paa Hjørnet af Carl-Johans Gade og Kirkegaden. I denne Tid gjordes her daglig Observationer af Luftens Temperatur. Det benyttede Thermometer var anbragt udenfor et Vindue, der vendte mod NNO. Det var skjærmet mod Sol og Nedbør af et Hus, hvis Vægge bestod af Persienner, og som var forsynet med Tag. Ther- mometret stod i 4de Etage, og foran den Væg, udenfor hvilket det stod, var den frie Plads mellem Vor Frélsers Kirke og Carl-Johans Gade. Observationerne gjordes hver Dag Kl. 8 Morgen, Kl. 2 Et- termiddag og Kl. 8 Aften. Ved Observationstiderne var den Væg, udenfor hvilken Thermometret stod, i Regelen i Skyggen, undtagen Kl. 8 Morgen omkring Midsommertid. Foruden disse Observationer observeredes ogsaa Maximum- og Minimum-Thermometre, der vare anbragte udenfor den samme Væg og beskjærmede paa Lenentg Maade som det ovennævnte Thermometer. Beregningen af den maanedlige Middeltemperatur efter disse Observationer er gjort paa den Maade, at der er taget Middeltal af Maanedsmedierne for Kl. 8 Morgen og K1.8 Aften, og hertil føjet en Correction, hvis Størrelse ifølge de ved det astronomiske Ob- servatorium gjorte timevise Observationer er? i Celsius-Grader: ! Méteorologiske Iagttagelser paa fem Telegrafstationer ved Norges Kyst. Udg. ved C. Fearnley. Pag. XVII. 29 Januar + 0.96 April +0.97 Juli —0.%3 October + 0.048. Febr. +0.76 Maj '— 0.20 August +0.11 Novbr. + 0.40. Marts + 0.86 Juni — 0.30 Septbr. + 0.51 Decbr. + 0.18. Samtidig med disse Observationer Har Bestyreren af det astro- nomiske og magnetiske Observatorium i Christiania, Prof. Fearnley, ladet fortsætte paa uforandret Maade den lange Observationsrække fra dette Sted, der tog sin Begyndelse i 1837. Det Thermometer, der i Almindelighed benyttes, staar udenfor et Vindue i nederste Etage, der vender lige mod Nord, og hvor Omgivelserne ere meget frie. Thermometret er ikke skjærmet mod Sol og Nedbør. Naar Solen skinner paa Observatoriets Nord-Væg, aflæses andre Ther- mometre, opstillede mod Vest og mod Øst, om hvis Opstilling og Omgivelser der gjælder det samme, som bemerket om Thermome- tret mod Nord. Da Observatoriet ligger inde i en betydelig Park, og udenfor den egentlige By, er Localiteten her meget fri. De maanedlige Middeltal ere beregnede af Observatoriet efter den hertil stadig anvendte Formel, hvorved der er taget Hensyn til samtlige 5 Observationsklokkeslet: Kl. 7 og 9 Morgen, Kl. 2 og 4 Fftermiddag og Kl. 10 Aften.! Den følgende Tabel indeholder de paa ovennævnte Maader be- regnede Maaneds-Middeltal udtrykte i Celsius-Grader, for Obser- toriet (0) og for det meteorologiske Institut (I), for Tidsrummet fra December 1866 til October 1872, samt Forskjellen (0—I) mel- lem begge Steders Middeltemperaturer for de enkelte Maaneder. Det sex- (eller fem-) aarige Middeltal af disse Forskjeller findes ved Foden af Tabellen, samt disse Middeltals sandsynlige Usikker- hed (S. U.) beregnet paa samme Maade som den saakaldte sand- synlige Fejl af Middeltallet. ! Meteorologische Beobachtungen an der k. Universitåts-Sternwarte zu Christiania. Herausgegeben von C. Fearnley. Pag. VI u. VII. 30 Middeltemperatur for Maaneden. C. Tab. L s|looeamele? J|orsS-a-lss | EE LA (EH 2 DO GE ri ed | NDAOD = ER i z QORIRA- —— EE | KE ——1-—7coamsae —- | ao et —- —r— = eg gr SE fee un Ge 200 cd EE nie oe ofre Haa] D Ge AR TTARR AIR E rikt je 12 ]E. fs 919 9 ra 9 s|eESeosoHA|sS på ae OE | | | 4 G oro*00 å MEG er gje fed QAR GW Ep] ee ee nm ODOAR 35 588RRE Å er =% — 0.6 — 0.3 — 0.6 — 02 «016 — 0.5 0.04 E 10.6 9.9 11.1 10.7| 11.0 3 OG 107 134 17503 8.7 | 0.4 i rn bi 0d 9 De til dette Klokkeslet gjorte Ob- Kl. 2 Fftermiddag er et fælles Observationsklokkeslet for In- stitutet og for Observatoriet. 31 servationer kunne derfor ligefrem sammenlignes, saaledes som den følgende Tabel viser. Tab. IT. Maanedsmiddel for Temperaturen Kl. 2 Efterm. C. Januar. V Februar=- | Marts. GN Od Fru O 0 | 2] OG 167 b90098 —0601-—010-+ 0:3| — 0:4 J—0.7|— 03) —0.4 68 |-4.6—4.1| —0.5 | 0.4 0.7 —0.3 | 3.0| 3.0| 0.0 69 |- 9.7983) —041%4 02 06 —04| 11) 1.3 —0:3 70 |--3.1—2.2| — 0.9 |—6.5—6.0 —0.5 | 2.0) 2.0| 0.0 71 |—6.3|—5.5| --0:8 |- 8.51—8.11 -0.4 | 3.5) 3.9 — 0.4 72| 0.0 0.8 —0.8 0-7 —0.4 dl id Å de Midd. | | — 0,2 S.U. | 0.05 | | Juni FER O. I. O-I 1867 | 5.3 16.2| 16.7 | — 0.5 68 7.2 | 19.2| 19.6| — 0.4 69 | 8.8 116.4| 16.4| 0.0 70 | 8.8 18.6 | 18.7 | — 0.1 71 | 5.6 9 |118.0| 18.4| —0.4 72| 8.2 4 | 18.41 19.0| — 0.6 Midd. +03 S.U.! | + 0.06 | September. O. Q. I. O-I. 1867 | 19.1 — 0.5 1/14.1| 14.3 | — 0.2 68 | 23.3 3 | 13.3 | 13.5 | —0.2 69 | 20.7 1 14.11 14.2 | — 0.1 70 | 21.2 | 13.4| 13.6 | —0.2 71 | 18.9 8 113.3| 13.5| --0.2 72 | 22.7 —0:3 |13.6 | 13.5 0.1 Midd. de FN S.U. | +0.03 : December. NE røk 1.0 1 1-1. O-r | Osho] 207] Ten NER PET 67 | 8.0 | 8.6 | —0.6 KANTS VE OT VEGNE OG NN TØNTS |1=0211" 39) 36 bå0A Vg 2ks0et 606 NT 021500 GO 0500-36 =310—05 mm 65166 — 0.3 OG =73—650r— 08 1 v2|77|—05 |-03| 04|—07 |--3.5| 2.4 D6$ 1 si FEY — 0.6 | 007 S.U. | + 0.05 |0.04| | | 0.07 | For hele Aaret 0 -I. = —09.38. 32 Af Tabel I ser man, at de beregnede Middeltemperaturer for enhver af Aarets Maaneder er højere paa Institutet end paa Ob- servatoriet. Dette Forhold finder Sted ikke alene i Gjennemsnits- værdierne, men ogsaa i hver enkelt Maaned gjennem den hele Aar- række: OI er stadig negativ. For hver enkelt Maaned varierer denne Forskjel meget lidet i de forskjellige Aar, hvorom ogsaa den ringe Værdi af den sandsynlige Usikkerhed i alle Maaneder vidner: inden samme Maaned er altsaa Forskjellen næsten constant. Sam- menlignes de forskjellige Maaneder, findes heller ingen stor Varia- tion; den gaar fra — 19,3 (i Juli) til — 095 (i September) og er gjennemsnitlig for hele Aaret — 07.825. Af Tabel II ser man, at ganske lignende Forhold finder Sted mellem Temperaturen Kl. 2 Eftermiddag paa begge Observations- steder. I alle Maaneder er Luftens Temperatur paa Institutet højere end paa Observatoriet. Forskjellen er dog gjennemgaaende mindre end ved Middeltemperaturerne i Tab. I. I enkelte Maaneder, navn- lig i April, har Forskjellen O—I det omvendte, positive, Fortegn. Variationen af Forskjellen gaar fra — 09.7 (i Januar og December) til 090 (i April). For hele Aaret i Gjennemsnit er Forskjellen O—-I — 09,38. Denne Forskjel mellem Luftens Temperatur paa det meteoro- logiske Institut og det astronomiske Observatorium er det samme Fænomen, som gjentager sig overalt ved Temperaturmaalinger inde i en By og paa et frit Sted udenfor samme. Som de væsentligste Aarsager dertil kunne nævnes følgende. Inde i Byen virke flere fremmede Varmekilder paa Thermo- metret, saasom Husenes kunstige Opvarmning om Vinteren, deres sterkere Ophedning af Solen om Sommeren, og varm Luft fra en Mængde Skorstene. Inde i Byen er Varmens Udstraaling meget mere hemmet end udenfor samme. Hertil virke de høje Bygninger, de trange Gader og den Røgsky, som man sjelden ser mangle over Byen. Inde i Byen er Luftvexlingen meget mere hindret og wufuld- kommen end paa et frit Sted, saaledes at den der indeklemte varme Luft har vanskelig for at fjerne Sig, paa samme Tid som 33 kold Luft har vanskelig for at trænge ind eller for at frembringes under de hindrende Forhold for Udstraalingen. Institutets Thermometer var skjærmet mod Væde og Udstraa- ling, Observatoriets ikke. Dette kan ogSaa forklare en Del af den højere Temperatur paa Institutet. Maanedsmiddeltemperaturerne vise en større Forkjel mellem Institutet og Observatoriet end Middeltemperaturerne for Kl. 2 Fftermiddag. Grunden hertil kan for en Del vistnok ligge i den forskjellige Maade, hvorpaa begge Steders Middeltemperatur er be- regnet, hvilket ikke har kunnet undgaaes, da de fleste Observa- tionsklokkeslet ikke ere de samme paa begge Steder. Hertil kom- mer den sterkere Natteudstraaling, for hvilken Observatoriets ube- skyttede Thermometer er udsat, og som paa dette Sted maa nedtrykke Døgnets Middeltemperatur. I de to følgende Tabeller findes de paa Observatoriet og paa - Institutet noterede laveste og højeste Temperaturer, corrigerede for Instrumenternes Fejl. For Observatoriet ere disse tagne ud af de regulære, til de bestemte daglige Observationsklokkeslet note- sede Observationer, medens de for Institutet ere observerede med Minimum- og Maximum-Thermometer. De for Observatoriet an- givne Minima og Maxima naa saaledes i Regelen ikke de maaned- lige Extremer i Temperaturen, men Minima ere lidt for høje og Maxima lidt for lave. Institutets Maxima og Minima ere derimod virkelige Extremer. Tabellerne ere ordnede i Lighed med Tabb. I og II. Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 3 s 34 Maanedlige Minima C. Tab. III. —å * * | | OR ls ee EG ii [7 Bat Seom-|- G | 01 se | = — rd "ri [rs EE GEN Gi ufdyn ST kuksbelsler ö OD Å I OD MM et | H ri ret tr — | 1 EE -;|oQINODADAAE | SORHASNROVN si væ eld gd ad = oa Qu|mMmMmMmonsomsn [«b)] rm — —- ON ret | 4 EE EE NG JG & 1 et 00 SVEN å OD 2 Oo rd ARNO re ret I L L ' ' L] L | LDAQRUER | |[GSHOQO FE GE $a SS |-9eoreae ar L1MD DR ag Hi | - — rv —r— TA KaQAQ r Å 1 -—EN re KO pe I nr ONIODQ ODD [0 0) r— Midd.|- 16.4 - 15.6' — 0.8 Mai. I 8 3 7 ig å 9 5 2.0 1.0—1.0 April. ] 0 1 2 1 1 0.7 I. 1867 |- 4.0i— 5.8 3.7 — 4.4 - 2.0—3.3 —2.8|— 3.5 69 |— 3.6—5.2 71 |-4.1—5.2 p 10 |—55|—3:5 Midd. 68 O. | K «VOR an ee Te GRE GENE Mesdaseo Na Ho oe GIES 1 så | Q ris ld ør dn = ne Evt gg |SSA40Q0 jo Sa oOmORNMAANIO. F4|0ornoms l65 NM | | | jp) ri Qt SR re — D V pe Pr Ar AE 10 D x= ODAIA — HD "0 OD ri — oOMORARQIO o|RØRADOD r | pt Nr — gg SIE L] ! ! 1 L] 3 i utd —- 2 3 | ee | | 435009: |6 * DD I +2 mg a n-3 E BQOAQ = &p rede ker ME 0 Mg ee EG gm MORD |O ær port he < ee EN je 2 kork Oo ODNR ON |o O DUN ao 2 TET = m—— ee | JE | |] å så MORMOR på ge Å ea | ssoe83 15 5: | 4 | pa E ; &Ö OD mm OI B. SE GE FG kg Få ep 1 5or*oo<G Br os må ö VEERE MG] , IS OD øm et OD 1 OG «i 0100 |S ae ert SD 4 a n . . Å ret QU 1 OD o ssoösss!lsS ö je pg vn add hd Ta | | | | 2 rODODODASQID ØmAONGO = OGORSNN|IED OØOSODN ==. ov > — 00 > — r— på ri Å 35 Tab. IV. Maanedlige Maxima C. Januar. — Februar. Marts. EN | O. O-1. — 0.3 — 1.5 0.3 — 0.1 — 0.6 0.3 — 0. | ger , 29.8 | — 1.8 24.4 | — 1.6 127.3 128.3 | — 1.0 17.1 | — 1.2 24.0 24.6 | — 0.6 21.7 | —0.7 24.8 | 25.5 | — 0.7 25.3 | — 1.9 |25.5 127.014 — 1.5 23.0 | — 0.7 | 24.8 | 25.4 | — 0.6 På en Å dl 257 02008: 1 10 August. | September. I | ar E Adohbdne fade rdt fort 4 Gilun 25.6 1.0 | 18.0 Ta 0.0 29.2 0.1 |21.5 23.3 | — 1.8 245 1.0 120.4- 20.1 0.3 28.2 OS 119. 119041 — 03 24.8 | — 0.3 1|20.1 |20.2 | — 0.1 | E 8 |23.4 |24.8 | — 1.4 |21.0 |21.2 | —0.2 Midd.| 27.7 |28.3 | — 0.6 | 25.5 126.2 | — 0.7 |20.0 120.4 | —0.4 October. November. December. 1+0. Å O-1. å Ørk å DO O-I 18661 ++ il — - di or Gr 0.2 67 |12.4 |13.8 | —1.4| 7.9| 9.0| —1.1| 3.0| 40 | —1.0 68 |12.3 | 12.1 0.2 | 9.4 | 10.1 EG | 5.91 6.0 | —0.1 69 |16.9 |17.9 | — LO | 7.3 | 8.9 | -—1.6 | 6.3 6.8 | — 0.5 70 |114.9 |15.2 | —0.3 | 9.0 | 9.0 0.0 | 2.4| 4.0 |-— 1.6 71 111.4 1122 | — 0.8 | 5.4| 5.7 | —0.3 | 5.9 | 6.9| — 10 | | Midd.| 13.6 1142 | —0.6 | 7.8 I 851 —07| 5.5 | 62| —0.7 Af Tab. III ser man, at Observatoriets Minimumstemperaturer i Vintermaanederne gjennemsnitlig ere lavere, end Institutets, uagtet de første ikke ere extreme Temperaturer, saaledes som de sidste. i 3* 36 Heri sees tydeligt Virkningen af den friere Opstilling af Observa- — toriets Thermometer og af dets Mangel paa Skjærm mod Udstraa- ling. I Sommermaanederne falde derimod Institutets Minima lavere end Observatoriets, en naturlig Følge deraf, at Dagen paa denne Tid af Aaret allerede er langt fremskreden og Temperaturen steget betragteligt paa det Klokkeslet om Morgenen, Kl. 7, der af Obser- vatoriets 5 Observationstider ligger Minimumstiden nærmest. Ob- servatoriets absolute Minimum i Aarrækken 1866—72 er —9279.9, *medens Institutets kun er — 25.1, altsaa 2,8 højere. Af Tab. IV ser man, at Observatoriets Temperatur-Maxima i Regelen holde sig lavere end Institutets. Da Temperaturens Maxi- mum i Regelen falder ved Kl. 2 eller senere, og Observatoriet har Observationer Kl. 2 og Kl. 4, samt da Størrelsen af Maximum-Tem- peraturen i Regelen ikke afviger meget fra Temperaturen ved disse Klokkeslet, lade de i Tab. IV for Observatoriet og Institutet an- førte Tal sig meget vel sammenligne. Den større Maximum-Tem- peratur paa Institutet staar i Samklang med dette Steds sterkere Varme i det Hele taget. Aarsmiddelet for begge Steders Forskjel Kl. 2 er — 09,38, for deres Maximum-Temperaturers er det — 09.71. Forskjellen mellem disse Tal, 09.33, erikke større, end at den kan tilskrives Observatoriets virkelige Maximums Overskud over Tem- peraturen Kl. 2 eller Kl. 4. Observatoriets absolute Maximum i Aarrækken 1866—72, der tillige er det absolute Maximum for hele Aarrækken fra 1837 af, er 3190, i Juli 1872. Denne Maximum- Temperatur er større end Institutets tilsvarende, der kun gaar op til 3092. De normale Værdier for Temperaturens Maanedsmiddel for de forskjellige Maaneder og for de 3 Observationsklokkeslet paa In- stitutet er udledet paa følgende Maade i Tab. V. I Iste Rubrik staa de normale Maanedsmedier for Observa- toriet, udledet af Aarrækken 1837 til 1870. I 2den Rubrik: de i Tab. I fundne Forskjeller mellem Qbservatoriets og Institutets Maa- nedsmedier. Anbringes disse, med modsat Fortegn, til Tallene i Iste Rubrik, saa faar man Tallene i 10de Rubrik, der ere Institu- tets normale Maanedsmiddeltemperaturer, reducerede til 24 Timers N 37 Medium og Aarrækken 1837—70. 3die Rubrik og 4de Rubrik inde- holde Reductionerne fra Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften til Dags- mediet (Observatoriets Værdier) med modsat Tegn. Anbringes disse til Tallene i 10de Rubrik, faar man, i Rubfikkerne 7 og 9, de nor- male Værdier for Institutet for Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften. I Ste Rubrik staar Observatoriets Normalværdier for Kl. 2 Efterm. Anbringes til disse Tallene i 6te Rubrik (Tab. II), faaes 1 8de Ru- brik Institutets Normalværdier for Kl. 2 Eftermiddag. kr Sa døde $ 2. 3. 4. 4 6. | 7, | bi | 10. Observ. = Kl. 8 Mg. Kl 8 Aft.| Observ. I . Å j ' » Hermel Ser EE Ter Van så | Institutets Normal-T.p.ratur. Maaneds- middel | ”285- Dags- Ki 2 så ” | KLB KI. 2 KI. 8 | Dags- middel. middel middel. | Ffirm. TM: || Morgen. | Eftrm. Aften | middel. Januar |-51| 0.8 |-0.5| 0.0|—4.0| 0.7 |-- 4.8|— 3.4—4.3|—4.3 Febr. |—35.0| 1.1 |-15| 0.0—2.4| 0.4 |—5.4—2.0|—3.9—3.9 Marts |—1.8| 0.9 |-1.7| 0.0| 1.61 0.2 |—2.6| 1.8|-—0.9—0.9 April 3.8! 0.6 |—0.8| 0.1| 7.4 0.0| 3.6 74 4.5| 4.4 Maj | 9.91 0.7|—0.4| 06) 13.8 05 | 10.2 14.3| 11.2 10.6 Juni | 14.8| 1.1 |—0.3| 0.9| 18.5 0.3 | 15.6| 18.9| 16.8| 15.9 Juli 16.5| 1.3 |—0.3| 0.41 20.2 0.4| 17.5| 20.6| 18.2| 17.8 August | 15.3 1.0 |—0.3| 0.1| 19.11 0.4| 16.0| 19.5| 16.4 16.3 Septbr. | 11.3 0.5 |-0.7-0.3| 14.6 0.1| 11.1| 14.8| 11.5) 11.8 October | 5.5| 0.6 |-0.8—0.2| 7.7 04| 5.3 8.1 5.9 6.1 Novbr. |--0.1/ 0.6 |-0.5—0.3| 1.10 0.6| 0.0 1.7 0.2 0.5 Decbr. |-3.5| 0.8 |-0.4 0.0|-- 2.7 0:7|—3:2|--2.0|-—2:7|—2:7 Aar 5.2| 0:8 | 0.4 6.0 Disse Normalværdier for Institutet ere at anvende ved Alle de Observationer for Christiania, som ere trykte i ,Norsk meteo- -rologisk Aarbog* for 1867, 1868, 1869, 1870, 1871 og 1872 indtil den 19de October Kl. 10 Formiddag. Paa den søndre Skraaning af Voxen-Aasen, 7450 Meter i NNV. fra Observatoriet, ligner Frognersæter i en Højde af 408 Meter over Havet. Ved Ejeren, Consul Th. J. Heftye's Foranstaltning observeres paa dette Sted Temperaturen tre Gange daglig med et - Thermometer af samme Construction som de paa Institutet benyt- 38 tede. Der foreligger en fuldstændig Observationsrække for Aarene 1870, 1871 og 1872. Observationerne ere gjorte Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften samt i nogle Maaneder Kl. 2 Eftermiddag, i andre Kl. 12 Middag. Under den i det Følgende meddelte Undersøgelse over Tempe- raturens Forandring med Højden fik jeg Formodning om, at Ther- mometret paa Frognersæter i den største Del af Aaret om Morge- nen Kl. 8 var udsat for Solens Paavirkning. Det viste sig nemlig, at Antallet af Gange, da Temperaturen paa Frognesæter var højere end ved Institutet, var paafaldende større Kl. 8 Morgen end Kl. 8 Aften, at Antallet af Gange, da Temperaturen var mere end et vist Antal Grader lavere paa Frognersæter end ved Institutet, var paa- faldende lidet om Morgenen Kl. 8 og paafaldende stort om Aftenen Kl. 8, og fremdeles at i de fleste Maaneder Temperaturen paa Frognersæter Kl. 8 Morgen var højere end Kl. 8 Aften, tvertimod hvad der finder Sted saavel paa Observatoriet og paa Institutet som paa den 636 Meter over Havet liggende Station Dovre. Ved nærmere Undersøgelse fandtes-det, at Thermometret, der ikke er beskjærmet, var opstillet udenfor en Væg. der vender mod Øst. I Christiania staar Solen op Kl. 8 Morgen den 15de November og den 7de Februar. Det er saaledes Maanederne December og Januar, 1 hvilke Thermometret paa Frognersæter har været upaa- virket af Solen Kl. 8 Morgen. Til Beregning af Frognersæters Middeltemperatur har jeg derfor kun for disse to Maaneder an- vendt Observationerne Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften, men for alle de øvrige Maaneder kun Kl. 8 Aften, med Tilføjelse af de Obser- vatoriet tilhørende Correctioner til Dagsmediet, som findes — med modsat Tegn — i Tabel V Rubrikkerne 3 og 4. I Tabel VI ere de saaledes beregnede Maanedsmedier sammenstillede med Obser- vatoriets tilsvarende og Forskjellen mellem begge pek O= Observatoriet, F = Frognersæter. 39 Tabel VL. Middeltemperatur for re” | ves0EK | pr er Mart O. [O—F. F. F. |0-F. F. 1870 yy 0 Jie år ig 0.8 71 — 7.3 |— 6.9/— 0.4 - 10.4|- 11.4 =1.0 0.4—0.5 0.9 72 |-05—2.4 1.9 —2.2— 3.7 1.5|—1.1|— 3.9) an Midd|—401—43! 02-73 —78! o0550.9-2.4 | April. | Maj. Juni. LO F. /0-F|| 0. | F. [0O-F.| 0. | F. |0-F. 1870 | 44| 92.3 2.1| 10.1| 5.4 LT 14.4 9.91 45 71 | 22 |-1.0| 32! 8.7 4.8| 3.91 14.1| 10.1! 4.0 72| 5.0| 19 3.1| 10.8 6.6| 42| 15.3 11.5) 3.8 Midd.! 3.91 1.11 2.8| 9.91 5.6 7 4.3 I 14.61 10.51 4.1 Juli. | August. September. O. F. |F—0.| 0. F. |[0—F | 0. | F. |F-0. 1870 * 17.5! 14.2| 3.3 ! 15.91 12.6! 3.3 | 10.0| 8.4 | 1.6 71 | 15.8! 12.4 34 | 155 12.6! 2.91 9,5! 7.2| 23 72 | 18.4 14.9| 3.5 | 14.2 11.6| 2.6 | 10.5| 7.7 | 2.8 Midd.| 17.2! 43.8! 3.4 | 15.21 12.31 2.91 10.0! 7.8 | 22 October. November. December. O-F.| 0. TF: —|O+P. ————————== | —T====—= | ——————= | —Æ—Z—— | | —— | mm 1870 | 3.9 | 1.9 | 2.0 0.7Y—0.7 1.4 |—7.7— 7.3 —0.4 11471 2871-19 ve sd EI Frøen 0.5 72 | 7.5 7.5) 5:0 DÅ Aa 0 od EE —4:91—5.5 0.6 Midd| 5.4 | 3.2 | 2.1 10 16|-57—35.6—0.1 Anbringes O—F (med modsat Fortegn) til Observatoriets Nor- mal-Temperatur (Tab. V. 1) saa faar man følgende Værdier for Tab. VIL. Frognersæters Normal-Temperatur. Januar —59%3. April 19%0. Juli 139%.1. October 3.3. Februar — 5.5. Maj 5.6. August 12.3. Novbr. —1.8. Marts —3.4. Juni 10.7. Septbr. 9.1. Decbr. —3.4. Aar 39.0. 3 Construerer man Curverne for Temperaturens aarlige Gang paa Observatoriet og paa Frognersæter efter Maanedernes normale Middeltemperatur, saa finder man: Tab. VIII. Koldeste Dag. Varmeste Dag.! Aarlig. er under 0? Temp. | Dag. | Temp. | Dag. Var. fra til Dage. Observat. | — 59.4 Jan. 31 169%.4 Juli 16| 2198 Nov. 14 Mrs. 25| 131: Frogners. |— 5.8|Feb. 4 13.3 |Juli 22| 19.1 INov. 2 Apr. 8| 157 POL or dkvde Gii0207 | 18014096 40 De af Observationerne ved de bestemte Observationsklokkeslet udtagne laveste og højeste Temperaturer i de forskjellige Maane- der for Observatoriet og Frognersæter findes i de følgende to Ta- beller, tilligemed Forskjellerne mellem begge Steders Minima og Maxima. 4 Tab, IX. Minima (C. | Januar. Februar. 0. | F. |0—F| 0. | F. |0.—F] 0. | F. |10—F. 1870 - 13.8- 11.4—29.4|- 23.4- 20.0—3.4!- 16.5|- 11.2 —5.3 71 |- 21.4|- 15.0—6.4|- 27.9|- 22.0-—5.9|- 13.1l— 7.6 —5.5 73 |- 12.9|- 13.4 0.5|- 10.4|- 10.0|—0.4|- 11:0|- 14.0 3.0 ——wmeer | ommm—===m——— | ———————| |sn——n—.| ———————— | Ä—— Marts. | April. Maj. Juni. O. | F. o-i 1870 |- 5.5 —2.4—3.1 71 |-4.1—48! 0.7—1.1 3 9 72 |-2.0—24| 0.41 48 20 28 | 3120 4.3 Midd.|- 3.9—3.21—0.7| 1.9—0.3 23 | 58 | 111 47 August. September. o-r. O. | F. |0.—F.] 0. | F. |0.—F. ra 0.0 2.1 1870 | 98 | 5.8 | 4.0 | 7.6 | 6.0 | 1.6 | 24 5.8—3.4 71 110.5 |10.0 | 0.5 110.1 | 7.0 | 3.1 —2.8|—0.6|—2.2 721 9.8 | 6.0 | 3.8 | 6170 LOST GULEN Midd.'10.0 I 7.3 | 2.8 | 8.41 6.7 1.8 | 0.61 2.3—1.8 | October. November. | December. Ok E- 0-2 O. F. |0.—F| 0. | F. 10 —F. 1870 —4.11—2.6j— 15- Då de 0.5 |- 20.8- 21.8| 1.0 71 |-—4.6—4.0|-—0.6—8.8/—9.2| 0.4 - 17.4|- 14.0 — 3.4 72| 1.0 001 1.0—5.3—9:8| 4.5 Midd|-2.6—221—041-8.1—99I 18 |- 17.4-17.3—02 mm - 17 1650-45 41 X. Maxima C. Tab. Januar. Februar. Marts. 0. | F. |0-F.| 0. | F. 10-Fi| 0. | F. |0.-F. 1870 | 2.3 | 2.4 |-0.1| 3.4 | 3.0 | OÆ-| 9.3 | 8.6 | 0.7 711 191|0.8| 1.11 7.9| 5.0 2.9 110.0 | 9.0 | 1.0 72| 46 | 1.6 30 3.01 1.4| 1.6 | 7.3 | 9.4 |-2.1 Midd.| 2.91 1.6 I 131 48! 3.1 I 1.6 | 8.9 I 9.0 0.1 April. Maj. Juni 1 0. | FE. |0.—F| 0. | F. 0.—F| 0. | F. |0.-F. 1870 | 14.5| 10.2| 4,3 | 21.0| 19.4 1.6 | 24.8| 24.4 0.4 71 | 11.0] 6.0| 5.0 | 23.4 23.0| 0.4 | 25.5| 24.2| 1.3 72| 13.6| 11.6| 2.0 | 22.3! 19.6! 2.7 | 24.8| 23.0| 1.8 Midd.| 13.0 9.31 381 3222" 207 16 | 25.0 239 12 : Juli. August. | September. 0 F 0.—F Di F. 10.—F 9 Qi) Fo 19481 1870 | 28.5| 27.4 1.1| 28.0| 26.2| 1.8 | 19.1| 16.6| 2.5 71 | 23.5| 24.0—0.5| 24.5| 23.2| 1.3 | 20.1| 17.6) 2.5 79 | 31.0| 27.2| 3.8| 23.4 23:2| 0.2 | 21.0| 19.0| 2.0 Midd.| 27.7! 26.2l 1.5) 25.31 242l LI | 20.1 17.71 23 | October. November. z| December. O pØMO—P0. | FJ40-—FI 0. 1 F. OF. 0 1870 | 14.9| 14.0| 0.9 | 9.0 | 6.2 | 2.8 | 2.4 | 5.4 |—3.0 71 | 11.4 * 9.4 20 | 5.4 | 4.0 | 1.4 | 5.9 | 3.0 | 2.9 72 | 14.0| 10.4 3.6 |10.1 | 7.4 | 2.7 |. 4.6 | 3.4 | 12 Midad. 13.4 113 22821591 9231 43 I 39 | 04 Paa Grund af den Maade, hvorpaa ovenstaaende Tal ere ud- ledede, lade Minimum- og Maximum-Værdierne af Temperaturen for Observatoriet og Frognersæter sig ikke ligefrem sammenligne. Den ringere Udstrækning af Observationstiden over den koldere Del af Døgnet paa Frognersæter, og den Omstændighed, at her i lang Tid er observeret ved Middag istedetfor Kl. 2 Fftermiddag, ville fjerne Frognersæters laveste og højeste noterede Temperaturer noget mere fra de extreme virkelige Minima og Maxima end Ob- servatoriets. 'I det store taget vise dog Tabellerne for Minima og Maxima de samme indbyrdes Forhold mellem de to Steder, som Middeltemperaturerne gjøre. I Vintermaanederne gaar Tempera- turen lavere ned paa det lavere liggende Observatorium end paa det højere liggende Frognersæter. I Sommermaanederne derimod ere Minimumtemperaturerne lavest paa det højere liggende Sted. 42 Gjennem hele Aaret er, naar undtages en ganske ringe Afvigelse i Marts, Maximumtemperaturerne højere paa Observatoriet end paa Frognersæter. Det laveste Minimum er paa Observatoriet — 27*.9, paa Frognersæter — 2200, altsaa hele 59,9 varmere paa det højere liggende Sted. Det højeste Maximum er paa Observatoriet 31.0, paa Frognersæter 27.4, altsaa 3%.6 lavere paa det højest liggende Sted. Temperaturens Forandring med Højden. Den følgende Tabel viser den midlere maanedlige Forskjel mellem Temperaturen paa Observatoriet og paa Frognersæter, ud- ledet af de 3 Aar 1870—72, samt Temperaturens Forandring pr. 100 Meter og den Højdeforskjel, der svarer til en Forandring af 19 C. Frognersæter ligger 384 Meter højere end Observatoriet. Tab. XI. Temp.- Temp.- Højde- Forskjel Forskjel Forskjel O.-F/ 10 pr. for 19 C. 384m. 100m. Meter. Januar 0923. 09.06. 1669. Februar 0.47. 0.12. 817. Marts 1.50. 0.31. 256. April 2.80. LER 137. Maj 4.27. 1 ER 90. Juni 4.10. BO 94. Juli 3.40. 089 > Ji August 2:93. 0.76. 131; Septbr. 2.23. * 0.58. 172. OØetober,- 2.13. 0.55. 180. Novbr. 1.63. 0.42. 235; Decbr. — 0.10. — 0.08. 3840. Aar ÆRE 0.55. 180. Efter den mekaniske Varmetheori har man følgende Formler for Temperaturens Forandring med Højden i en opstigende Luft- strøm, naar ingen Varme tilføres eller bortføres”. " Peslin. Bulletin hebdomadaire de Iassociation scientifigne de France 1868, pag. 301 og 302. 43 (a.) Naar Luften ikke er mættet med Vanddampe: pet Ab 3 ET 101m (1 + 1.023. q) b.) Naar Luften er mættet med Vanddæmpe: PN Miko bd) 101m. SÆ EE rap hvor AN t er Temperaturforskjellen i Celsiusgrader, / h Højdefor- skjellen, regnet i Meter, t Temperaturen i Celsiusgrader, Å = 0.0046 og VN g 0.62195, hvor f er Vanddampenes Tryk, p Luftens Tryk. Beregnes efter disse Formler, i (a) med de Værdier af Vand- dampenes Tryk, der ere udledede af Psychrometerobservationerne ved Institutet 1870—72 Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften (Middel af begge) samt det midlere aarlige Lufttryk 7545, i (b) med Middel af Temperaturen og af Lufttrykket paa Observatoriet og paa Frogner- sæter. saa faar man Værdierne i Tabel XII: Tabel XII Temperatur —Forskjel. At At O-—F. 0—F. minus. minus. 1870—72. O. F. O—F. f. (a) (b) (a) (b) Januar ——49,0. —499. 002. 3.4. 30.80. 29.68.— 30.6. —20,5 Februar — 7.3. — 7.8. 0.5. 2.5. 3.80. 2.83. — 3.3. —2.3 Marts — 09. — 2.4. 1.5. 3.6. 3.80. 2.55. — 2.3. — 1.0 April 3.9. 1.1. 98. 4.1. 3.80. 2.35. —10. +05 Maj 9.9. 56. 43. 5.4. 3.80. 92.10. +05. +22 Juni 14.6. 10.5. 4.1. 7.7. 3.79. 1.90. +03. +22 Juli duo d3AnnoAsddn 78 159:—045--116 August 15:5+123, AG 89:018.78: 185: — 0.9 + LI September 10.0. 7.8. KA FÅ 13.04 12.05: — 16: +0.1 October 5.4. 3.2. 21 58.13.79. 226: — 14 —02 November 0.7. — 1.0. K6.14.2508:802 02,48. — 2.2 —0.9 December —5.7. — 5.6. — 0.1. 2.9. 3.80. 2.75. — 3.9. — 2.8 41 Heraf ser man, at den virkelige, observerede Temperatur-For- skjel mellem Observatoriet og Frognersæter hverken svarer til den der vilde følge af opstigende Luftstrømme med mere eller mindre tør Luft eller den, der svarer til nedstigende Luftstrømme. De op- og nedstigende Luftstrømme give en større Temperaturforskjel end den observerede i Vinterhalvaaret. I Sommertiden overskrider den observerede Temperaturforskjel tildels den af de op- og ned- stigende Strømme, ikke alene for mættet Luft, men ogsaa for tør Luft beregnede. De op- og nedstigende Strømme give et Minimum i Juli, da Vanddampenes Mængde er størst og et Maximum i Fe- bruar, da disses Mængde er mindst. Den observerede Temperatur- Forskjel er derimod størst i Maj og mindst i Vintermaanederne; i December bliver den endog negativ, det er det højere liggende Sted er varmere end det lavere liggende. For at finde de Aarsager, der bidrage til at gjøre Tempera- turforskjellen mellem Christiania og Frognersæter mindre eller større end den efter Lovene for de op- og nedstigende Luft- Strømme skulde være, har jeg særskilt undersøgt de Tilfælder, i hvilke å) Temperaturen paa Frognersæter er højere end Tempe- raturen paa det meteorologiske Institut, b) Temperaturen paa Frog- nersæter lavere end den efter Formelen for tør Luft skulde være i Forhold til Temperaturen i Christiania, og c) Temperaturens For- andring med Højden under Nedbør. Da Observatoriets Observa- tionstider ere forskjellige fra Frognersæters, har jeg ikke kunnet udføre en Sammenligning mellem disse Steder, men har maattet sammenligne Frognersæter med Institutet, der begge have samme Observationsklokkeslet. Af Observationsrækkerne paa begge Steder ere alle de Observationer Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften udtagne der komme ind under de 3 nævnte Tilfælder. Den samtidige Til- stand af flere af de øvrige meteorologiske Elementer er noteret ved Siden og det hele samlet i maanedlige Middeltal. a) Temperaturen paa Frognersæter højere end paa Institutet. Da Temperaturen paa Institutet er henimod 1 Grad højere i alle Maaneder end paa Observatoriet, saa vil, naar Frognersæter er varmere end Institutet, Temperaturforskjellen mellem Observatoriet 45 og Frognersæter være henimod 1 Grad større end mellem Frogner- sæter og Institutet. Paa den anden Side viser Thermometret om Morgenen paa Frognersæter for højt, undtagen i Maanederne om- kring Vintersolhverv, hvilket, naar Morgenobservationerne medtages, saaledes som jeg har gjort, bidrager til at give en for liden For- skjel mellem Temperaturen paa det højere og det lavere liggende Sted. Idet jeg i de følgende Tabeller medtager Morgenobserva- tionerne, har jeg udelukket de Maaneder, i hvilke Temperaturen om Aftenen ikke eller kun 1 Gang har vist sig højere paa Frog- - nersæter end paa Institutet. I de følgende Tabeller betegner I. Institutets, F. Frognersæters Temperatur. -Tabel XHI Frognersæter varmere end Institutet. | | oe enerne otis KE NE NE ee 27 20 | —96-| — 63,1 —3,3 Februar 30 Øke FLG | — 7.8 | ov å Mars mlt. 9 130,10] —31 October | 17 | 2 | | 3.5 |—18 November| 9 | 8 |—3.4 | —1.6 | —1.8 December | 37 | 35 |—8.6 | —5.5 | — 3.1 I Vinterhalvaaret hender det saaledes ikke sjælden, at den højere liggende Station har en højere Temperatur end den lavere, og Forskjellen mellem begge beløber sig gjennemsnitlig til flere Grader. | For at undersøge Temperaturens Fordeling over Landet i saa- danne Tilfælder har jeg udtaget de samtidige Observationer fra følgende Steder: Bredde. Længde. —Højde. Øst Paris. Meter. Elverum 60953" 9913" 190. Eidsvold 60 18 8 56 130. Kløften 60 4 8 46 177. Chr.nia I. 59 55 8 25 23. Sandøsund 59 5 AA 13. å6 Tabel XIV. Frognersæter varmere end Institutet. Temperatur-Middel. Elverum. | Eidsvold. Kløften. | Chr.nia. | Aønd: Fr.sæter. Januar |—16.9 |—12.1 |-—12.4 4 —39.6 | —5.7 | —6.3 Februar — 19.8 |-15.6 |—15.0 |-11.3 | — 7.1 | — 78 Marts <%= VAD October — LP 0.1 0.6 1.7 NG Norember |-7 1LL2 | —546- —78 1-3 10 December —17.1 |—10.6 |--11.4 | —8.6 | —46. | —3.1 Naar Frognersæter er varmere end Institutet, er det i Regelen Kuldegrader paa Østlandet; Temperaturen er lavest inde i Landet og tiltager sydover henimod Kysten. Medens Frognersæter gjen- nemsnitlig i saadanne Tilfælder er 3 Grader varmere end Christia- nia, er det kun omtrent 1 Grad koldere end Sandøsund, som ligger ved Havet 13 Mil fra Christiania. Den følgende Tabel viser de midlere Afvigelser fra- Normal- Temperaturen; Hensyn er taget til de forskjellige Klokkeslet og den forskjellige Hyppighed af Tilfælder, der falder paa disse. Tabel XV. Frognersæter varmere end Institutet. Afvigelse fra Normal-Temperatur. Elverum. | Chr.nia. NE Januar —6.2 | —5.0 | —3.5 Februar | —8.0 | —6.5 | —3.9 Marts 2 7 de October —3.2 | —3.7 | —2.0 November | —4.5 | —3.5 | —2.5 December | —8.8 | — 5.7 | —4.4 . Med en Undtagelse ere samtlige Afvigelser negative. Det er altsaa, naar der er en Kulde- Pertode, at Frognersæter er varmere end Christiania. a7 Tabel XVI. Frognersæter varmere end Institutet. Vindenes Ede bom Januar |2/4 7 Å 1 ed |] 21 IN. 5300= NO. Februar|1 4 |515/9| |2| |1 2 13 N. 580 = ONO. Marts 1|214|5 1 111 3|1 13 N. 740 = ONO. October! |1 4122 1 21 6 IN.500 = NO. Novbr. 213 |7|1 1 3 IN.840=0. Decbr. |3/10117204| |1 1 11.15-N. 520 == NQ. Den midlere Vindretning er beregnet efter den Lambertske Formel uden Hensyn til Styrke. Man ser at de nordostlige Vinde ere de fremherskende, især i de egentlige Vintermaaneder. Vaar og Høst ere de fremherskende Vinde mere østlige. Tabel XVII. Frognersæter varmere end Institutet. Vindens Styrke. Antal Gange Vindstyrken = pr ddel- Norm, Forskjel. Mødre 100. 2. oe PEITee Januar | 21 14 12 0 | 03 | 0.9 | —0.6 Februar) 13 22 1-15 2 04 | 08 | —0.4 Marts 13 6 0 OG 10:8|—0:6 October 6 4 9 0 0.5 0.9 | —0.4 Novbr. | 38 9 0 0.6 0.9 | —0:3 Decbr. 15 32 2 0.5 1.0 | — 0.5 Sum) 71 82" 83 4 Mid. 0.4| 0.9 | —0.5 Procent. 30 34 34 2 Vindstyrkerne 0 og 1 (svag) ere de hyppigste og ganske Stille næsten ligesaa hyppig som disse. Meget sjælden er Vindstyrken 2 (frisk Bris). Vindstyrken er gjennemsnitlig meget mindre end den af 7 Aars Observationer (1867—73) udledede normale. Det er altsaa i Regelen meget roligt og stille Vejr og aldrig sterk Vind, naar Frognersæter er varmere end Christiania. Tabel XVIII | 0 Skydækket. (0= klart, 10 = overskyet). Antal Gange med Skydækket: 3.4. Vs Januar |15 3) 2 Februar 21| 3| 4 Marts 112! 2) 5 October 8; 1 2 Novbr. |10 2 1 Decbr. |23| 4: 2 Sum 89/15 16 Procent. 37| 6| 7 Hyppigst er ganske klar Himmel, dernæst ganske overskyet. Den gjennemsnitlige Størrelse af Skydækket er betydelig mindre end den normale. Det er altsaa især ved klart Vejr at Frogner- 48 Frognersæter varmere end Institutet. 5.16. HUI 12 1 11 11 0 0 0 310 0 0 30 1100 1 321 4 6/10| 3 2 24929 | | Middel- | Normal- 7.18. |9. (10, Skydække. Skydække. Forskjel 1 4 314 5.0 FT 1 9 17 4.5 ge Pa 0245. 18 kote 2 0 03 3.3 68! | — 35 0002 1.8 pl 0900 3 3 426| 5.3 &r LAN 71112/67|Mid.3.6| 6.6 | —3.0 3 45/28 sæter er varmere end Christiania. - Ved ganske overskyet Himmel kan sondres tre Tilfælder: Overskyet uden noget Slags Nedbør, overskyet med Taage og overskyet med Regn eller Sne. Antallet at disse Tilfælder findes i den følgende Tabel. Tabel XIX. Frognersæter varmere end Institutet. | Overskyet med eller uden Nedbør. Januar Februar Marts October Novbr. - | Procent. Antal Gange Overskyet med | pegn ell.) den | Sum Taage. Sne. Nedbør. | 12 1 1 | 14 ar 4 3 17 4 | 0 GÅ 3 0 0 3 på 0 0 9 12 på 12 96 43 8 16 67 64 12 24 49 Af de Tilfælder, da det er ganske overskyet, ere de fleste (64 0) overskyet med Taage og kun en ganske ringe Del (12%) over- skyet med Regn eller Sne. Naar Taagen ligger over Christiania- dalen, er det jevnligt Tilfældet, at Frognersæter ligger over Taagen i klart Solskin. Vi kunne saaledes flytte os til Standpunktet paa Frognersæter, idet vi regne , overskyet med Taage* ,,til ganske klart * og faar da følgende Sammenstilling: Tabel XX. Antal Gange Skydække: | 10 med | 10 uden tg G Fa Regn, Sne.: Nedbør. Januar | 97 2 Kr al Februar, 31 7 re — Marts gamer metrdprl > Eg October 11 0 0 0 Novbr. OE 0 0 Decbr. | 35+ | 14 2 12 Sum| 132 | 24 | 38 16 Prerent] 505. | "16 | 9 3 v I over Halvparten af alle de Tilfælder, hvori Frognersæter er varmere end. Christiania, bliver saaledes Vejret (over Taagen) alde- les klart. Ganske overskyet Himmel med tæt Skylag forekommer kun i en Tiendedel af alle Tilfælder, og kommer saaledes i Klasse med de øvrige Skydække-Graders Hyppighed (Tab. XVIII). Nedbør- Tilfælder ere yderst sjældne, de udgjøre kun 3 Procent af det Hele. Tabel XXI. Frognersæter varmere end Institutet. Taage. Gange Procent. Fonn O durra 33 70. Febrmarscansrd 1 33:4 63, Marte»: ØRotusdoy 7 36. Oetsøberé 9 satregin 1654 84. November 46259100: 7 December . . . 44. 61. Sum og Middel . 150. 62.5 %. Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 50 I næsten to Trediedele af de Tilfælder, hvori Frognersæter er varmere end Christiania, er der Taage, mere eller mindre tæt, over Christianiadalen. Ifølge Tab. XVIII og XIX sammenholdt er der 18 af 100 Tilfælder, i hvilke Taagen er saa tæt at den skjuler Him- melen for lagttageren i Christiania. Resten, 441/, Procent, af Taa- gerne ere lette og lave. : Lufttrykkets Fordeling i de Tilfælder, hvilke Frognersæter er varmere end Christiania, sees af Tab. XXII. Barometerhøjderne ere reducerede til Havets Overflade, idet der er taget Hensyn til Luf- tens Temperatur og til Lufttrykkets Størrelse. De respective Baro- metre ere jevnlig blevne verificerede og Barometerhøjderne kunne ansees sikkre paa 0.140.2 Millimeter. Tabel XXIL Frognersæter varmere end Institutet. Lufttryk ved Havets Overflade. — Millimeter. 2 Elverum. | Chr.nia. Sandø- då. Bergen. Januar | 767.9 | 766.6 | 766.6 | 764.5 Februar! 63.2 | 616 | 6141 59.6 Marts | 66.4 65.8 | 65.6 | 647 October 640 63.2 | 63.0 | 62.4 Novbr. 66.8 |- 65.7 | 65.8 | 65.6 Decbt. 1 63.7 | 16k7.4, ALENE Middel 765.3 | 764.1 | 764.0 -762.9 | Lufttrykket er højest i Elverum, lavest i Bergen. Det er gan- ske lidt højere i Christiania end ved Christianiafjordens Munding, i Sandøsund. Med andre Ord, der er et Maximum af Lufttryk inde i det Indre af Landet. Den gjennemsnitlige aarlige Barometerhøjde ved Havets Overflade er i Elverum 758"", i Christiania 757", i - Sandøsund 757"". og i Bergen 756"", Gjennemsnitlig er saaledes Lufttrykket temmelig højt, omkring 7 Millimeter over den normale Stand for Aaret, naar Frognersæter er varmere end Christiania. Ofte forekommer dog lavere og tildels temmelig lave Lufttryk, dog med den Fordeling, at der er et Maximum inde i Landet. 51 For at faa en OQversigt over Lufttrykkets Fordeling ved Chri- stiania har jeg gaaet frem paa følgende Maade: Kaldes Barome- terhøjden, reduceret til Havets Overflade, for Christiania b,, og for et andet, i Nærheden liggende, Sted b, "Stedets Afstand fra Chri- b-—bpo stiania d, saa er disse to Stedersindbyrdes barometriske Gra- dient. For at faa bekvemme Tal at regne med, regner jeg Af- standen d i Grader af Storcirkelen, altsaa med en Enhed paa 15 geografiske Mile. De saaledes beregnede Gradienter med Hensyn til Christiania findes i Tab. XXII. Tabel XXI. Barometrisk Gradient m. H. t. Christiania. Elverum. Saudøsund. Bergen. hr KOMA 09.847 20738 Januar 1.30 0.07 — 0.7 Februar 157. — 0.20 ..,-40.70 Marts 057 —0.24 —0.42 October 0.74 —0.21 —0.29 November 1.06 0.14 — 0.02 December 1.94 0.02 — 0.50 Tænker man sig slaaet omkring Christiania en Cirkel med Ra- dius 1 Grad (= 15 g. Mile) og i Periferien af denne lodrette Li- nier, hvis Længde er proportional med Gradienterne, oprejste i de til de andre omliggende Stationer svarende Åzimuther, saa vil det Plan, der lægges gjennem disse Liniers andet Endepunkt (over Ho- rizonten naar b>b,, under naar b<b,) betegne Lufttrykkets For- deling omkring Centralpunktet Christiania. Dette Plans Stilling betegnes bedst, i Overensstemmelse med de specielle Gradienters Betegnelse, ved at man angiver Azimuth (A) af det Verticalplan, der staar lodret saavel paa Planet som paa Horizonten, samt Planets Heldning mod Horizonten, udtrykt som Gradient, det er dets Ordi- nat i Azimuth Å og Afstanden 19%. Dette Plan kunne vi kalde Gra- dientplanet. Dets Skjæringslinie mod Horizonten betegner Retnin- gen af den isobariske Linie gjennem Centralpunktet sunl 59 Dets Heldning betegner Maximalgradienten for Centralpunktet, og denne Gradients Retning, der er lodret paa den isobariske Linie gjennem Stedet, betegner Retningen af Lufttrykkets sterkeste For- andring i Rummet, ligesom dens Størrelse betegner Størrelsen af Lufttrykkets sterkeste Forandring+i Rummet langs Havets Overflade. Kjender man denne Maximal- eller Hoved-Gradients Retning og Størrelse, er ogsaa Gradientens Størrelse i enhver anden Retning bestemt. Kaldes et Steds Azimuth, regnet fra Centralpunktet, a, Hovedgradientens Azimuth (den Retning hvor b—b, er størst, alt- saa den Side, hvor Gradientplanet ligger over Horizonten) A, og Hovedgradientens Størrelse G, saa bliver den til Azimuth a sva- rende Gradient g = G. €08 (A—a). Langs den isobariske Linie. hvor A—a = 90" eller 270" bliver g=0 eller ingen Forskjel i Lufttrykket. Lodret paa Isobaren, hvor A -a= 0 eller 1809, bliver g = & G eller den største Forskjel i Luft- trykket. Denne Forskjel er et Maal for den Kraft, der sætter Luf- ten i Bevægelse eller som frembringer Vinden. Gradientplanets Stilling er bestemt ved 3 Barometerhøjder eller ved to Gradienter. Forat opnaa en større Sikkerhed har jeg taget en 4de Barometerhøjde, nemlig Bergens, med, endskjønt Afstanden er noget stor. Imidlertid fandtes ingen nærmere i denne Retning, der har den Fordel at den er næsten lodret mod Retningen til Elverum og Sandøsund. Kaldes Gradienterne og Azimutherne for Elverum, Sandøsund og Bergen, henført til Christiania, respective Se, £s, bh OG Ae, ås, Ab, Saa har man til Bestemmelsen af G' og Å følgende Ligninger: ge = G. €08 (A—ae) Øs = GI. €08 (Å—as) gb = G. cos (A—ap) sættes: G.cos'A'= x GRID Al =N saa faar man: ge =X.COS ae + Y. Sin ae. Øs = X. C0S åg + Y. SIn as. Øh = X. €0$ åb + Y. SIN ab., 53 af hvilke Ligninger x og y findes ved de mindste Kvadraters Me- thode. For et og det samme System af Stationer med samme Centralpunkt bliver Regningerne let, dæralle Azimuther ere con- stante. Af x og y findes derpaa G og Å. Vi have her, regnet fra Nord mod Øst: Azimuth af Elverum aa =>122"14" L - Sandøsund as == 190 22 » - Bergen ap =— 280 10 og Endeligningene faa følgende Form, i hvilken Klammerne betegne Summationstegn: | x= 0.570 [g. cosa] — 0.176 [g. sina] y = —0.176 [g. cosa] 40.923 [g. sina]. Resultatet af Regningen bliver det i Tabel XXIV opstillede. Ved Siden af Å er stillet Vindens Retning efter Tab. XVI. Tab. XXIV. Barometrisk Gradient. — Vind. I Me GA. 05 Vind 1 Dil Januar | 1.01 | 699 | 539 | —16 Februar, 1.15 56 68, | + 9 :Marts | 0.57 | 61 | 74 | +13 October 0.55 | 48 | 50 | +2 Novbr. | 0.46 | 25 | 84 | +59, Decbr. | 0.92 | 65 | 52 | —13 | Middel | 0.78 | 54" | 620 | + 8 Gradienten er størst i Vintermaanederne, mindre Høst og Vaar, i Gjennemsnit 0.78 Millimeter pr. 15 geogr. Mile. Dette er en temmelig ringe Ulighed i Lufttrykket, der gjenspejler sig i de svage Vinde, som derved foraarsages (Tab. XVII). Gradientens Retning falder i første Kvadrant, mellem Nord og Øst. I Vintermaanederne er den nærmere Nordost, i Vaar- og Høstmaanederne nærmere Øst, ganske som Vindens Retning (Tab. XVI). Vindens Retning er i det Store taget saadan, at den afviger til Højre for Gradientens Ret- ning, men denne Afvigelse er ringe, saaledes som jevnlig er Til- 54 fældet med de Vinde, der tilhøre baromestriske Maxima. ' - For en stor Del er ogsaa Vindens Retning reguleret af Terrænforholdene. Den Overensstemmelse, som her,er fundet mellem Vindens Retning og den barometriske Gradient, maa jeg anse for tilfredsstillende. Til en nøjagtig Undersøgelse af Loven for Forholdet mellem disse udfordres andre Methoder, i hvilke de forskjellige Retninger af Gradienten og Vinden sondres langt skarpere ud fra hverandre end det her er blevet gjort. b. Temperaturen paa Frognersæter for lav. Efter Theorien for Varmeforandringen i op- og nedstigende Strømme skulde Tempe- raturforskjellen mellem Observatoriet og Frognersæter i det højeste være 39.81, nemlig naar Luften var aldeles tør. Da Institutets Temperaturer gjennemsnitlig ere 0983 højere end Observatoriets, har jeg som Grændse for de Temperaturforskjeller, der have Med- hold i den nævnte Theori, sat 49.6 og af Observationstabellerne udtaget alle de Tilfælder, i hvilke Temperaturforskjellen mellem In- stitutet og Frognersæter er større. De forskjellige Forhold, under hvilke saadanne excessive Forskjeller forekomme, ere fremstillede i de følgende Tabeller. | Tab. XXV. L—F.> 496. Antal Gange Temperatur | Forskjel der å ” La I-F. Januar | 3 2 0.3 må 4.8 1 Februar 1 2 1—10.6,— 16.3 Jf Marts | - 2 5 0.8: 5.bylp 5-9 April | 10 24 5.6 04 | 5.2 Maj 098 EG 11.1 B.J 1958 Juni | 8 60 16.5 10.4 6.1 Juli 10 48 | 194 | 135 | 60 August | 7 31 | 16.8 | 10.9 | 5.9 Septbr. 3 1 | 106| 53 | 5.3 October 6 10 | 6.9 1.1 5.8 Novbr. | 5 4 20 f21lgø0) 05 g Decbr. 4 3 |- 46 |-- 11.8 7.2 " Om Vind og Vejr S. 189 og 191. 55 De fleste Tilfælder findes i Maj, de færreste i Februar. I Vintermaanederne ere disse Tilfælder ligesaa hyppige om Morgenen som om Aftenen. I Sommertiden derimod falde de fleste Tilfælder om Aftenen og kun forholdsvis faa om Morgenen, en naturlig Følge deraf, at Frognersæters Thermometer har været udsat for Morgen- solens directe Paavirkning. Den gjennemsnitlige Temperatur-For- skjel mellem Institutet og Frognersæter er ikke saa ganske lidet over Grændseværdien 496. I Vintermaanederne December og Fe- bruar er denne Grændseværdi overskredet ved Kuldegrader i Chri- stiania. Forøvrigt findes Varmegrader paa Institutet i disse Til- fælder, i Marts og November med tilsvarende Kuldegrader paa Frognersæter. | Tab. XXVI. I.—F. > 406. Temperatur—Middel. - Elverum. Christiania. —Sandøsund. Januar — 39,9 0.3 1.2 Februar —14.0 — 10.6 —9.2 Marts -— 20 0.8 1.5 - April 2.0 5.6 5.0 Maj 72 I1:1 9.6 Juni 13.7 16.5 14.6 Juli FS: 3 19.4 14.6 August 14.0 16.8 16.2 September 6.8 10.6 11.2 October 3.8 6.9 7.2 November — 1.2 2.0 8.7 December — 10.5 — 46 — 2.4 Temperaturens Fordeling er meget nær den normale: Om Vin- teren koldest inde i Landet (Elverum), mildest ved Kysten (Sand- øsund), om Sommeren varmest i Christiania. 56 Tab. XXVIL. 1.—F. > 4"6. Afvigelser fra Normal-Temperatur. Elverum, * Christiania. Sandøsund. Januar 60.8 490910 si1984 Februar —32.6 -— 6.2 — 6.4 Marts 3:3 2.2 28 April 0.5 1.4 1.1 Maj — LY 0.1 10,4 Juni — 1.0 0.1 — 0.3 Juli —2.1 1.4 — 1.8 August 0.9 ; 0.5 0.3 September —0.9 — 0.8 — 1.1 October 2.2 18: 0.2 November 5.5 1.9 1.4 December —22 — 1.6 — 2.2 I Elverum og Sandøsund forekomme positive og negative Af- vigelser lige hyppigt. I Christiania derimod ere de positive Afvi- gelser overvejende. Det synes saaledes som om der i nogen Grad finder en særegen Opvarmning Sted i Christiania, naar Tempera- -— turen aftager usædvanligt raskt med Højden. Tab. XXVIIL. 1.—F.>4"6. Vindenes Hyppighed. : ep Å 1 EN STG EE SG SEE z ZI1G | elg MI I9IE Januar | 0| 0| 01 110] O[ 1] 0] 21 01 0| 01 01 0] 11041 0 Februar 0101 2000 00 00000010) 0 Marts 101 101r0:0-0 2 1 NG OD L0ØT OE April EE Maj 5110| 3 5101 214! 7155 7514 221212 Juni 41 8 5 5121 3/1/| 3 914 5 4 2 011/012 Juli 3 4 03/11 010| 711112| 5 2 1 40|1)| 4 August | 4| 4 1 2111/01 5 3 4 3 3 111012 3 Septbr. 12 13001 091090 October| 1| 1 2 4011/1114 1/0 0 0:0/010|0 Novbr. | 0 2| 112/01 010] 0| 1] 11 11 1-0 001010 Decbr. 11401101 0101 01 01.01 01 00) 1/010| 0 21/30 4 9 28/16110110| 4 | 7 |13 Sum 24 39 Le D jr ov jm Od O 57 Naar Temperaturen aftager usædvanligt raskt med Højden, ere de sydlige Vinde mest fremherskende, dernæst komme de nordost- lige. Sjeldnest ere de østlige og nordvestlige Vinde. Tab, XXIX. 1L—F.> 46. Vindens Styrke. (0—$6). | - Hyppighed — i Procenter — | Midd.-| Norm.| py,. | af Vindstyrke: Vind- | Vind- å |Stille.||-0. | 1. | 2 BE Styrke. Styrke. skjel: Januar | 0 40 | 40 201 0 0.9 0.91 00 Februar! 01.33 | 33 | 33 0 121 0.8 0.4 Marts: | 14 |200-1- 14411 72 |: :0 18| 0.8 |- 1.0 April 3 1:29-| 415. 20 6 U2h+1.1:1-:0.1 Maj 2| 18 | 51| 28 | 1 ua 11| 01 Juni Jaga 16103 10 1,1:|--03 Juli 71 171521 20 | 3 Li 100 031 August | 8.| 18 | 42 | 23 8 12| 0.8| 0.4 Septbr. | o 64 | 21 | 14 17| 0.9| 0.8 October! 0 | 6 19 | 50 | 25 AA mov. 07 07183 11 156 241 0.9| 1.5 Decbr. 0 | 14 | 29 | 29 | 29 AP På P940 Aar.| 4 | 20 | 46 | 24 | 6 |Midd.] 1.5 | 09| 0.5 Hyppigst forekommer Vindstyrken 1, dernæst 2. Vindstyrken 3 (frisk), der aldeles ikke forekom, naar I—F. var negativ, optræder med en Hyppighed af 6 Procent, naar I—F. er større end 4%.6. Ganske stille, der i hint Tilfælde var særdeles hyppig, er i dette her meget sjælden. I nærværende Tilfælde er den gjennemsnitlige Vindstyrke (paa en Undtagelse nær, nemlig i Juni) større end den normale, navnlig i Høstmaanederne. Det fremgaar heraf, at en større Vind- styrke ledsager en usædvanlig sterk Aftagen af Temperaturen med Højden. I Vintermaanederne er Skydækket større end det normale, ellers er det i alle Maaneder, med Undtagelse af October, mindre. 3 Vintermaaneder ledsages saaledes den raskeste Aftagen af Tem- peraturen med Højden af et stort Skydække, men i den øvrige Tid af Aaret af temmelig klart Vejr. Januar - Februar Marts April Maj Juni Juli August | Septbr. | October Novbr. Decbr. Middel | 58 Tab. XXX. L—F. > 4%. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Septbr. Octbr. Novbr. Decbr. Middel | Tab. XXXI. L—F. > 4%. Luftens Fugtighed. Skydækket. Middel. | Normal. | Forskjel. 100 | 75 2.5 9.7 D.Å 3.9 5.0 DA — 0,9 3.9 6.0 — 2.1 3.1 53 | —22 MG 5.0 — 1.9 3.6 Dig — 2.1 8,3 |: 5,00 59.4 BI Nagel ST HÅ 6.8 0.3 5.9 7.2 — 1.3 7.1 | 6.8 0.3 5.6 6.2 — 0.6 Fugtighed. Middel. | Normal. | Forskjel. Vanddampenes Tryk. Relativ Millimeter. Procent. Middel. | Normal. | Forskjel. 4.1 3.2 0.9 86.8 88.3 Li 3.0 | — 1.3 84.3 82.9 3:N Bill Å 0.2 Kan 78.4 30 | 4.1 | — 021 547 65.1 4.9 52 | —0.3 48.6 56.5 7.3 7.6 | — 0.3 52.3 57.6 9.6 | 96 0.0 | 56.7 | 615 0.1 9,3 0.8 59.6 67.5 6.3 1.3 — 1.0 63.4 76.8 6.2 5.6 0.6 81.1 81.1 å: 39 | —02 68.8 81.5 2.3 Je ned Aa | 64.1 85.5 b.I 5.4 | — 0.1 | 66.2 73.6 59 Vanddampenes Tryk er i det Hele taget ikke ret meget for- skjelligt fra det normale. Derimod viser den relative Fugtighed sig gjennemgaaende mindre end den normale, tildels betydelig min- dre. Kun Februar (1 enkelt Tilfælde) gjør heri en Undtagelse. Vi slutte heraf, at tør Luft er en fremtrædende Betingelse for Tem- peraturens raske Aftagen med Højden. c. Nedbør af Regn eller Sne. I disse Tilfælder lader Tempe- raturen paa Frognersæter sig bedst sammenligne med den i Chri- stiania, da Virkningen af Solskin og Udstraaling bortfalder, omend Thermometret paa Frognersæter ved at blive vaadt muligens viser noget for lavt, naar Luften ikke er ganske mættet med Vanddamp. Ved Frognersæter er den dog nærmere sit Mætningspunkt end i Christiania. I de følgende Tabeller findes Resultaterne af Sammen- ligningerne mellem Temperatur-Aflæsningerne paa Frognersæter og paa Institutet Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften. Tab. XXXII. Nedbør. Antal Gange i 3 Aar. | Temperatur. | Forskjel. | 8 | 8a | Sum. | I. | F. | L—F. Januar | 15 | 22 Å 37 | —003| —208| +205 Februar | * 14 19 38 |— 6.3| — 8.5 2.2 Marts | 16 18 | 34 | 0.0| — 2.8 2.8 April — 6 11 i 3.0| — 0.1 1 Maj 10 6 | 16 8.0 4.2 3.8 Juni 11 12 23 13.5 9.9 3.6 EG ee 8 23 15.6) 12.1 3.5 August 9 16 25 14.1| 10.1 4.0 Septbr. 11 9 20 10:71 78) 29 October 16 | 18 | 34 Tebophatk +85 Novbr. | 12 1944 31 27 6.3 2.4 Decbr. | 13 713 3014 Holst 45] 33 Aar, 148 | 175 Nedbørens Hyppighed er større i Vintermaanederne end i Som- mermaanederne. Den er størst i Januar og mindst i April og Maj. 8 Y 60 I det Hele taget er den større om Aftenen end om Morgenen. Undtagelse herfra gjør Maj, Juli og September. Temperaturfor- skjellen, under Nedbør, mellem Institutet og Frognersæter er i saa- godtsom ethvert Tilfælde saaledes, at det højere liggende Sted har den laveste Temperatur: De faa Tilfælder, hvori under Nedbør Frognersæter har en højere Temperatur end Institutet, ere saadanne, der indtræffe naar en Kuldeperiode slutter. Nedbøren hører da til et Luft-Cirkulations-System, hvori Luften i Christiania ikke del- tager, men som udelukkende tilhører de højere liggende Luftlag, i hvilke Temperaturen aftager med Højden. I Gjennemsnit af alle Tilfælder vise disse særegne Tilfælder (der ovenfor ere omtalte un- der Bemerkningerne til Tab. XX) kun en yderst ringe Betydning. Den sidste Rubrik i Tab. XXXII viser, at Temperaturforskjellen mel- JE EN lem Institutet og Frognersæter ved Nedbør ligger imellem de i de to ovenfor under åa) og b) omhandlede Tilfælder forekommende Værdier. Nedbør stræber saaledes at forringe Temperaturens Af- tagen med Højden uden dog paa langt nær at bringe den til at forsvinde eller til at gaa over til en Tilvæxt. Tab. XXXIII. Nedbør. Afvigelse fra Normal-Værdierne. Temperatur. I.—F. Januar 492 ET 19,5 Februar — 1.8 |— 2.4 0.6 Marts +47 1349. 03 April — 12 |—038 | —90.4 Maj vøre 460 140142 Juni — 24 1— 08 | — 16 Juli vile 3146 09 pg August |— 2.1 |— 2.1 0.0 Septbr. |—0.6 |- 08 |, 02 October 1.6 0,9 | +07 Novbr. | 28 | 24-04 Decbr. 1.1 |—:09 2.0 61 Man ser heraf, at Nedbør i det Hele taget i Sommerhalvaaret bevirker saavel i Christiania som paa Frognersæter en Afkjøling, og i Vinterhalvaaret en Opvarmning af Luften. XXXIII viser. Tab. XXXIV. Nedbør. Vindenes Hyppighed. Denne Afkjøling om Sommeren og Qpvarmniug om Vinteren er sterkere i Christia- nia end paa Frognersæter. Qm Sommeren bliver derved Tempe- raturforskjellen mellem begge Steder formindsket, medens den om Vinteren bliver forøget, saaledes som Rubrikken I.—F. i Tabel hetset: tal latte Jøbolel: le |å KM 919999 Januar 0| 2 185 24 3 4 21/01010|010| 5 ae 4 414 500 01 01/000|0/0| 4 Marts 0 14713 10961001/000 April 112 33 1 101280000/0/0 0 Maj 02291712 2 1 00|1 011/00 Juni 01 3 8 140 0 1 11|1/0000 2 Juli 131049 12 24200 100/01 August 3] 53511032 01 00000 1 Septbr. (03 0 5 2 1 11013 10101100 2 October o 5 4| 8 1 2 2 2 3 20|0 01/10 3 Novbr. |0| 311 7 40 2) 1 1 00/00,00/0 2 Decbr. |0|5 9 6 1 1033 00100000 2 Vinter o hadet 1346 8 220100:0/0 11 Vaar |1| 5 op alsasnmørnjolait ao Sommer|6 | 7 617 46 2| 5 , 3 211110 010 4 Høst. 01111520 v å 3) 3 7 18001112 11017 Aar. I 22421022 I alle Aarstider er ONO. den mest fremherskende Nedbør-Vind. Dernæst kommer Syd. Sjeldnest ere de nordvestlige Vinde ned- børbringende. 62 Tab. XXXV. Nedbør. Vindens Styrke. Middel. | Normal. | Forskjel. Januar 0.9 0.9 0,0 Februar 1.2 0.8 0.4 Marts 1.4 0.8 0.6 Aprik 1 15N GJ 41 0,4 Maj 1.4 vi 0.3 Juni k å LAnr00 Juli LS "0 0.3 August 1.4 | 0.8 0.6 Septbr. | 12 0.9 0.3 Octbr. 1.6 0.9 | 0.7 Novbr. | 1L7 | 09 | 08 Decbr. | 1.5 1.0 | 0.5 Under Nedbør er Vindstyrken gjennemsnitlig større end den. den normale. Vindstille er forholdsvis sjælden. Se Tab. XXXIV. I den følgende Tabel findes beregnet, hvor stor Forskjellen mellem Temperaturen paa Frognersæter og i Christiania skulde være, naar Luften i en opstigende Luftstrøm var mættet med Vand- damp ved de i Tab. XXXII givne Temperaturforhold under Nedbør. Ved Siden deraf er stillet den af Observationerne under Nedbør fundne Temperaturforskjel med Udelukkelse af de Tilfælder, i hvilke Frognersæter har været varmere end Institutet. I 3die Rubrik er sat Forskjellen mellem disse to Værdier af Temperaturforskjellen. I sidste Rubrik er anført den midlere relative Fugtighed i Nedbør-' Tilfælderne. / 63 Tab. XXXVIL Nedbør. | En Januar 20.6 30 |—0%41 905 Februar!) 28 | 28 0.0 | 88.4 Marts 2.6 28 |— 02 88.8 , April 2.4 31 -|— 07| 845 Maj ol de hc ok EN Juni 1.9 5 by Juli 1.9 eo TG 808 August 1.9 Kon" ST 88 Septbr. 2.0 29 |- 039 88.4 Octbr. 2.2 3.5 |— 1.3 | 88.6 Novbr. 2.4 24 |— 00 90.0 Decbr. 96 11 98 1- 021 90.6 Den under Nedbør observerede Temperaturaftagelse med Høj- den er altid større end den skulde være, om Luften var mættet med Vanddamp. Afvigelserne ere størst i Sommermaanederne. I disse er ogsaa den relative Fugtighed under Nedbør mindst, altsaa Luften længst, fra sit Mætningspunkt, hvorimod den nærmer sig til dette om Vinteren, paa hvilken Tid ogsaa de beregnede Tempera- turforskjeller nærme sig til de observerede. Om Sommeren vil Vanddampenes Condensation først finde Sted i en større Højde og Frognersæter vil ikke blive paavirket af den ved Condensationen udviklede Varme. Temperaturens Aftagen bliver da mere i Over- ensstemmelse med den der finder Sted ved tør Luft, det er større, som ogsaa Observationerne vise. Temperaturens Forandring med Højden er en Størrelse, der er afhængig af en Flerhed af Aarsager. Den Aftagen af Tempera- turen med Højden, der er en Følge af op- og nedstigende Bevæ- gelser af Luften modificeres paa mange Maader ved locale Aarsager, 64 der saavel i Højden som i de lavere liggende Egne snart kunne forøge, snart forringe de locale Temperaturer. Enhver Forøgelse. af Temperaturen paa de højere liggende Steder eller Forringelse af Temperaturen paa de lavere liggende Steder vil bevirke en For- mindskelse af Temperaturens Aftagen med Højden, ja i saadanne Tilfælder kan endog den modsatte Tilstand indtræde, nemlig at de højere liggende Steder blive varmere end de lavere liggende: Tem- peraturen voxer med Højden. Enhver Forringelse af Temperaturen i Højden eller en Forøgelse af samme paa de lavere liggende Ste- der vil bevirke en sterkere Aftagen af Temperaturen med Højden, der endog kan komme til at overskride den, som vilde følge af oppstigende eller nedstigende Bevægelser af Luften uden Forandring i dennes Varmemængde. En sterkere Forøgelse eller en svagere — Formindskelse af Temperaturen i Højden end paa de lavere Steder vil bevirke en langsommere Aftagen af Temperaturen med Højden. En svagere Forøgelse eller en sterkere Formindskelse af Tempe- raturen i Højden end paa de lavere Steder vil derimod bevirke en raskere Aftagen af Temperaturen med Højden. Efter den mekaniske Varmetheori skulde en Luftmasse, der hæver sig fra Observatoriets til Frognersæters Højde, uden at mod- tage eller afgive Varme, afkjøle sig ved Udvidelse saa meget som 3981 C., naar Luften var ganske tør. Indeholder Luften Vand- dampe (hvis Varmecapacitet er større end Luftens) i saadant For- hold, at der ingen Condensation af Vanddampe finder Sted under den ved Opstigningen frembragte Afkjøling, bliver Temperaturens Aftagen noget langsommere. Den er svagest om Sommeren (39.78) da Luften indeholder mest Vanddamp, og sterkest om Vinteren (39.80) da Vanddampenes Mængde er mindst. Dens Variation er, som man ser, yderst ringe fra Sommer til Vinter og dens Værdi er praktisk talt den samme som ved ganske tør Luft. Fr Luften alle- rede nede i Christiania mættet med Vanddamp, vil dens Opstigen og den dermed følgende Udvidelse og Afkjøling fremkalde en Con- densation af endel af dens Vanddampe, og den derved friblevne latente Varme vil opvarme Luften, saaledes at Temperaturens For- mindskelse med Højden bliver langsommere. Langsomst vil den i 65 dette Tilfælde blive i Sommermaanederne (19.8 i Juli) da Tempe- raturen er højest og Luftens Evne til at opløse Vanddampe er størst. Den bliver størst i Vintermaangderne (2%.7), da Luftens lave Temperatur giver den en ringe Evne til at opløse Vand- dampe. Imellem de to sidstnævnte Tilfælder ligger det, at Luf- ten i Christiania ikke er mættet med Vanddampe, men at Dug- punktet naaes under Opstigningen førend Luften har naaet Frog- nersæters Højde. I dette Tilfælde, hvori altsaa den relative Fug- tighed i Christiania er lidt under 100 Procent, og naar denne Værdi imellem Christiania og Frognersæters Højde, vil Luften i de øvre Lag faa noget af Vanddampenes Condensationsvarme og saaledes Temperaturens Aftagen blive større end om Luften var mættet med Vanddamp allerede ved Christiania, men mindre end om den var ganske tør eller saa tør, at ingen Condensation fandt Sted neden- for Frognersæter. Saadanne Tilfælder er der jevnlig Anledning til at iagttage, idet Skyernes nedre Rand ligger lavere end Frogner- sæter, i en Højde, der svarer meget vel til den af Temperaturen og Vanddampenes Tryk ved Institutet beregnede Højde af det Lag, i hvilket Dugpunktet naaes. Flyttes en Luftmasse, uden at modtage eller afgive Varme, fra Frognersæters Niveau ned til Observatoriets, vil den opvarmes 30.81 C., om Luften var tør og indtil et Par Hundredel Grad min- dre om Luften indeholder Vanddampe. Da Temperaturen under Nedsynkningen er stigende, er her ikke Tale om Condensation af Vanddampe, men Luftens relative Fugtighed bliver mindre og min- dre, eftersom den kommer lavere ned. Forholdet bliver i ethvert Tilfælde meget nær som ved tør Luft. En Flytning af Luftmasser fra et lavere til et højere Niveau eller omvendt finder lettest Sted, naar Luften er i en sterkere Be- vægelse henover Jordens OQverflade, hvis Ujevnheder den er nødt til at følge. Med andre Ord, de op- og nedstigende Bevægelser af Luften følge med de sterkere Vinde. Den Aftagen af Tempe- raturen med Højden, der er en Følge af Luftens Flytning opad eller nedad, kommer lettest i Stand, naar det blæser Vinde af no- gen Styrke. Ved ganske rolig Luft kunne de ka Luftlag Vidensk-Selsk. Forh. 1874. 66 ordne sig paa en Maade, der ikke altid svarer til deres forskjellige Temperatur og Tæthed. Ved de friskere Vinde kunne vi saaledes vente at finde en Aftagen af Temperaturen med Højden, der i det Tilfælde at Luften ikke er mættet med Vanddamp, nærmer sig til den for dette Til- fælde theoretisk gjældende og i det Tilfælde, at der falder Nedbør, i Gjennemsnit bliver noget mindre, idet Vanddampenes Condensa- tion tildels finder Sted i et lavere Niveau end Frognersæter. Det er ovenfor vist, at saavel den raskeste Aftagen af Temperaturen med Højden (I—F.>4".6) som Nedbør (med en" ringere Aftagen) finder Sted ved Vindstyrker, der ere større end de tilsvarende normale. Aarsagen til Nedbør er i Regelen en opstigende Luft- strøm med mange Vanddampe. I Sommermaanederne er Luften relativ tør og Temperaturaftagelsen med Højden nærmer sig under Nedbør til den, der gjælder for tør Luft, er altsaa forholdsvis sterk; men om Vinteren, da den relative Fugtighed er stor og Skyerne under Nedbør svæve lavt, bliver Temperaturaftagelsen i dette Til- fælde mindre og nærmer sig til den, der gjælder for mættet Luft. Flere Omstændigheder kunne paapeges, som bevirke Afvigelser i den ene eller den anden Retning fra den af de opstigende eller nedstigende Luftstrømme følgende Temperaturforandring med Høj- den. Temperaturaftagelsen øges, naar Luften er meget tør. I dette Tilfælde bliver Varmens Udstraaling i det hele sterkere og sterkest paa det øverste Sted, hvor Luften er tyndere og Vanddampenes Mængde mindre. - I saadanne Tilfælder gaar Temperaturaftagelsen med Højden paa Grund af det øverste Steds sterkere Afkjøling over til at blive excessiv, det er større end den i en op- eller nedstigende tør Luftstrøm vilde være. Ved Nedbør øges Tempe- . raturaftagelsen med Højden om Vinteren derved, at de nederste Luftlag opvarmes sterkere ved Condensationsprocessen end de øvre (Tab. XXXII). Om Vaaren ligger Sneen længere i Højden end nede i Dalen og dens Smeltning gjør Luften koldere paa Frognersæter end den ellers vilde være. Temperaturens Aftagen med Højden formindskes paa klare og varme Sommerdage derved, at Insolationen paa det i den tyndere 67 og tørrere Luft liggende Frognersæter bliver kraftigere end nede i Dalen og saaledes meddeler Luften paa Frognersæter et Tilskud af Varme, som den i den frie Atmosfæræikke vilde faa. De Luft- strømme, som fra Dalbunden stige op langs Voxenaasens Sider, modtage stadig Varme fra disse og Temperaturens Aftagen med Højden bliver langsommere end i den frie Atmosfære. Det kan vel og stundom hænde, at Luften paa Frognersæter under saadanne Forhold og roligt Vejr kan blive ligesaa varm eller endog varmere end i Christiania. Dette antydes af de Tilfælder, i hvilke Ther- mometret paa Frognersæter om Sommeren har vist højere end paa Institutet. Disse Tilfælder har jeg ikke medtaget i Oversigten Tab. XI og følgende, fordi de fleste falde paa Morgenen, da Solen har kunnet virke paa Frognersæters ubeskyttede Thermometer. Men saadanne Tilfælder have fundet Sted om Aftenen en Gang i Juli og en Gang i September og alle have de, Morgen som Aften, fun- det Sted ved svage barometriske Gradienter, svage Vinde fra Øst- og Sydkanten, klart og varmt Vejr. Ved Nedbør forringes Temperaturens Aftagen med Bpidds om Sommeren derved, at den ved Regnet fremkaldte Afkjøling af Luften er sterkere i Christiania end paa Frognersæter (Tab. XXXIID). Temperaturens Aftagen med Højden formindskes eller gaar . over til en Tilvæxt i den kolde Tid af Aaret under følgende For- hold. Naar Temperaturen synker under den normale og Lufttrykket stiger i det Indre af Landet sterkere end ved Kysten, opstaar der en Kuldeperiode. Den sterke Kulde inde i Landet bringer Luften til at trække sig sterkt sammen i de Jordoverfladen nærmeste Lag, hvorved Luftens Tryk øges. Det forøgede Lufttryk driver Luften fra det Indre udad mod Kysten, Vindene blive Landvinde. Denne Tilstand indeholder i sig flere Betingelser for at blive stadig i læn- gere Tid. Den sterke Udstraaling af Varmen inde i Landet, der begunstiges af klar Himmel under den lange Vinternat, søger sta- dig at forøge Kulden og Luftens Tæthed og Tryk. Den mod Ky- sten udad glidende Luftstrøm forsyner sig, saalænge det den frem- kaldende barometriske Maximum i det Indre holder sig, med ny Luft fra oven, altsaa med Luft, der øger sin Tørhed med Nedstig- B* 68 ningen og som saaledes giver klar Himmel, faa Vanddampe og derved gunstige Betingelser for fortsat Udstraaling med dens vi- dere Følger. Den kolde Luft, der strømmer ud fra det barome- triske Maximum i det Indre af Landet, søger paa Grund af sin større Tyngde Dalbundene, over hvilke den flyder.med langsom Fart som en Elv ud mod Havet. Det er denne Strøm, vi kalde Sno og som vi kjende paa kolde Vinterdage paa dens bitre Kulde netop i Terrænets Fordybninger; langs Elvene er den især frem- trædende. Flere Steder i vort Land bygger Bonden sine Huse oppe i Lien istedetfor nede i Dalens Bund for at være fri for Snoens Virkninger. Medens Kulden stiger og Kuldeperioden udvikler sig er Jordens Overflade endnu ikke afkjølet til den lave Temperatur som den kolde Luftstrøm fra Indlandet medbringer. De fra - den varmere Jordoverflade udviklede Dampe kunne ikke opløses i den kolde Luft: der danner sig Taage over Dalbunden, medens Høj- derne nyde et klart Solskin. Stryger den kolde Luftstrøm udover en Fjord, hvis Vand, saaledes som oftest er Tilfældet med de norske Fjorde, ikke fryser om Vinteren, da udvikler sig paa denne Maade Frostrøgen over Fjorden; den begynder netop ved Stranden og fø- res af Vinden ud over Fjorden. Saadanne Forhold give Dalbunden en streng Kulde, medens Dalsidernes højere Skraaninger ligge over den kolde Strøm og beholde en højere Varmegrad, der om Dagen under det klare Vejr øges af Solens directe Virkning. Mere end en Gang har Frognersæters Ejer rejst fra bidende Kulde og tæt Taage hernede til blankt Solskin og mildt Vejr oppe paa det høje Frognersæter. Under saadanne Forhold have Fjeldsidernes øvre Skraaninger en Temperatur, der nærmest er betinget af Stedets egen Evne til at modtage Solstraalerne og til at udstraale Var- men. Dalbunden derimod har en Luft, der oprindelig er den fremmed. Den er tilført ved Luftstrømme, og er kommet fra Egne, hvor Betingelserne for dens Afkjøling have været langt gunstigere end nærmere Havet. Højdernes Kulde er Stedets naturlige; Dal- bundens Kulde er den tilført fra Kuldens Hoved-Produktionssted: Kuldepolen, det barometriske Maximum og Vindenes Udgangspunkt i det Indre af Landet. Vel opvarmes den kolde Luftstrøm efter- 69 som den nærmer sig Kysterne og synker ned til Havet, men selv her er den dog endnu koldere end Stedets naturlige Forhold under de givne Omstændigheder kunde gjöre de: Dalbundens Luftstrøm er en ganske anden Luft end Højdernes. Der finder ingen Ud- bytning Sted mellem dem. Vi ere her i dette Tilfælde ganske udenfor de op- og nedstigende Luftstrømmes Temperaturforandring med Højden. | Det her beskrevne Forhold gjentinde vi ganske i Tabellerne XI til XXIII, der give de Forhold, under hvilke Frognersæter er varmere end Christiania, nemlig: den kolde Aarstid, betydelig højere Temperatur paa Frognersæter end i Christiania, Kuldemaximum i Indlandet (Elverum) og Kuldens Aftagen sydover mod Christiania- fjorden og Skagerak, Kuldeperiode med sterke negative Anomalier, nordostlige Vinde, liden Vindstyrke og mange Vindstiller, klart Vejr, Taage over Dalbunden og barometrisk Maximum i det Indre af Landet. Frognersæter ligger højere end den kolde Strøm i Dal- bunden og er kun lidt over en Grad koldere end det ved Havet over 12 geografiske Mil søndenfor Christiania liggende Sandøsund. For et saadant Berglands Kiimatologi, som Norges, vil det her udviklede Forhold være af meget stor Betydning. Det vil tjene til at forklare mange lavt liggende Steders kolde og mange højere liggende Steders milde Vintre.. Det er dog kun i Forbindelse med Studier af de topografiske Forhold, at saadanne tilsyneladeude Ano- malier kunne finde sin Forklaring. For Christianias Vedkommende er det ikke min Mening, at dets Kuldeperioder skulde skrive sig fra den kolde Luft, som flyder ned fra Elverum; denne gaar anden Vej, nedad Glommendalen, hvor f. Ex. Kongsvinger er bekjendt for sin Kulde. Der findes nordenfor og østenfor Christiania Dalfører nok, gjennem hvilke saadanne kolde Strømme kunne komme ned fra Indlandets centrale Kulderegion. Efterat have forudskikket disse Bemerkninger, skaljeg forsøge at forklare den aarlige Forandring af Temperaturforskjellen mellem Christiania og Frognersæter efter de deri opstillede Principer. Om Vinteren ere Kuldeperioderne i Christiania temmelig hyp- pige og gjøre Christiania koldere end Frognersæter. I enkelte Aar 70 med meget milde Vintre kunne de mangle, som f. Ex. i Januar 1872 —- da er Christiania altid varmere end Frognersæter. Naar en Kuldeperiode ender, sker Overgangen til mildere Vejr først i de øvre Luftlag. Den kolde Luftstrøm fra det Indre fortsætter en kort Tid under den varme fra Sønden kommende. Dette kaldes af Bon- den i enkelte Dale ,Hej- Tøe*. Det hender da jevnlig, at Dovre har faaet Varmegrader en Dag tidligere end Christiania, og medens Christiania har nordostlig Vind, er Vinden i Højden og ved Kysten allerede fra Sydkanten. I denne varme OQverstrøm kunne opsti- gende Luftstrømme frembringe Nedbør eller saadan muligens frem- kaldes ved den øvre varme Strøms Berøring med den lavere kolde: det er da at Frognersæter er varmere end Christiania ved Nedbør. Sterke Vinde tilintetgjøre den kolde Luftstrøms Virkninger til at gjøre Christiania. koldere end Frognersæter, selv ved meget lave Temperaturer, hvorpaa flere Exempler haves, især fra Februar 1871. Saadanne sterke Vinde ere forbundne med op- eller nedstigende Luftstrømme og fremkalde en Aftagen af Temperaturen med Høj- den. De ere imidlertid i Regelen om Vinteren af større relativ Fugtighed, ofte ledsagede af Nedbør og bringe Temperaturaftagel- sen sjelden op til nogen betydelig Størrelse. Er Temperaturen lav, kan det under saadanne Forhold være meget,koldt paa Frogner- sæter. Som Resultat fremgaar, at strenge Vintre, med roligt Vejr, gjøre Christiania koldere end Frognersæter, men milde Vintre, med uroligt Vejr gjøre Frognersæter koldest. Perioden 1870—72 har havt en koldere Vinter end den normale er, og Temperaturen kan saaledes antages i Gjennemsnit at være lidt lavere paa Frogner- sæter end i Christiania om Vinteren. Om Vaaren ere Forholdene i Begyndelsen lig dem om Vinte- ren. Naar Sneen er, forsvundet fra Christianiadalen og Isen fra Fjorden, ligger Sneen endnu i Skoven omkring Frognersæter og nedtrykker Temperaturen ved sin Smeltning. Temperaturaftagelsen med Højden tiltager. I Slutningen af Vaaren bliver Luften meget tør paa samme Tid som Vindstyrken voxer. I Maj har den relative Fugtighed sit Minimum, Nedbørens Hyppighed er ogsaa mindst, og "1 Vindens Middelstyrke naar sit aarlige Maximum. I Maj bliver der- for Temperaturens Aftagen med Højden sterkest, og endog større end efter Theorien for de op- og nedstigende Luftstrømme. Om Sommeren ere Forholdene i Begyndelsen lig dem i Maj. Senere aftager den midlere Vindstyrke, Fugtigheden tiltager og med den Nedbørens Hyppighed og Mængde. Paa samme Tid kan Frognersæter paa varme og rolige Dage faa en i Forhold til Høj- den usædvanlig høj Varmegrad. Alt dette bidrager til at gjøre Temperaturens gjennemsnitlige Aftagen med Højden mindre end om Vaaren. Om Høsten er den midlere Vindstyrke fremdeles aftagende, Vindstiller blive hyppigere. Den relative Fugtighed voxer og Ned- bør bliver hyppigere. Endelig indfinde sig Kuldeperioder, især mod Slutningen, og gjøre Christiania koldere end Frognefsæter. Temperaturens midlere Aftagen med Højden er meget formindsket. De Elementer, der synes at have størst Indflydelse paa Tempe- raturens Forandring med Højden, ere Vindstyrken og den relative Fugtighed. Den voxer med den første og aftager med den sidste. Til dette Forhold slutter sig Virkningen af Nedbør, forsaavidt denne, der ledsages af en større relativ Fugtighed, bidrager til at formindke Temperaturens Aftagen med Højden. Ogsaa Virkningen af Kulde- perioderne slutter sig paa lignende Maade hertil. Disse ere nemlig ledsagede af en stor relativ Fugtighed og liden Vindstyrke, hvilke begge bidrage :til at gjøre Temperaturens Aftagen med Højden mindre. Jeg har forsøgt at udtrykke Forskjellen mellem Tempe- raturens Maanedsmedier paa Observatoriet og paa Frognersæter ved en Formel af Formen Q—F.=a+b. å hvor O—F. er Temperaturforskjellen, a og b Constanter, v Vind- styrken og r den relative Fugtighed. Constanterne ere bestemte efter de mindste Kvadraters Methode. I Formel Å ere alle Maa- neder medtagne, altsaa ogsaa Vinterens Kuldeperioder, der egent- lig ikke kunne komme ind under nogen rationel Formel for Tempe- raturens Aftagelse med Højden. I Formel B ere de 3 Vintermaa- neder udeladte. Den følgende Tabel viser Resultaterne, 1 72 Tab. XXXVIL O--F. | Obs. | A. | Forskjel. | B.- Forskjel. « ————————70——=— i ——————————>=200———4 0000 —— Januar | 0923 | 0921 | 00.02 Februar 0.47 | 0.19 0.28 Marts 1:50 | 1.22 | 028| 1.65 |- 0.15 April | 280 | 3.03 |-- 023 | 3.06 |— 0.26 Maj 427 | 450 — 023 | 438. | 0.11 Juni | 4.10 378. 1 AS Aa Juli | 3.40 |. 2.77 | 0.63 | 291 | 0.49 Anemst, | 2.93 271 | * 0.22 |-- 2.86 | 0.07 Septbr. | 2.23 165 | 0.58| 1.94 0.29 October 2.13 | 157 | 056| 1:87 | 0.26 Novbr. | 1.63 2.35 | 0.72 | 2.55 |— 0.92 Decbr. |-0.10 | 1.37 |— 1.47 | | A... 0-F. = — 29.18 + 30.022" rå O—F. = — 1.%7 + 29.600 — Man ser, at Formel B giver merkelig mindre Differentser mel- lem de observerede og beregnede Værdier end Formel Å. —Afvi- gelserne fra Formel B ere, med Undtagelse af November, ikke me- get store og synes at retfærdiggjøre den Vægt som er tillagt Vind- styrken og den relative Fugtighed som virksomme Factorer ved den aarlige Forandring af Temperaturens Forandring med Højden. At udstrække Formelen til at gjælde for alle enkelte Tilfælder til- lader dens empiriske Natur ikke. Den kan kun gjælde for de Grændser af Vindstyrke og relativ Fugtighed som findes i Rubrik- kerne for de normale maanedlige Værdier af disse Elementer i Tab. XXIX og XXXI. Det Materiale, hvorpaa den ovenstaaende Undersøgelse af Tem- peraturens Forandring med Højden hviler, er noget mangelfuldt. Fra lste Januar 1874 af vil ved Consul Heftyes Foranstaltning Temperaturen blive observeret paa Frognersæter til de samme Klok- 73 keslet som paa Institutet med et Thermometer, hvis Opstilling er ganske overensstemmende med den som Thermometerne have i Institutets nye Locale, hvor Temperatureff, efter et Aars Erfaring, stemmer meget vel overens med den paa Observatoriet observerede. Herved vil vindes et fuldstændig paalideligt Materiale til en frem- tidig Undersøgelse af dette interessante Emne. Bidrag til Øst-Ishavets Klimatologi og Meteorologi. Af H. Mohn. (Foredraget i Vid. Selsk. alm. Møde 20de Februar 1874). Tobiesens Observationer paa Nordvestsiden af Novaja Semlja October 1872 til Maj 1873 — Hollændernes Overvintring paa Østsiden af Novaja Semlja September 1596 til Maj 1597 — De 17 Nordmænds Observationer i Isfjorden paa Spidsbergen October 1872 til April1873 — Tobiesens Observationer paa Bjørneøen August 1865 til Juni 1866. — Klimatologisk Oversigt over Vinteren i de Øst-Ishavet omgivende Lande. — De meteorologiske Forhold i Østishavet i Vinterhalvaaret 1872—73. Den bekjendte Fangstskipper Sivert Tobiesen fra Tromsø, der tilbragte Vinteren 1865—66 paa Bjørne-Øen (Beeren-Eiland), hvor han udførte en Række meteorologiske Iagttagelser! og som fra flere af sine Fangstrejser har ydet væsentlige Bidrag til de arktiske Egnes Geografi og til Kundskaben om deres Naturforhold forøvrigt, sejlede om Vaaren 1872 fra Tromsø til Novaja Semlja paa Fangst- tur.- Efterat have besøgt Vestkysten af Novaja Semlja og trængt et lidet Stykke ind i det kariske Hav, sejlede han nordover langs Vestkysten af Novaja Semlja, hvor hans Fartøj i Midten af Septbr. frøs inde paa et Sted, der efter Tobiesens Opgave ligger under 7555" nordlig Bredde og 599 østlig Længde fra Greenwich. Da det viste sig umuligt at faa Fartøjet ud i aabent Vande, drog 7 af Mandskabét med Baad sydover og vare saa heldige at kunne til- bringe Vinteren i den sydlige Del af Novaja Semlja hos nogle Samojeder, hos hvem et Par Stykker bleve tilbage, medens de øvrige næste Sommer over Arkhangelsk vendte tilbage til Norge. Tobiesen og hans Søn Jacob samt Bedstemanden og Kokken * Kgl. Svenska Vetenskaps Academiens Handlingar 1869. No. 11. Petermanns Geographische Mittheilungen 1870. Heft VII. Pag. 249. 75 bleve tilbage ved Fartøjet, da de ikke vovede at foretage Rej- sen langs Novaja Semljas Kyst paa aaben Baad saa sent paa Aaret. De indrettede sig til Overvintrin8” ombord i Fartøjet og Tiden gik raskt for dem indtil Februar, da S. Tobiesen begyndte at blive syg. De skjøde jevnlig Bjørn og Ræv, saa at de al- drig vare i Mangel paa Proviant. 'Tobiesens Sygdom forværredes imidlertid efterhaanden, saa at han døde den 29de April. Den 25de Maj maatte man flytte i Land forat bo i Telt, da Fartøjet var blevet saa lækt, at det ikke længere kunde benyttes som Bolig. Imidlertid var ogsaa Jakob Tobiesen bleven angreben af Skjør- bug, og efter et smertefuldt Sygeleje døde han den 5te Juli. Først den 9de August kunde de to tiloversblevne forlade Stedet med Fangstbaaden, som de trak over Isen ud i aabent Vand og efter - en yderst besværlig Sejlads, der ofte blev hindret af sydlige Storme, vare de saa heldige at komme ombord i et russisk Fartøj, med hvilket de den 15de September sejlede til Arkhangelsk, hvor de an- kom den lste October. Herfra vendte de senere hjem til Norge. Tobiesen havde med sig paa denne Rejse de samme Instru- menter som han benyttede paa tidligere Rejser, nemlig et Aneroid- | barometer og to Celsius-Thermometre, hvilke vare sendte fra det meteorologiske Institut. Paa hele Rejsen gjorde han og hans Søn regelmæssig meteorologiske Iagttagelser efter de fra Institutet sendte Schemata med Vejledning til Observationernes Udførelse. Under Vinter-Opholdet paa Novaja Semlja fortsattes Observationerne med -megen Flid og Nøjagtighed af Jakob Tobiesen. I October obser- . veredes hver Middag, i November og December Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften, og fra Begyndelsen af 1873 Kl. 8 Morgen, Kl. 2 Efter- middag og Kl. 8 Aften. Der noteredes Barometerstand, Luftens Temperatur, Vindens Retning og Styrke, Skydækket, Nedbør, samt Bemerkninger om Nordlys, m. m. I Maj maatte Jacob Tobiesen slutte denne Observationsrække, da hans Sygdom forhindrede ham fra denne Beskjæftigelse, og ingen af de Andre fortsatte hans Verk. De Observationer, som J. Tobiesen har leveret fra dette Vinter- Ophold, ere saa vel udførte, som de instrumentelle Midler, han havde til sin Raadighed, tillode. Som et Bevis paa hans Omhyg- %6 gelighed og Sands for Nøjagtighed tjener blandt Andet, at han to Gange undersøgte sine Thermometres Nulpunkter, en Undersøgelse, hvis. Resultat stemmer ganske nøjagtigt overens med det paa Insti- tutet før Thermometrenes Afsendelse til Tromsø fundne. Barome- trets Fejl er der ingen Anledning til at faa bestemt. Dets Tempe- raturvariation har været ringe, da Kahytten, hvori det hang, holdtes jevnt opvarmet hele Døgnet. At dømme efter de observerede højeste og laveste Barometerhøjder samt efter den Regelmæssighed som isobariske Linier, trukne ved Hjelp af Tobiesens Observationer, have, er det sandsynligt at Barometrets Fejl har været temmelig liden. I de følgende Tabeller skal jeg fremsætte Resultaterne af mine Beregninger af Tobiesens Observationer. Lufttryk—Millimeter. Middel. Max. Dag. Min. Dag. 1872 October | 761.9 | 773.4 29 | %39.4 5 — November | "66.2 | 781.3 10 7244. 16 — December | 764.5 | 781.0 3 736.1 1873 Januar "67:31 781.5 25 746.5 — Februar 75101. (69.4 27 724.9 10 — Marts 757.9 | 776.2 5 733:3 29 — April 7692.1 779.8 6 744.5 16 Luftens Temperatur—Celsius. Middel. Max. Dag. Min. Dag. 1872 October |— 12.4 32.0 1 |—-27"0 25 — November |-- 21.5 |- 15 13 |— 36.0 17 — December |— 25.7 |— 13.5 23 |— 37.5 17 1873 Januar :|—19.4|— 3.5 31 |-405 14 — Februar | 25.7 |- 25 1 1-3900 26% — Marts — 93.8 |- 7.5 1 |— 39.5 21 — April — 17.3 |— 6.5 30 |— 83.0 2 — Maj (1-13) — 9.6 00: 0 holt MGE 10 | en IStorm- Skydsskke | Klare | Sne- | Taage pl | | ae Dage. | 0—10. | Dage. | Dage. | Dage. Foer 1872 October | 20 | 0 | 49%—|10]| 010 — November | 16 | 3 | 34 | 7| 81 0|2 — December | 1.6 | 3 | 32 |10 | v| 0 | 17 1873 Januar | 24 | 8 BELT BG 40540 8 — Februar | 19 | 4| 44 151101 019 øk 4 osase 1 40111400<0040 1 — April AE BÅL BIE hd EG 5 Quaid O — Maj | 09 ØL 39 Pi ed +deda 0 Vindenes RLE — Froeent. Stille. | N. No. | 0. | 80. | 8. | Sv. | V. | NV. 1872 Oct. | 12.9 Fiat 6.4| 11.3 | 11.3| 12.9] 1.6 — Nov. |35.0| 0.0 19.2| 15.8| 92. 5.5) 66 75 0.9 — Dec. 43.5 0.0 12.1 16.1 11.3 80 49| 40 00 1873 Jan. | 16.1 1.1 |11,8| 13.4 65 194 30.1| 8.6 0.0 — Feb. |22.6| 3.6 18.7 | 13.1 77| 8.9|12.5| 10.1| 7.7 — Mar. |27.9| 7.0| 9.7] 8.1| 9.1| 9:1|14.5| 10.8| 3.8 — Åpril| 211 9.4|18.3| 10.6 18.3| 5.5 | 7.8| 7.2| L7 f | — Maj 1583 5.8 | 6,9, 41 28 28 83 8.3| 2.8 Middel | 27.7 | 3.9 13.9 | 12.4, 9.7) 82 13.2! 85| 25 Barisk Vindrose. — Millimeter. Stille. N. | NO. ] 0. |S0.] 5 gå EET 1872 Qet. 763.4 756.7 765.2 768.2 757.6 754.3 757.9 758.3 756.7 — Nov.| 69.7| — | 64.3 | 58.9 63.0. 65.9 66.4 69.1 — Dec. 688 — |659 64.3 56.9 54.3 55.8 B7.4| — 1873 Jan. | 69.0, 56.6 då 56.7 65.3| 69.9 72.1 65.0) — — Feb. 56.8) 45.7| 52.0| 51.2 468! 51.0 52.8 49.6. 47.2 — Mar. | 64.5 58.4 57.5. 57.5| 53.3| 54.7 53.1 52.6| 62.1 — April 67.4 54.9 62.6 62.8 56.6| 57.1 71.5 62.7 50.2 — Maj | 65.9 58.8 61.8. 60.9| 61.2| 54.1 528 522) 557 Middel |765.1 755. 2 756.3 757.5 1762. 4 756.5 753. p 760.9 780. 1 78 Thermisk Vindrose. C. | | Stille N.-2N0.1 00 18008 SETT | | 1872 Oct. - 8%.9-22%.0-179.5 -16%.7-12%.1|- 69.2- 498-102-227.0 — Nov. - 27.0 — |- 23.8- 23.2- 15.4- 15.7- 9.4- 10.3- 17.0 = Dec; |- 28.2| -=|- 25:9- 25.2- 24.0- 25.8-- 148j- 17.11 — 1873 Jan. |- 25.7|- 27:5|- 28.0- 25.7- 18.11-16.8|- 12.94 13.3 — — Feb. |- 32,3- 28.1|- 33.4- 29.2- 20.0- 16.1|- 21.2|- 19.9- 22.4 -- Mar. |- 25:5- 29.5- 28.3|- 27.7- 21.6- 17.7|- 20.3|- 21.6|- 24.7 at Aprdt» Heme 14.9 18.6. 19.1 14.9- 13.7- 20.6- 18.0- 22.3 — Maj - 95- 9.8 10.0- 10.8- 6.0- 6.0- 5.8- 5.8- 10.0 Middel |- 23.4 - 21.4- 24.0|- 24.0- 17.9- 16.1- 15.4- 15.9- 21.9 Dynamisk Vindrose (0—6). I | PEDD 1872 Oct. 304 30116198 | 29 | 271 SA 180 — Nov. SKL | 15 Lg 20 FEE ME DAG EE EA ES 1873 Jan. 20 20 LT Be SNE — Febr. 71. 26115 55 Sr — Mar. | LS LU LS VA SØ EN — Apr. 291 18| 9.1) 26| 34| 25| 24| 2,3 — Maj 15 11.61 101 1.01"201 34 | 991 1.5 Middel 41190 LO JS0N] Sag29 | OT | 26 Nefisk Vindrose (0—10). Stille: -N. |-NOF- 000080. 8 SV VE 1872 Oct. | 3.7 | 5.0 42| 3.8 | 5.0 | 47| 751.6.9| 50 ==, SNor 1 221, 4 414241 091 SEE — Det. | 23|, —1. 291 281 3.7| 40| 75| 70| — 1873 Jan:| 25|. 2.51 35 391 231 401 67 83 — me (Feb. 3,3 1.371.833 1.251 56 LL EDIT TN — Mar. 32| 29 | 33| 5.0| 45| 45| 7.6 | 74| 49 | | — Apr. | 2.7 | 7.9| 42 4.7| 6.6| 451 521 75| 5.0 — Maj | 4.5 | 8.1 | 5.5 | 67|10.0 | 10.0| 7.5 | 7.5 | 10.0 Middel | 3.9| 5.5 | 3.5 | 3.5 | 5.2| '48| 65| 72| 62 79 Sne-Sandsynlighed. | | 'Stille| N. | NO. 10. | 80. LS. |SV. | V. |NV. | 1872 Oct. | 0.25 1.00. 0.23 | 0.08 | 0.25 | 0.33 | 0.86 | 0.62 | 1.00 — Nov. 0.00| — 0.041 0.05 | 0.03 0.02 | 0.50 | 0.55 | 1.00 — Dec. | 0.04 — 0.13 | 0.20 | 0:07 | 0.10 | 0.50 0.60| — 1873 Jan. 0.07 0.00 0.14| 0.20 | 0.09 | 0.08 | 0.09 0.25 | — — Feb. 0.00 0.17 | 0.00| 0.05 0.09. 0.40| 0.33 0.41 | 0.08 — Mar. | 0.08 0.15 | 006] 0.20 | 0.38 . 0.28 | 0.43 | 0.70 | 0.57 — Apr. 0.05 |0.30 0.12 0.05 0.28 0.00 021 0.15 |0.33 | | | | | — Maj | 0.10. 0.50 0:00 0.00 | 0.00 0.00 0.00 | 0.00 | 1.00 | Å | p SPAR SR Ji Middel 0.05 | 0.26 0.09 0.12 0.15 0.19 | 0.31 | 0.42 | 0.37 Ved Beregningen af Vindroserne ere de observerende misvi- sende Vindretninger reducerede til retvisende og til et Antal af 8 Streger. Misvisningen er regnet 2 Streger østlig. Vindrosernes nederste Horizontalrække (Middel) er beregnet efter Originalsum- merne for de enkelte Maaneder. Lufttrykket har i November, December og Januar steget over 780mm. Det var højest, nemlig 781.8 den 25de Januar, efter en Storm af Sydvest, med svag SSO.lig Vind og 209.5 Graders Kulde. Den næste Dag paafulgte en ny Storm af VSV med mildere Tem- peratur. Lufttrykket sank til sit Laveste den 16de November om Natten, da det blæste en orkanagtig østlig Storm og Barometret viste 724.4. Den 10de Februar 1873 sank det til 7249 med Svag østlig Vind. Middelbarometerstanden for de forskjellige Maaneder er idetheletaget høj, undtagen i Februar, da den hele Maaneden igjennem holder sig lav, og den højeste Barometerstand kun gaar op til 769..4. Luftens Temperatur forandrer sig fra Maaned til Maaned paa en med Aarstiderne nogenlunde følgende Maade; dog gjør Januar heri en merkelig sterk Undtagelse ved sin Mildhed. Middeltempe- raturerne ere idetheletaget lave, og lavest i December og Februar, 80 da de gaa ned til — 25%.7. I October og Maj er observeret Varme- grader, ellers kun Kuldegrader. I December naaede den højeste Temperatur kun — 1395. De laveste Temperaturer gaa ned til henimod — 40". Denne Temperatur er kun engang overskredet, nemlig den 14de Januar med ONO. laber Vind og klart Vejr, da Thermometrets corrigerede Stand var — 40%.5 og Kviksølvet saa- ledes maa antages at være frosset. Ved Beregningen af Maaneds- middeltemperaturerne er anvendt de Correctioner til Dagsmediet, som ere udledede af de russiske Observationer fra Matotschkin- Strædet under 73% Bredde. Af meteorologiske Stationer, fra hvilke der haves en lang Række af Temperaturobservationer, til hvilken man kunde reducere Tobiesens Observationer, for at finde de nor- male Maanedstemperaturer for hans Observationssted, er Vardø det nærmeste. (Correctionerne til Normal-Temperaturen for Vardø fin- des i den følgende Tabel. Disse har jeg multipliceret med 3, som er Forholdet mellem Temperaturens aarlige Amplitude paa Novaja Semlja"! og i Vardø, og lagt de saaledes fundne Værdier til de af Tobiesens Observationer udledede. Saaledes fremkommer den sidste Rubrik i Tabellen. Temp. Vardø-Corr. Y, Temp. Observeret. | til Normal. Corr. isn. Dei | JA PD SE == Nøv die — Dec. | — 25.7 + 20 + 3.0 | — 22,7 1893. Jem EE 1 øp, Psgglget Golggads Logg ME spå 6 Mag gå gre gig oe rmieglg — 94.1 — Apr. — 173 | +28 | +38 | — 140 Temperaturens Gang er i den sidste Rubrik noget jevnere end i den første, dog staar endnu betydelige Ujevnheder tilbage. Maaske man ved en Sammenligning med Arkhangelsk kunde opnaa en større ! A. Wojeikoff. Températures moyennes de la Russie d'Europe, de la Sibérie et du Caucase. (Russisk Text) Pag. 17. 81 Tilnærmelse til den normale Temperatur. De store Ujevnheder i Temperaturens Gang, der ere karakteristiske for de arktiske Egne og navnlig for et Grændsedistrikt som Novaja Semlja, der ligger mellem Nordatlanterhavets lave Lufttryk og milde Temperatur og den Sibiriske Kuldepols høje Lufttryk og sterke Kulde, gjøre fler- aarige Observationer end mere nødvendige i disse Egne, naar man skal bestemme Temperaturens normale Gang og Størrelse, end i Egne paa lavere Bredder og med mere regelmæssige Vejrforhold. Afstanden til Vardø og til Arkhangelsk er ogsaa temmelig stor fra Novaja Semljas Nordvestkyst. De hyppigste Vinde ere ONO. og SV., de mindst hyppige VNV. og SSO0. til 5. Paa det Sted, hvor Tobiesen laa indefrosset, stryger Novaja Semljas Kyst i det store taget fra VSV. til ONO. De Vinde, der ere de hyppigste, blæse saaledes — ligesom paa Norges Kyst er Tilfældet — langs Kysten, og de Vinde, der ere de sjeldneste, blæse lodret paa Kysten. I de enkelte Maaneder fremtræde de to Maxima af Vindenes Hyppighed med forskjellig Størrelse. I Octo- ber, November og December ere de nordostlige Vinde ganske over- vejende, i Januar derimod de sydvestlige i hø) Grad, hvilket giver os den første Forklaring paa den høje Temperatur, som udmerker denne Maaned, I Februar ere de sydvestlige Vinde kun lidet min- dre hyppige end de ostnordostlige, i Marts derimod ere de de her- skende, hvorimod Vindene fra Østkanten, NO. og SO., dominere i April. : Den gjennemsnitlige Vind-Styrke er ikke meget stor, idet den ikke gaar højere end til en laber Bris. Dette er væsentlig en Følge af, at Vindstillerne ere forholdsvis hyppige, nemlig 28 af 100 Til- fælder. Vindstyrken er størst i October og Januar, da den over- skrider Scalaens 2. I disse Maaneder er ogsaa Vindstillernes Hyp- pighed mindst. Fraregnet Maj, der kun tæller 13 Observations- dage, er Vindstyrken mindst (1.6) i November og December, hvilke Maaneder ogsaa udvise det største Antal Gange med Stille. Paa den anden Side udvise de Maaneder, der have den største gjen- nemsnitlige Vindstyrke og de færreste Vindstiller, de fleste Dage med Storm. Navnlig gjælder dette Januar, der til sin høje Tempe- Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 6 N 82 ratur føjer som Særmerke faa Tilfælde med Stille, stor gjennem- snitlig Vindstyrke og hele 8 Dage med Storm. November og De- cember ere de roligste Maaneder; de have hver kun 3 Stormdage. Skydækket er ringe, idet det kun i en Maaned, April, gaar op over 5 eller halvklart. Det er mindst i November og December, da gjennemsnitlig kun en Trediedel af Himmelen er dækket med Skyer. Antallet af ganske klare Dage, det er saadanne, paa hvilke alle Observationsklokkeslet have Skydækket 0, følger det gjennem- snitlige Skydække. December med det mindste Skydække (3.2) har hele 10 ganske klare Dage. I denne Maaned ere de østlige Vinde absolut fremherskende, altsaa Landvinde. Nedbør er hele Tiden, hvori der er observeret af Tobiesen, faldt i Form af Sne. Senere paa Sommeren faldt der ofte rigelig Regn. De fleste Snedage falde i Marts, de færreste (Maj fraregnet) i December. Taage er noteret kun en eneste Gang, nemlig i Maj med ganske stille Luft. Hagel forekommer en eneste Gang den Iste Februar om Morgenen under en orkanagtig Storm af VSV., der slog om til NV. med et Fald af Temperaturen fra — 2%5 til — 2009,0. . Nordlys er observeret fra November til Marts. De ere hyp- pigst sete i December, i hvilken Maaned er noteret Nordlys 16 Gange. Alle Nordlys, undtagen et, ere sete om Aftenen. Beregner man, efter Forholdet mellem de virkelig sete Nordlys og det Antal Gange det ikke var overskyet om Aftenen KI. 8, Sandsynligheden af at se Nordlys, saa faar man følgende Tal: Nov. Dec. Jan. Febr. Marts. 0.07 0.58 0.42 047 0.04 altsaa er den størst i December. I Marts gjør allerede Nattens Korthed sig gjældende. Gaa vi nu over til Betragtning af Vindroserne, saa finde vi følgende Resultater. Barometret staar gjennemsnitlig højest ved ONO. til NO. og ved SV., lavest ved SO. og NV. De herskende Vinde ere saaledes ledsagede af højt Lufttryk, de sjeldneste Vinde af lavt Lufttryk. Ved Vindstille staar Barometret gjennemsnitlig betydeligt højere 83 end naar det blæser. Den store Mængde Vindstiller og det høje Lufttryk, som ledsager de hyppigste Vinde, bevirke Barometrets gjennemsnitlige høje Stand. ”- Temperaturen er gjennemsnitlig højest med SV. og lavest ved ONO. I de forskjellige Maaneder har man følgende Værdier for Temperatur og Retning af den varmeste og koldeste Vind samt for disses Temperatur-Forskjel og Temperaturen ved Vindstille. Heine | Betaling. | sk | Stille. 1872 Oct. | 8. |—692| NNV. |-22%0 | 1508 |— 87.9 — Nov.| SV. |— 9.4| NO. |—238| 14.4 |— 27.0 — Dec.| VSV. |- 142! NO. |—925.9| 11.7 |— 28.0 1873 Jan. | VSV. |-129| NO. —280| 151 | 95.7 —'Feb.| 8. |—161| NO. |-- 38.4| 17.3 |— 328. — Mar. | 8. |-17:7| N. |-—295| 118 |— 25,5 — Apr. 8. |1—13.7| NV. pr 22.3 8.6 | — 18.0 — Maj | VSV. |-— 5.8| ONO. - 108! 5.0 |— 95 Middel | SV. |—15.4| ONO. |—24.0| 8.6 | 23.4 Vindstillerne ere saaledes ledsagede af en lav Temperatur, der gaar næsten lige saa langt ned som den koldeste Vinds Temperatur. Den koldeste Vinds Temperatur har en efter de arktiske Aarstider med Minimum i Februar temmelig jevnt følgende Gang, hvorimod den varmeste Vinds Temperatur vandrer mere uregelmæssigt, idet den i Januar er højere end i December og Februar. Dette bidrager meget til den høje Middeltemperatur i Januar, da de varmeste Vinde ere meget fremherskende. De nordlige og østlige Vinde ere koldest omkring Februar, hvorimod de sydvestlige, vestlige og nordvestlige Vinde ere koldest omkring Marts Maaned. Søndenvinden og for en Del Sydosten ere ganske merkelig kolde i December, da deres Temperatur har sit absolute Minimum. Vindstyrken er gjennemsnitlig størst med Syd, da den er = 3.1, og mindst med Ost, da den er = 1.7. Den nende 84 Retning af Stormene er S0., og den sjeldneste V., som den føl- gende Tabel viser. Den er beregnet for hele Tidsrummet October til Maj. Stormenes Hyppighed. — Procent. N. NO. O. SO. S. SV. V. NV. 3.2 7.4 74.- 415 160 213 - 1.1 2.1. Skydækket er gjennemsnitlig størst med Vest, og mindst med ONO. De Vinde, som bringe det største Skydække, komme fra den Kant, hvor det nærmeste aabne Hav og den højeste Varmegrad er at finde; de Vinde, der bringe den klareste Luft, komme fra de kolde og isdækkede Egne nordenfor Asiens Kuldepol. Sne-Sandsynligheden, det er Antallet af Gange med Sne, ved en vis Vind, divideret med Antallet af Gange, i hvilke denne Vind har blæst i samme Tidsrum, følger meget nøje Skydækket. Den er gjennemsnitlig størst ved de vestlige Vinde og mindst ved de nordostlige. Saavel Skydækket som Sne-Sandsynligheden ere smaa og be- tydeligt mindre ved Vindstille end ved Vind. De forskjellige Vindes Character paa Nordvestsiden af Novaja Semlja om Vinteren bliver altsaa følgende: | Nordenvind er sjelden, har lavt Lufttryk, lav Temperatur, er noget frisk og bringer en Del Skyer samt Nedbør. Nordost er meget hyppig, har højt Lufttryk, meget lav Tem- peratur, ringe Styrke, meget klart Vejr og sjelden Nedbør. Ost er meget hyppig, har højt Lufttryk, meget lav Temperatur, er meget svag, bringer meget Klarvejr og lidet Nedbør. | Sydost er middels hyppig, har lavt Lufttryk, temmelig høj Temperatur, er en frisk Vind, ofte stormende, bringer adskilligt skyet Vejr, men ringe Nedbør. | Syd er lidt mindre hyppig end Sydost, har en Middels Baro- meterhøjde, høj Temperatur, en betydelig Styrke, noget Skydække og noget Nedbør. Sydvest er meget hyppig, er ledsaget af højt Lufttryk, er den 85 varmeste Vind, temmelig frisk, temmelig skyfuld og nedbørbrin- gende. pe Vest er middels hyppig, har et middels Lufttryk, er meget varm og noget frisk, fører det største Skydække og den meste Nedbør. Nordvest er sjelden, blæser ved meget lav Barometerstand, er en temmelig kold Vind, af nogen Styrke, bringer en hel Del Skyer og Nedbør. å Å Vindstille er meget hyppig, har meget højt Lufttryk, meget lav Temperatur, meget klart Vejr og meget sjelden noget Nedbør. Foruden de ovenfor meddelte Vindroser har jeg beregnet en saadan for Barometrets Forandring. For Maanederne Januar til Maj, for hvilke der foreligger Observationer for Kl. 8 Morgen og Aften samt Kl. 2 Fftermiddag, har jeg taget ud Barometrets For- andring i de 12 Timer fra Kl. 8 Morgen til Kl. 8 Aften og sam- .menstillet med Vinden Kl. 2 Eftermiddag. Man faar saaledes en tilnærmet Værdi for Barometerhøjdens Bevægelse ved de forskjel- lige Vinde. Tillige har jeg beregnet disse Vindes gjennemsnitlige Temperatur, Styrke, Skydække og Nedbør-Sandsynlighed. Minus- tegn betyder at Barometret synker. Stigning har intet Fortegn. Barometrets Forandring. Stille. Av: N. 0 O. 50. Bar.-Var. i 12, | | Timer. Mm.| 1.67| 0.33 1.54 0.04-2.03-2.13| 0.30 1.49| 6.43 Temperatur C.|- 24.1|-22.9 - 25.11-25.1|- 15.31-15.6|-16.1/- 17.6,-21.1 Vindstyrke 0-6 0.0 å] Dr 200030. 29 2328-2429 Skydække0-10| 2.4 5.4 3.6 3.31 5.9 4.4 5.6 6.7 5.3 Sne - Sandsyn- | | Hened ...... 0.03 He 0.07 ME 0.26 0.18 0.20 0.33 0.38 | Barometret stiger altsaa gjennemsnitligt ved stille, koldt og klart Vejr. Det stiger ved nordlige til østlige Vinde under lignende Forhold som ved Stille. Det stiger ved sydvestlige til nordvest- lige Vinde, der ere af nogen Styrke og bringe et større Skydække 86 samt hyppigere Nedbør. Disse Vinde udgjøre den vestlige Side af barometriske Depressionscentra, mod hvilke især Nordvesten styrter sig med stor Hastighed og bringer Barometret til at stige raskt, idet den udfylder Depressionens Luftfortynding. Barometret falder ved de Vinde, som komme fra Stregerne mellem Øst og Sydvest, især ved SSO. Disse Vinde udmerke sig ved, at de have en høj Temperatur og en betydelig Hastighed, samt for Sydostens Vedkommende tillige et større Skydække og rigeli- gere Nedbør. Tobiesens Observationer fra Novaja Semlja bekræfte saaledes de Anskuelser om Aarsagerne til Barometrets Forandringer, som jeg tidligere har fremsat i mit ,Storm-Atlas* og i min Bog ,0m Vind og Vejr*. I Petermann's ,Geographische Mittheilungen* for 1872, 5te Hefte Pag. 187 og følgende findes meddelt Vind- og Vejr-lagtta- gelser fra Barents's Overvintring paa Østsiden af Novaja Semlja under 76 Graders nordlig Bredde, altsaa næsten paa samme Bredde som Tobiesens. For Maanederne September til Maj 1596—97 har jeg af disse Observationer beregnet følgende Vindroser: | N 200 DSO SJ ERE Vindenes Hyppighed 12.0 16.8 16.4 8.0 3.9 11.0 17.7 142 Stormenes p 148 1020 40! 23.17.01. 119.8(4014.2-182. Paa Østsiden af Novaja Semlja vare altsaa de vestlige og de nordostlige Vinde de hyppigste, medens de sydlige vare de sjeld- neste. Af Storme kom de fleste fra Sydvest, men næsten ligesaa- mange fra Nordvest, medens Storme fra Sydost vare sjeldne. Der er saaledes flere betydelige Uligheder mellem begge Sider af No- vaja Semlja i Vindenes Forhold, forsaavidt man efter en Vinters Observationer i forskjellige Aar kan dømme. 87 De 17 Nordmænd, som i Midten af October 1872 sloge sig ned ved Midterhukken eller Cap Thordsen i Isfjorden paa Spidsbergen, og som Capt. Tellefsen, Fører af Dampåskibet ,Elida* af Bergen i Juni 1873 fandt alle døde, havde efterladt en Dagbog, hvori var noteret Temperatur, Vind og Vejr fra Midten af October til Be- øyndelsen af April. Af denne Dagbog tog Capt. F. Mack, der fulgte med Capt. Tellefsen ind til Midterhukken, en Afskrift, af hvilken jeg under mit Ophold i Alten i Juli ifjor tog en Copi. Tempera- tur-Observationerne ere noterede for Kl. 4 og 8 Morgen, Middag, K.. 4' og 8 Eftermiddag, efter et Celsius-Thermometer, der var med- givet, fra Prof. Nordenskiøld, efter hvis Opfordring Observationerne bleve gjorte. Vind og Vejr ere noterede mere lejlighedsvis, dog saaledes at Observationen Kl. 4 Morgen altid er fuldstændig. Fra den 14de Marts af er der kun noteret en eneste Temperatur for hele Døgnet. Samtlige Temperaturer ere ellers noterede i hele Grader. Resuitatet af mine Beregninger af disse Observationer indeholdes i de følgende Tabeller. Luftens Temperatur. UC. Kl. Å Midd. 4 p. m. 8 p. m. Middel is a. m. 1872. Octbr. 15—31.|- 99,3-10%.0- 9%51- 994- 9.3 » Novbr. 1—10.|- 2.51- 97|- 96- 2.5|- 2.7- 2.6 k == 11901. 99 -960-9.1-.9.0- 8.9 — 21—30.|-10.2|-- 10.0|- 10.0|- 10.0|-- 10.9|- 10.2 » -Decbr. 1-10.-13.0|- 13.0|- 12.8 - 12.8 |-12.8|- 12.9 å — 11—20.1-14.0|- 14.0|-13.7|-13.2|-13.2|- 13.6 I — 21—31.1-15.3|- 15.5|- 15.3 |- 15.5|- 15.6|- 15.4 1873. Januar 1—10.-12.8- 12.8|-11.8-11.4-12.9|-12.3 : — —11—20.|-15:5|-- 16.1|- 15.0|- 14.8|- 13.9|-- 15.1 4 SJELA 25-25 3.51 332259 på Febr.i rd 000 90- 88-134- 81- 84-86 k, oå 11—20.|- 24.8|- 24.6|- 25.1- 24.3|- 25,2|- 24.8 ”» »” 21—28.1-25.2|- 25.2|- 24.1|- 25.11-24.5)- 24.8 E å Marts 1—13.1- 9.0- 9.8- 8.9- 8.7- 9.2|- 9.1 » EEE, F -19.5 Nrembep tu I JDE ET BLU ART I ØL BSES December . . . .-14.1|- 14.2|-14.0|-13.9|-13.9|- 14.0 MJØEN 95 97 9.8|- 9.8 Februar 9040 99£9981519.11218.9- 18.80- 19.0|- 19.0 eks Lur vgdletnkk | |- 14.3 88 Maximum. Dag. Minimum.| Dag. 1872. Octbr. 0%0 ” Å —1990 21 — Novbr. 2.0 8 |— 22.0 16 DNL TER 15 så 22.0. 19 1873. Januar 0.0 24 | —31.0| 12 ei VG 93 |-320| 14 Es 6 å 30.0| 21 Vindenes Hyppighed. Procent. Stille. N. NO. 0. GJE JUR å Plelin FAP hs Octbr.—Mars SLIT BLE TNS TTS ET EE NE SEE | Klare Antal D gud print mig ped ap: | Tage. | Storm. October å (7) (4) (0) Novbr. 5.8 7 9 8 6 6 - Decbr. | 4.1 14 7 7 1 2 Januar 6.3 7 14 14 4 5 Februar. 3.7 15 10 10 0- 1 Vindroser. October—hMarts. | | sek! N. | NO. OQ. 50 8 -|- BV. | V. Ny | [3 Temperatur C.-16.8-16.2|-15.5|- 11.8 - 8.3 - 4.1|- 4.1- 4.6|-128 Storme pCt. | — | 0.00. 0.00. 32.1 35.7 7.11 14.3. 10.7 0.00 Nedbør - Sand- | synlighed. . | 0.13 0:33 0.29 027 0.24 0.19 0.37 0.59 0.58 Taage- Do... 0.02 0.04 0.04 0.05 0.17 026 0.21 0.21 0.00 Resultaterne af de af den Svenske Expedition under Professor Nordenskiøld udførte Temperaturiagttagelser i Mosselbay paa Nord- siden af Spidsbergen findes meddelt i Petermanns Mittheilungen . for 1873 IX Hefte Pag. 359. Stilles disse sammen med-de fra Is- fjorden, faar man følgende Tabel. (M. = Moselbay; I. = Isfjorden. 89 Middeltemperatur. Maximum. | Minimum. E M. — | k October |—120%2 (— 9.5) — 0%2 (0.0) —28%2 (—19.0) November |- 8.2 — 7.3 2.5 2.0 |— 19.5 —22.0 December |— 14.5 —14.0|— 3.4 — 5.0) — 26.6 —22.0 - Januar — 99 — 9.8 3.6 0.0|— 32.4 —31.0 Februar |— 22.7 —19.0 1.6 — 1.0|— 38.2 —32.0 Marts EGG 143 Did 12:01 — 380. —30.0 April — 18.1 - 0.2 — 32.6 Maj — 82 3.6 "es 9. Temperaturen i Isfjorden viser meget nær den samme Gang fra Maaned til Maaned som ved Mosselbay. Det er kun lidt kol- dere paa det sidste Sted. Begge Steder vise en meget uregelmæs- sig Gang i Temperaturen. November er mildere end October og December, -0g Januar er meget varmere end December og Februar. Jeg har forgjæves forsøgt at reducere disse Maanedsmedier til nor- male ved Sammenligning med Observationerne fra det - nordlige Norge. De store Sprang blive staaende. Den milde Januar har Spidsbergen fælles med Novaja Semlja, derimod ikke den milde November og Marts, hvilke paa Novaja Semlja ere meget kolde Maaneder. Forøvrigt sees, at Spidsbergens Vinter er. betydelig mildere end Novaja Semljas. Den hyppigste Vind i Isfjorden er Sydost og Ost, altsaa Land- vinde, der sætte ud af Sassen-Bay. Havvindene fra Vestkanten ere de sjeldneste. - | Skydækket er størst og Antallet af klare Dage er mindst i de -mildere Maaneder November og Januar; Skydækyet er mindst og Antallet af klare Dage størst i de koldere Maaneder December og . Februar, i hvilke næsten den halve Tid er ganske klar. Nedbør er hyppigst i den milde Januar. Den meste Nedbør falder som Sne. Tåage forekommer oftere. Storme have raset især i November og i Januar. Temperaturen er ee med Vind af SSV. og lavest med ide 90 lig Vind. Forskjellen mellem disse Vindes Temperatur er (1692 — 49.1) 1291. Ved Vindstille er Temperaturen lavere end ved den koldeste Vind. / | Storme komme især fra SO., og meget hyppig fra Ost, altsaa fra de samme Kanter som de hyppigste Vinde. Nordvestlige, nord- lige og nordostlige Storme forekomme ikke. Søndenstorme ere sjeldne. Nedbør, hovedsagelig i Form af Sne, falder lettest med Hav- vindene fra Vest og Nordvest, vanskeligst med sydlige Vinde. Taage derimod optræder lettest med sydlige Vinde, og desuden med vest- -lige, men fremkaldes ikke med nordvestlige Vinde. Nordenvinden er middels hyppig, kold, ikke stormende, giver en Del Nedbør, men næsten ikke Taage. Nordosten er middels hyppig, temmelig kold, ikke stormende, tørrere end Nordenvinden og giver lidet Taage. Østenvinden er temmelig hyppig, ikke meget kold, tildels stor- mende, og taalelig tør. Sydosten er den hyppigste Vind, middels varm, meget stor- mende, lidet snefuld, men tilbøielig til at give Taage. Søndenvinden er middels hyppig, varm, giver lidet Nedbør, men meget Taage. . | Sydvesten er sjelden, meget varm, og temmelig fugtig. Vestenvinden er sjelden, temmelig varm og meget rig paa Ned- bør samt ogsaa Taage. Nordvesten er sjelden, koldere, meget nedbørrig, men fri for Taage. | - Vindstille er ledsaget af sterk Kulde og lidet Nedbør og Taage. Tobiesens Temperaturobservationer fra Bjørneøen Vinteren 1865 —66 ere beregnede af Dr. Julius Hann i Zeitschrift der Oesterrei- chischen Gesellschaft fir Meteorologie V Band (1870) Side 343, hvor Temperaturens aarlige Vandring er beregnet. Til Sammen- ligning med Spidsbergens og Novaja Semljas Klima har jeg videre 91 benyttet Observationerne paa lignende Maade som de ovenfor fra de nævnte Steder meddelte. — 1865—66. Skydække. Klart. | se gr Pr | Hagel. - Januar 7.0 5 19 19 > SR) Februar gd D 18 18 ed eng Marts 8.2 0 16 16 5 0 April 8.3 1 14 14 10 0 Maj 8.9 1 15 14 7 0 Juni(19Dage) 7.6 1 5 3 vi 0 Juli — En — — — August 6.2 3 0 16- 0 September 8.7 2 15 9 16 0 October 77 i UR TA Al 16 V November 9.0 0 KVER 15 0 December Pr 2 22 17 | 10 0 Vindenes Hyppighed. — Procent. V Stilla | MN. NO. O. | SO. | 8. SV v. NY. Januar L1 eda 29.6| 9.7| 3.8| 05 od 11 Februar | 0.0| 3.6 35.7 | 32.11 14.9| 10.1) 1.2| 2.41 0.0 - Marts 3.2|16.7|41.9| 140) 38| 65| 43| 16 81 April 5.6 11.1| 25.51 8:3| 6.2| 7.21|10.0|13.3 | 12.8 Maj 54 15.11 31.7 | 17.7| 48| 43! 27 651118 Juni 12.3| 1.8|15.0| 21.1 11.4|13.2| 8.8| 8.8| 7.9 Juli GE EE SE GT AE KE ME August |15.4|23.1| 5.1| 1.9| 45| 6.41 10.91 14.1 | 18.6 September | 4.4 122| 3.3| 6.1|11.7|16.7| 6.7 13.9 25.0 October 1.1 | 26.9| 32.3 14.0| 3.8| 3.8| 6:5| 3.2| 8.6 November | 0.0|144|13.9| 7.2| 6.1 December | 1.1| 10.2. 8.6| 9.7| 9.7 — Ov Oo 15.0 | 10.0 | 18.3 14.0 | 18.3 | 14.5 | 14.0 92 Vindenes Hyppighed. — Procent. sus) mime Do ser | V. av. Vinter. . | 0.7110.4| 29.4| 21.1 | 11.3) 9.3| 6.9| 5.7| 5.2 Vaar. . . 1 4.71 14.3| 33.51 13.4| 49) 60| 5.6| 70| 108 Sommer . 14.1 14.1 | 9.3| 10.0 |- 7.4 9.3|10.0| 11.8| 14.1 Høst. TS MEST 16.0 198) 7.1 11.7 9.4 9.0|17.2 Temperatur. CC. Stille. NO NO 00 9 ov. | V. | NV. Januar |-15.1-17.1|-16.5+14.6|-. 9.1|- 8.5.- 4,9 — |- 15.8 Februar — |-11.4|-13.0|- 6.8|- 6.3|- 3.8- 8.0-- 7.1 — Marts |-16.1|-20.3|-16.8-10.4- 5.0|- 1.8|- 1.5|- 8.5|- 18.1 April |-11.8|-15.3-12.5-12.3|- 7.0-- 5.3|- 2.8|- 7.1|-11.9 Maj —|- 46|- 5.8 55- 5.4- 3.11 2.1-0.6- 29-65 Juni af 15. 19 009945 73 19 010915 Juli — — == — —- — ap gå Pye August'| 25| 04 1.0 3.6 40 40 44 3.1 13 Septbr. | 0:9- 1.6 0.11 05 925 3.1| 1.5- 0.1--10 October |- 2.1|- 2:7|- 2.5|- 4.4- 5.6 03|- 06|-, 1.3|- 2.6 Novbr. | —' |- 8:3|- 8:0|- 3.6|- 4.4|- 1.8|- 2.3|-- 6.3--70 Decbr. |-20.3|-20.0-15:5|- 9.6- 6.4|- 2.8|- 1.6- 6.0|- 12.6 Vinter |-17.7|-17.5|-15.1|-10.1- 6.6|- 3.8- 2.0|- 6.2|- 12.9 Vaar |-10.0|-13.9-12.0|- 8.5|- 5.2|- 2.2|- 2.1 5.9|- 11.4 Sommer 23 03- 1.0 05 24 3.0 3.4 22 06 Høst 0.6|-10.7|-10.6|- 8.5- 2.6 0.2- 2.6|- 6.9- 9.1 ! Juni og August. 93 Nedbør-Sandsynlighed. sit. N. NO. | O. (50. Ls. Se EE Vinter . . .| 0.50 | 0.34 0.43 | 0.42 | 0.23 | 0.28 | 0.32 0.50 | 0.36 Vaar. . . . 0.15 | 0.19 0.27 | 0.33 050025 050 0.36 0.33 Sommer. .| 0.05 0.00 0.16 0.11 0.05 0.04 0.00 0.00 0.00 Høst. . .. 0.00 024 097 026|0.34 0:44 0.26 0.16 0.20 , | Taage-Sandsynlighed. — Vinter. . .| 0.00 0.09 0.09 0.03 | 0.11 | 0.30 0.33 010 0.00 Vaar....0.07 0.06 0.13 0.07 0.15 0.18 025 0.26. 0.08 Sommer . .| 0.32 | 0.24 0.20 0.50 0:20 0.24 0.70. 0.62 0.13 Høst. . . . 0.20 0.40 0.31 026 0.30 025 0.24 0.18 0.15 | Paa Bjørneøen er hele Aaret igjennem Skydækket temmelig stort (i Middel over 8) og Antallet af klare Dage lidet. Nedbør falder meget hyppigt, især som Sne. Taage er meget hyppig især fra Slutningen af-Sommeren til Aarets Udgang. Hagel er yderst sjelden. Om Vinteren og Vaaren ere de nordostlige Vinde alde- Jes fremherskende, de sydlige »g vestlige ere sjeldne. Om Sommeren er der næsten Ligevægt i de forskjellige Vindes Hyp- pighed, dog have de nordvestlige og nordlige en Qvervægt. Om Høsten ere de nordlige Vinde fremherskende, dernæst de sydlige, medens de ost-syd-ostlige og vest-syd-vestlige ere sjeldnest. Vindroserne for Temperaturen for Aarstiderne udvise en sær- deles regelmæssig Gang. De sydvestlige Vinde ere de varmeste om Vinteren, Vaaren og Sommeren, de sydlige om Høsten. De koldeste Vinde ere Vinter og Vaar de nordlige, Sommeren de nord- ostlige, Høsten de nord-nord-ostlige. Den følgende Tabel viser Forholdet i de forskjellige Maaneder og Aarstider. 94 | ; | G å Temp.- Temp. | Varmeste Vind, | Koldeste Vind. | Forskjel. Stille. Januar | SV. | -49| N.V 17.1) 1999 | 15.1 Februar S. —3.8| NO. | — 13.0 9.2 — Marts | SV J=a2510M "4 203| 180 Pte April SV. 128 MN 10) TS Maj S. 9.1 NV. Yes bd GR TE Juni S. 2.3! NO. |— 19! 42 2.1 Juli — — — F- 2 — August | SV. 441: N, 0.4 4.0 2.5 Septbr. S. 0 — 1.6 4.7 0.9 October S. VS RO, TESS Ko Novbr. S. — 18| N. — 8.3 6.5 — Decbr. SV. — 1.6 N. — 20.0| 18.4 | — 20.3 Vinter SV. —32.0| N. —17.5| 15.5 | — 17.7 Vaar SSV. | —2.1| N. |—139|- 11.8 | —10.0 Sommer| SV. 3.41! NO. |— 1.0 4.4 2.3 Høst S. 021: NNO. |—==104% 10.9 0.6 Vindstillerne have en Temperatur, der om Vinteren er lavere end den koldeste Vinds, men ellers noget højere. De faa Vindstil- ler om Høsten ere gjennemsnitlig varmere end den varmeste Vind. Nedbør er om Vinteren hyppigst med ONO. og V., sjeldnest ved SO. og N., om Vaaren hyppigst med SO. og NV., sjeldnest med - N. Om Sommeren hyppigst med NO., men overhovedet sjelden. Om Høsten hyppigst med S., sjeldnest med N. til V. Taage er om Vinteren hyppigst med SV. og S., sjelden med nordlige Vinde. Om Vaaren hyppigst med V. og SV., sjeldnest med N. Om Sommeren hyppigst med SV., V.0g0., sjeldnest med NO. og NV. Om Høsten hyppigst med N., sjeldnest med NV. Ved Vindstille er Nedbør meget hyppig om Vinteren og Taage temmelig hyppig Sommer og Høst. å Nordenvind er om Vinteren ikke hyppig, meget kold, temmelig nedbørbringende, men fører lidet Taage. Om Vaaren er den lidt 95 hyppigere, meget kold og bringer lidet Nedbør og Taage. Om - Sommeren er den omtrent af samme Hyppighed som om Vaaren, noget kold, uden Nedbør, men har en Det Taage. Nordosten er om Vinteren meget hyppig, temmelig kold, tem- melig nedbørbringende, men fører lidet Taage. Om Vaaren meget hyppig, temmelig kold, fører noget Nedbør, men lidet Taage. Om Sommeren lidet hyppig, kold, lidet nedbør- og taagebringende. Om Høsten temmelig hyppig, kold, og bringer adskilligt Nedbør og Taage. Østenvind. Om Vinteren temmelig hyppig, middels kold, temmelig nedbør- men lidet taagebringende. Om Vaaren sjeldnere, middels kold, giver adskilligt Nedbør og lidet Taage. Om Somme- ren ikke hyppig, noget kold, giver lidet Nedbør men temmelig me- get Taage. Om Høsten sjelden, temmelig kold, giver noget Nedbør og Taage. | Sydosten. Om Vinteren ikke hyppig, noget mild, giver noget Nedbør, men lidet Taage. Om Vaaren sjelden, noget mild, meget rig paa Nedbør, men ikke paa Taage. Om Sommeren ikke hyppig, forholdsvis varm, fattig paa Nedbør og paa Taage. Om Høsten sjeldnere, mild, giver en hel Del Nedbør og Taage. Søndenvmd. Om Vinteren ikke hyppig, mild, med en Del Nedbør og Taage. Om Vaaren sjelden, mild, noget Nedbør og Taage. Om Sommeren ikke hyppig, varm, ubetydeligt Nedbør, lidt Taage. Om Høsten noget hyppig, den varmeste og nedbør- rigeste Vind med en Del Taage. Sydvesten. Om Vinteren sjelden, den varmeste Vind, noget Nedbør og meget Taage. Om Vaaren sjelden, den varmeste Vind, - rig paa Nedbør og forholdsvis rig paa Taage. Om Sommeren ikke hyppig, den varmeste Vind, uden Nedbør, men særdeles taagebrin- . gende. Om Høsten sjeldnere, mild, middels rig paa Nedbør og Taage. X Vestenvind. Om Vinteren sjelden, temmelig mild, adskilligt Nedbør, lidet Taage. Om Vaaren sjelden, ikke synderlig mild, temmelig rig paa Nedbør og Taage. Om Sommeren noget hyp- pigere, noget varm, uden Nedbør, men med megen Taage. Om på % | a Høsten forholdsvis sjelden, noget kold, ikke meget Nedbør og Taage. 4 Nordvesten. Om Vinteren sjelden, kold, rig paa Nedbør, men uden Taage. Om Vaaren hyppigere, kold, en Del Nedbør, lidet Taage. Cm Sommeren temmelig hyppig, kjølig, uden Nedbør, lidet Taage. Om Høsten hyppig, kold, en Del Nedbør og Taage. Vindstille. Om Vinteren meget sjelden, meget kold, megen Nedbør, uden Taage. "Om Vaaren sjelden, kold, liden Nedbør og Taage. Om Sommeren meget hyppig, varm, liden Nedbør, megen Taage. Om Høsten sjelden, mild, uden Nedbør, temmelig megen Taage. Til Fuldstændiggjørelse af den følgende klimatologiske Over- sigt har jeg beregnet følgende Vindrose for Vinteren (Decbr.—Febr.) for Tobiesens Vinterkvarter paa Novaja Semlja. Sele” NE NOE TOTSO SR Vind-Hyppigh. 25.5 1.7 12.6 14.0 8.1 100 17.4. 7.9 28 Temperatur -280%.9 -270.9 -28.4 -269,7 -209.,8-17.9 -150.3 -169%,7 -229,4. ME Oversigt over Vinteren i de Ost-Ishavet omgivende Lande. Luftens Temperatur. Ved Vinteren forstaar jeg Maanederne December, Januar og Februar. Da de normale Værdier for disse Maaneders Middeltem- peratur hidtil ikke har ladet sig bestemme for Spidsbergen og — Novaja Semlja, har jeg i denne Oversigt taget Middeltallet af de tre Maaneders Temperatur saaledes som den ovenfor er anført. 97 Længde et Mosselbay . . . .1 79950" | 1690 |—15.%7 |-3802 Isfjord. .. .. 478 30 | 16 0-|-— 143 |— 32.0 Bjørneøen . . . . 74 39 | 14 48 |— 11.3 | — 28.4 Novaja Semlja . . .| 75 55 | 59 0. |— 23.3 | — 40.5 Do. Melkaja Guba . .| 74 0 | 54 56 |— 14.4 Do. Matotschkin Schar' 73 18 | 53 50 |— 19.0 Do. Guba Kamenka | 70 36 | 57 44 |— 15.8 Arkhangelsk. . . .| 64 33 | 40 32 |— 12.1 Kem . . . . . 4. 64 54 | 34 38 |— 10.4 Vardø . . . . . 17022 |31%7 |— 55|—218 Prihøkge 48004 7156 23 59 |— 3.1|— 170 Hammerfest. . . . 7040 | 23 40 |— 45 "Alten . . . ++ 1 69 58 | 23 17 |— 7.5|— 35.0 Tromsø . . . . .1 69 39 då 58. |— 38!1— 17.0 | Afsættes disse Tal paa et Kart, finder man, at den nordlige Del af Novaja Semlja har en Vinterkulde, der svarer til Vest-Si- biriens. Mosselbay paa Nordsiden af Spidsbergen under næsten 80 Graders Bredde har samme Vintertemperatur som Guba Ka- menka ved den kariske Port over 9 Grader sydligere og 42 Grader østligere. Isfjordens Indre er kun lidt over en Grad varmere end Mosselbay. Isochimenen for — 15" C. gaar saaledes fra Nord mod Syd over Spidsbergen, bøjer i Nordost for Bjørneøen mod OSO. og gaar i denne Retning hen til Gaas-Landet paa Novaja Semlja og vestenfor den kariske Port, hvor den bøjer af mod Syd og lidt mod Vest ind i Rusland. Isochimenen for — 12" C. stryger sandsyn- ligvis langs Vestkysten af Spidsbergen, hvor Havet om Vinteren for en stor Del er aabent, ned mod Bjørneøen, hvor den bøjer mod OSO. og gaar henimod Øen Kalgulef. Omtrent paa disse Kanter svinger den mod Syd og derpaa mod Sydvest over Arkhan- gelsk og derfra igjen mod Syd og lidt mod Øst ind i Rusland. Isochimenen for — 10? passerer vestenom og søndenom Bjørneøen henimod Mundingen af Hvidesøen, hvor den bøjer mod Sydvest hen Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 7 98 til Kem og derfra videre ned i Rusland. Paa samme Tid finde vi Isochimenen for — 15" omsluttende et Parti inde i Lapland og Isochimenen for —10" i det Indre af Finmarken, Kolahalvøen, den nordligste Del af den Botniske Bugt og den centrale Del af det nordlige Sverige. Isochimenen for — 59 gaar søndenom Bjørne- øen, omtrent ved 73" nordl. Bredde og 20* østlig Længde mod OSO - henimod den murmanske Kyst, udenfor hvilken den bøjer brat om mod Syd og Vest, forat passere udenom Fiskerøen, nordenom Vardø, over Finmarkens Fjorde, lidt søndenom Hammerfest og videre mod Sydvest mellem Lyngen og Tromsø. Naar vi betænke, at denne Isochimene findes nordenom Island, se vi, at den strækker sig op som en Tunge vestenfor Bjørneøen mod Spidsbergens Vestkyst og desuden som en anden Tunge udenfor Finmarkens Kyst, hvor Fru- holm har kun —3*" og længere Syd Andenes en Vintertemperatur af kun — 29. Man sammenligne denne Isochimenes Løb med Isother- merne for Havets Overflade om Vinteren, saaledes som de bleve bestemte ved ,Alberts* Rejse til Spidsbergen, og man har Forkla- ringen over Lufttemperaturens Fordeling i den varme Havstrøm, som fra Atlanterhavet sætter mod Nord over Bankerne paa Norges Vestkyst og deler sig i tvende Arme, den ene gaaende til Spids- bergens Vestkyst, den anden til den murmanske Kyst. De samme Forskjeller i Vinterklimatet, som vise sig i Middeltemperaturerne, fremtræde paa en særdeles tydelig Maade ogsaa i de absolute Minima. Lufttrykket,. Til Bestemmelsen af Lufttrykkets Fordeling om Vinteren ere Observationerne endnu ikke tilstrækkelige. Det synes at fremgaa af de forhaandenværende lagttagelser i Forbindelse med Tempe- raturens Fordeling og Vindforholdene, at Nordatlanterhavets baro- metriske Vinterminimum udstrækker sig over Øst-Ishavet paa den Maade, at det danner 2de Grene, en udenfor Spidsbergens Vest- kyst og en anden udenfor Finmarkens og den murmanske Kyst. | Bjørneøen danner paa en vis Maade Spidsen af den Kile med højere Lufttryk, som adskiller disse to Grene. Spidsbergens Beliggenhed 99 paa Nord- og Nordostsiden af. et barometrisk Minimum og Fin- markens paa Sydsiden af samme betinger Saa forskjellige Vindfor- hold paa begge Steder, at Vejrets og navnlig Temperaturens Gang paa begge Steder maa blive temmelig forskjellig. Deraf Vanske- ligheden ved at reducere Spidsbergenstemperaturerne til normale ved Sammenligning med de fra Finmarken. Vindene. Hyppigste. | Sjeldneste. KS RE EN ITS PBOS SV: NV. MST ET SPE EST BO. 0. NV. Bjørneøen peer 2 SST NGE NV. Novaja Semlja. Østside . . .| V., NO. S. Novaja Semlja. (Tob.). . . .| SV., 0. N. meeksegelsk 2 000800 000 SVSV. SONNNV.; NO. ee dn BG evas (lng! Frol LAT SØLVI NO) Sv mL STL NG NO. | | De fremherskende sydostlige Vinde paa Spidsbergens Nord- og Vestkyst og ved Fruholmen og Hammerfest ere Landvinde, der blæse fra et koldt Indland med højere Lufttryk ud af Fjordene mod det varmere Hav med lavere Lufttryk. De fremherskende nord- ostlige Vinde paa Bjørneøen tyde ogsaa paa et højere Lufttryk over Spidsbergen og et lavere Lufttryk mellem Norge og Bjørneøen, hvor den varme Tunge skyder sig udenfor Finmarkens Kyst. Mod denne varme Tunges lavere Lufttryk blæse ogsaa Vardøs i høj Grad fremherskende sydvestlige Vinde. Isothermernes Gang stemme ogsaa i Arkhangelsk med de fremherskende Vinde. Det varmeste Strøg ligger her imod Nordvest. At Sydvesten paa Tobiesens Vin- terkvarter paa Novaja Semlja er hyppigere end Østenvinden, anser . jeg for en Tilfældighed, foraarsaget ved Januars hyppige sydvest- lige Vinde. De sjeldneste Vinde komme gjennemsnitligt fra de Retninger, hvor isothermerne betegne en højere Varmegrad. 7* 100 Varmeste Koldeste Temp.- Temp. Vind. Vind, Forskjel. ved Stille. Isfjorden . . . . .|SSV —4”1N —169%2 121 — 16.8 Bjørneøen- . . .+ .1SV --20N — 17.5 15.5 — 17.7 Novaja Semlja (Tob.) |SV — 15.3 NO — 28.4 13.1 — 28.9 Arkhangelsk! . . .|VSV —3.90NO —6.6 10.5 — 15.4 Hammerfest! . ...|VSV 6.5080 —2.5 9.0 De varmeste Vinde ere de sydvestlige, saaledes, at de paa Spidsbergen ere mere sydlige, paa Europas Nordkyst mere vest- lige. De koldeste Vinde ere i Nordvestranden af Østishavet nord- lige, men blive længere Syd mere østlige, og paa Norges Kyst faa de en sydlig Component, en Følge af at det kolde Land har det varme Hav nordenfor sig. Den varmeste Vinds Temperatur aftager fra Finmarken af østover og nordover. Den er paa Continentet endnu flere Grader over Nul, men synker under Frysepunktet paa Øerne og navnlig paa Novaja Semlja. EnLinie, der skulde betegne det Strøg, hvor den varmeste Vinds Temperatur om Vinteren var 0 Grader, vilde formentlig falde omtrent sammen med Isochimenen for —10*. Den koldeste Vinds Temperatur aftager paa lignende Maade fra Nordkap af mod Nord, mod Øst og mod Sydost. Den er overalt under Nul, i Hammerfest dog kun 2'/, Grad. Den er kun lidet forskjellig, —16 til —17 Grader, paa Spidsbergens Vestkyst og paa Bjørneøen, men synker til henimod — 30 Grader paa Nord- — vestsiden af Novaja Semlja. Forskjellen mellem den varmeste Vinds og den koldeste Vinds Temperatur er mindst i Hammerfest, større østover og nordover. Bjørneøen, der ligger paa Grændsen mellem en mod Syd og Vest aaben og en mod Nord og Ost jevnlig til- frossen Del af Ishavet, har den største Forskjel. Vindstillernes Temperatur, der er lavere end den koldeste Vinds, aftage ogsaa mod Nord og mod Øst paa lignende Maade som de koldeste Vindes. I Arkhangelsk ere Vindstillerne betydelig koldere end den koldeste Vind, paa Øerne derimod kun ganske lidt koldere. " J. Hann. Untersuchungen tuber die Winde der nördlichen Hemisphåre und ihre klimatologische Bedeutung-—Winter. 101 Sterkeste Hyppigste! Svageste Vind- |Dage med Vind. | Storme. | Vind. Styrke. | Storm. Isfjorden . . . ga) ol 4. | 8 Nov. Semlja (Østside) SV, NV 22 Nov. Semlja (Tob.) | S SV o 2.0 15 Witdø: i 20 6LNPA, SV 3.2 13 Fruholm . . ... , SO,VNV 3.3 25 Hammerfest. . . 1 V OSO NT Vindens største Styrke falder paa de sydlige Streger, i Fjor- dene paa Spidsbergen og i Finmarken staar den sterkeste Vind ud af Fjordene. Novaja Semlja og Vardø have mest sydvestlige Storme. Det ufuldstændige Materiale tillader ingen Slutning om Stormecen- trernes Gang i disse Egne. Paa Novaja Semlja synes Vindstyrken liden, mod hvad den er paa Fastlandets nordlige Kyster. Ved Nordkap ere Stormene hyp- pigere end paa andre Steder. Sky- | Klare | Dage med goren pene Nedbør! Sne | Taage | Hagel Infjørden .* «08 < 41 47 | 36 | 31 | 31 5 Bjørneøen . . . .1 8.0 45 59: |- 154: 1-90 1 Novaja Semlja (Tob.) 4.1 | 22 | 25 | 25 0 0 Arkhangelsk? . . . 6.3 Vard 90 0 2 OPYS OG PORTS LANE 00 0 Fruholm . .. | 6.9 or OG 427 0 0 Nordvestkysten af Novaja Semlja og Isfjorden paa Spidsbergen have det klareste Vejr, gjennemsnitligt endog mindre end halv- klart. Skydækkets Størrelse tiltager i Arkhangelsk og paa Fin- markens Kyst, hvor to Trediedele til henimod tre Fjerdedele af Himmelen gjennemsnitlig er dækket af Skyer. Særdeles meget overskyet er Himmelen ved Bjørneøen. Der er en stor Modsætning mellem Antallet af klare Dage paa Novaja Semlja og i Isfjorden og paa de tre andre Steder; de første have omkring 10 ganske klare Dage pr. Maaned, de sidste ikke mere end to. ) H. Wild, Bewölkung Russlands, 102 Nedbør falder mest som Sne. Fruholmen har de fleste Dage med Regn om Vinteren, dernæst har Vardø og Bjørneøen nogle faa Regndage. Nedbøren er hyppigst ved Fruholmen og Bjørneøen. Nordenfor og østenfor aftager dens Hyppighed til det halve. Taage er et særdeles fremtrædende Træk i Bjørneøens Vinterklima. Ellers er Taage et sjeldent Fænomen, paa Novaja Semlja og ved Fruhol- men er det ikke iagttaget. De yderst faa Tilfælde fra Vardø maa antagelig henregnes til den ud af Varangerfjorden fra det kolde Indland over det varme Fjordvand strygende Frosttaage. Hagel er yderlig sjelden, kun observeret paa Bjørneøen en Gang. De Vinde, som bringe det største og mindste Skydække samt hyppigst og sjeldnest Nedbør og Taage, ere: Skydække | Nedbør Taage - størst — | mindst mest | mindst mest | mindst Isfjorden . . . | YNY. [18 RS Bjørneøen .. V SO | SV, S | NV Novaja Semlja | V ONO V NO in gen Vardø 22%, NO SV S forskjellig Andenes . . N - 80 ingen Skydækkets og Nedbørens Gang følges ad. De Vinde, der bringe lettest Nedbør, komme i Isfjorden, paa Bjørneøen og paa Novaja Semljas Vestkyst fra Vesten, det er fra de varmere Strøg med det aabne Hav. Det er den samme Lov, som aabenbarer sig paa Finmarkens Kyst, hvor de fugtigste Vinde ere de nordlige til nordostlige. De klareste og tørreste Vinde komme i Finmarken fra Landsiden, fra Sydost i den vestlige Del og fra NV.i Vardø. Paa Novaja Semlja og i Isfjorden komme de ogsaa fra Land som NO. og Syd. Paa Bjørneøen er Sydosten den tørreste Vind; den er dog saa fugtig, at dens Nedbør-Sandsynlighed er 23 af Hun- drede. EE Taage tilhører de sydlige og sydvestlige Vinde, altsaa de var- meste og fugtigste Vinde, paa Spidsbergen og Bjørneøen. 108 De meteorologiske Forhold i Øst-Ishavet Vinterhalvaaret 182—7%. Til Studiet af Vejrforholdene er Betragtningen af Lufttrykkets Fordeling det vigtigste Moment. I Petermanns Mittheilungen for 1873 Heft. IX Side 359 findes meddelt Middellufttryk og herskende Vinde ved Mosselbay for October til Maj. Tobiesen har observeret paa Nordvestsiden af Novaja Semlja fra October til Midten af Maj. Af Meteorolog. Bulletin des physik. Centr. Observatoriums in St. Petersburg har jeg taget Lufttryk og Vind for Arkhangelsk for de samme Maaneder. Maj er dog saa ufuldstændig, at jeg ikke har taget den med. Af de norske Stationers Observationer ere med- tagne de fra Vardø, Fruholmen og Alten. Den følgende Tabel giver en Oversigt over Barometrets Middelstand, reduceret til Havfladen, og de hyppigste Vinde, med deres Hyppighed i Procenter. Lufttryk—Millimeter. Arkhan- gelsk. Novaja Semlja. | Vardø. | Alten. Mosselbay — Novw.| 756.1 | 766.2 | 759.4 | 756.3 | 755.0 759.5 | 753.2 | 753.5 100.9- 1 457.901 796.1 758.3 | 751.2 | 752.4 756.6 | 757.9 | 759.1 TOLS T F59K 0089 — - Dec.| 7573 | 764.5 1873. Jan.| 750.6 | 767.3 — Feb.| 753.0 | 7510 — Mar.l 756.7 | 757.9 - 762.4 | 762.1 1872. Oct. 758.0 | 761.9 763.2 | 756.0 755.3 — Maj | 770.8 763.7 | 762,0 Hyppigste Vind—Procent. Mosselbay. Isfjord. Je Arkhangelsk. | Vardø. |Fruholm. | Alten. Semlja. | 1872. Octbr. SS0.70 NO.31- 80.31 ONO.21 8.43 SV.ar SV.ar 80.49 Nov. 80.73 V.93. S.20 NO.19 0.25 SV.ng- O 22 SOQ.,9- N.us S0.a7 Decbr.| 80.5 |S0O.3. NO.20| 0416 S.ar SV.ar | 80.39 | 50.4 1873. Jan. SO, SV.s1 S0.20- O.,3 SV.30 O.40 SV.33 80.47 S0.44- S.a6. Feb. SO, SV. NO .n- NV.s N014:SV13 SV.30 SV.33 V.o5 V.og S0.51 Mar. SSO, NV.s2 80.20 SV, 5 SV.ay. NV.oo SVa1 NVo»9 V.oa 50.48 Apr, SSV, NV.ag N098. 8078 O22SQ1sN Vis NV.3s $022.S20:NV20 Maj NV, SS0.45 SS025- N23 104 Afsætter man Barometerhøjderne paa et Kart og trækker de isobariske Linier, og sammenholder man med disse de hyppigste Vindes Retning, saa vil man finde følgende Forhold. I October er Lufttrykket lavest vestenfor Finmarken og Spids- bergen og bliver højere mod Nordost, mod Øst og mod Sydost. De herskende Vinde ere sydvestlige paa Kysten af Finmarken, syd- lige i Arkhangelsk, ostnordostlige paa Novaja Semljas Nordvestkyst og nordostlige til sydostlige paa Spidsbergen. De gaa efter Vin- dens almindelige Lov, saaledes at de have det laveste Lufttryk foran sig og til Venstre. I Alten staar Vinden hele Vinteren som Sydost nedad Dalen og ud Fjorden. Finmarkens Kyst har en Tem- peratur, der er lidt over den normale, som man kunde vente efter de sydvestlige Vinde. I November ligger Lufttrykkets Minimum temmelig nær som i October. Paa Nordvestkysten af Novaja Semlja krumme Isobarerne sig omkring et Maximum af Lufttryk. Fra dette strømmer der ud en kold ostnordostlig Vind, der gjør Temperaturen her temmelig lav. Paa Spidsbergen derimod gjøre de hyppige sydostlige, sydlige og tildels vestlige Vinde Temperaturen meget høj. I Finmarken er der en hel Del nordlige og østlige Vinde, som bidrage til at nedtrykke Temperaturen lidt under den normale. De allerhyppigste Vinde følge den vamlige Lov og ere sydostlige i Rusland, Finmar- ken og paa Spidsbergen. I December ligger det laveste Lufttryk mod VSV., det højeste mod ONO. Sydostlige Vinde fremherskende paa Spidsbergen og i Vestfinmarken, sydvestlige i Vardø, sydlige i Arkhangelsk, østlige paa Novaja Semlja. De sydlige og sydostlige Vinde ere paa Novaja Semlja paafaldende kolde i December, en Kulde, hvis Udspring vi ikke kunne se af Karterne over den Strækning, vi her betragte. Det samme synes at være Tilfælde paa de andre Steder, thi ogsaa paa dem er December paafaldende kold. I Januar ligger det laveste Lufttryk i Nordvest for Spidsber- gen, og der er et Maximum af Lufttryk i Sydost for Novaja Semlja, fra hvilket Arkhangel henter sine fremherskende østlige Vinde. Paa Spidsbergen og Novaja Semlja ere de varme Sydvestvinde sterkt 105 fremtrædende og gjøre Temperaturen paafaldende høj. I Vest- Finmarken ere de sædvanlige kolde Sydost-Vinde de herskende; her er Temperaturen noget lav. I Vardø”derimod er den lidt højere end den normale med de herskende Sydvest-Vinde. I Februar ligger det laveste Lufttryk mellem Spidsbergen, Norge og Novaja Semlja, hvor Maanedens Middelbarometerstand er omtrent 750mm. Der er en Tilnærmelse til de hyppigste Vindes Rotation om dette Parti: Fruholm Vest, Vardø Vest og Sydvest, Arkhangelsk Sydvest, Novaja Semlja Sydvest og Nordost, Isfjorden Nordost. I Mosselbay og i Alten staa Vindene ud af Fjordene. Februar har en mildere Temperatur end den normale paa Finmar- kens Kyster, der ligge søndenfor det barometriske Minimum, men er temmelig kold paa dettes Østside i Novaja Semlja og meget kold paa Spidsbergen paa dets Nordvestside. Sml. Side 99 øverst. I Marts ligger et Strøg med det laveste Lufttryk mellem Spids- bergen og Novaja Semlja og sydover mod Arkhangelsk. De hyp- pige Vesten- og Nordvestvinde i Mosselbay, ved Fruholmen, i Vardø og Arkhangelsk tilhøre dette Minimums Vestside, de fremherskende Sydvest-Vinde paa Novaja Semlja dets Østside. Marts er med disse og de hyppige Sydvestvinde forholdsvis mild i Finmarken og ved Mosselbay, derimod endnu kold paa Novaja Semlja, hvor Sydvestens Hyppighed ikke er stor, og hvor dens Middeltemperatur er — 209, I April ligger det laveste Lufttryk i Nordrusland. Nordvest- lige Vinde ere hyppige paa Spidsbergen og i Finmarken; i Arkhan- gelsk er ingen Vind af udpræget Hyppighed; paa Novaja Semlja herske Nordost og Sydost. April er forholdsvis temmelig kold i Finmarken og paa Spidsbergen, men betydelig mildere end Marts paa Novaja Semlja. I Maj aftager Lufttrykket fra Nord mod Syd, det er meget højt paa Spidsbergen. Saavel her som i Alten ere nordvestlige og nordlige Vinde fremherskende. Altens Temperatur er et Par Gra- der under den normale. Paa Spidsbergen er en hel Del SSO. Vinde, der temperere Kulden. Det viser sig saaledes, at Forbindelsen mellem Lufttrykkets Fordeling, Vindene og Temperaturen i det Store lader sig paavise 106 i Vintermaanederne 1872—73 i Landene omkring Øst - Ishavets Bækken. | Naar Observationerne fra den Amerikanske Polar-Expedition, fra de Grønlandske meteorologiske Stationer, fra Island, fra den Svenske Polar-Expedition, fra den Østerrigsk-Ungarske Polar-Ex- pedition, fra Rusland og Sibirien samt fra hele Nordeuropa ere publicerede, da vil det være interessant, i Forbindelse med de Norske Sælfangeres Observationer fra Grønlandshavet, at studere denne Vinters meteorologiske Forhold i Detajerne, og navnlig at undersøge Stormenes Forhold i disse Egne. En saadan Undersø- gelse vil sikker!lig kaste et betydeligt Lys over Europas Vejrfor- hold i det Hele taget. Guldmynten fra Aak. Om dens Forbillede. Af C. A. Holmboe. Med en lithographeret Planche. I Videnskabs-Selskabets Forhandlinger for 1872 S.344 flg. har Hr. Prof. Rygh beskrevet et Gravfund fra Gaarden Aak i Grytens . Præstegjeld, Romsdals Amt, og blandt de der fundne Oldsager sær- skilt udhævet en med Hempe forsynet Guldmynt med barbariske Legender. Han har som Prototyp for denne Mynt fundet Myntpræg fra Keiser Magnentius og dennes Broder Decentius (Aar 350—353 efter Chr. F.), hvilke have megen Lighed med Aaks-Mynten. Der er eet Punct i Hr. Rygh's Beskrivelse, hvori jeg er af afvigende Mening, og har deraf taget Anledning til følgende Bemærkninger. Jeg har paa vedføiede Plade ladet den omtalte Mynt tilligemed flere Myntpræg, hvortil jeg kommer til at henvise, afbilde, for at lette Opfattelsen af mine Bemærkninger. Paa Myntens Advers (Pl. fig. 1) sees bag Brystbilledet en fra Nakken oprakt Hals, der ender sig i et Neb. Om denne yttrer Rygh: ,den paa Originalen forekommende opstaaende Flig af Kap- pen bagtil er bleven forvandlet til et Fuglehoved*. Det, som han kalder en Flig af Kappen, er efter min Anskuelse paa et Par af de sammenlignede Mynter en fremragende Fold, paa et Par andre Enden af en Sløife, der er dannet om den Knap eller Knude, som sammenhefter Kappen over Skulderen. Men, hvordan det end hermed forholder sig, anseer jeg det usandsynligt, at en Graveur kunde i den Grad misforstaa sit Forbillede, at han af en «Kappeflig skulde danne en Fuglehals med Hoved. Jeg troer at 108 kunne paavise en rimeligere Anledning til denne Eiendommeligheds Anbringelse. Der opbevares i Stockholm i-Statens historiske Museum en af to sammenloddede Bracteater med Hempe forsynet Amulet af Guld, paa hvis Advers sees et Brystbillede af en Mand, fra hvis ene Skulder en Slange kryber frem.* Slangens Hoved er i Conferents- raad Thomsens Beskrivelse angivet som et Fuglehoved.” Men dets Form er afvigende fra de paa andre Bracteater hyppigen forekom- mende Fuglehoveder, der have et meget krumt Neb, hvorimod paa Bracteaten Hoved og Snude gaa ud i en næsten ret Linie. I en saa lidet kunstmæssig Tegning kunde man vel ogsaa tænke sig, at Graveuren havde villet tegne et Fuglehoved, naar man kun kunde gjøre sig Rede for, hvad et saadant Hoved havde at bestille paa dette Sted. Antager man det derimod for et Slangehoved, da fin- des der en rimelig Grund til dets Anbringelse. Jeg har i Vid.-Selsk.s Forhandlinger for 1858, S. 187 flg., med- delt Beskrivelse og Afbildning af den nysnævnte Bracteat, og jeg haaber at have godtgjort, at den er af indisk eller indopersisk Op- rindelse. Jeg har nemlig paaviist, at den Brystbilledet omgivende Legende er affattet i det oldindiske Sprog og er udtrykt i det ældste indiske Alphabet,3 som var i Brug i det 3die Aarhundrede * Blandt Afbildninger af den er den kedste i Atlas for nord. Archæologie, PI. 1 No. 17. Efter denne er Afbildningen her. PI. fig. 2. > Amal. f. nord. Oldkyndighed for 1855, S. 286. Den her nævnte Bracteat har været afbildet og forklaret mange Gange, men enhver Commentator har leveret sin fra enhver af de øvrige forskjellige Udtydning. F.Magnusen antager alt det, som er under Hovedet, for en Fugl, som bøier Hovedet opad. Thomsen mener, at det er et Skjold, prydet i Randen med et Fuglehoved. ? Da min Auctoritet i denne Henseende er ringe, skal jeg til Bestyrkelse af min Forklarings Rigtighed anføre, at jeg, strax efterat have bemærket, at Legenden var affattet med indiske Bogstaver, i et Brev til den berømte Sanskritist Pro- fessor H. H. Wilson i London meddeelte ham min Opdagelse; hvorpaa han kort efter sendte mig et af en Avis udklippet Stykke, som indeholdt Beretning om et Møde i det asiatiske Selskab, hvori blandt Andet følgende forekommer: ,A letter was read from Professor Holmboe of Christiania, mentioning the disco- very of an amulet of gold, bearing a device very much of an Indo-Sassanian 109 før Chr. Fødsel, og som synes at have beholdt samme Form ind i de første Aarhundreder efter Christus, hvorimod det senere efter- haanden forandredes. Der er saaledes” neppe nogen Grund til at betvivle, at Bracteaten er af indisk eller indopersisk eller maaskee indobaktrisk Oprindelse, og at den maa skrive sig fra et af de nærmeste Aarhundreder før eller efter Chr. F. At en saa tydelig Legende skulde være graveret i noget Land, hvor det indiske Al- phabet var ukjendt, er ikke tænkeligt, og Kjendskabet dertil kan i Vest ei have naaet længere end til Persien og i Nord ei længere end til Mellemasien. Jeg har i min ovennævnte Afhandling meddeelt og oversat Legenden. Den lyder saaledes: | foran Hovedet: Indisk: Yam adhayam nam djayaka tu sa oversat: Qvem servabam salvum, victor sane is (erat), bag Hovedet: Indisk: Maka tam ranarane tha Una, oversat: OQrnari hoc (ornamento), in anxietate pavor minor (erit).* Legenden angiver saaledes tydeligt dens Bestemmelse til at bruges som Amulet, i hvilken Hensigt den ogsaa er forsynet med Hempe, for paa en Snor at bæres om Halsen. Men Brystbilledet? Jeg har i min førnævnte Afhandling ved et Citat af Firdusis Schahnameh (Kongebog) søgt at gjøre det sand- synligt, at det skal forestille den grusomme Konge Zohåk,*” som ifølge Sagnet i en fjern Oldtid skal have hersket over Persien og character being that of a helmeted head, apparently that of a King, wilk the peculiarity of a serpent rising out of one of the shoulders, as if it was intended to represent the tyrant Zohawk of Persian legends. Å still more remarkable circum- stance is the presence of an inscription in front of the head on the oldest from of the Indian alphabet, the letters of the monuments of Priyadasi at Delhi and Girna of the third century before our era. There is no doubt whatever of their identity *. Da jeg foredrog min Afhandling i Vidensk.-Selsk., havde jeg endnu ikke ud- fundet Legendens Indhold, men ved fortsat Studium fandt jeg det et Par Maa- neder senere. Der er et lignende brahmansk Sagn om denne grusomme Fyrste, som der kaldes Azi dåhaka åa. e. brændende Slange. Journ. Asiat., V. Sér. XV. p. 995. V 110 omliggende Lande. Om ham heder det nemlig, at Satan under Forklædning havde skaffet sig Adgang til Tjeneste som Kok hos Kongen, og at han havde vidst at vinde Zohåks Yndesti den Grad, at denne endog tillod ham at kysse hans Skuldre. Heraf var Føl- gen, siger Sagnet, at der paa hver af Z.s Skuldre voxede op en Slange. Ingen Læge vidste at give ham andet Raad, end at afskjære Slangerne; men dette var til ingen Nytte, eftersom de strax voxede op igjen. Saa kom Satan igjen under en anden Forklædning og udgav sig for Læge. Han raadede Kongen til at afholde Slangerne fra at søge Næring af hans Kjød, ved at ernære dem med Menne- skehjerner, til hvis Anskaffelse Mennesker daglig bleve dræbte. Nu fortælles videre, at Zohåk tillige var en Troldmand og som saadan i Besiddelse af mystiske Kræfter, der satte ham istand til ogsaa uden ydre Vold at kunne skade eller gavne hvem det behagede ham. Denne Egenskab har skaffet ham Plads paa en Amulet, ifølge den i Asien meget udbredte Anskuelse, at det fornemmelig er de onde Dæmoner, man bør dyrke, for at afholde dem fra at tilføie Skade, medens de gode uden at dyrkes ere Menneskene gunstige." Zohåks Billede, anbragt paa Brystet, har man derfor . anseet for et kraftigt Værn mod andre onde Dæmoner. Her har man en rimelig Grund til Anbringelsen af Slangen paa Brystbilledets ene Skulder, medens det hidtil ikke er lykkets Nogen at angive Grund til Anbringelse af et Fuglehoved. Til Zohåk-Sagnene synes ogsaa den i Atlas f. nord. Oldkyn- dighed under No. 81 (her afbildet som fig. 3) tegnede Bracteat at sigte. Man seer her under Hovedet en Figur, som Thomsen an- tager for et Skjold. Men blandt den store Mængde af Skjolde fra alle Lande og alle Tider, hvoraf man har Afbildninger, findes ikke et eneste, der har saadan Form. Mig synes det meget mere at ligne et Pantser. Ved hver Side af dette seer man en Slange krybe frem og rette sin Braad mod Personens Hals. Her have vi begge * Hos Pallas i hans Sammlungen hist. Nachricht. ber die Mongolischen Völker- schaften, B. 11, er en Mængde af de Guder og Dæmoner, som dyrkes af Kal- myker og Mongoler, afbildede med allehaande Marter- og Mordredskaber i deres Hænder. 111 de Slanger, som Sagnet omtaler. Det seer ud, som man har villet antyde, at Zohåk som et Middel til at blive af med Slangerne har efter Afskjæringen anbragt Pantserplader paa Skuldrene for at hindre deres Opvæxt, men at Slangerne ikkedestomindre have fun- det Vei under Pladerne og ere trængte frem. Man kunde maaskee indvende, at hvad jeg anseer som Slange- snuder, ligner mere Fugleneb; men hertil svares, at paa andre Bracteater afbildes Slangebraaddene krumme som her, f. Ex. 1 oft- nævnte Atlas No. 188, hvorefter Afbildningen fig. 5 paa Pladen er tegnet. * De mange paa Pladen under Hovedet anbragte Knapper an- tager jeg for Nagler, hvormed de enkelte Dele af Pantseret ere sammennittede, ligesom lignende Stykker sees anbragte imellem de store Hoveder og Ryggene paa de fireføddede Dyr, der ere Præg paa en Mængde bekjendte Bracteater. Jeg har paa Planchen af- bildet flere saadanne efter Antiqvarisk Atlas, saasom: Fig. 4 efter No. 233 Lands boti,23198 gig 198 BK øbtøsusi 198 JH aridsor bjurtag Udvidelsen nedenfor mod Høire og Venstre betegner da Skul- drene, ligesom paa Bracteaten fig. 2, hvor de som her gaa ud i en Spids paa hver Side. De paa Hals og Bryst anbragte Perler kunde maaskee ellers tyde paa, at Personen bærer et prægtigt Klædnings- stykke. En Perlerad om Brystet, som her, sees ogsaa paa Mynten fra Aak, hvor Brystet tillige ligesom paa fig. 1 og 2 gaar ud i en - Spids til hver Side.? 1 I Thomsens Beskrivelse kaldes vel ogsaa saadanne Hoveder Fuglehoveder; men i et Præg, som alene bestaaer af Slanger eller Stykker af Slanger, er man be- rettiget til hellere at søge Slangehoveder end Fuglehoveder, som der ikke kunne hjemle sin Tilstedeværelse. Man sammenligne ogsaa Atlas No. 190, 191. 226. ? Til Zobåks-Mynten sigter maaskee ogsaa No. 130 i Atlas Archæologique, hvor et Hoved sees omgivet af to Slanger, hvis Haler ere afskaarne, uden at Stumperne findes hos. | 112 | Vende vi os nu til Mynten fra Aak (fig. 1), saa vil Enhver finde megen Lighed imellem dennes Advers og den nysbeskrevne Brac- teat (fig. 2). Har Graveuren, som Hr. Rygh af gode Grunde an- tager, havt en Mynt af Magnentius eller Decentius som Forbillede, men tillige havt den Hensigt at gjøre sit Fabricat skikket til at bruges som Amulet, har han rimeligviis i en saadan Bracteat, der brugtes som Amulet, meent at finde den beskyttende Kraft i Ho- vedet bag Brystbilledet* og har i sit Stempel efterlignet dette, hvad enten han har været sig bevidst, at det skulde være et Slange- hoved, eller han har meent deri at see et Fuglehoved.” I ethvert Tilfælde lader Dyrehovedets Anbringelse sig lettest forklare som en Ffterligning af Amuletten; og man kan derhos lettere forklare sig, at en romersk Mynt kan være kommen en baktrisk eller in- disk Kunstner ihænde, end at en Amulet fra hine Egne skulde have naaet det romerske Rige. Man har nemlig i flere af de af- ghaniske og indiske Gravmonumenter, de saakaldte Toper, fundet adskillige romerske Mynter, f. Ex. af Trajan og Hadrian, og sildi- gere romerske Mynter maatte med samme Lethed kunne finde Veien til Baktrien eller Indien. Uden at ville bestride Rigtigheden af Hr. Prof. Ryghs Sam- menligning med de ovennævnte romerske Mynter, kan jeg dog ikke * Slanger og Drager — Begreber, som jævnlig flyde over i hinanden — spille en meget betydelig Rolle i østerlandske Sagn. De fremstilles vel oftest som Men- neskenes Fiender, men ikke sjelden som disses Venner og Beskyttere; ja der tales om velgjørende Drager — Hiouen-Thsang, Mémoires sur les contrées occidentales, Tome 1. p. 133 flg. 479 — og om fromme Drager — dæ. p. 100. 169. 241. 526. Exempelviis kan anføres: Medens Buddha i 7 Dage sad i Betragtninger, vaagede en Drage-Konge for hans Sikkerhed, slyngede 7 Gange sine Bugter om Buddhas Legeme og skabte sig i Hast mange Hoveder, der ved at bøie sig dan- nede en Parasol over ham — 0. p. 472. Slangernes Viisdom og lægende Kraft er derhos legendarisk hos mange Folkeslag. Uagtet man maa indrømme, at Dyrehovedet paa Mynten ligner meest et Fugle- hoved, idet Puncterne over samme kunne betegne en Kam, saa er denne Om- stændighed ikke afgjørende, da ogsaa i det mindste een Slangeart har nogle Fremragninger over Hovedet, som i Oldtiden sammenlignedes med en Krone, hvorfor man kaldte Slangen Bagrhoxog, Regulus. 113 undlade at bemærke, at Aaks-Mynten ogsaa ide sidstnævnte Lande kunde have fundet Forbilleder saavel med Hensyn til, Adversens Brystbillede, som til Reversen. Thi Kongerne i Baktrien, saavel de græske, som deres Efterfølgere, de indoskytiske, lode præge en Mængde Mynter med et Hoved eller et Brystbillede paa Adversen; og blandt deres Reverspræg sees ogsaa to Personer med et Banner imellem sig, paa hvis Top sees en Fugl. Det forekommer mig, at Stangen paa Aaks-Mynten snarere har en Fugl paa Toppen end en Trophæ. I alle Fald har Figuren paa Stangens Top megen Lighed med Fuglen paa Toppen af Fanen paa gamle Mynter fra Indien. Man sammenligne PI. fig. 10, tegnet efter Prinsep's Pl. XXIII f. 24, cfr. hos Wilson Pl. XVIII, hvor mange Mynter med lignende Faner ere afbildede.! Men, hvordan det end forholder sig hermed, saa maa jeg in- sistere paa Sandsynlighehen af, at Slangen paa Aaks-Mynten har havt sit Forbillede i en indisk eller baktrisk Amulet som den her under fig. 2 afbildede. * Essay's on Indian Antiquities of James Prinsep, edit. by Edward Thomas. Lon- don 1858. Vol. I. Ariana antiqua by H. H. Wilson. London 1841. De oven nævnte Mynter skrive sig fra Fyrster af et Gupta-Dynasti, som alene af Myn- terne ere bekjendte. W. slutter fra de Gjenstande, i Forening med hvilke de ere fundne, at dette Dynasti maa have regjeret i det vestlige eller nordvestlige Indien i faa Aarhundreder efter Chr. F., ikke senere end det 7de Aarh. Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 8 vor MAA Geodætisk Bestemmelse af Bergens Observatoriums geografiske Beliggenhed. Af J. J. Åstrand. Dels for Bergens Observatoriums Tilslutning til den Triangel- række, som i 1852—53 førtes fra Kristiania til Bergen, samt for en paa nogle af denne Triangulerings Resultater grundet Bestemmelse . af Observatoriets geografiske Beliggenhed, og dels til Grundlag for en under Arbeide værende Triangulering samt trigonometrisk Ni- vellering af Bergens By og Omegn, har jeg udført de Observationer og Beregninger, som jeg herved har den Ære i Sammendrag at meddele, tillige med et Par derved benyttede, ligeledes af mig be- regnede Hjælpetabeller. Det Instrument, hvormed de i det følgende anførte Vinkel- maalinger ere blevne anstillede, er et Norges geografiske Opmaa- ling tilhørende Repsoldsk Universalinstrument. Dets Horizontal- cirkel, af 3%; Tommes Radius, er inddelt i sjettedels Grader og forsynet med to diametralt placerede Mikroskoper, hvert med bevægeligt Filament og en Mikrometertrommel, der er inddelt 160 Dele, hver svarende til 10 Sekunder. Vertikalcirkelen har 3'/s Tommes Radius og er, ligesom Horizontalcirkelen, inddelt i sjette- dels Grader samt forsynet med to, de fornævnte lignende Mikro- skoper og Mikrometertromler. Kikkerten er central over Instru- mentets vertikale Axe, brækket, (,gebrochen*), af 15 Tommers Brændevidde og med omtr. 17, Tom. Apertur. | De nævnte, af Opmaalingskontoret i Kristiania velvilligt mig meddelte Trianguleringsresultater, der i det følgende ere blevne: anvendte som Data, ere: 115 1) Kristiania Observatoriums retvinklede Koordinater, x, = 99335,4 u. Fod Syd for Kongsvinger, og y:=2830630,3 n. F. Vest for Kongsvingers Meridian. 2) Bergens Domkirkes retvinklede Koordinater, xi= 128904,3 n. F. Nord for Kongsvinger, og yi=1172060,0 n. F. Vest for Kongsvingers Meridian. 3) Triangelsiden fra Bergens Domkirke til den, omtr. i StO. fra Ber- gens Observatorium beliggende Fjeldtop Løvstakken = 11716,5 n. Fod. Breden af Koordinaternes Origo, Kongsvinger, er 9, = 60" 11" 53",695, og dens Længde », = 1" 17" 36",825 Øst for Kristiania Obser- vatoriums Meridiancirkel. De sidstnævnte Data har jeg beregnet efter den nedenfor fremstillede Methode, ved de i 1) angivne Koordinater, (x, = 0916" 47",151, y,= 0938" 54",445,) samt den af daværende Observator, nuværende Direktør ved Kristiania Observatorium, Hr. Professor C. Fearnley bestemte Polhøide af Kristiania Observato- riums Meridiancirkel: 0, == 59054" 43", 702.1) Efter at Instrumentet, kort før hver Observation, var blevet op- stillet og verificeret paa den sædvanlige Maade, bleve Maalingerne af Horizontalvinklerne udførte med Okularet ad venstre og ad høire, for Elimination af Kollimationsfeilen, samt symmetrisk anordnede, for Elimination af Limbens og Mikrometertromlernes Delingsfeil, ved ekvidistante Begyndelsespunkter paa Limbus, samt nærved saa- danne paa Mikroskoptromlerne. Hver Gyrus indeholder, for hvert pointeret Objekt, 12 Aflæsninger af Limbus og 24 af Mikroskop- tromlerne. Af hvert sammenhørende Par Aflæsninger af de sidst- nævnte er noteret Middeltallet. For Bestemmelse af Observatoriets Afstande, fra Domkirken og fra Løvstakken, maaltes: 1) Paa Observatoriets sydlige Transitfundament, Vinklerne | | ") Beschreibung und Lage der Universitåts-Stermwarte in Uhristianin, von Chr. Han- | steen und Carl Fearnley. Auf Veranlassung des academischen Collegiums heraus- | gegeben von Christopher Hansteen. Pag. 32. | 8* 116 MOD, DOT, mellem Observatoriets provisoriske Meridianmærke, i Nord, M, Domkirkens Taarntop, D og Løvstakkens Vardespids L. Fig. 1. No 7d Da Domkirken ikke er synlig fra Transitfundamentets Centrum 0, (Fig. 1, Grundplan af Observatoriets Transitværelse), men alle tre Objekter fra Punktet O' paa Transitfundamentet, nemlig Meri- dianmærket gjennem det nordlige, Domkirken gjennem det syd- østlige, og Løvstakken gjennem det sydlige Vindue, bleve Vinklerne mellem disse Objekter maalte i det sidstnævnte Punkt, samt derfra reducerede til 0. | 2) Paa den nordvestlige Side af Løvstakkens Varde, i Punktet L' (Fig. 2), Vinkelen OL'D mellem det nævnte Transitfundaments tydeligt markerede Centrum 0 og Domkirken D, samt reduceredes til L. , 117 Fig. 2. LU GE TY Lo AO OG å Gr 19 SOL Ly 6G SGG aa SG 8 OS N 4G GL 19 öG LI 0OGG I 66 16 SOI LG 86 800 da p 86 9 OGL WW v SL 19 | 6PpP-OL 093 I 96 [IG SOL| G'07 LG S6I Aa gn SME 90306 | IN — «mL EL 19097946" >088 I 97 IG SOL| Gå 9G SIL gi DEV as 09 N 6 SI 19 | 994 8008 dl G'6 OG SOL| GLE OG SEI da PG & Og NW 98 BI 191 LL 9 OLI 4 I 6,97 ,16 980. G'9 EG SOL gi Vedl 00 NW *TPNULA Surusæepy | 940090 'Qx1ØY PU IR[NYO G'1G. 1G GL SL 19 GG. 9 69 I 19 165,97 , IS 9801 | "TAULA G*6G 8[ 078 gr 4 662 G'yg 8 OSI c*'07 OL 063 185 LG 935 7 B-. 061 g'8£ 6 097 638 9G S6I GLE P 06 øya 2 "087 G'LG €G S91 Let Gå OG | sg” v0G OG GG SEI 66 0 08. or p- Or 66 OG SOL EG, 19 0 90 — 'Fuiusepvy | | | | 14940 'Q1JSUIA PL IVINYQ "LOG 50 GON s9urepyuIA JE SUNERN (I Sag SEAuQG FAKS |[SAH SAKN SAN Elementerne for disse Vinklers Reduktion til O, (Fig. 2)! ere: 00'M = 158"0' SE DD —— mms OO'L OL" =14109"—=: ') I Fig. 2 ere 00' og L'L for Tydeligheds Skyld optrukne efter en større Maa- lestok, end de øvrige Linier. 118 Reduktion af Vinkelen MOD. MOD = MO0'D — OMO' — 0DO"-. MOD . . 2.4. .=108051"52"92 1924 0 ER ep — OMO' =— 9-8 OM, — 19,47 ro Q0.sn00 ka: pe OD.sin1* <> 46,07 MOD» FA TTTS100" 00 5 SE NE Reduktion af Vinkelen DO'L. DOL = DO'L + 0ODO' — OLO,, DRESS EØS ODO! == + 46,07 Mø de LL. 6 Feie Ted OLO' = Sar pers 8,27 DOL 1 Sv 4 SSR AO AE 2) Maaling af Vinkelen OLD. Okular ad venstre. Har Okular ad høire. Objekt. | Aflæsning. | Vinkel. | Objekt. | Aflæsning. Vinkel. O — 0? 0411" O 09 0' 35",5 Dr Ah esBjsT 199 32' 48" D 19 33 34,5 | 199 32'59",0 (0) 30 0 40 O 30 1 30 D 49 33 13,5 | 19 32 38,5! D 49 34 9,5 | 19 32 39,5 (0) | 60 1 56 | 0) 60 2 4 D | 79349295 | 19 82 385| | D 79 34 56,5 | 19 32 59,5 (0) | 90 3 40,5 O 90 4 29,5 DP: 14 10936 52011893 1151 10D 109 37 39 | 19 33 9,5 O 120 5 21,5 (0) 120 619 D 139 98. 7 +| 19 92 45,5! D 189. 38 56 | 19 32 87 > (0) 150 7 27,5 O 150 8 13,5 D 169 40 32 | 1985 45) D 169 41 6,5 | 19 32 53 Elementerne for denne Vihkels Reduktion til L (Fig. 2) ere: ØL => 179944 DEL == 153411 LL s=220 Mur LO .=13199, LD =11716,5, I | p re ERE PRE PER 119 Reduktion af Vinkelen OL'D. OLD = OL'D — L'DL + L'OL. OLD . . . 2... .=19033' 50" 60 2",62") mr — LELsin DLL Kdrå ap ull —LDL=—7"% := —1 5,52 su BØ OL eie våg L'OL= adlg .= +0 16,31 Øen DAA LEE SD Observatoriets Afstande, OD, fra Domkirken, og OL, fra Løv- stakken, ere altsaa: LDsin OLD 0 == 3 DOL — = 4470,2 n. F. LDsin (OLD + DOL) — , OL = On — 13199,5 n. F. Mellem den 23 Sept. og 10 Okt. 1870 anstilledes med det ovennævnte Instrument en Række af 18 Observationer for Bestem- melse af Azimuthsforskjellerne mellem Observatoriets provisionelle Meridianmærke og x Ursæ Min. i ulige Timevinkler, der bestemtes ved parvis konsekutive Observationer af sydlige Stjerners Passager gjennem Polarstjernens Vertikal. Disse Azimuthsobservationer ere alle-udførte over det sydlige Transitfundaments Centrum O, samt i QOverensstemmelse med en af Hr. Professor Fearnley velvilligt mig meddelt symmetrisk Anordning af de Azimuthsobservationer, der, efter hans Anmodning, skulde udføres paa Toppen af det omtr. 1 Mil nordenfor Bergen beliggende Horvikfjeld. De sidstnævnte Observa- tioner kunde, uagtet mange, Dag efter Dag gjentagne, Opstillinger af Instrumentet og flere Nætters Ophold paa Fjeldet, for Indvent- ning af gunstigere Veirforhold, dog desværre ikke tilendebringes, paa Grund af den da næsten uafladeligt vedvarende Blæst og Regn, hvorhos Hyppigheden af Skyer og Taage i høi Grad formindskede Synligheden saavel af Stjernerne som af de terrestriske Objekter. Resultatet af Beregningerne af de i Observatoriet anstillede ') At den sandsynlige Feil af Vinkelen OLD er større, end den af Vinklerne MOD og DOL, har sin Grund væsentlig deri, at den førstnævnte Vinkel maaltes paa et Træstativ og de sidstnævnte paa et isoleret Stenfundament. 120 astronomiske Azimuthsobservationer, hvilke Beregninger ere udførte efter et Par af mig forhen meddelte Methoder,') er, i Middeltal: Meridianmærkets Azimuth =2",57 fra Nord ad Øst. Denne Azimuth overensstemmer nærved med Middeltallet af de Azimuther, der ere blevne beregnede ved tidligere anstillede Tidsbestemmelser med Observatoriets Transitinstrument, i de en- kelte Tilfælde, naar dette kort før var indstillet paa Meridianmærket. Domkirkens Azimuth, fra Nordsiden af Observatoriets Meri- dian, er altsaa —= 108" 50' 56",95, og Løvstakkens Azimuth, ligeledes fra Nordsiden af Observatoriets Meridian, = 170" 3'95" 25. Fig. 3. MM Betegner, i Fig. 3, ODp'p den sphæroidiske Firkant, der begrænd- ses af Observatoriets og Domkirkens Perpendikulærer paa Kongs- vingers Meridian, nemlig Op=y, Dp'= ya, af Meridianstykket pp'= 4 mellem disse Perpendikulærers Fodpunkter, og af Af- standslinien OD mellem Observatoriet og Domkirken; og er Dm' parallel med p'p, saa kan, med tilstrækkelig Tilnærmelse, antages, at pm' =p'"D = yg, og at 1) Ein Paar Beitråge «ur praktischen Astronomie. I Astronomische Nachrichten, No. 1901. ; Gr SP PN "Er å 121 pin PP sn DØR) sin OD cos ya eller ko OG yt sin OD sin DOm' å €0S Yd og altsaa, uden mærkelig Feil: Ax OP: sin Dom, €OS yd Er videre OM et Stykke af Observatoriets Meridian, OM' parallel med Kongsvingers Meridian, og altsaa Vinkelen MOM' = Konver- gentsvinkelen, k, eller Forskjellen mellem Azimutherne i 0, hen- førte til Observatoriets og til Kongsvingers Meridian, saa er Vin- kelen DOm' = MOD + k — 90". I dette Tilfælde maa k, saaledes som nedenfor skal vises, bestemmes ved Hjælp af Observatoriets, gjennem en første Approximation, fundne Brede 9 og Ordinat y, aldenstund det, ved Triangelrækkens sukcessive Beregning, tilsidst fundne geodætiske Azimuth af Siden LD, relativt til Kongsvingers Meridian, her er ubekjendt. Er endvidere Dm et Stykke af Domkirkens Meridian, saa er Vinkelen m'Dm = Konvergentsvinkelen k' mellem Domkirkens og Kongsvingers Meridian. I Triangelen ODm', der kan betragtes som en plan Triangel, hvori Vinkelen Om'D = 909 + k — k' = 909 1 Ak, og Vinkelen ODm' = 180" — (MOD +k + Ak), er: OD sin OD m' m'0 = dy= cos Ak Sættes OD sin DOm' = (4), og OD sin ODm' = (y), saa er AX = (43) + 2 sin”å y (Z3) —... Ay = (Ay) +2 sin? Ak (dy) —... Indføres her Perpendikulærens Krumningsradius, N, saa faaes: Åx = (4 TLAER (49) 422 Paa Grund af den ringe Størrelse af Øk kan, uden mærkelig Feil, antages dy = (4y).") 1) En anden, ubetydeligt nøiagtigere Methode findes i Bauernfeinds ,Elementé der Vermessungskunde*, 3te Auflage, Pag. 589, ligesom i Diengers , Theor.-prakt. Handbuch der ebenen und sphårischen Trigonometrie*, Pag. 334—339. 122 Paa en Kugle, hvis Radius er Normalen i p = Perpendikulæ- rens Krumningsradius, og som gives fælleds Polaraxe med Jord- sphæroiden, i det at den oskulerer denne, langs med Parallelkredsen gjennem p, vil den elliptiske Bue, pO, være meget nærved lige stor med den til Korden pO svarende Bue paa Krumningscirkelen gjen- nem p, og denne Bues Endepunkt, ligeledes meget nærved, koin- cidere med Endepunktet 0 af den elliptiske Bue. Storcirkelbuen pO paa denne Kugle danner med Normalsnittene af de for Kuglen og Sphæroiden fælleds Meridianplaner, det retvinkledes phæriske Triangel pOP. (Fig. 4). Ved dette Triangel kan alt- Fig. 4. saa, særdeles let og med en næsten fuld- p- kommen Nøiagtighed, bestemmes den rela- tive Beliggenhed af Punkterne p og 0, eller saavel deres Brede- og Længdeforskjel, som deres Azimuthsdifferents. ') Differentsen mellem Azimutherne af pO ip og i O, eller Konvergentsvinkelen ki0, mellem Observatoriets og Kongsvingers Me- ridian er tydeligen lige stor med Komple- mentet af Vinkelen POp og findes ved: eller, naar sin k = tang y tang 9,7) (k)= ytangp, e ved: ') Vide Hr. Geheimc-Etatsraad Andræ's Afhandling ,0Om Beregningen af Brede, *) Længde og Azimuth paa Sphæroiden*. Oversigt over det kongl. danske Vidensk.- Selskabs Forhandlinger i Aaret 1858. Pag. 247. Denne Expression paa den sphæriske Azimuthsdifferents er, med lige Nøiagtighed, som det s. k. ,Dalbyske Theorem*, (der ikke er andet, end en af de Neperske Analogier, hvori Endepunkternes Breder og Længdedifferents indgaar), ogsaa gjældende for Sphæroiden. I Følge Capt. Yollands G'eodesy, (London 1853, Pag. 464), har Lieut. Clarke bevist, i en Afhandling i The Royal Astronomical So- cietys Memoirs, at Summen af de to sphæroidiske Azimuther overstiger Summen af de to tilsvarende sphæriske, med kun 0",000012m”?n, hvor m= Brededifferent- sen og n = Længdedifferentsen, begge i Grader. Forskjellen er altsaa stedse langt mindre, end de sandsynlige Observationsfeil. 123 k= (k) + 8 (1 + 2cotg?o) (k)? sin? 1" +- 145 (9 + 20 cotgie + 16 cotg*o) (k)* sin* ra hvor 9 er Observatoriets approximativt beregnede Brede = 60" 23, 51,5 og y= dets ligeledes approximativt beregnede Perpendikulær paa Kongsvingers Meridian = 11904",3. Altsaa er k = 21012",9 = 59 50' 12",9 og Vinkelen DOm' = 24041" 7",3. Konvergentsvinkelen øk, mellem Observatoriets og Domkir- kens Meridian, findes, med tilstrækkelig Nøiagtighed, ved at antage ÆÅdy = OD cos DOm' Åy tang og Ak == - ? å Nsin1 Følgelig øk =0"1"5",9, og Vinkelen ODm' = 659 17' 46",6. Nu erholdes Ty nøiagtigere ved: dy = OD sin ODm' = 4061,1 n. F. Altsaa er Længden af Observatoriets Perpendikulær paa Kongs- vingers Meridian: y = ya + dy = 1172060,0 + 4061,1 = 1176121,1 n. F. Videre findes (Zx) = OD å DOm' = 1866,9 n. F. og : = (4) EE N? (49) = 1866,9 + 3,1 n. F. = 1870,0 n. F. Altsaa er Observatoriets Abscisse paa Kongsvingers Meridian: x = xy +' dx = 128904,3 + 1870,0 n. F. =130774,3 n. F. For nu, af disse saaledes fundne Koordinater, at beregne Ob- servatoriets geografiske Brede og Længde, har jeg anvendt den følgende Fremgangsmaade, der væsentlig overensstemmer med den af Hr. Geheime-Etatsraad Andræ, i hans Afhandling ,0Om Række- udviklingen af de Formler, som tjene til Bestemmelsen af geodætiske Positioner paa den sphæroidiske Jordoverflade*,') fremsatte Methode ") Oversigt over det kgl. danske Videnskabs-Selskabs Forhandlinger i Aarct 1859. Pag. 59, 60. 124 : k for retvinklede Koordinater, med kun den Modifikation, at ved Bredebestemmelsen er benyttet den hosfølgende Tab. I, over Meri- dianbuernes Længder X i norske Fod, fra $ = 58" indtil $ = 64, samt tilføiet et ikke ubetydeligt Led til Hr. Andræ's Rækkeformel (76) for Længdedifferentsen. Den nævnte Tabel er først bleven direkte beregnet for hvert tiende Minut af 9, og til nærmeste tiendedels Fod, ved Hjælp af Enckes ,Tafel II, Långe des Bogens vom Eqvator bis zum Parallel &, in par. Tois.*'), nemlig ved Mul- tiplikation af ,Långe fir 4* minus ,Långe får 58%, med den Brøk, der angiver Forholdet mellem 1 par. Toise og 1 norsk Fod, —= 2 — 19%, og derefter, for hvert Minut af &, ved Inter- polation med to Differentsrækker. Endelig er Tabellen bleven veri- ficeret efter den bekjendte Rektifikationsformel: X =x"M, sint "+21 e*cos 29 Ds td hvor x" = Brededifferentsen i Sekunder, e = Jordsphæroidens Excentricitet og M,= Meridianens Krumningsradius, tilsvarende Middelbreden. Denne Tabel er altsaa lige nøiagtig som Enckes og turde, med nogen Fordel, kunne benyttes ogsaa ved andre geodætiske Posi- tionsbestemmelser mellem den 58de og 64de Grads Bredeparallel. Til Kongsvingers Brede, 9, = 60"11"53",695, findes, ved Tab. I, 9, —589=780413,5 n. F. Hertil adderet Observatoriets Ab- scisse paa Kongsvingers Meridian, x=130774,3 n. F., erholdes 9, — 589=911187,8 n. F., hvoraf, ved Tab. 1, Breden af Perpendi- kulærens Fodpunkt, p, paa Kongsvingers Meridian, 9, =60"33"59",537. Ved Tab. II findes Log. for Perpendikulærens Krumningsradius + log sin 1", = 1,9947470, som subtraheret fra Log. for Observa- toriets Ordinat, y = 6,0704520, giver Log. for samme, udtrykt i Sekunder, = 4,0757050. Altsaa y = 11904",33 = 3018" 24",33. I det retvinklede sphæriske Triangel POp, Fig. 4, findes Vinke- len ved Polen, ) = Observatoriets Længde fra Kongsvingers Meri- dian, ved: ” v 1) Berliner Astron. Jahrbuch. Anhang: Uber die Dimensionen des Erdkörpers. Nest Tafeln nach Bessels Bestimmungen. Pag. 378, 379. 125 tang Å = tang y sec 9, eller, naar (1) = y sec 9,, ved: »=() —1 sin? 9, sin? 1! (1)? + 2 sin? 9 (4 + sin? 9) sint 1" H)s—... Altsaa )= 24294" ,72 — 84",48 + 0",59 = 24140",83 — 6942/20" ,83 Vest Kongsvinger = 5924" 44%,01 Vest Kristiania Observatorium. Brededifferentsen, I, mellem Observatoriet og dets Perpendi- kulærs Fodpunkt, erholdes, i det samme Triangel, approximativt, ved: sin (9, —l1)=cosysino,, eller, naar (D=2y"tango sin1", 1= (1) —3 (0)? (tang p +4c0tg q) sn1"+...*) Altsaa 1= 608",83 — 1",76 = 607",07 = 0910" 7",07. Denne Brededifferents er gjældende for den ovennævnte Kugle, -paa hvilken y og X ere blevne bestemte, og hvis Radius er N. For at reduceres til den Kugle, paa hvilken Brededifferentsen 9, — 99; mellem Perpendikulærens Fodpunkt og Kongsvinger, er bleven an- givet, og hvilken Kugles Radius er lige med Meridianens Krum- ved: ningsradius, M, bør I multipliceres med hvis Log. findes, ved Tab. II, =0,000710. Derved erholdes den rette Brededifferents = 608,06. Altsaa er Bergens Observatoriums Brede, 0 = 609 33" 59",54 — 09 10' 8",06 = 60923" 51", 48. Til denne lille Afhandling vil senere slutte sig en ,astronomisk Bestemmelse af Bergens Observatoriums geografiske Beliggenhed*, grundet paa dels ældre, dels nyere Observationer, blandt hvilke en Række af Iagttagelser af Zenithalstjerners Passager gjennem den ') En anden Expression paa 1 erholdes ved, i Fig. 4, at tage Pq=Pp, drage Storcirkelbuen pq og halvere Vinkelen P. Betegnes Vinkelen Ppq= Pqp med Y, saa er Vinkelen Opqg = 90" — p og Oq = 1, sa mt,cotg p = sin Pp ae og sin I =sin y cotg Y=siny tang ke sin QP, eller I = sin y tang Å sin Pp :sin 1". 126 første Vertikal. Resultatet af disse Observationer vil, rimeligvis, ingenlunde gjøre Fordring paa at være en definitiv, skarpt astro- nomisk Positionsbestemmelse, — isærdeleshed hvad Observatoriets Længde betræffer, — da de anvendte Instrumenter, nemlig det oven- nævnte Universalinstrument og Observatoriets Transitinstrument, ere af altfor smaa Dimensioner og for ringe optisk Kraft, — og saameget desto mindre, som Norges celebre Astronom, Hr. Pro- fessor Fearnley, agter ad telegrafisk Vei at udføre en nøiagtig og formentlig fornøden Bestemmelse af Bergens Observatoriums Tids- forskjel med Kristiania Universitets-Observatorium. Tabel I. De elliptiske Meridianbuers Længder, X, i norske Fod, fra den 58de indtil den 64de Grads Bredeparallel, beregnede til de Besselske Konstanter: Jordens Ædqvators Radius, åa = 3272077,14 Toiser = 20326850,6 n. F., den halve Axe, b =. a ( 1 — ss) og Excentricitetens Qvadrat, e*”= 1 (2): | X=x"M, sin1" +4e"co0s293*M, sin? 1" +.-.. Tabell HH. Log. M sin 1", Log. N sin 1" og Log %. KE LA JE (1 — e?sin? o)” (1 — e? sin? Q) ha Log. åa = 7,3080701. Log.e? = 7,8244104-—10. 127 oa Tab. I. | p==58), ) |X=9—589| 4 , |X=Q9—580) 4 0 0,0 30 | 177484,6 | 5916,38 1 | 5915,9| 5915,93 | 31 | 183401,0 | 5916,40 3 | 118319| 5915,95 | 32 | 189317,4 | 5916,41 3 | 177478 | 591596 | 33 | 195233,8 | 5916.43 4| 236638 | 5915,98 | 34 | 201150,2 | 5916,44 | 5 I 929579,8 | 5915,99 | 35 207066,7 | 5916,46 6 | 354958 | 5916,01 | 36 | 212983.2 | 5916,47 7| 414118 | 5916,02 | 37 | 218899.7 | 5916.48 8 | 473978 | 591604 | 38 | 224816,2 | 5916.49 9 | 53243,9| 5916,05 | 39 | 230732,7 | 5916,50 10 | 59160,0 | 5916,07 | 40 | 236649,2 | 5916,52 11 | 65076,1 | 5916,08 | 41 | 242565,8 | 591653 12 | 709922 | 5916,09 | 42 | 248482:3 | 5916,55 13 | 769083 | 591611 | 43 | 254398,9 | 5916,57 14 | 82824.4 | 5916,13 | 44 | 260315,5 | 5916,58 15 | 887405 | 5916.14 | 45 | 266332,1 | 5916,60 16 |-. 94656,7 | 5916.16 | 46 | 972148,7 | 5916,61 17 11005729 | 591617 | 47 | 278065,4 | 5916,63 18 | 106489,1 | 5916,19 | 48 | 283982.0 | 591664 19 | 112405,3 | 591621 | 49 | 289898,7 | 5916,66 90.| 118391,5 | 5916,22 | 50 | 295815,4 | 5916,68 1 | 124937,7 | 591624 | 51 | 3017321 | 5916.70 29 | 130154,0 | 5916,26 |- 52 | 307648:8 | 5916.72 23 | 136070,3 | 591627 | 53 | 313565.6 | 5916,73 24 | 141986,6 | 591629 | 54 | 3194823 | 5916.75 25 | 147902,9 | 591630 | 55 | 325399,1 | 5916,76 26 | 153819,2 | 5916,32 | 56 | 331315,8 | 5916.78 27 | 159735,5 | 591633 | 57 | 337232,6 | 5916.79 98 | 165651,9 | 5916,35 | 58 | 343149,4 | 591681 171568,2 | 5916,36 | 59 | 349066,3 | 5916,82 177484,6 | 5916,38 | 60 ds 591684 up X=9—5 X=p—589| ) | 354983,1 360899,9 366816. 8 372733,7 378650,6 384567,5 390484,4 396401,4 402318,3 408235,3 414152,3 420069,3 425986,3 431903,4 437820,4 443737,5 449654,6 455571,7 - 461488,8 467406,0 | - 473323,1 479240,3 485157,4 491074,6 -496991,8 502909,1 508886,3 514743,6 520660,8 526578,1 532495,4 | | 128 Tab. I. Å 5916,84 5916,85 5916,86 5916,88 5916,90 5916,91 5916,93 5916,94 5916,96 5916,98 5916,99 5917,01 5917,03 5917,04 5917,06 5917,07 5917,09 591710 5917,12 5917,13 5917,15 5917,16 5917,18 5917,19 5917,21 5917,22 5917,24 5917,25 5917,27 5917,28 5917,30 I H I p) | X=0—3580 532495,4 538412,7 544330,0 550247,4 556164,7 562082,1 567999,5 573916,9 579834,3 | 585751,8 591669,2 597586. 7 603504, 1 609421,6 615339, 1 621256, 7 627174, 2 633091 8 | 639009, 3 | 644926, og € | | | | | | Si 650844,5 656762,1 662679,7 668597,4 674515,0 680482,7 686350,4 692268,1 698185,8 704103,6 710021,3 vm ig im Å 5917,30 5917,31 5917,33 5917,34 5917,86 591738 5917,39 5917,41 5917,42 5917,44 591745 5917,46 5917,48 5917,49 591751 5917,52 5917,54 5917,55 591757 5917,58 5917,60 5917,61 5917,63 5917,64 5917,66 5917,67 5917,69 5917,70 5917,72 5917,73 BOLT, 75 PN EEE NEMNT NE VENT TR AVIS AE VP VEE EN Aa. OE: I RPR ETG. ANE EG END TE, EN. 7 TM KNE mer PEN | dd fl ford od få od fl od ond PD) 1 NUNWNWVNIWL oODADRID Vid.-Selsk. Forh. 1874. 129 ol Tab. I o= 609 | | JU |X=9—589—04. | , |X=09589| "4 710021,3 | 5917,75 | 30 | 887560,7 | 5918,20 715939,1 | 5917,76 | 31 | 893478,9 | 5918,21 721856,8 | 5917,78 | 32 | 899397,1 | 5918,22 727774,6 | 5917,79 | 33 | 905315,3 | 5918,23 733692,4 | 591781 | 34 | 911233,6 | 5918,24 739610,3 | 5917,82 | 35 | 917151,8 | 5918,26 74559281 | 5917,84 | 36 | 923070,1 | 5918,27 751446,0 | 5917,85 | 37 | 928988,4 | 5918,29 757363,8 | 5917,87 | 38 | 934906,7 | 5918,30 763287 5917,88 | 39 | 940825,1 | 5918,32 769199,6 | 5917,90 | 40 | 946743,4 | 5918,34 775117,5 | 5917,91 | 41 | 952661,8 | 5918,36 781035,4 | 5917,93 | 42 | 958580,1 | 5918,38 786953,4 | 5917,94 | 43 | 964498,5 | 5918,40 792871,3 | 5917,96 | 44 | 970416,9 | 5818,41 798789,3 | 591797 | 45 | 976385,4 | 5918,42 | 804707,3 | 5917,99 | 46 | 982253,8 | 5918,44 810625,3 | 5918,00 | 47 | 988172,3| 5918,46 816543,3 | 5918,02 | 48 | 994090,7 | 5918,47 822461,4 | 5918,03 49 |1000009,2 | 5918,48 828379,4 | 5918,05 | 50 |1005927,7 | 5918,50 834297,5 | 5918,06 | 51 |1011846,2 | 5918,51 840215,5 | 5918,08 | 52 |11017764,7 | 5918,52 846133,6 | 5918,09 | 53 |1023683,3 | 5918,53 85205L,7 | 5918,11 | 54 |1029601,8 | 5918,55 857969,9 | 5918,12 | 55 |1035520,4| 5918,56 So 5918,14 | 56 |1041438,9 | 5918,58 869806,2 | 5918,15 | 57 |1047357,5 | 5918,59 875724,3 | 5918,17 | 58 |1053276,1 | 5918,61 881642,5 | 5918,18 | 59 |1059194,8 | 5918,62 887560,7 | 5918,20 | 60 |1065113,4 | 5918,64 130 ) X=9—589| Å 0 |1065113,4 — 5918,64 I 111071032,1 | 5918,65 I 211076950,7| 5918,67 3 11082869,4 | 5918,68 4 11088788,1 | 5918,70 5 11094706,8 | 5918,71 6 |1100625,5 | 5918,73 7 11106544,3 | 5918,74 8 |1112463,0 | 5918,76 9 |11183818| 591877 | 10 |1124300,6 | 5918,79 11 |1130219,4 | 5918,81 12 |1136138,2 | 5918,82 13 |1142057,1 | 5918,84 14 11147975,9 | 5918,85 15 |1153894;8 | 5918,86 16 |1159813,7 | 5918,88 17 |1165732,5 | 5918,89 18 1171651,4| 5918,90 19 1177570,4 | 5918,92 20 |1183489,3 5918,93 21 |1189408,2 5918,94 29 11195327,2 5018,96 23 |1201246,2 | 5918,97 24 11207165,2 | 5918,99 25 |1213084,2 | 5919,00 26 |1219003,2 | 5919,02 27 |1224922,2| 5919,03 | 28 11230841,3 | 5919,05 29 11236760,3 | 5919,06 | 30 11242679,4 5919,08 | X=0—589 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 11355144,6 1242679,4 1248598,5 1254517,6 1260436,7 1266355,9 -1272275,0 1278194,2 1284113,4 1290032,6 1295951,8 1301871,0 1307790,2 1313709,5 1319628,7 1325548,0 1331467,3 | 1337386,6 | 1343305,9 | 1349225,3 | 1361064,0 | 1366983,4 1372902,8 1378822,2 1384741,6 1390661,1 1396580,5 | 1402500,0 | 1408419,5 | 1414339,0 | 1420258,5 5919,51 - 5919,10 5919,11 5919,13 5919,14 5919,15 5919,17 5919,18 5919,20 5919,21 A 5919,08 i 5919,22 5919,23 5919,25 5919,26 5919,28 5919,29 5919,31 | 5919,32 | 5919,34 5919,35 5919,37 5919,39 5919,40 5519,42 591943 | 5919,44 5919,46 5919,47 5919,49 5919,52 Rå 151 Tab. I. == TE | p= 62" , |X=9-—584| 4 | , [X=p—589 4 | 1420258,5 | 5919,52 | 30 |1597850,4 5919,94 | | | | | | 1426178,0 | 5919,53 | 31 |1603770,4 | 5919,96 | 1432097, G | 5919,54 | 32 | 1609690,3 | 5919,97 1438017, L 5919,56 33 -1615610, 3| 5919,99 | 0 1 2 3 | 4 11443936,7 | 5919,57 | 34 |1621530,3 | 5920,00 | 5 6 7 8 9 | 11449856,3 | 5919,58 | 35 1627450,3 5920,01 1455775,9 | 5919,60 | 36 1633370,4 592003 | 11461695,5 | 5919,61 | 37 1639290,4 5920,04 11467615,1 | 5919,62 | 1473534. 7. 5919,64 38 |1645210,5 | 5920,06 39 1651130,5 5920,07 10 |1479454,4 | 5919,65 | 40 |1657050,6 | 5920,08 11 11485374,1 5919,67 | 41 |1662970,7 | 5920,10 12 1491293,7 5919,68 | 42 |1668890,8 | 5920,11 13 |1497213,4| 5919,70 | 43 |1674810,9| 5920,13 14 11503133,2 | 5919,71 | 44 1680731,1 i 15 | 1509052,9 | 5919,72 | 45 1686651, 2 5920,15 16 1514972,6 | 5919,74 | 46 |1692571 4! 5920,17 17 11520892,4 | 5919,75 | 47 | 1698491,6 | 5920,18 18 |1526812,1 5919,77 | 48 1704411.8 5920,20 19 |1532731,9 | 5919,78 | 49 |1710332,0 | 5920,21 20 |1538651,7 591979 | 50 (17162522 5920,22 91 |1544571,5 | 5919,80 | 51 |17 5920,24 22 1550491,3 5919,82 | 52 |1728092,7 | 5920,26 23 |1556411,2| 5919,83 | 53 1734013,0| 5920,27 24 |1562331,0 | 5919,85 | 54 1739933,2| 5920,28 25 |1568250,9 | 5919,86 | 55 1745853,5| 5920,29 26 |1574170,7 | 5919,88 | 56 |1751773,8 | 5920,31 27 |1580090,6 5919,89 | 57 17576942 | 5920,32 28 |1586010,5 | 5919,91 | 58 |1763614,5 | 5920,34 29 |1591930,5 | 5919,92 | 59 |1769534,8 | 5920,35 | 30 |1597850,4| 5919,94 | 60 at 5920,36 | al 9%* 132 Tab. I. g==6M X=9—589 4 1X=0—589 4 1775455,2 | 5920,36 | 30 |1953072,6 | 5920,78 1781375,6 | 5920,38 | 31 |1958993,4 | 59920,80 1787296,0 | 5920,39 | 32 |1964914,2 | 5920,81 1793216,4 | 5920,41 | 33 |1970835,0 | 5920,83 1799136,8 | 5920,42 | 34 |1976755,9 | 5920,84 1805057,2 | 5920,43 | 35 |1982676,7 | 5920,85 1810977,7 | 5920,45 | 36 11988597,6 | 5920,87 1816898,1 | 5920,46 | 37 |1994518,5 | 5920,88 1822818,6 | 5920,48 | 38 |2000439,4 | 5920,90 1828739,1 | 5920,49 | 39 |2006360,3 | 5920,91 | 1834659,6 | 5920,50 | 40 |2012281,2 | 5920,92 1840580,1 | 5920,52 | 41 |2018202,1 | 5920,94 1846500,6 | 5920,53 | 42 |2024123,1 | 5920,95 1852421,2 | 5920,55 | 43 192030044,1 | 5920,97 1858341,8 | 5920,56 | 44 |2035965,0 | 5920,98 1864262,3 | 5920,57 | 45 |2041886,0 | 5920,99 1870182,9 | 5920,59 | 46 12047807,0 | 5921,01 1876103,5 HE 47 |,2053728,1 | 5921,02 1882024,1 | 5920,62 | 48 |2059649,1 | -5921,04 1887944,8 | 5920,63 | 49 |2065570,2 5921,05 1893865,4 | 5920,64 | 50 |2071491,2 | 5921,06 1899786,1 5920,66 | 51 |2077412,3 | 5921,08 1905706,7 | 5920,67 | 52 |2083333,4 | 5921,09 1911627,4 | 5920,69 | 53 |2089254,5 | 5921,11 1917548,1 | 5920,70 | 54 |2095175,6 | 5921,12 1923468;8 5920,71 | 55 21010967 5921,13 1929389,6 | 5920,73 | 56 |2107017,9 | 5921,15 1935310,3 | 5920,74 | 57 |2112939,0 | 5921,16 1941231,0 | 5920,76 | 58 |2118860,2 | 5921,18 1947151,8| 5920,77 | 59 |2124781,4 | 5921,19 1953072,6 | 5920,78 | 60 |2130702,6 502120 | | Log.Msin 1". | Log.N sin 1". 60 61 63 1,9938711 38825 38938 39051 39165 39277 1,9939390 39502 39613 39725 39836 39946 1,9940056 40166 40275 40385 40494 40603 1,9940712 40820 40927 41033 41140 41246 1,9941351 41456 41561 41665 41769 41872 1,9941975 42077 42179 42281 42383 1,9946897 0,0008186 46935 | 8110 46973 | 8035 47011 7960 47049 7884 47086 7809 1,9947124 | 0,0007734 A716L. | 7659 47198 | 7585 47236 7511 47273 7437 47309 7363 1,9947346 | 0,0007290 47383 | 7217 47419 7144 47456 7071 47492 6998 47528 6925 1,9947564 0,0006852 47600 6780 47636 6709 47671 6638 47707 6567 47742 6496 1,9947777 0,0006426 47812 6356 47847 | 6286 47882 | 6217 47917 6148 47951 6079 1,9947986 | 0,0006011 48020 5943 48054 5875 48088 5807 | 5739 5672 0,0005605 | så RE] Die Lehre des Ammonius Sakkas Dr. G. V. Lyng. Die einzigen Quellen, woraus man Nachricht iiber den eigen- thiimlichen Inhalt der Lehre des Ammonius Sakkas schöpfen kann, sind bekanntlich zwei Berichte bei Nemesius (de natura hominis) II, 70 und III 1929 (ed. Mathaei). Wegen der Zweifel, die Zeller gegen die Zuverlåssigkeit dieser Berichte erhebt, kann ich im All- gemeinen auf die Gegenbemerkungen Vacherots verweisen, beson- ders aber auf den Umstand, der uns aus Porphyrii vita Plotimi bekannt ist, dass Plotin besondere Vortråge iiber die Lehre des Ammonius gehalten hat, wonach man es doch wohl nicht fir ganz unwahbrscheinlich halten kann, dass sich in der Schule eine zuver- låssige Tradition dariiber bis zu den Zeiten des Nemesius habe bewahren können. Eine andere Frage dagegen ist die iber den eigentlichen Inhalt und Bedeutung dieser Berichte, und in dieser Beziehung scheinen mir die bisherigen Auslegungen såmmtlich we- sentlich verfehlt, weswegen ich es nicht fir iberfliissig gehalten habe die Frage wieder aufzunehmen, umsomehr als, wie man hof- fentlich ersehen wird, ihre Beantwortung entscheidend ist fir die Auffassung der Entstehungsgeschichte und der Bedeutung des Neu- platonismus selbst. Im Ganzen scheinen mir, wie gesagt, die Ausleger das eigent- lich Charakteristische verfehlt zu haben, indem sie injenen Berich- ten entweder zu viel gefunden haben, oder zu wenig, und zwar 80, dass dies Wenige dazu noch zu viel ist, d. h. etwas, was gerade nicht darin liegt. Das Erste hat ohne Zweifel Déhaut gethan, meines Wissens der Einzige, der eine Monographie ber Ammonius verfasst 135 hat, und der Erste, der auf jene Berichte iber ihn aufmerksam gemacht hat, wenn er darin die ganze Plotinische Theologie oder seine Lehre von den kosmischen Hypostasen findet, denn die durch- gingige Uneinigkeit dariiber unter seinen unmittelbaren Schilern (siehe Zeller) macht es ja doch wenigstens höchst unwahrscheinlich, dass ausser der in dieser Periode gewöhnlichen Lehre von einem iiber allem Irdischen absolut erhabenem Gotte schon von Ammo- nius etwas Bestimmtes festgestellt wåre. Dagegen haben ohne Zweifel die Uebrigen zu wenig in jenen Berichten gefunden, we- sentlich nur Allgemeines ohne Eigenthiimlichkeit, so Vacherot — Einheit von Platon und Aristoteles, iiberlegene Kritik und Plato- nische Psychologie —, so Kirchner — Erneuerung der Platonischen Dialektik — und so Richter — religiöse Zuriickfihrung alles Da- seyns auf das Unendliche, Göttliche — welches alles, wie gesagt. entweder nur etwas Allgemeines, wenig Charakteristisches besagt, oder, wenn man damit etwas Besonderes meint, ohne Zweifel, wie wir sehen werden, das Entgegensetzte der Wahrheit enthalten wird. In der wahren Richtung geht eigentlich nur die Auslegung Bran- dis's, wenn er darin die Lehre von der Substantialitåt des Geistes, - aber, wie wir sehen werden, das wesentlich Charakteristische und Neue ist damit nicht aufgezeigt — es ist in dieser Beziehung ganz richtig, was Brandis selbst bemerkt, dass eine solche Lehre nichts Neues enthalten wiirde. Was die Berichte in Wahrheit enthalten, ist freilich die Lehre von der Substantialitåt des Geistes, aber dies nicht so einfach und unbestimmt — die Substantialitåt des Geistes lehren ja doch ei- gentlich Alle; worauf es bei der Charakterisirung der verschiedenen Philosophen ankommt, ist die Beantwortung der Frage, worin der Geist seine Substantialitåt hat, und das ist eben das Interessante an diesen Berichten, dass sie die nåhere Bestimmung enthalten, dass die Seele ihre Substantialitåt und Ursåehliehkeit oder nach aussen wirkende Kraft gerade in ihrer Ideealitåt oder ideellen Natur hat — es ist eben durch oder nach ihrer reinen iiber Raum und Zeit erhabenen Einheit, dass sie den Leib zusammenhålt, in wel- chem Wirken sie ihr Seyn, auch gewissermassen råumlich hat, so 136 dass nicht eigentlich sie im Körper, sondern der Körper in ihr ist (siehe Nemes.). Was diese Bestinmung so bedeutungsvoll macht, ist, dass sie das Princip der spiritualistischen Weltansicht entbålt im Gegensatz sowohl zu dem Idealismus der Platonisch-Aristoteli- schen Periode, wie zu dem Materialismus der vorsokratischen und der nacharistotelischen. Wåhrend nåmlich einerseits bei Platon die Ideen nur unwirksamen Formen sind, weshalb er der Seele nur dadurch Realitåt und Kraft verschaffen kann, dass er sie durch eine Mischung des Ideellen und Materiellen entstehen låsst (S. Timaeus) und selbst der vovg des Aristoteles nur in sich $vepystæ ist als vonar voss, weshalb die Seele auch hier zusammen gesetzt ist, wihrend andererseits die Stoiker und die Epikuråer dem Ideellen als solchem alle Realitåt absprechen und so dadurch der Seele Rea- litåt und Kraft verschaffen, dass sie sie zu etwas rein Materiellen machen, findet, wie gesagt, Ammonius und nach ihm die iibrigen Neu- platoniker die Realitåt und, was eigentlich dasselbe ist, die Kraft auf das Andere zu wirken, in ihrer ideellen Natur selbst, mit wel- cher psychologischen Lehre zugleich, wie gesagt, das Princip der neuen Weltanschaung ausgesprochen ist, nåmlich dass das Ideelle eben als solches ausser sich wirkend, somit Realitåt, Macht, Offen- barung, kurz Geist ist. Dem entsprechend hat auch die Methode des Beweisens, die Dialektik, den Plotinischen realistischen Cha- rakter im Gegensatz zu der mehr formellen, rein begriffsmåssigen Dialektik Platons. Mit dieser Aufklårung iber die Lehre des Ammonius fållt auch, wie mir scheint, ein bedeutungsvolles Licht auf die Enstehungs- geschichte des Neuplatonimus. Ich habe in einem Vortrage, dessen Hauptinhalt in den Verhandlungen der Gesellschaft der Wissenschaf- ten zu Christiania 1873 wiedergegeben ist, eine damit verwandte Lehre von der Gotth eit als iiber die Hauptgegensåtze des endlichen Daseins, Vernunft und Materie, erhaben und gerade dadurch sie zusammen- fassend und beherrschend, schon bei den Neupythagoråern das erstemal in einem Pseudo-Archytåischen Fragmente und dann durch eine Reihe von Denkern, zuletzt vollståndig bei Numenius zu einer trinitarischen Theologie entwickelt nachgewiesen. Wenn man diese 137 Entwickelung mit der obigen Auffassung der Lehre des Åmmonius zusammenhålt, entscheidet sich, wie mir scheint, in einer interes- santen Weise der schon unter den Zeitgenossen Plotins begonnene Streit iiber die eigentliche Quelle seines Systems, ob sie bei Am- monius oder bei Numenius zu suchen sei. Das wahre Verhåltniss zeigt sich nåmlich nun dies zu sein, dass zwar die dogmatische Form der Lehre von den Hypostasen der Einwirkung des Nume- nius zuzuschreiben ist, dagegen das metaphysische Princip des Sy- stems derjenigen des Ammonius, und dass die göttliche Dreieinig- keit oder die Götterdreiheit des Numenius durch die Verbindung mit der psychologischen Theorie des Ammonius eine neue wahrhaft speculative Bedeutung bekommen hat, nåmlich als Ausdruck und Offenbarung des eignen, allgemeinen Wesens des Geistes. So erscheint auch der Neuplatonismus in seiner wahren und grossen Bedeutung als die Versöhnung des Dualismus der echtgriechischen Weltan- schauung in Spiritualismus, aber weil jenes ideelle Wesen des Gei- stes noch ganz abstract ist, die reine Einheit, der sogar die Selbst- verdopplung des Bewusstseyns abgeht — to év der Plotinischen En- neaden — wird seine Wirkungsweise eine giånzlich unbestimmite, zunåchst eine natirliche, der des Lichtes zu vergleichen, und der Spiritualismus' tritt daher bier noch erst in naturalistischer Form als Emanationslehre auf. Bemærkninger om Tilregnelighed (Strafskyld) og : Sindssygdom i Anledning af Directør Sandbergs Redegjørelse for den saakaldte »Sandon*s Affaire. (Foredraget i Møde den lode April 1874.) Af Prof. Dr. Faye. I Aaret 1865 tillod jeg mig her i Selskabet at gjøre ,Forhol- det mellem Tilregnelighed(Strafskyld) og Sindssygdom* til Gjenstand for et Foredrag, der gav Anledning til en Discussion i et Par af Selskabets Møder. Den nærmeste Anledning til at jeg bragte dette Emne paa Bane, var en i Frankrig famøs bleven Sag vedkommende en Advokats — Sandon's — Sindstilstand, der paa Grund af ganske særegne Tvivl om Gyldigheden af Lægernes Er- klæringer og Sagens øvrige mærkelige Omstændigheder ogsaa var gjort til Gjenstand for Omtale og Critik i flere Lande udenfor Frankrig. En af de 5 Sindssygelæger, som i Frankrig havde afgivet Er- klæringer, sendte en Fremstilling af Sagen til en Fagscollega i Wien (Prof. Leydesdorf), og efter denne — i en Wiener-Journal optagne og af Prof. L. commenterede — Redegjørelse blev et af mig over- sat nøiagtigt Referat foredraget i Selskabet. Jeg wunderrettede Directør Sandberg om, at et saadant Emne forelaa, da det maatte interessere at høre hans Bedømmelse af dette mærkelige og tvivl- somme Tilfælde, og han gjorde ogsaa i det andet Møde en Del Be- . mærkninger (see de trykte Forhandlinger), der dog den Gang ikke berørte det concrete Tilfælde, men alene i sin Almindelighed angik de ofte stedfindende uimodstaaelige Drifter hos Sindssyge. Han var da ikke tilbøielig til at indgaa paa den franske Lære om be- 139 stemte ,Monomanier*, da disse nærmest maatte betragtes som se- eundaire af en almindelig Sindsforstyrrelse 9g som ,Residua af en foregaaende Sindssygdom*. Nu, da Sandon er død og obduceret, sees Sandberg ifølge den herom givne Redegjørelse at være ganske enig med de franske Læger i deres Diagnose af Mandens Sindstilstand, der blev betegnet i Begyndelsen som en ,Mania sine delirio* (Pinel), ,Folie instinctive eller affective* (Esquirol), ,Monomania moralis* (Guislain), ,,Moral insanity* (Prichard), hvilken — under en forøvrigt uskadt Intelligents — viser sig ved et forandret Væsen med Hensyn til Tilbøieligheder og Charakter eller i en instinktartet Drift til Voldsomheder. Eller — som Prichard udtrykker sig: ,En Forrykthed, bestaaende i en sy- gelig Udartelse af de naturlige Følelser, Tilbøieligheder, Sædvaner, sædelige Anlæg og naturlige Drifter, uden nogen bemærkbar For- styrrelse af Forstanden eller de aandelige Evner, og uden Sandse- bedrag eller Hallucinationer*. Grændserne for moralsk Gal- skab blive saaledes rummelige. Forskjellighederne, siger Prichard, i moralsk Sindssygdom ere ligesaa talrige som det menneskelige Væsens Følelser og Lidenskaber. — ,Altsaa*, yttrer sig Prof. Ley- desdorf i sin Critik, ,bestaar denne Galskab i en Henrivelse til det Slette, det Gemene, det Dyriske uden Forstyrrelse af Intelligent- sen*. Leydesdorfs Opfatning stemmer ikke med den nævnte en- gelske Læges eller de franske Psychiateres, og han anser Defini- tionen for en saavel i ,videnskabelig som i medico-forensisk Hen- seende farlig Vranglære*. L. vil nemlig ikke erkjende noget egenligt Slægtskab mellem Sindssygdom og Forbrydelse, skjønt dette oftere . er søgt paavist og, saavidt- jeg forstaar, heller ikke ganske lader sig benægte. Vanskeligheden ved strængt at skjelne imellem en uimodstaaelig Drift og Forbrydelse bliver idetmindste i mange con- erete Tilfælde meget stor, naar man ikke med Bestemthed formaar at sætte den sygelige Drift i Forbindelse med en mere almen Sinds- forstyrrelse, hvilket under en begyndende Sindsaffection og under visse Former ofte kan kræve en dyberegaaende Kundskab og Evne til at granske Menneskenaturens mentale Forholde, end den kan ventes hos Læger i Almindelighed. Det er vel ogsaa derfor, og 140 fordi Sindssygelægerne ere, som rimeligt er, tilbøielige til at be- dømme denne Slags Sygdomme fra et mere doctrinairt Stand- punkt end Jurister og Andre,-der nærmere maa see hen til Rets- ordenen og Samfundsforholdene, at der for nogle Aar siden faldt den Yttring i det engelske Parliament, at Tilregneligheden heller burde bedømmes af andre sundttænkende Personer og ikke af Læger, — en Opfatning, som dog ganske vist er feilagtig. Det er nødvendigt, at Dommeren har det sidste bestemmende Ord, men uden en grun- dig Lægeundersøgelse vil Bedømmelsen mangle et solid Fundament, da den legemlige Tilstand maa bedømmes i Forbindelse med den aandelige. ,Kun hvor den fri Selvbevidsthed og med den Hand- lingens Frihed mangler, er der en bunden Tilstand, der udelukker Tilregnelighed, tilstede". Saaledes lød et af Wienerfacultetet af- givet Superarbitrium i Anledning af en Vanetyvs Sindstilstand, og Begrebsbestemmelsen er visselig tydelig nok. Men ikke desto- mindre bliver Bedømmelsen i concrete Tilfælde meget vanskelig. Det er jo ogsaa en hævdet Praxis, at selv overgaaende abnorme Excitationstilstande kunne udelukke Tilregnelighed eller ialfald for- mindske Strafskylden, naar de have været overmægtige og døvet eller annulleret Fornuftens tæmmende Indflydelse. Den høieste Grad af Vredesudbrud (den saakaldte Excandescentia furibunda), over- stadig Beruselse af en eller anden Beskaffenhed osv., høre herhen; hvorvel det med Rette kan indvendes imod en altfor mild Betragt- ning af saadanne Tilstande, at de sædvanlig ere bevirkede ved Personens egen Lyst eller Mangel paa Overvindelse. De flere forskjellige Monomanier, som først af franske Læger ere opstillede, men som mange Andre, hvoriblandt Sandberg, ikke have villet anerkjende uden i Forbindelse med eller, som anført, endog blot som et Residium af en almindelig Sindsforstyrrelse — ere ogsaa efter min Opfatning sjælden eller aldrig isolerede Sinds- — sygdomme, og jeg er meget tilbøielig til at medgive, at der sam- tidigt vil underligge en baade somatisk og psychisk abnorm Til- stand, hvorpaa navnlig Erotomanien oftere har givet et tydeligt Bevis. Men Sagen er, at dette formaa vi ikke altid at constatere med nogen Sikkerhed i Sygdommens Begyndelse, og vi kunne jo | 141 ikke — ifølge de forskjellige concrete Forholde og Krav — vente med Diagnosen, indtil Sygdommen er fuldt udviklet, eller indtil Obduc- tionen maaske giver et Bidrag til en rigtig Opfatning. Vi høre og see ofte Personer, der ifølge en særegen Disposition (maaskee Arv) efterhaanden falde over i en eller anden excentrisk Retning; man kan faa, hvad man kalder en Kjæphest, der under megen Vedhæn- gen og Grublen kan udvikle sig til en fix Idé, hvilken endelig kan, om den ei selvstændigt controlleres og beherskes, gaa over i en Tilstand, som godt kan benævnes en Monomani. Saalænge imid- lertid denne Tilstands Betydning overfor Udenverdenen erkjendes af Individet, vil den ogsaa aves saaledes, at den ei støder an mod Loven, om den end viser sig mere aaben i det sociale Liv; og saalænge denne Selvbeherskelse gjør sig gjældende, kan der ikke blive Tale om Utilregnelighed i kriminel Henseende, skjønt man godt kan forsvare at kalde den psychiske Tilstand abnorm fra et doctrinairt Standpunkt. Hallucinationer, som med Rette lægges særligt Mærke til ved Bedømmelsen, ere heller ikke noget sikkert eller afgjørende Tegn, da saadanne Sandsebedrag kunne være forbigaaende og leiligheds- vis komme tilstede hos sensitive Individer, der ellers ere ganske aandsfriske. Det vil erindres, at Luther tydelig saa Djævelen i sit Værelse paa Wartburg og kastede Blækhuset* efter ham. So- crates og Swedenborg havde endog sin ,Daimon*; men dennes In- spirationer bleve alene benyttede i det Godes Tjeneste. Naar det endnu hertil lægges, at den saakaldte ,Mania sine delirio* finder Sted uden Hallucinationer, maa saaledes ogsaa dette Phænomen betragtes med Critik og i nøie Forbindelse med den hele øvrige mentale Tilstand. Det maa derfor ansees som en ensidig Bedøm- melse, naar en bekjendt fransk Mentallæge (Morel) i en temmelig voluminøs Bog har villet bevise, at Socrates i Virkeligheden var en sindssyg Mand, skjønt hans Liv og Virksomhed gav et udelt Billede af Visdom. Det er en Sindssygdoms hele Gang, som maa nøie studeres, 08 dette ikke alene fra et psycho-somatisk Standpunkt, saaledes * Væggen i Rummet er nu renskrabet af Reisende. 142 som det skeer baade af Læger, Geistlige og Andre; men ogsaa for at bedømme Tilregneligheden overfor Loven: om han nemlig var ,mentis capax* i Handlingens Tid og er ,,poenæ capax* overfor Loven, thi uden en gjennemgaaende Undersøgelse ogsaa med dette Punkt for Øie kan en lægevidenskabelig Undersøgelse ikke tjene Dom- meren, hos hvem Afgjørelsen ligger, til Rettesnor. Og hvor van- skeligt dette er i Begyndelsen af en Sygdom og i mange dunkle Tilfælde, det ved Enhver, som har været nødt til at afgive deslige — Skjøn. Heraf kommer det, at de formentlig Sagkyndige ofte ere uenige, hvilket for en Del ogsaa bliver forklarligt af den forskjel- lige Synsmaade, som gjør sig gjældende hos de undersøgende Per- soner. Saaledes har det, som bekjendt, ikke sjælden været Til- fældet, at det medicinske Facultets Medlemmer ikke have været enige ved at afgive Overskjøn med Hensyn til Tilregneligheden — (Strafskyld), som ogsaa nylig var Tilfældet ved Bedømmelsen af et | som det synes umotiveret Mord. Et Par Medlemmer ansaa Mor- deren tilregnelig, men de øvrige Medlemmer vare i Overensstemmelse med flere andre Erklæringer af modsat Mening, og saavel Under- ret som Høiesteret dømte ham ikke — paa Grund af Utilregnelig- | hed. I andre Tilfælde har Høiesteret fældet Vedkommende, uagtet Sindssygelægen og en Fraction af Facultetet har erklæret sig for, at Forbryderen var sindssyg og utilregnelig. Dette hart. Ex. været Tilfældet i et Par Sager, hvor Angjældende i en religiøs Exaltation og under en monomanisk Indflydelse af sine religiøse Anskuelser har krænket Kirkefreden og af Sandberg og Lægen paa Stedet var anseet utilregnelig. Facultetets Pluralitet kom i det ene og en Minoritet i det andet Tilfælde imidlertid til det Resultat, at Personerne vare strafbare, og da Straffen kuns bestod i Fængsel, viste den sig ogsaa velgjørende i saa Henseende, at Personen fik Ro til at tænke over sin Handling, idet han ikke levede mere un- der Fristelsen til at forsee sig. ,Man skal adlyde Gud mere end Mennesker*, hedder det, og under en vrang og ensidig Opfatning heraf bliver Tilstanden exalteret og kan overgaa til virkelig Sinds- sygdom. De af Facultetets Medlemmer, der holdt paa Tilregnelig- heden, benægtede ikke, at Angjældende til en vis Grad vare sinds- 143 syge, men kunde af de concrete Omstændigheder dog ikke ansee den sygelige Drift for at være saaledes udenfor Fornuftens og Vil- liens Control, at Strafskylden ganske burde hæves. I det ene Til- fælde viste det sig ogsaa klart, at Personen selv meget godt indsaa, at han havde forbrudt sig imod Loven, ligesom han vidste, at der kunde procederes paa Straffrihed ifølge Sindssygdom. Det var 2den Gang, han var anklaget for den samme Forgaaelse, bestaaende i - Uqvemsord imod Præsten under Gudstjenesten. At han var: sig Forbrydelsens Beskaffenhed og Betydning ret godt bevidst, og at han ogsaa kunde beherske sig, fremgik formentlig deraf, at han lovede Øvrigheden at afholde sig fra al Fredsforstyrrelse, saalænge Sagen var under Behandling, og dette Løfte holdt han. Ved Proce- duren for Høiesteret var han 2den Gang selv tilstede, og han for- bød sin Advocat at søge ham frifunden paa Grund af Utilregnelighed, da han selv — ligesom første Gang — heller vilde straffes end er- klæres for sindssyg. Han blev dømt, har senere udstaaet sin Straf og — med Undtagelse af et lidet Forsøg paa at gjøre Ufred i en Methodistkirke, den han dog paa Opfordring strax forlod, — ikke for- brudt sig. Han faar nu ikke Tilladelse til at gaa i Kirken og er saaledes fri for Fristelsen. Forøvrigt har han opført sig som en fornuftig Mand og god Borger; han har Tillid hos sine Medbor- gere og opfylder til Vedkommendes Tilfredshed sine Pligter som Commissionair for et stort Handelsfirma. At han ved Siden heraf fremdeles hænger ved sine religiøse Phantasier og Skriverier, er ganske vist; men ellers viser han, som jeg gjennem et Brev har erfaret, en forstandig Færd og lader navnlig sine Børn freqven- tere Skolen og vel opdrage. Hvis nu denne Mand — ifølge de af 2de Læger og navnlig Directør, Sandberg afgivne Erklæringer — var bleven frikjendt imod sin egen Villie paa Grund af Sinds- sygdom, vilde hans hele borgerlige Stilling og hans Evne til at forsørge sin Familie være bleven ganske tilintetgjort. Fra Hr. Sand- bergs og enkelte andre Lægers Synspunkt var Sagen her saa klar, at Sandberg — under en Discussion, som af ham blev vakt inden det medicinske Selskab paa Grund af Facultetets i anden Retning gaaende Overskjøn — erklærede, at hvis denne Mand ikke skulde 144 være straffri paa Grund af Sindssygdom, ,saa havde Monomanierne intet med Criminalloven at gjøre", — en Opfatning, som jeg ogsaa da maatte bestride Rigtigheden af. Den anden Mand, som Høiesteret i sin Tid fældte til Straf for samme Forbrydelse (Facultetet delte sig i sit Overskjøn i to lige Fractioner), saugede Brænde paa Tugthuset. Han vari Begyn- delsen stridig og paaberaabte sig sin Pligt og Overbevisning, støttet til Religionen, men efterhaanden blev han mere rolig og sandset, og efter endt Straf sagde han til Inspectøren, at han nu var cu- reret for sine Indskydelser, og at han nok for Fftertiden skulde afholde sig fra alle Udskeielser. Saavidt jeg ved og senere har hørt, er dette Løfte bleven holdt, og Manden har ernæret sig som en selvstændig og i borgerlig Henseende ansvarlig Person. Den overordentlig store Betydning, det har for et Individ at blive ved Dom erklæret uansvarlig for sine Handlinger paa Grund af Sindssygdom, bør visselig gjøre os meget forsigtige, og dette blev ogsaa fremhævet saavel under den omtalte Discussion i det medicinske Selskab som under Discussionen her i Selskabet 1865, idet Prof. Monrad fremhævede, at Rettens Princip krævede særlig | Omtanke, og at han troede, ,man neppe kunde gjøre Nogen en større Uret end ved, uden særdeles tvingende Grunde, at ansee ham for uansvarlig. Thi at gjælde som et forstandigt Menneske er Menne- skets vigtigste Ret*. (See Forhandlingerne). Directør Sandberg har i sin Fremstilling af den saakaldte ,San- dons Affaire* hovedsagelig holdt sig til Phænomenerne i de seneste 6—7 Aar og af disse i Forbindelse med Obductionsfundet seet en Stadfæstelse paa de af Lægerne givne Erklæringer, idet vi nu fik det sædvanlige Billede af en ,Paralysis generalis*. Men Tingen er, at Sandberg nu ikke tager Hensyn til de tidligere Phænomener og Mandens Tilstand i alle de foregaaende Aar. I Begyndelsen vare ogsaa de consulterede Læger i Tvivl, om man ikke nærmest skulde betragte Manden som et i høi Grad liden- 145 - skabeligt, hovmodigt og hevngjærrigt Menneske; men senere fik man da den Opfatning, at han maatte ansees som sindssyg og li- dende af den saakaldte instinctive eller moralske Galskab (Mania sine delirio). Imidlertid viste Sandon saavel under sin heftige Pole- mik først mod Ministeren Billaut og efter hans Død mod Lægerne saamegen Skarpsind og en saa overbevisende Fremstillingsevne, at selv en Mand som Historikeren og Statsmanden Guizot ansaa ham for en uretfærdig behandlet Mand, og paa Grund af en lig- nende Opfatning nød han ogsaa Understøttelse og dette endog fra høieste Steder. Senere, da Tilstanden udviklede sig mere tydeligt eller maaske just paa Grund af Sindsophidselsen forværredes, blev Billedet tydeligt, og at man i Fundet ved Obductionen har fundet en Bekræftelse paa Diagnosen, er da ganske naturligt. Med Hensyn paa den Oplysning, som en physikalsk Undersø- gelse af Hjernen kan medføre, er der imidlertid Anledning til at gjøre vigtige Bemærkninger, og nogle saadanne skal jeg her tillade mig at fremstille til Overveielse. Næst at bemærke, at vi i levende Live ikke have nogensomhelst Kundskab om de Bevægelser, der före- gaa i Hjernen under den intellectuelle Virksomhed, og at vi i det Hele intet kjende til de finere materielle Betingelser for Hjerne- livet og Hjernens Rolle som Organ for den intellectuelle og ethisk- moralske Kraft og dens Gradationer, — skal det særlig fremhæves, at Anatomien (den pathologiske) til denne Tid intet eiendommeligt Phænomen eller nogensomhelst materiel Forandring indenfor Hjerne- skallen har kunnet opdage og præcisere som ufravigeligt tilhørende Sindssygdom i en eller anden Form. Ganske vist findes ofte or- ganiske Forandringer ved Sectionen af Sindssyge, der ligge aabent for Undersøgeren, men saalænge man intet bestemt kan slutte af dem, bliver Studiet i sine Resultater paa denne Vei endnu meget ufuldkomment. Hertil kommer, at man ikke sjelden træffer til. intet at finde, som kan ansees at staa i causal Forbindelse med Sindssygdommen, og da vi ingen Mentalphysiologie endnu erei Be- siddelse af og neppe kunne haabe at vinde op til en saadan, men maa for en væsentlig Del nøie os med at bygge paa Psychologiens og Menneskekundskabens Fundament, bliver det en Nødvendighed — Vid.-Selsk. Forh 1874. 10 146 ved Bedømmelsen i retsmedicinsk Henseende for en Del at afsee fra det mere somatiske Grundlag. Det har undret mig at sery- at Sandberg har lagt en ganske overveiende Vægt paa Sectionsfundets Beviskraft, da han dog vel maa indrømme, at de fundne Abnormiteter strængt taget intet paatageligt Bevis kunne give for Tilstedeværelsen af en mental ab- norm Tilstand. Fortykkelse af Hjernehinderne findes saa- ledes uden forstyrret Sindstilstand og kan fremføre ganske andre Sygdomsphænomener. Udvidede Hjernekar have en ganske stor Betydning for Hjernens Function, saavidt man med den ikke rige Erfaring herom til Lærer kan dømme; men Phænomenerne have nok nærmere vist sig at henhøre under Nervelivets sensitive Sphære end til det mentale Livs Felt. Og hvad endelig de apoplektiske Faci angaar, da kunne saadanne, som bekjendt, forekomme ifølge en Hjernesvækkelse, der heller ikke vedkommer Mentalpathologien. Hermed vil jeg ikke have udtalt, at de vare uden Betydning i det foreliggende Tilfælde. Tvertimod bidroge disse anatomiske Abnor- miteter utvivlsomt til at give den hele Affection det udtalte Præg, som den i de senere Aar viste, og som ikke var til at miskjende; men disse Forandringer vare aabenbart ikke tilstede i den tidligere Periode, medens Manden nød godt af sin fulde aandelige Kraft, den han ogsaa benyttede paa en Maade, som vildledede Andre end de Mentalpathologer, som nøie og flere Gange gjennem et længere Tidsrum havde undersøgt ham. Men selv disse vare i Be- gyndelsen usikkre, som rimeligt kunde være, og af Dr. Leydesdorfs Bemærkninger til den givne franske Fremstilling og motiverede — Diagnose fremgaar det, at han ved den Tid (1865) ikke var fuldt h overbevist, men vilde vente nærmere Oplysninger fra Rettens Side, — inden han ansaa det rigtigt at fælde nogen bestemt Dom. Naar Talen er om Betydningen af de ved en Section fundne — anatomiske Forandringer, bør det visselig ei glemmes, at flere saadanne organiske Afvigelser ifølge Erfaring ogsaa kunne opstaa som en Følge af en abnorm functionel Virksomhed, hvorved det bliver dobbelt vanskeligt at bedømme deres Værd som Aarsager. En Forvexling af Aarsag med Virkning vil saaledes kunne finde 147 Sted og Bevisførelsen herved maaske gjort dunkel eller endog umulig, forsaavidt man vil støtte denne til det anatomiske Fund. Naar det nemlig forholder sig saa, at en vedvarende Overanstrængelse | kan influere paa den organiske Masse, og at Hjernen ingen Und- tagelse gjør herfra, bliver jo ligefrem Spørgsmaalet her, hvorvidt eller i hvilken Grad ere de fundne Abnormiteter at ansee som pri- maire og causale eller som secundaire og consecutive overfor selve den aandelige Tilstand. I Lighed med en overanstrængt Virksomhed af et Organ kan ogsaa for Hjernens Vedkommende en heftig og vedvarende lidenskabelig Sindstilstand, ja endog en pludselig vold- som Sindsaffect fremføre Sindssygdom. Dette er jo for Alle vit- terligt, og i saadanne Tilfælde kan der ei være Tale om nogen fore- gaaende anatomisk Abnormitet. Naar dette indtræffer og Individet ellers har vist sig fornuftigt, kan der i det Høieste blive Tale om en Disposition, hvilket ogsaa kan have sin Gyldighed; men nogen til en somatisk Undersøgelse støttet Causalforbindelse kan Lægen ei con- - statere, da han ialfald intet kjender til den Beskaffenhed af Hjernen, som her betinger Modtageligheden. Det er igjen den psychiske Undersøgelse, som her bliver en væsentlig Sag. Et interessant Bidrag til vor Kundskab om Sindslidelsers Ind- flydelse paa den organiske Livsvirksomhed har en Læge, Dr. Kohts, givet 1 ,Berliner klinisehe Wochenschrift 1873%. Hans Erfaring og Casuistik er hentet fra Skrækperioder under Strasburgs lang- varige Beleiring i den sidste tysk-franske Krig. Han har fundet bekræftet, hvad Andre og navnlig den bekjendte Prof. Griesinger (Pathalogie und Therapie der psychischen Krankheiten) ogsaa har gjort opmærksom paa, at Sindsbevægelser kunne bevirke flerartede organiske Abnormiteter, f. Ex Hjerneapoplexier og Blødhed af Sub- stantsen, Mave- og Tarmaffectioner, Icterus o. fl.; og Enhver, som af egen Erfaring kjender lidt til den mærkbare Indflydelse, Sindsli- delser kunne udøve paa Hjernen og Indvoldene i Underlivet, vil neppe tvivle om disse Ilagttagelsers Rigtighed. Denne Side af Sa- gen har imidlertid Sandberg i sin Fremstilling og Bedømmelse ganske ladet ud af Betragtning, idet han alene har holdt sig til den ene Side og anført Enderesultatet som et uomtvisteligt og fuld- gyldigt Bevis for Diagnosens Rigtighed. Alt passer Og ganske - 148 godt sammen, naar man alene holder sig til Phænomenerne i Man- dens senere Leveaar; men da vi, som sagt, 1 en Retssag ikke kunne vente med en Diagnose og Bedømmelse, til Døden indtræffer, maa denne ofte afgives i et saa tidligt Tidsrum, at der let maa komme til at herske Uvished og Uenighed selv mellem Lægerne. Paa dette Standpunkt stod Sandons Sag, da jeg førte den frem her i Sel- skabet i 1865, men Sandberg indlod sig da ikke paa selve Sagen, hvorvel Historien, hentet fra Kilden, var, som ovenfor anført, let tilgjængelig. Jeg vil paa ingen Maade ved mine Bemærkninger i Anledning af det her omhandlede Tilfælde have udtalt, at den saakaldte , Folie in- stinctive* eller ,morale* ikke fortjener at indregistreres som en Form af Sindssygdom, og jeg kan ogsaa indrømme, at de dygtige franske Sindssygelæger, som have afgivet Erklæring i denne Sag, ganske vist have havt en til Erfaring og Studium støttet Grund at bygge deres Opfatning paa. Men da denne ,moralske Galskab* kan i sin Aabenbarelse og i Phænomenernes Optræden meget nærme sig til Forbrydelsens Præg, bliver Distinctionen visselig ofte yderst van- skelig og dette fornemmelig i Sygdommens Begyndelse, hvorfor Ansvaret ved Bedømmelsen maa blive stort. Prof. Leydesdorf har, som ovenfor anført, i sin Commentair protesteret imod de franske Lægers og den engelske Psychiater Prichards Definition af en moralsk Monomani og kaldet den en for den forensisk-medicinske Praxis farlig Vranglære. Han yttrer videre, ,at mån ved at hylde Prichards Anskuelse vistnok ogsaa maatte komme til at erkjende det saa ofte opstillede, men grundig tilbageviste Slægtskab mellem Sindssygdom og Forbrydelse og vilde saaledes aabne Døren for de mange Fordomme, som tidligere have hvilet over de Sindssyge. Tvende i Væsen saa forskjellige Tilstandé som , Laster samt For- brydelser* og Sindsforvirring maa holdes strængt fra hinanden, og ved en indtrængende sagkyndig Forskning vil Forskjellen lade sig fastsætte i hvert enkelt Tilfælde, og det vil kunne afgjøres, om man har med en psychisk Syg eller en moralsk sunken Person at gjøre. Selv de Former, som vise sig under Masken af sædelig Depravation, ville under deres Udvikling lade sig erkjende ved de dem ledsa- gende psychologiske Forhold og somatiske Phænomener*. NN EE oa 149 Saaledes udtaler sig denne Læge, og alt dette synes vistnok rigtigt og forstaaeligt i Theorien; — men i Praxis og inden Syg- dommen endnu har udviklet sig saavidt, at der kan blive Tale om ubetvingelige Drifter og Tilbøieligheder under Vrangforestillingers Indflydelse og Fornuftens Vanmagt, maa, jeg gjentager det, Van- skeligheden ved at dømme ikke sjelden blive stor, — og selv Prof. Leydesdorf synes at indrømme dette, naar han, hvorvel han har den franske Collega's Fremstilling for sig, dog ønsker at kjende nøiere til Sagen og høre de retslige Oplysninger; inden han opgjør sin Mening. Forøvrigt nægter jo heller ikke denne Fagmand, at Sindssygdom kan antage Præget af sædelig Depravation; men hvad man i Tyskland -særligt holder paa, er vel den Opfatning, at en saadan moralsk Sindssygdom ikke staar isoleret, men er forbunden med andre Forstyrrelser i den mentale Sphære. -— Vor GCriminallov bestemmer, at ,Afsindige (ikke Udtrykket , Vanvittige*, som Prof. Brandt yttrede) og de, som ere Fornuftens Brug, berøvede*, skulde være straffrie. Ved ,Afsindige* har for- mentlig Concipisterne nærmest meent Maniakalske (Rasende), og ved ,Berøvelse af Fornuftens Brug* har man vel tænkt sig de flere forskjellige andre Arter af Sindssygdom i Forbindelse med Utilreg- nelighed. Det har været yttret, og navnlig ogsaa af Sandberg, at Lægen i sit Skjøn kuns har at constatere Sindssygdom uden Hen- syn til dennes Forhold overfor Loven; — men det vil let indsees, at et Skjøn, der fra et strængt doctrinairt Standpunkt constaterede Sindssygdom, uden at indlade sig nøiagtigt paa dennes Beskaffen- hed og Grad samt Indflydelse paa Individets fri Selvbevidsthed og Handlefrihed, vil blive ufuldstændigt og ikke oplysende for Dom- meren. Men indlader man sig, som Lægen maa gjøre, paa at un- dersøge og bedømme Individets Opfatning af Forbrydelse og Straf og ved Siden heraf hans Villiefrihed, da har man ogsaa erklæret sig om Tilregneligheden, saa at det i Virkeligheden bliver det samme, enten man udtrykkelig bruger dette Udtryk eller ikke, da Meningen skal fremgaa klart af det motiverede Skjøn. Da det medicinske Facultet er bleven forpligtet til at afgive Overskjøn i Retssager, naar saadant forlanges, er det en Selvfølge, 150 at ogsaa Spørgsmaal om Tilregnelighed i Aarenes Løb flere Gange ere forekomne. Facultetets Medlemmer ere saaledes nødte til efter bedste Evne og Overbevisning at sætte sig ind i deslige Sager uden selv at have havt Anledning til at undersøge angjældende Person. I Almindelighed ville ogsaa de under Sagens Gang an- stillede Undersøgelser give et nogenlunde paalideligt Fundament for Bedømmelsen; men af og til har det ogsaa truffet, at man ikke har dristet sig til at afgive noget bestemt Skjøn, og i enkelte Til- fælde er ogsaa Personen forlangt ind paa et Asyl til Observation og nøiagtig Undersøgelse. At Facultetets Medlemmer i nogle Sa- ger, hvor Tilregneligheden er sat i Tvivl, ikke heller ere blevne enige, er ovenfor nævnt og vil finde sin Forklaring dels i den Omstændighed, at ingen af Facultetets Medlemmer har havt Anled- ning til en selvstændig Undersøgelse, og dels og fornemmelig vist- nok i den generelle Opfatning af de Sindssyges Stilling i criminel Henseende overfor Lovgivningen. Dette gjælder dog kun i mere disputable Tilfælde og hvor en mental Sygdom endnu ikke er ud- viklet i høiere Grad, thi i udtalte Tilfælde vil al Uoverensstemmelse i Opfatningen ophøre. Variationer og Gradationer ere imidlertid saa mange og Vanskeligheden ved at afgive et Skjøn saa. stor, at jeg for min Del, som Medlem af Facultetet, oftere har udtalt det Ønske, at det medicinske Facultet maatte blive fritaget for at afgive Over- skjøn 1 disse Sager. Sluttelig skal jeg — med Hensyn til Resultatet saavel af Stu- dier som Erfaring, forsaavidt jeg har kunnet følge med, — tillade mig at gjentage min tidligere her fremførte Opfatning, nemlig: at det er umuligt at opstille almengyldige Principer og herefter op- gjøre et Slags Norm for Bedømmelsen. Enkelthederne i det sam- lede Billede kunne være meget forskjellige i de concrete Tilfælde, saa at man bliver nødt til grundigen at veie alle Omstændigheder i hvert enkelt Tilfælde, inden man indlader sig paa at dømme om Tilregnelighedsforholdet, selv om man er paa det Rene med, at Individet er i en mental abnorm Tilstand. Paa den Maade kan og vil ganske vist en lægevidenskabelig Undersøgelses Resultat blive af Værd for Domstolene, hvem — som godt og vel er — den endelige Afgjørelse er tillagt. å - Bidrag til Kundskaben om Norges Gobier. Af Robert Collett. (Hertil Planche III). (Meddelt i Mødet den 22de Mai 1874). I Videnskabs-Selskabets Forhandlinger for 1872 søgte jeg at - paavise, at 2 af de nordiske Gobier (G. milssomi og G. stuwitzit) tilhørte den Gintherske Slægt Latrunculus, som 11861 var opstillet for den oprindelig blot i Scotland fundne Art, G. albus, Parnell. De væsentligste Kjendemærker, der adskille den nye Slægt fra de typiske Gobier, er det tynde, og overalt stærkt sammentrykte, næsten sværdformige Legeme, der er transparent og næsten uden Farve- pigment, de cirkelrunde, hindeagtige, glatte og helrandede Skjæl”, fremdeles Finnernes, især Dorsalernes afvigende Bygning, samt en- delig den overordentlig store Svømmeblære. Af denne Slægt er med Sikkerhed neppe flere end de ovennævnte 3 Arter kjendte; de 2 førstnævnte af disse tilhøre Norge, medens L. albus, der i de senere Aar er funden i den bohuslehnske Skjærgaard, endnu ikke er paavist hos os. L. milssomit, der hidtil ikke er funden udenfor Norge, og her blot i et forholdsvis lidet Antal Individer, er i flere Henseender saa afvigende fra de øvrige Arter, at den maaske ret- test burde opstilles som en egen Slægt, for hvilken jeg vil fore- slaa Navnet Latrunculodes. E | Den typiske Slægt Gobius, der tæller et saa overordentlig stort Antal Arter under næsten alle Breddegrader, frembyder paa Grund af sin store Mangfoldighed af særdeles nærstaaende Former ganske * Slægten Latrunculus og dens nordiske Arter, (Forh. Vid.-Selsk. 1872, p. I Chr.a 1873). ? Hos L. nilssonii ere endnu ikke Skjællene med Sikkerhed paaviste, men forsaa- vidt de ere tilstede, ville de sandsynligvis vise OQverensstemmelse med de øvrige Arters. 152 betydelige Vanskeligheder ved Årternes Begrændsning. Hvert Aar bringer nye Former for Lyset, fra Floderne og Brakvand, saavel som fra Havet, men at reducere alle disse beskrevne Arter, hvis Antal allerede er ikke meget under 200, til sit rette Omfang, er sandsynligvis for Øieblikket umuligt. Da jeg i de senere Aar oftere har havt Leilighed til at under- søge de Gobier, der tilhøre flere Punkter af vort Lands sydlige og - vestlige Kyster, ligesom Prof. G. O. Sars har stillet til min Raa- dighed det Materiale, som han har forskaffet sig under sine Dyb- vandsskrabninger efter lavere Sødyr udenfor Stavangerfjorden og de bergenske Kyster i 1872 0g 1873, og da jeg samtidig har under- søgt de i de forskjellige indenlandske Musæer opbevarede Former af denne Slægt, har jeg troet at burde meddele en kort Oversigt over de Arter, der hidtil have vist sig som tilhørende Norges Fauna, da denne synes at være forholdsvis rigt repræsenteret netop inden denne Dyregruppe; dog er det at vente, at fortsatte Under- søgelser ville bringe for Dagen et endnu rigere Stof, fornemmelig blandt Dybvandsformerne, hvorom Kundskaben hidtil har været særdeles ringe. ! Å Hvad de øvrige nordiske Arter angaa, der forekomme paa det grundere Vand, have disse i de senere Aar gjentagne Gange været undersøgte og beskrevne. Fornemmelig har Intendant Malm ved flere Leiligheder givet vigtige Bidrag til Kundskaben om disse Former fra Sverige;" og nylig er et lignende Bidrag fremkommet af Dr. Winther for de danske Arters Vedkommende.” Da jeg i de sidste af disse Afhandlinger finder de fleste af de Observationer bekræftede, som jeg selv har havt Anledning til at gjøre angaaende deres Væsen og Levemaade, har jeg troet at kunne indskrænke ne- " Ichthyologiska bidrag till Skandinaviens fauna (Förh. vid de Skand. Naturf. 9de möte 1863, p. 405. St.holm 1865.) . Beskrifn. på 3 för den Skand. faunan nya fiskarter, etc. (Øfv. Kgl. Vet. Akad. Förh. 1870, p. 825, St.holm 1871.) ; Om Svenska Gobiider etc. (Forh. ved de Skand. Naturf. 11te Møde 1873, p. 380, Kb.havn 1874). ? Om de danske Fiske af Slægten Gobius. (Naturhist. Tidsskr. 8 Række, 9 B. p. 191. K.bhvyn 1874). , 153 denstaaende Meddelelser til kortere Beskrivelser af de Arter, der enten ikke ere berørte af de nævnte Forfattere, eller idethele ere mindre kjendte. Til Norges Fauna høre følgende 9 Arter: A. 1lste Dorsal har 6 Straaler. a. Struben og Panden skjælbeklædt. 1. Strubens og Pandens Skjæl smaa, eycloide, Lin. Sa Øre? Tiasfl brite 25% src0k al n Q niger, Lin. 2. Strubens og Pandens Skjæl store, imbricate, Lin. lat. 25 2. G. friesii, Malm. b. Struben skjælbeklædt, Panden nøgen. I. Legemets Skjæl smaa, Lin. lat. 60. . . . . .3. G. minutus, Gmel. 2. Legemects Skjæl store, Lin. lat. 26. . . . . 4. G. jeffreysii, Gönth. c. Struben og Panden nøgen. I. Dorsalerne med sorte Tverbaand, Øinene større, Lin. Kr då åå Gletus, Malm, 2. Dorsalerne med graabrune Tverstriber, Øinene min- MS I 6 Gi mierops, Kr. 3. Ensfarvet brun pigmenteret. Lin. lat. 28 . . .7. G. orca, Coll. |, 4. Hvidgul med sorte uregelm. Tverbaand. Lin lat. 28 8. G. scorpioides, Coll. E. ilste Dorsal har 7;Straaler ... . ... + . ++ 9.G.æruthensparri,Euphr. e' 1. Gobius niger, Linné. G. niger, Lin. Syst. Nat. ed. XII. Tom. 1. pag 449 (1766). G. niger, auctt. Diagn. Panden'", Struben, samt Grunden omkring Iste Dorsal beklædt med smaa eyeloide Skjæl; Legemets Skjæl store, Antallet i Sidelinien omtr. 40, i Rækken mel- lem 2den Dorsal og Analen 12. Dorsalerne temmelig tætstaaende, Caudalen afrundet, Kjæverne omtr. af samme Længde. Farven olivenbrun med større, svagtbegrændsede sorte Pletter; Dorsalerne og Caudalen med mørkere Tverstriber. Hovedets Hudpa-= piller smaa og tætsiddende, i talrige tydelige Rækker; 5 korte Rækker løbe verticalt ned over Præoperculum fra Undersiden af Øiet; Antallet af Papiller i den verticale Række paa Operculum omtr. 40. Totall. indtil 140mm, g6nes JA. HUP AV MG, 01600427 208, * Hos yngre Individer (Totallængden indtil 24mm,) ere Skjællene her utydelige. ? Enkelte Individer have D. 6/13, eller A. 12, eller et Par Straaler flere i P., end det normale Antal. De smaa Tal i C. angive Antallet af de accessoriske Støttestraaler. 154 Udbredt langs de sydlige og vestlige Kyster, paa de fleste Steder talrigt. Mod Nord er den endnu ikke bemærket nordenfor Trondhjemsfjorden (64%), men forekommer sandsynligvis høiere, idet- mindste op til Nordland. E : 2. Gobius friesii, Malm. G. gracilis, Jen. Fries, Vet. Akad. Handl. 1838. p. 245, tab. 4, fig. 2 (1838). G. gracilis, Jen., Fries, Nilss. Skand. Fauna, IV, p. 22 4(1855). (?) G. cruentatus, Gmel. Ginth. Cat. Fish. Brit. Mus. III p. 54 (1861). G. friesii, Malm, Forh. 11 Naturf. Møde p. 583 (1873). Diagn. Panden og Struben beklædt med store tagstenlagte Skjæl Legemets Skjæl store, beklæde hele Grunden omkring Iste Dorsal; Antallet i Sidelinien omtr. 25, i Rækken mellem 2den Dorsal og Analen omtr. 6. 2den Dorsal og Analen have de bagre Straaler længere, end de forreste. Begge Kjæver omtr. af samme Længde, Snuden stump, betydeligt kortere, end Orbita. Øinenc store, Interorbitalrummet lidet, Orbitas Længdediameter omtr. '/; af Hovedets Længde. Farven gulagtig med en Række Pletter langs Legemets Ryg- og Sidelinie; Finnerne uden tydelige Pletter eller Tverbaand. Hovedets Hudpapiller store; 4 Rækker løbe parallelt bagover paa Præ- operculum, 2 paa Subopere. ; Antallet af Papiller i den verticale Række paa Oper- culum omtr. 20. Totall. indtil 100mm, D. 6/14; A. 14; P. 19; V. 6; C. 7 + 17 447; Fries opgiver I. c. D.6/15:"A7 13: Pr 19: Vi Gr 0195: = G. corpore sat compresso, rostro breviusculo, oculis magnis, diametro longitudinali orbitæ '/, longitudinis capitis fere æquante. Capite supra et gula squamis magnis imbricatis vestita, squamis corporis maximis, ubique corpori ordinibus sat regularibus affixis; in serie longitudinali 25 circiter numerandis. Dentibus maxillaribus pluriseriatis, parvis; seriei externæ maxillæ inferioris paucioribus et majoribus. Appendice anali conica. Pinna dorsali 2" et anali postice sensim elongatis, radiis anterioribus paullo magis quam dimidiam lon- gitudinem radiorum posteriorum attingentibus. Pinnis dorsalibus inter se sat approximatis; apicibus radiorum pinnæ dorsalis 2" et analis radicem pinnæ caudalis attingentibus vel paullo superantibus. Pinna | | | | p SÅ SAN 155 caudall magna, angulis rotundatis, in medio sat elongata et acu- minata. Series quatuor horizontales papillarum cutanearum in præ- operceulo, duo in suboperculo conspiciuntur: Colore corporis flaves- cente, maculis aurantiacis (?) lineam lateralem et dorsalem corporis sequentibus; gula et membranis pinnarum punctulis fuscis cre- brissimis ornatis. Totallængden hos det undersøgte Individ 59mm. Fra Snude- spidsen til Roden af Caudalen 47mm. Hovedets Længde 13mm. Or- bitas Længdediameter 4", mm. , Legemets Høide 10mm., Legemsbygningen forholdsvis kort og sammentrykt. Snuden særdeles kort og afstumpet; Kjæverne omtrent lige lange; Analpa- pillen stor og tydelig. Øinene forholdsvis store, Orbitas Længdediameter omtr. '/, af Hovedets Totallængde, og betydeligt længere, end Snuden. Interor- bitalrummet omtrent en Lindsediameter. Tænderne i Overkjæven særdeles fine; i Underkjæven er den yderste Rækkes Tænder mere enkeltstaaende, og disses Længde er omtrent dobbelt saa stor, som de øvriges. Mundspalten temmelig skraa, ender omtrent under Midten af Lindsen. 1 Hovedet oventil beklædt med store, tagstenlagte Skjæl af samme Beskaffenhed, som Legemets, dog ubetydeligt mindre. Struben be- lagt med noget mindre, ligeledes imbricate (ikke cycloide) Skjæl. Legemets Skjæl overordentlig store, jevnt fordelte lige under Ro- den af Dorsalerne; Antallet i Sidelinien omtrent 25. Antallet i en Tverrække fra Begyndelsen af 2den Dorsal ned mod Analen er omtrent 6. Hudpapillerne paa Hovedet store og tydelige, og i sin Anord- ning afvigende fra alle andre indenlandske Arter. Paa Præoper- culum løbe under Øiet 4 næsten parallele Linier, der alle udspringe i samme Punkt noget bagenfor Næseborene, og løbe omtrent i samme Retning bagover; under disse Linier findes paa Suboper- culum 2 Linier, der udspringe allerede paa Symphysis, løbe parallelt med de øvrige 4, og bøie sig sluttelig opover, idet de begrændse Præoperculum langs hele dets bagre Rand. Paa Operculum løber den sædvanlige verticale Række nedad med et Antal af omtr. 20 156 Papiller; fra den 12te Papille (regnet ovenfra) udskyder den sæd- vanlige horizontale Gren til den bagre Rand af Præoperculum. Paa Snuden løbe paa hver Side 2 parallele Rækker bagover fra de indre Næsebor, forene sig meliem Øinene til 1 Par, der fortsætter — sig divergerende bagover paa Issen. Fra Øiets bagre Rand udgaa desuden paa hver Side 2 parallele Rækker, hvoraf den øverste har et større Antal Papiller, end den nederste. Endelig findes kortere verticale Rækker ret over Pectoralernes Fæste. Hos det af mig undersøgte Individ, der maaske er en Han, har den Ilste Dorsal 6 Straaler; den 2den har 14, hvoraf den første er enkelt, den sidste delt allerede fra Grunden af; de mel- lemliggende 12 ere delte i sin ydre Halvdel. lste Dorsal udspringer i en Afstand fra Verticalen over Pectoralernes Fæste, der er mindre — end Orbitas Længdediameter. Høiden af Iste Dorsal er betydeligt mindre, end Legemets; af Straalerne er den 3die og 4de længst, og rage ubetydeligt op over Membranen. Begge Dorsaler ere ind- byrdes temmelig nærstaaende, Afstanden mindre end en Orbitaldia- meter. den Dorsals Straaler tiltage i Længde bagtil, Længden .af de forreste er omtr. 6mm, af de bagre 10!/,. Spidserne af 2den Dorsals Straaler naa, naar Finnen er nedfældt, ubetydeligt forbi - Roden af Caudalen. Hos det af Fries beskrevne Individ var r Straale- antallet ubetydeligt afvigende. Analen, der bestaar af14 Straaler, er ligesom 2den Dorsal be- tydeligt høiere bagtil, end fortil; den bagerste Straale, der er kløven a - til Grunden, har en Længde af 10'/jmm, og dens Spidse naar om-- trent til Roden af Caudalen, medens de forreste Straaler kun ere- mm lange. Pectoralerne bestaa af 19 Straaler, ere stærkt tilspidsede, og naa ubetydeligt over Anus. Ventralerne, hvoraf hver har 6 Straaler, ere fortil sammenvoxne med en temmelig bred Membran (dens Bredde omtr. 3mm), hvorved Tragten bliver forholdsvis dyb. Tilbageslaaet naa Spidserne netop til Anus. Caudalen er forholdsvis større, end hos de øvrige Gobier, og og omtrent af Hovedets Længde. Den tæller 17 leddede Straaler, 157 foruden paa hver Side 7 Støttestraaler; af Form er den stærkt tilspidset i Midten, og afrundet paa Hjørnerne. Legemets Farve er paa «det eneste ifdenlandske Individ uty- delig, men synes at have været gulagtig brun med en Række dunklere Pletter langs Legemets Side- og Ryglinie. Finnerne synes at have savnet egentlige Pletter eller Tverbaand; dog ere alle Membraner sortpunkterede, hvilket især er fremtrædende hos Ventralen, der synes at have været sortagtig. Paa Operculum findes en triangulær spidst nedløbende mørk Plet. Paa det af Fries fundne og paa ovenciterede Sted omhandlede Individ, der ligeledes først blev beskreven efter i længere Tid at have været dødt, angives Farverne som endnu særdeles levende og skinnende; Pletterne langs Sideli- nien syntes guldgule, og lignende Pletter bemærkedes langs Finne- straalerne paa Dorsalerne og Caudalens øvre Halvdel. Et enkelt Individ af denne mærkelige Art er af Prof. G. 0. Sars optaget i Christianiafjorden med Bundskrabe, et Instrument, der har vist sig særdeles tjenligt til Erhvervelse af Dybvandsfor- merne af denne Slægt. Dette Individ, der har en Totallængde af 59mm, (iberegnet Caudalen), opbevares paa Univ. Mus. Foruden dette er alene et enkelt Individ kjendt, nemlig fra Sveri- ges Vestkyst. I 1838 blev, som bekjendt, en Gobius beskrevne af Prof. Friesi Vet. Akad. Handl. efter et fra den vestre Skjærgaard fundet Exemplar paa omtr. 100mm, Arten blev opstillet under Navn af G. gra- cilis, Jenyns, et Navn, der dog blev givet med nogen Tvivi om Indivi- dets Identitet med den Art, der af den nævnte Forfatter var opstillet under dette Navn. Denne Tvivl var fuldtvel grundet, da den skot- ske Art muligens har været udkastet efter Individer af G.microps, Kr., paa hvilken Art Beskrivelsen, der er ganske ufuldstændig, og neppe nogensinde vil kunne med Sikkerhed anvendes paa nogen. bekjendt Art, maaske passer bedre, end paa yngre Individer af G. minutus, hvilket af enkelte er antaget. Prof. Fries antog for sin Del, at G. gracilis Jen. maaske faldt sammen med G. cruentatus, Gmel., hvilket har bevirket, at det sidstnævnte Navn er ble- ven opført som Synonym til Fries" Art, dog altid med mere eller mindre Tvivl om det berettigede heri. Under Navn af Gobius 158 eruentatus? Gmel. er saaledes Fries" Art endnu opført af Malm i Forh. i Naturforskernes 11te Møde 1863, men samtidigt anser denne For- fatter det for sandsynligt, at den paa Grund af Halefinnens Form er skilt fra G. cruentatus, og foreslaar Navnet G. friesui. Fra G. cruentatus adskiller G. friesti sig allerede ved det første Øiekast ved sin Skjælbeklædning, idet Skjællene hos den middel- havske Art ere smaa og tætsiddende; saaledes opgives Antallet af Skjæl i Sidelinien til 58, i Rækken mellem 2den Dorsal og Analen til 17—18 etc. Fremdeles vil Hovedets Hudpapiller, Finnernes Bygning, Snudens Længde i Forhold til Orbita, Hovedets Længde i Forhold til Legemets Totallængde o. s. v. sandsynligvis være tilstrækkeligt til for stedse at adskille disse Arter. 3. Gobius minutus, Gmelin. G. minutus, Gmel. Linnæi Syst. Nat. ed. XIIT tom. 1. p. 1199 (1789.) G. minutus, auctt. Diagn. Panden nøgen, Struben beklædt med ceyceloide Skjæl. Legemets Skjæl smaa, beklæde Grunden omkring lste Dorsal, ere ordnede i regelmæssige Rækker; An- tallet i Sidelinien omtr. 60, i Rækken mellem ?2den Dorsal og Analen 13. Deorsa- lerne indbyrdes temmelig adskilte, forholdsvis lave. Legemet langstrakt; Hovedet indeholdes 43 Gange i Legemets Totallængde. Øinene af middels Størrelse, Orbitas Længdediameter omtr. '/5 af Hovedets Længde. Farven hvidagtig med mørkbrune Punkter oventil, og en Række af større Pletter langs Sidelinien; Iste Dorsal har å Regelen en sort Plet mellem 5te og 6te Straale. Hovedets Hudpapiller smaa og tæt- å staaende; omtr. 7 Rækker, de fleste med mindst 6 Papiller, løbe verticalt nedover — fra en horizontal Række paa Præoperculum. Antallet i den verticale Række paa Opereulum omtr. 20. Totall. indtil 100mm, D. H/11 ::A. 46; B18:1V005 0. tar JONE ME Almindelig udbredt ved Landets sydlige og vestlige Kyster paa en Dybde af 1—10 Favne, sjelden indtil 20 Favne. Den gaar længst mod Nord af de indenlandske Arter, idet Krøyer har fundet den ved Dyrø i Nærheden af Tromsø (699; et Individ fra Lofoten, op- " Undertiden har 2den Dorsal 12, Pectoralen indtil 20 Straaler. | S i 159 taget med Bundskrabe af Prof. G. 0. Sars, opbevares paa Univ. Mus. I Regelen er Legemets Underside ligesom Ventralerne uden Pletter eller Punkter; enkelte Individer håve dog en stærk Pigmen- tering paa disse Dele, saaat Ventralerne endog kunne være sort- agtige. Den sorte Plet i 2den Dorsal mangler ofte. Fra de øvrige nærbeslægtede Arter, der tilhøre de ringere Dybder (pictus, mi- crops) er den letkjendelig ved sin skjælklædte Strube. 3. Gobius jeffreysii, Ginther. G. jeffreysii, Gimth. Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 3 vol. 20. p- 290 PI. V. fig. C. (1867). Diagn. Hovedet oventil og Ryggen indtil Midten af lste Dorsal nøgen, Struben beklædt med store, løstsiddende Skjæl. Legemets Skjæl store, overalt af samme Størrelse; Antallet i Sidelinien omtr. 26 *, i Rækken mellem 2den Dorsal og Analen 6. Dorsalerne temmelig tætstaaende, hos Hannen forlængede; Underkjæven længere, end Qverkjæven. Hovedet nedtrykt, Legemet langstrakt. Øinene særdeles store uden Interorbitalrum; Orbitas Længdediameter omtr. 9 af Hovedets Længde. 5 mørkbrune Pletter langs Sidelinien, hvoraf den første er mere eller mirdre tydelig tredelt, de øvrige enkelte; Dorsalerne have utydelige mørkere Tverbaand. Hovedets Hudpapiller - temmelig store ag faatallige; Antallet i den verticale Række paa Operculum omtr. 13. Totall. 45mm, NO MOS PV N.-6: OC. 53 15 +06. $ G. corpore cylindrico, elongato, postice compresso, capite de- presso; oculis maximis subhorizontalibus, diametro longitudinali orbitæ */;9 longitudinis capitis fere æquante. Capite supra alepi- doto, gula squamis deciduis rotundatis vestita; squamis corporis magnis, sat deciduis, ubique corpori ordinibus regularibus aflixis; in serie longitudinali 26 circiter numerandis. Dentibus manxillari- bus pluriseriatis, acutis, curvatis; appendice anali conica. Pinnis dorsalibus sat longis, Ima in I cum filamentis altitudini corporis 1), superante; sat approximatis, intervallo dimidiam distantiæ ab apice rostri ad marginem anteriorem orbitæ (%), vel lentis crystal- linæ (7) æquante, inter se remotis. Colore corporis flavescente, » Hos Giinther 30. 160 vel in rufum vergente, maculis 5 nigrofuscis lineam lateralem se- quentibus, quatuor quorum posteriores indivisæ, anterior, post ra- dicem pinnæ pectoralis sita, plus minus trigemina. Capite subtus cum gula albida; sub oculo macula oblonga fusca dimidiam latitu- dinem orbitæ æqualis, conspicitur. Pinnis dorsalibus (saltem prima) lineis pallide-fustis 2—3 parum conspicius ornatis; pinnis ceteris immaculatis, punctulis nigris plus minus infuscatis; pinna anali di- midia externa nigrescente. | Totallængden hos Hannen 45mm,, hos en rognfyldt Hun 44mm, Fra Snudespidsen til Roden af Caudalen 38mm. Hovedets Længde Ilmm, Orbitas Længdediameter 4mm, Legemets største Høide hos Hannen 6mm., hos Hunnen 7mm. Legemet langstrakt, hos Hannen temmelig tyndt; Hovedet stærkt fladtrykt. Underkjæven omtrent en Lindsediameter længere, end Overkjæven. Øinene særdeles store, paa Grund af det fladtrykte Hoved halvt opadvendte, Orbitas Længdediameter omtr. */;9 af Hovedets Total- længde. Interorbitalrummet neppe !/, Lindsediameter. Tænderne fine, stillede i flere Rækker; i hver Kjæve findes enkelte Tænder, der ere større, end de øvrige. Mundspalten forholdsvis stor, Tun- gen er fortil tydelig indskaaret. Hovedet oventil samt Ryggen indtil Midten af Iste Dorsal nø- gen. Struben beklædt med store, let affaldende Skjæl, der af Form ere kredsrunde, og hvis Rande ikke berøre hinanden. Legemets Skjæl store og løstsiddende, alle omtrent af samme Størrelse, og ordnede overalt i regelmæssige Rækker. Antallet i Laterallinien er omtr. 26. Antallet i en Tverrække fra Begyndelsen af 2den Dorsal ned mod Analen er 6. Hudpapillerne paa Hovedet ere store men utydelige, med forholds- vis store Mellemrum; Antallet i den verticale Række paa OQpercu- lum er omtr. 13. Parallelt med Orbitas Underside findes en Række Papiller, der ere længere fjernede fra Orbita, end den tilsvarende Række hos andre Gobier (microps, pictus, minutus); tillige ere Papillerne større og indbyrdes mere fjerntstaaende; Antallet i denne Række er omtr. 11. De øvrige Rækker paa Præoperculum lade sig hos de undersøgte Individer ikke med Nøiagtighed beskrive; | | 161 en kort Række findes ved Roden af Overmaxillen, ligesom 2 Ræk- ker løbe parallelt med den under Rand af Suboperculum. Af Dorsalerne har den lste 6, den 2defi 10 Straaler; den første udspringer hos de udvoxede Individer omtr.2mm», bag Verticallinien over Pectoralernes Fæste, eller i en Afstand fra denne, der omtr. svarer til Orbitas halve Tverdiameter. De ere indbyrdes temmelig tætstaaende; hos Hannen er Afstanden omtr. lig den halve Afstand fra Snudespidsen til Orbitas Fremkant; hos Hunnen ere de noget mere adskilte, idet Mellemrummet her er omtr. lig den halve Af- stand fra Snudespidsen til Lindsen. Hannen har begge Dorsaler temmelig høie, tildels med forlængede Filamenter; i lste Dorsal er 2den Straale længst, Høiden omtr. 10 eller 11m».; 2den Dorsal har ligeledes 2den Straale længst, Høiden omtr. 9mm, (Legemets Høide er her 6mm.). Hos Hannen synes Grundlinien af 2den Dor- sal at være ubetydeligt længere, end hos Hunnen. Hunnen har begge Dorsaler middelshøie, uden forlængede Filamenter; i lste Dorsal er de 3 første Straaler omtr. af samme Høide, eller 5mm,; de 3 sidste ere lavere. 2den Dorsal har 3die og 4de Straale længst. Analen har 9 Straaler, er omtr. jevnhøi (5mm.); undertiden sy- nes de bagre Straaler at være ubetydeligt længere, end de forreste. Grundlinien er hos Hannen ubetydeligt længere, end hos Hunnen. Pectoralerne, hvoraf hver har 17 Straaler, (hos et Ind. 16—-17), ere temmelig brede og lange, og naa med sine Spidser omtr. til Anus. Hos Hannen er sandsynligvis alle Spidser fri, hos Hunnen blot de nedre. Ventralerne, hvoraf hver har 6 Straaler, ere fortil sammen- voxede med en smal Membran; alle Straaler ere i Spidsen fri. Deres Længde er som Pectoralernes, og naa omtr. til Anus. Caudalen har 15 leddede Straaler, foruden 6 accessoriske Støtte- straaler paa hver Side af Roden. Af Form synes den at være no- get tilspidset. Legemets Bundfarve er hvidagtig med rødgult Anstrøg og be- Strøet med svage graabrune Punkter. Langs Midtlinien findes 5 større mørkebrune Pletter, hvoraf den forreste, der sidder lige bag Pectoralens Rod, viser mer eller mindre tydelige Spor af Tredeling; Vid.-Selsk. Forh. 1874. 11 Ä 162 de øvrige ere alle enkelte. Den sidste, der findes ved Roden af Caudalen, er undertiden utydelig. Legemets Underside er ensfarvet gulhvid. Hovedet er bestrøet med brune Pigmentpunkter; under Øiet strækker sig ned mod Mundvigen det hos flere Gobier fore- kommende brunlige Baand, der her er bredt, omtr. af Orbitas halve Længdediameter. Struben og Hovedets Underside ere hvidagtige. Af Finnerne have begge Dorsaler 2—3 utydelige graabrune Tver- baand, samt brunlig Spidse; de øvrige ere uden Tverbaand. (Cau- dalen er graahvid med stærk brunlig Pigmentering paa Membranen og alle Yderkanter, Ventralerne og Pectoralerne er hvidagtige med svagere Pigmentering. Den hos de fleste Gobier optrædende brun- lige Plet over Pectoralernes Rod er her utydelig eller næsten mang- lende. Analen er i sin ydre Halvdel næsten sort, ved Roden hvid- agtig. Gobius jeffreysu er af Dr. Ginther kort beskreven paa det oven- citerede Sted i 1867, efter 3 Individer af 2 (engelske) Tommers Længde, der vare optagne med Bundskrabe fra en Dybde af 80 —90 Favne udenfor Hebriderne af Mr. Gwyn Jeffreys 1 1866. Senere har Dr. Giinther modtaget endnu et Individ, der var optaget i 1869 paa 180 Favnes Dyb mellem Shetlands-Øerne og Færøerne af Mr. Couch; dette Individ omtales i det samme Tidsskrift for Februar 1874 (vol. 27). Til mine Undersøgelser har jeg havt 4 Individer, alle optagne under Skrabninger paa omtr. 60 Favnes Dyb Sommeren 1872 af Prof. Sars jun. Af disse bleve 2 Hunner og 1 Han tagne i Quse- - vigen ved Stavanger, 1 Han udenfor Hvitingsø, ligeledes i Indløbet — til Stavangerfjorden. (599 N. B.) | Alle svare temmelig nøie til den giintherske Diagnose; dog om- tales paa dette Sted ikke nøiere Skjælbeklædningen, uden forsaa- vidt, som Laterallinien opgives at have 30 Skjæl; sandsynligvis er dette Antal ansat efter ikke fuldkommen uskadte Individer, da denne Art har særdeles let affaldende Skjæl. Intet af de af Fi mig undersøgte Individer har sin fulde Skjælbeklædning; enkelte have endog, uagtet den omhyggeligste Behandling under Opta- gelsen, mistet næsten ethvert Skjæl. Alene hos et osket Individ 163 (en Han) kunde Skjællene langs Legemets Sidelinie nogenlunde nøiagtigt tælles, og disse syntes ikke at overskride 26 i Antal. Strubens Skjælbeklædning, der afgiver et ret”Characteristisk Mærke hos denne Slægt, var alene hos en enkelt Hun tydelig, men mang- lede ganske hos de øvrige. En af Hunnerne var fyldt med Rogn; disse vare i Midten af Juli neppe fuldt udviklede, da deres Størrelse var forskjellig. De største maalte omtr. 0,45mm, i Diameter. At den er en udpræget Dybvandsform, fremgaar allerede af de overordentlig store Øine, der rage ikke ubetydeligt op over Ho- vedets Profillinie. Flere end de ovenfor omtalte Individer, ialt 8, ere ikke hidtil anmærkede af denne Art. 5. Gobius pictus, Mal m. G. pictus, Malm, Förh. 9 Naturf. Møte, p. 410. (1863). G. pictus, Malm, Forh. 11 Naturf. Møde. p. 370. (1873). Diagn. Panden, Nakken og Ryggen indtil Midten af lste Dorsal, samt Struben nøgen. Legemets Skjæl ere fortil smaa, ordnede i uregelmæssige Rader, bagtil større, i 15 regelmæssige Rækker; Antallet i Sidelinien omtrent 40, i Rækken mellem 2den Dorsal og Analen 9. Dorsalerne ubetydeligt lavere end Legemet, og tætstaaende, hos å længere, end hos 9: Underkjæven ubetydeligt længere, end Overkjæven. Le- gemet trindt og kort; Hovedet indeholdes 43 Gang i Legemets Totall. Øinene temmelig store, Orbitas Længdediameter % af Hovedets Længde. Farven hvid- gul med 5, oftest skarpttegnede, mørkbrune, tvedelte Pletter langs Sidelinien, og 8—4 hvidagtige Felter tversover Ryglinien. Caudalen næsten uden Tverbaand; Dor- salerne have 2 Rækker sorte Pletter i Membranen. Struben er tæt og fint pigmenteret. Hovedets Hudpapiller smaa og utydelige, Antallet i den verticale Række paa Oper- eulum omtr. 20. Total). indtil 47mm, EN STO PS NG NSL TS AL G. corpore cylindrico, postice sensim compresso; oculis sat magnis, diametro longitudinali orbitæ 5%/,9 longitudinis capitis æquante. Capite et gula alepidotis; squamis corporis inter aper- turam branchialem et pinnam dorsalem 24" parvis et corpori den- sius et irrigulariter affixis, in parte caudali ordinibus regularibus ' 11* 164 et majoribus; 40 circiter in serie longitudinali numerandis. Den- tibus maxillaribus pluriseriatis, parvis, acutis; appendice anali conica. Pinnis dorsalibus approximatis, intervallo distantiam ab apice rostri ad marginem anteriorem orbitæ ædquante, inter se remotis. Colore cor- - poris viridescente albo, sæpe in rufum vergente, maculis 5 nigro- fuscis, plus minus evidenter geminis, lineam lateralem sequentibus; interdum illæ deletæ, et tunc latera corporis supra lineam lateralem rufofusca, interstitiis pallidis. Capite cum membrana branchiostega et gula punctulis nigricantibus crebrissimis gaudente; sub oculo macula obtonga fusca, dimidiam latitudinem orbitæ æquante, conspicitur. Pinnis dorsalibus seriebus duabus transversis macularum nigrarum ornatis, his maculis in ipsis membranis sitis; pinnis ceteris immaculatis. Totallængden indtil 47mm.; de fleste udvoxede Individer 45mm, Fra Snudespidsen til Roden af Caudalen 39mm, Hovedets Længde 10/3mm.; Orbitas Længdediameter, 31/jmm. Legemets største Høide S8mm, Legemet temmelig trindt; Underkjæven rager omtr. '/, Lindse- diameter frem foran Overkjæven. Øinene temmelig store; Orbitas Længdediameter omtrent %/;9- af Hovedets Totallængde. Interorbitalrummet yderst lidet, omtr. 1/, Lindsediameter. | ER Tænderne stillede i flere Rækker; enkelte Tænder i de ydre Rækker grovere, end de andre. Hovedet med Struben, samt Ryggen indtil Midten af lste Dor- RT EE RE NN EE sal nøgen; fra 3die Straale af Iste Dorsal strækker Skjælbeklæd- ningen sig fremover i skraa Retning hen mod Pectoralernes Rod. p Skjællene ere fastsiddende, men af forskjellig Størrelse paa Lege- mets forreste Del (der omslutter Bughulen), og den bagre. Fortil ere de smaa, tætstillede og beliggende i uregelmæssig Rader, bagtil, fra Begyndelsen af 2den Dorsal og Analen, ere de større, mere spidst uddragne, og ordnede i 15 regelmæssige Tverrækker. Skjællenes Antal i den øverste af disse Rækker er 9; Skjællenes Antal i Le- gemets Sidelinie er, foruden de 15 bagre, omtrent 25 fortil, tilsam- men omtr. 40. | Hudpapillerne paa Hovedet smaa og tætstaaende, men ordnede å 165 paa en fra G. microps noget afvigende Maade. Fra Øiets undre Kant udgaa 6 verticale Rækker, der tiltage i Længde bagover, saaledes at de 2 første tælle omtr. 4, den næstsidste 6, og den sidste omtrent 9 Papiller; desuden er deres Stilling ikke fuldkommen parallel, og Papillernes indbyrdes Stilling forskjellig i de forskjellige Rækker. Umiddelbart under Orbita findes en med dennes undre Rand lige- løbende Række. Dog er Papillernes Anordning noget varierende. Dorsalerne af middels Længde, 1ste Dorsal har 6, 2den Dorsal 10 Straaler. Hos Hannen ere Straalerne længere, end hos Hunnen, idet de bagre Straaler af 2den Dorsal hos Hunnen ere betydeligt kortere end de forreste, medens hos Hannen alle Straaler ere om- trent jevnthøie. Indbyrdes ere Finnerne lidet adskilte; Afstanden er neppe nogensinde større, men ofte mindre, end Afstanden fra Snudespidsen til Orbitas Fremkant. - Analen tæller 10 Straaler; ligesom hos 2den Dorsal ere de sidste Straaler hos Hannen omtrent af samme Længde, som de første, medens de hos Hunnen aftage i Længde bagtil. Pectoralerne have hver 18 Straaler (hos et Indiv. fandtes 18—19). Ventralerne have hver 6 Straaler, hvoraf de inderste (sidste) naa omtrent til Anus. Forbindelsesmembranen fortil er liden, men tydelig. | Caudalen bestaar af 15 egentlige (leddede) Straaler, foruden paa hver Side et større Antal, oftest 11, sjeldnere færre, Støtte- straaler, hvoraf de 2 første paa hver Side ved Grunden ere led- dede, de øvrige uleddede. Af Form er Caudalen tvert afskaaren med afrundede Hjørner. Legemet er svagt gjennemskinnende, dets Bundfarve er hvid- gul med rødligt Anstrøg, og overalt bestrøet med mørkt graa- brune stjerneformige Punkter. Langs Midtlinien løbe 5 skarpt- tegnede brunsorte Pletter (den yderste paa Caudalens Rod), der alle ere mere eller mindre tydeligt dobbelte. Over hver af disse Pletter findes et tilsvarende Antal temmelig skarpt markerede lysere Felter, det første og sidste ofte mindre tydeligt, hvoraf hver mødes med sit tilsvarende paa den anden Side i Ryglinien. Hos meget gamle Individer ere Mellemrummene mellem disse » 166 Felter mørkt rødagtig med enkelte sortkantede Skjæl, ligesom hos disse Individer Sidepletterne ere utydelige eller næsten forsvinde. Legemets Underside er uplettet gulhvid. | Hovedet er jevnt bestrøet med brune Pigmentpunkter. Under Øiet findes et nedad tilspidset mørkere Baand, der altid er tem- melig tydeligt fremtrædende, og har en Bredde, der idetmindste er lig Orbitas halve Længde. Foran dette findes et lyst Tverbaand, der er kortere og utydeligere. Struben er ligesom Gjællehuden og hele Hovedets Underside tæt og jevnt puncteret, hvorved Arten i Regelen med Lethed lader sig skille fra G. microps, hvor dette kun undtagelsesvis er Tilfældet. En mørk Plet findes paa Operc. Af Finnerne have begge Dorsaler 2 Rækker Tverbaand, der opløse sig i Pletter, da de hovedsagelig findes paa Membranen, medens Straalerne selv ere næsten ufarvede. Disse Pletter ere altid skarpt begrændsede, og af en dyb sort Farve. Ovenfor disse sees oftest et rødbrunt Tverbaand, der udfylder Dorsalens øvre Rand, men som dog undertiden mangler. Forresten er Membranen glasklar. Analen er hos Hunnen ensfarvet hvidagtig, hos Hannen mer eller mindre tydelig sortbrun, især sin ydre Halvdel, hvilket ogsaa er Tilfældet med de øvrige Finner. Caudalen er oftest uden tydelige Tverbaand; forsaavidt disse findes, ere de svage, og blot. tilstede ved Grunden af Fønnens øvre Halvdel. Pectoralerne have ofte oventil ved Roden en brun Plet. G. pictus blev af Malm beskreven i 1863 paa ovenciterede Sted efter en Del Individer, der toges i Gullmarefjorden i Bohuslen i Juli 1852 og 1861; senere er den gjentagne Gange fundet af Malm i Bohuslen. I September 1871 blev jeg første Gang opmærksom paa denne Art i Fjorden udenfor Christiania, og har senere her fundet den talrigt ved de fleste stenede Strandbredder af Øerne og Fastlandet, og kan hele Sommeren insamle den i Mængde. Foruden å Chi stianiafjorden forekommer den sandsynligvis paa de fleste for den å passende Localiteter ved de sydlige og vestlige Kyster; i Juli 1873 p blev den af Prof. G.O. Sars tagen ved Bukn udenfor Stavanger, hvor 7 den allerede tidligere var fundet af Prof. Lilljeborg (ifølge Medde- 167 lelse i Brev). I September 1873 optog jeg med Bundskrabe et be- tydeligt Antal Individer i Lindaas ovenfor Bergen, hvilket endnu er dens nordligste Grændse (619). G. pictus har næsten altid sit Tilhold paa stenet eller sandig Bund, medens dens nærmeste Slægtning, G.-microps, helst findes paa Lerbund; og medens den sidste ofte findes i Selskab med den anden paa Stenbund, sees saagodtsom aldrig G. pictus paa den . bløde Bund, hvor G. microps har sit Tilhold. I klart og stille Veir søger den umiddelbart op til Bredden; den hviler, som de fleste Gobier, lige paa Bunden, ofte støttet til skraa Flader, hvorved de skraat tragtformige Ventraler yde den en væsentlig Tjeneste. Ganske smaa Unger sees sjelden eller aldrig paa det grundeste Vand blandt de Gamle; de i Lindaas fundne Individer, der optoges paa 4 Favnes Dyb fra en med Tangbuske bevoxed Sandbund, be- stode derimod for en væsentlig Del af Yngel, hvis Totallængde ikke oversteg 20mm, Det er et ret mærkeligt Factum, at Hunnernes Antal i det hele overgaar Hannernes. Undertiden har jeg dog (om Høsten) fundet enkelte Localiteter besatte med næsten udelukkende Hanner. De største Individer, som af mig have været undersøgte, have altid været Hanner, med Totallængden indtil 47mm; rognfyldte Hunner -— have havt en Totall. af 450m. /Æggene ere fuldmodne i Juli og for- holdsvis store. Ved Kuldens Indtrædelse søger den ned i det dybere Vand, og tilbringer her Vinteren; undertiden faaes den om Høsten tillige- med G. minutus i de Garn, hvori fanges Clupea sprattus og Ynge- len af Sild; dog hender dette forholdsvis sjeldent. I Ventrikelen har jeg fundet smaa Crustaceer. Uagtet den store Lighed, der finder Sted i Udseende og Be- vægelser hos G.microps og pictus, kunne de dog, hvor begge op- holde sig sammen, i Regelen adskilles, idet de lyse Tverpletter over Ryggen hos G. pictus gjør denne let kjendelig fra den mere ensfar- vede G. microps. Ved den nøiere Sammenligning vil G. pictus fornemmelig udmærke sig ved sin næsten ensfarvede Caudal, den tætpigmenterede Strube, de skarpttegnede Dorsaler, foruden ved de 168 større Øine, samt de 5 Pletter langs Sidelinien; fra G. minutus adskiller den sig ved den nøgne Strube, ulige Farvetegning, kortere Legemsbygning, samt ved Skjælklædningen. 6. Gobius microps, Krøyer. G. microps, Kr. Danm. Fiske I. p. 416. (1840). G. microps, Kr. Olsson, Øfv. Kgl. Vet. Ac. Förh. Årg. 25. p. 475 (1868). | G. microps, Kr., Malm, Øfv. Kgl. Vet. Ac. Förh. Årg. 27 p. 844 (1870). G. microps, Kr. Malm, Forh. Naturf. 11 Møde p. 380 (1873). G. microps, Kr. Winther, Naturh. Tidsskr. 3 R. 9 B. p. 191 (1874). Diagn. Panden, Nakken og Ryggen omkring Grunden af lste Dorsal, samt Struben nøgen. Legemets Skjæl ere fortil smaa, stillede i uregelmæssige Rader, bagtil større, danne 15 regelmæssige Rækker. Antallet af Skjæl i Sidelinien er omtr. 40; mellem 2den Dorsal og Analen 9. Dorsalerne tætstaaende, hos å længere end hos 9; Un- derkjæven ubetydeligt længere end QOverkjæven. ZLegemet kort og undersætsigt, Ho- vedet indeholdes 4 eller 4'/3 Gang i Legemets Totallængde. Øinene forholdsvis mindre, i , 3 i $ i Orbitas Længdediameter omtr. Yi af Hovedets Længde. Farven lyst olivengrøn med omkring 8 brunlige Pletter nedad Sidelinien; Caudalen har fine brunlige Tverstriber, Dorsalerne brunlige Tverbaand over Straalerne; Struben oftest hvidagtig uden Pig- mentpunkter. Hovedets Hudpapiller smaa og tætstaaende; Antallet i den verticale Række paa Operculum omtr. 20. Totall. 45mm, D.:6/105 A10> Å 5; Pal aS G. corpore cylindrico, breviusculo, postice sensim compresso; oculis sat parvis, diametro longitudinali orbitæ vix 1/, longitudinis capitis attingente. Capite et gula alipidotis; squamis corporis in- ter aperturam branchialem et pinnam dorsalem 24” parvis et .-cor- pori densius et irregulariter affixis, in parte caudali ordinibus re- gularibus et majoribus; 40 circiter in serie longitudinali numerandis. Dentibus maxillaribus pluriseriatis, parvis, acutis, curvatis; appen- dice anali conica. Pinnis dorsalibus approximatis, intervallo di- 169 stantiæ ab apice rostri ad marginem anteriorem orbitæ æ»quante inter se remotis. Colore corporis viridesgente albo, maculis 7—8 fuseis indivisis, lineam lateralem sequentibus; capite subtus et gula albida, sæpissime punctulis fuscis carentibus. Sub oculo macula oblonga pallide fusca, vix latitudinem diametri lentis crystallinæ attingens, interdum sed non semperadest. Pinnis dorsalibus lineis transversis, pinna caudali lineolis subtilibus pallide-fuscis; pinnis ceteris immaculatis. Totallængden 46mm, (de fleste udvoxede Individer 45mm.); et enkelt Individ har en Totall. af 52mm. Fra Snudespidsen til Ro- den af Caudalen 39mm. Hovedets Længde 10'/mm. Orbitas Læng- dediameter 2'/ymm. Legemets største Høide 8mm, Legemet temmelig trindt og undersætsigt; Underkjæven rager omtrent */; Lindsediameter frem foran Overkjæven. Øinene forholdsvis smaa, Orbitas Længdediameter omtr. '/, af Hovedets Totallængde. Interorbitalrummet omtr. 1 Lindsediameter, altsaa særdeles lidet, men i Regelen større, end hos G. pictus. Tænderne særdeles smaa og fine, stillede i flere Rækker; en- kelte Tænder i de ydre Rækker rage frem over de øvrige. Mund- spalten temmelig liden. | Hovedet og Struben, samt Ryggen indtil den bagre Kant af 1ste Dorsal nøgen. Skjælbeklædningen strækker sig fra Bagkanten af iste Dorsal fremover i skraa Retning hen mod Pectoralernes Rod. Denne Skjællenes større eller mindre Udbredelse ved Grunden af Iste Dorsal synes at være constant forskjellig hos de 2 nærbeslæg- tede Arter microps og pictus. Skjællenes Dannelse omtrent som hos G. pictus, idet de Skjæl, der beklæde den forreste Del af Legemet, ere smaa, tætstillede og beliggende i uregelmæssige Rader, medens de bagre Skjæl (fra Begyndelsen af 2den Dorsal og Analen) — ere større, mere spidst uddragne, og ordnede i 15 regelmæssige Tverrækker; Skjællenes Antal i den øverste af disse Rækker er 9. Skjællenes Antal i Legemets Sidelinie er, foruden de 15 bagre, omtr. 25 fortil, tilsammen omtrent 40. | Hudpapillerne paa Hovedet smaa og utydelige. Den verticale Række paa Operculum har omtrent 20 Papiller. Rækken langs 170 Undersiden af Orbita er ogsaa hos denne Art tilstede. Under Øiet findes paa Præopere. 5 korte, verticale Rækker, alle omtr.i lige Af- stand indbyrdes; hver af de første 4 Rækker tælle 4 Papiller; disse Rækker ere fuldkommen parallele. Dorsalerne ere af middels Længde, forholdsvis ubetydeligt lavere, end hos G. pictus. 1ste Dorsal har 6 Straaler, 2den Dorsal 10 eller 11. Ingen af Straalerne forlænge sig udenfor Membranen. Begge Dorsaler ere temmelig nærstaaende, idet Mellemrummet om- trent er ligt Afstanden fra Snudespidsen til Orbitas Fremkant. Hos Hannen ere Straalerne ikke ubetydeligt høiere, end hos Hunnen; Spidsen af 2den Dorsal er fjernet fra Caudalens Rod med et Mel- lemrum, der hos Hannen er omtrent lig Afstanden fra Snudespidsen til Orbitas Midte, hos Hunnen ubetydeligt længere, eller omtrent fra Snudespidsen til den bagre Kant af Præoperculum. , Analen tæller 10 Straaler, er idethele ligesom Dorsalerne noget lavere end hos G. pictus, især hos Hunnen. Pectoralerne ere afrundede, og have hver 18 Straaler. Ventralerne have hver 6 Straaler, hvoraf de inderste (sidste) naa omtrent til Anus. Forbindelsesmembranen fortil er liden, men tydelig. | Caudalen bestaar af 15 leddede Straaler, foruden paa hver Side af 10—12 uleddede (piggede) Støttestraaler. Der er forholdsvis længere end hos G. pictus, men af Form som hos denne næsten ret afskaaren med afrundede Hjørner. Legemets Farve er constant forskjellig fra G. pictus. Bund- farven er olivengrøn, sjeldnere med det rødlige Anstrøg, som hos den anden, men overalt, som hos denne, bestrøet med mørkbrune, stjerneformige Punkter. Langs Legemets Sidelinie findes en Række af oftest 7 —8 større eller mindre mørkere Pletter, der alle ere enkelte. Paa Ryggen ere Pigmentpletterne jevnere fordelte, end hos G. pictus, og de lysere Felter, der ere saa skarpt fremtrædende hos den sidste Art, ere her utydelige, skjønt de undertiden kunne i paavises. Legemets Underside er gulbrun uplettet. Hovedet er oventil gjerne bestrøet med brune Pigmentpunkter; under Øiet findes i Regelen et mørkere Tverbaand, der dog ofte 171 KN) utydeligt eller manglende, og er altid betydeligt smalere, end hos G. pictus, idet det har en Lindsediameters Bredde; foran dette findes altid et temmeligt tydeligt lysere Baand (Bundfarven her mindre pigmenteret). Hovedets Underside, Gjællehuden og Struben er oftest hvidgul uden Spor af Pigmentering, og kun undtagelsesvis findes Individer, hvor Pigmentpuncter optræde paa disse Steder, - ligesom hos G. pictus. Af Finnerne have begge Dorsaler 2, 3 eller undertiden endog - 4—5 lyse, brunlige Tverbaand, der hos denne Art ere næsten ude- lukkende tilstede paa Straalerne, hvorimod Membranen selv er næsten fuldkommen farveløs. Caudalen har 4—5 fine brunlige Tverbaand, der altid ere synlige, og ligeledes alene fremtrædende paa Straalerne. Ventralerne, Analen og Pectoralerne ere hvidagtige, klare, og uden Tverbaand; hos Hannerne ere de dog mer eller mindre tydeligt pigmenterede. Pectoralerne have oftest oventil ved Roden den hos de fleste Gobier forekommende graabrun Tverplet. Som bekjendt blev G. microps beskreven af Krøyer i 1840 efter et enkelt i Juli 1836 ved Hirtsholm i Danmark fanget Individ. I 1868 blev den af Dr. Olsson fundet i Bohuslehn, og af ham for- modet at være den krøyerske Art. Senere har Malm fundet den særdeles hyppig i Bohuslehns Skjærgaard (hvor han allerede i 1865 havde taget det første Individ), og det er fornemmelig denne For- fatter, der har Fortjenesten af at have paavist Identiteten og paa en Maade gjenopdaget Arten. Hans nøiagtige Beskrivelse (over Hannen) findes optaget i Øfv. Køl. Vet. Acad. Förh. 1870 p. 844. I Danmark blev Arten gjenfunden af Dr. Winther i Øresund 1870, og denne Forf. har fundet den her i saa stort Antal, at han er tilbøielig til at anse den som den almindeligste af alle Arter. Ligeledes har han undersøgt Individer fra forskjellige andre Punkter af Danmark, saavel paa Øerne, som i Jylland. En detailleret Be- skrivelse (af Hunnen) findes paa det angivne Sted p. 200. I Norge fandt jeg den talrig mellem Øerne i Christianiafjorden første Gang i 1870, og har senere hver Sommer fundet den her over- alt i tusindvis paa alle flade og lerede Strandbredder. Udenfor æ 172 Christianiafjorden har jeg taget den i 1873 ved Strandstedet Sandnæs i Stavangerfjorden, paa Norges Vestkyst. Ligesom foregaaende Art, i hvis Selskab den ofte forekommer, har den Tilhold om Sommeren paa de grundeste Steder, hvor den i klart og stille Veir søger op umiddelbart i Vandkanten. Sammen- lignet med Gobius pictus forekommer den i Christianiafjorden i det flerdobbelte Antal Individer, idet den neppe savnes ved nogen flad Strandbred, men paa de fleste Steder findes i største Mængde. I Ebbe- tiden blive de ofte tilbage i Strandsumpene, og trænge ofte op i det ferske Vand; saaledes har jeg fundet dem i Mundingen af alle Elve og Bække, der udmunde i Fjorden udenfor Christiania. Om Høsten trække de ned til det dybere Vand. OQgsaa hos denne Art er Hunnernes Antal det overveiende. 7. Gobius orca, Collett. (Pl. III, fig. 1—3.) G. orca, Coll. Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. 4. vol. 13. p. 446 (1874). Diagn. Panden og Struben nøgen. Skjællene temmelig store, ordnede i regel- mæssige Rækker; Antallet i Sidelinien omtr. 28. Dorsalerne særdeles høie, Iste Dorsal betydeligt længere end Legemets Høide, med Straalerne fri; Underkjæven ubetydeligt længere end Qverkjæven. Legemet sammentrykt; Hovedet indeholdes 4 Gange i Lege- mets Totaliængde (med Caudalen). Øinene store uden Interorbitalrum, Orbitas Længde- diameter over % af Hovedets Længde. Bundfarven overalt ensfarvet brun pigmenteret, mørkere mellem 2den Dorsal og Analen. Ventralerne ere fortil ikke sammenvoxne. * Anus ligger midt mellem Caudalens Rod og den bagre Kant af Underkjæven. Hovedets Hudpapiller temmelig store. Totallængden 32mv, DOT KINE PTTLGE SAS EE G. corpore compresso, capite depresso; oculis magnis, sub- horizontalibus, diametro longitudinali orbitæ *%/; longitudinis ca- pitis superante. Capite et gula alepidotis, squamis corporis mag- * Maaske dette finder Sted blot hos yngre Individer. ? Straaleantallet har kun vanskeligt ladet sig observere med Sikkerhed 4 det eneste undersøgte Individ. Maaske findes der en Straale færre i Zden Dorsal og Analen, ligesom sandsynligvis Støttestraalernes Antal i Caudalen varierer. sn AA EE PV PET EE UPP 173 nis, corpori ordinibus regularibus affixis; in serie longitudinali 28 circiter numerandis. Dentibus maxillaribus pluriseriatis, in maxilla inferiori sat validis; papilla anali parum conspicua. Pinnis elon- gatis, radiorum apicibus liberis; pinnis dorsalibus approximatis, in- tervallo distantiæ ab apice rostri ad lentem crystallinam »æquante inter se remotis. Apicibus radiorum pinnæ dorsalis 1"= reflexæ a pinna caudali intervallo diametrum longitudinalem orbitæ non at- tingente remotis; longitudine radiorum pinnæ dorsalis 1”* altitudi- - nem corporis multo superante. Pinnis ventralibus, ut videtur, ante non coalescentibus. Toto corpore immaculato, pallide fusco, punc- tulis obscurioribus crebrissimis, inter pinnam analem et dorsalem gåm jn aream infuscatam condensatis, ornato. Pinnis plus minus infuscatis, pinna dorsali 2 ad apicem vitta albida notata. Totallængden hos det beskrevne Individ 32mm, fra Snudespidsen til Roden af Caudalen 260». Hovedets Længde 7%,mm; Orbitas Længdediameter 3mm. Legemets største Høide 47/jmm. Legemsbygningen sammentrykt, langstrakt, tynd, Hovedet tem- - melig fladtrykt; Underkjæven omtrent */, Lindsediameter længer, end Overkjæven. Øinene store, stærkt opadvendte; Orbitas Længdediameter noget over 3 af Hovedets Totallængde. Interorbitalrummet = 0. Tænderne forholdsvis stærke, især Underkjævens; Overkjævens ere finere, stillede i flere Rækker. Tungen fortil næsten ret af- skaaren. Struben nøgen. Legemets Skjæl temmelig store og løstsiddende, ordnede i regelmæssige Rækker; Antallet i Sidelinien omtrent 28, eller maaske et Par færre. Antallet i en Tverrække fra Begyndelsen af 2den Dorsal ned mod Analen kan ikke opgives, da Grunden om- kring Dorsalerne paa det undersøgte Individ synes at være nøgen, uden at det dog med Sikkerhed kan sees, om dette er naturligt, eller bevirket ved Skjællenes Affalden. Hudpapillerne paa Hovedet store og tydelige langs Undersiden af Præoperculum, utydelige paa Operculum. Dorsalerne, hvoraf den lste har 6, den 2den 11 Straaler, ud- springe hos det eneste hidtil undersøgte Individ, der synes at være 174 en Han, omtrent en Lindsediameter bag den rette Linie mellem Pectoralerne, og ere saaledes forholdsvis langt fremrykkede. Begge Dorsaler ere indbyrdes adskilte ved et Mellemrum, der omtrent svarer til Afstanden fra Snudespidsen til Lindsen. 1ste Dorsal er særdeles høi, med forlængede Filamenter: lste og 2den Straale omtrent jevnhøie, have en Længde til Spidsen af Filamenterne af 8mm (Legemets Høide er her 5mm). %den Dorsal har 5te og 6te Straale længst, Længden omtrent 6mm; (Legemets Høide her 4'/,mm), Alle Straaler ere i Spidsen fri. Spidsen af den tilbagelagte 2den Dorsal er fjernet fra Caudalens Rod med en Afstand, der er mindre, end Orbitas Længdediameter. Analen, der har 10 Straaler, er noget forlænget; 4de og 5te Straale er længst, Længden omtrent 47/,mm, alle i Spidsen fri. Pectoralerne, hvoraf hver tæller 18 Straaler, ere temmelig til- spidsede og lange; de fleste Straaler i Spidsen fri; tilbageslaaede naa de omtrent til Anus. Ventralerne, hvoraf hver har 6 Straaler, synes paa det under- søgte Individ at mangle den forbindende Membran fortil, hvorved disse Finners Tragtform bliver ufuldstændig; alle Straaler ere i Spidsen fri. De længste Straaler naa omtrent '/jmm bagenfor Anus. Caudalen har 13 Jeddede Straaler, foruden 3 accessoriske Straaler paa hver Side af Roden. Af Form synes den at være temmelig bred med afrundede Hjørner. Legemets Bundfarve har ingen tydelige Baand eller Pletter. Overalt ere Skjællene tæt bestrøede med brune Pigmentpunkter paa mørk gulgraa Bund. Ved Roden af Caudalen, samt mellem 2den Dorsal og Analen ere Pigmentpunkterne noget mere tæt- staaende, end paa de øvrige Dele, og danne her mørkere Skygger. Dette er ogsaa Tilfældet bag Pectoralerne. Hovedet har Legemets Farve; Pigmentpunkterne ere finere, und- tagen paa Præoperculum, hvor de ere grovere og mere tætstaaende. Hele Hovedets Underside med Struben jevnt og tæt pigmenteret. Af Finnerne synes de fleste at være ensfarvede uden Pletter eller Baand, men meget tæt og jevnt pigmenterede, hvorved deres Farve bliver mørkere, end Legemets, eller næsten brunsort. Farven de ru 175 - ligger væsentlig hos Straalerne. 2den Dorsal er ved Roden mørk som de øvrige, men synes at have et hvidt Baand nær Spidsen. Det eneste hidtil fundne Individ blev optaget med Bundskrabe ved Espevær, i Indløbet til Hardangerfjorden (59" 35") i Juli 1873 af Prof. G. 0. Sars, paa 80-—100 Favnes Dybde, grov Sandbund; det findes kortelig beskreven i Annals etc. paa ovenanførte Sted (Juniheftet 1874). Fra de øvrige nordiske Gobier afviger denne ved sine stærkt forlængede Finner, hvad der især udmærker lste Dorsal, ligesom ved sin eiendommelige Farvetegning. Individet er tilsyneladende en Han, som uagtet sin ringe Stør- relse (32mm) maaske er udvoxet. I sin Skjælbeklædning har den nogen Lighed med G. jeffreysu, men afviger fra denne ved sin fuldkommen nøgne Strube. Paa det beskrevne Individ fandtes intet Spor af, at nogen Sammenvoxning fortil af Ventralerne havde fundet Sted; alene de indre Straaler vare efter sin hele Længde sammenvoxne. Gjennem Conservator Dr. Koren har jeg modtaget et Individ af en Gobius, tagen paa 40 Favnes Dyb udenfor Bergen, som sandsyn- - ligvis tilhører denne Art, hvilket dog paa Grund af Individets mindre gode Tilstand er umuligt at constatere. Totallængden er 31mm; ethvert Skjæl er affaldent og ethvert Spor af Farve forsvundet, men efter Skjælposernes Antal langs Sidelinien have Skjællene været omtrent 28. Ilste Dorsals Høide er 7mm, 2den Dorsal 6mm, Lege- mets største Høide 4*/jmm, Ventralerne ere fortil ikke sammenvoxne. 2den Dorsal har blot 10, Analen 9 Straaler, ligesom Caudalens Støtte- straaler paa hver Side er 6; dog er denne Afvigelse af mindre Vægt, da Straaleantallet hos det ovenfor beskrevne Individ maaske vil blive corrigeret, naar et større Materiale bliver skaffet tilveie. 8. Gobius scorpioides, Collett. (Pl. II, Fig. 4—6). G. scorpioides, Coll. Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. 4. vol. 13. p. 446 (1874). 176 Diagn. Panden og Struben nøgen. Skjællene temmelig store, ordnede i regel» mæssige Rækker, Antallet i Sidelinien omtrent 28. Dorsalerne temmelig høie, lste Dorsal noget længere end Legemets Høide. Underkjæven ubetydeligt længere end Overkjæven. Legemet sammentrykt; Hovedet indeholdes omtrent 4 Gange i Legemets Totallængde (med Caudalen). Øinene store, Orbitas Længdediameter omtrent %, af Hovedets Længde. Farven hvidgul med 4—5 sorte, brede Tverbaand. Anus ligger midt mellem Caudalens Rod og den bagre Kant af Præoperculum. Ventralerne ere fortil ikke sammenvoxne. Hovedets Hudpapiller temmelig store. Totall. 37mm, ; D; 6/9; A:8; V. 6PS-20 GN G. corpore sat compresso, oculis magnis, diametro longitudinali orbitæ */;9 longitudinis capitis fere attingente. Capite et gula ale- pidotis, squamis corporis magnis, deciduis, corpori ordinibus regu- laribus affixis; in serie longitudinali 28 circiter numerandis. Den- tibus maxillaribus pluriseriatis, parvis, rictu oris sangusta, vix ad marginem anteriorem orbitæ porrigente; labiis sat carnosis, papilla anali parva. Pinnis longiusculis, apicibus radiorum liberis; pinnis dorsalibus intervallo distantiæ ab apice rostri ad lentem crystallinam x*quante inter se remotis; apicibus radiorum pinnæ dorsalis 2** reflexæ a pinna caudali intervallo, distantiæ ab apice rostri ad marginem posteriorem orbitæ fere æquante, remotis; longi- tudine radiorum pinnæ dorsalis 2" altitudinem corporis paullum superante. Pinnis ventralibus in speciminibus scrutatis ante per- parum aut minime coalescentibus. Colore corporis albo-flavescente, vittis transversis 4—5 nigrofuscis, latis, non semper bene determi- natis ornato; lateribus capitis vittis vel maculis quatuor ejusdem coloris transversis notatis. Pinna dorsali 2%* pallide fusco-striata, pinnis ceteris, ut videtur, immaculatis infuscatis. Totallængden hos det største beskrevne Individ 37mm; fra Snu- despidsen til Roden af Caudalen 30mm, Hovedets Længde Ymm, Orbitas Længdediameter 3'//mm, Legemets største Høide 51/,mm, ; Legemsbygningen temmelig sammentrykt, Hovedet dog fladtrykt; Roden af Halen forholdsvis høi. Underkjæven neppe '/, Lindse- diameter længere, end Overkjæven. Øinene temmelig store, halvt opadvendte, Orbitas Længdedia- 177 meter omtrent */;7 af Hovedets Totallængde. Interorbitalrummet neppe '/, Lindsediameter. så Tænderne. fine, tilspidsede, i flere Rækker; Mundaabningen temmelig trang, Mundpalten naaende knapt ret under Fremkanten af Orbita. Læberne temmelig kjødfulde. Struben nøgen. Legemets Skjæl ere store, let affaldende, ord- nede i regelmæssige Rækker; Antallet i Sidelinien omtrent 28. Paa de undersøgte Individer har hele Underlivet været nøgent, maaske dog blot paa Grund af Skjællenes Affalden. Hovedets Hudpapiller ere mindre tydelige paa Undersiden og paa Præoperculum, tydeligere paa Operculum, hvor en kort Række grove Papiller ere synlige. Dorsalerne, hvoraf den første har 6, den anden 9 Straaler, udspringe i en Afstand fra Pectoralernes Rod, der omtrent er lig Orbitas Længdediameter. Afstanden mellem begge Dorsaler er omtrent lig Afstanden fra Snudespidsen til Lindsen. 1ste Dorsal er forlænget, lste Straale længst, med Filament 71jmm (Legemets Høide her 5'/3mw). 2den Dorsal er lavere end første, omtrent jevnhøi, eller5mm. Spidserne af den tilbagebøiede 2den Dorsal ere fjernede fra Caudalens Rod med en Afstand, der er omtrent lig Afstanden fra Snudespidsen til den bagre Kant af Orbita. Analen, der tæller 8 Straaler, er dannet og beliggende omtrent som 2den Dorsal. Pectoralerne, hvoraf hver indeholder hos et Individ 18, hos et andet 20 Straaler, ere tilspidsede og forlængede, og naa ubetyde- ligt længere tilbage, end Ventralerne. Alle Straaler ere i Spid- serne fri. Ventralerne, hvoraf hver har 6 Straaler, synes paa de 2 hidtil fundne Individer ikke at have været fortil sammenvoxede; bagtil ere de tilspidsede, med fri Spidser, der hos det ældre Individ naa om- trent til, hos det yngre ubetydeligt over Ånus. Caudalen er tilspidset, og tæller 12 Straaler, foruden 6 Støtte- straaler paa hver Side. Anus er rykket langt tilbage; Afstanden mellem Snudespid- -sen og Ånus er større, end mellem Anus og Spidsen af Caudalen. Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 12 178 Farvetegningen er eiendommelig, og fuldkommen overensstem- mende hos de 2 Individer, skjønt de ere af betydelig forskjellig Stør- relse. Legemets Bundfarve er hvidgul med store brunsorte, uregelmæs- sige Tverbaand. Rummet under Iste Dorsal udfyldes af 2 brede, verti- cale Baand, der fortsætte sig omtrent parallelt ned mod Buglinien. Mellemrummet mellem disse 2 første Baand er ovenfor Midtlinien smalt, medens nedenfor samme begge Baand ere noget divergerende, og indeslutte et hvidgult Felt af Bundfarven, hvori findes et sort Punkt. Under 2den Dorsal løber et lignende brunsort Tverbaand, hvis Bredde er omtrent lig samme Dorsals halve Grundlinie; dette Baand standser allerede ved Midtlinien, hvor det udsender en Gren til det foranliggende og det efterfølgende. Bagenfor dette Baand, og hen mod Caudalen findes det 4de Baand, der fortsættes lige ned mod Analens Slutning; mellem de %? sidste Baand ere ikke overalt Grændserne lige skarpe. Ved Caudalens Rod findes en langsgaaende Plet, der kan opfattes som det 5te og sidste Tverbaand. Hovedet er oventil jevnt pigmenteret med brunt; en brunsort Plet findes paa Baghovedet umiddelbart over Pectoralernes Rod. Paa Gjællelaagene findes verticale Baand eller Pletter, hvoraf det forreste løber fra Forsiden af Orbita tvers over begge Maxiller, og forene sig paa Hovedets Underside foran Roden af Tungebenet. De øvrige løbe ned ad Gjellelaagene uden dog at støde sammen paa Hovedets Underside; seede fra Undersiden vise disse sidste Baand sig som 3 sorte Punkter paa hver Side af Gjellelaagenes Kanter. Struben er hvidgul med svag Pigmentering. Af Finnerne er 2den Dorsal forsynet med 2 —3 mørkere Tver- baand, medens Iste Dorsal er brunsort med mørkere Skygninger, men tilsyneladende uden Tverbaand. Analen er ved Grunden hvid- agtig, i Spidsen med brunlige Pigmentpunkter. De øvrige Finner ere ensfarvet hvidagtige; Pectoralerne vise Antydning til den brun- lige Tverplet tvers over deres Fæste. Ke Til Grund for min Beskrivelse have ligget 2 Individer, begge af Prof. G. Q. Sars optagne under Dybvandsskrabninger paa Landets Sydvestkyst; det ene er et ungt Individ med en Totallængde af 28mm, og toges paa 20 Favnes Dyb ved Hvitingsø udenfor Stavangeri — 179 Juli 1872; det andet, der tilsyneladende er fuldvoxent, og har en Totallængde af 37mm, optoges fra et Dybæaf 60 Favne ved Lyng- holmen i Indløbet til Hardangerfjord Sommeren 1873. Skjællene have været yderst løst fæstede, hvorved Antallet i Laterallinien maaske vil vise sig at være et Par Stykker flere eller færre, end ovenfor er opgivet. Det mindste Individ har mistet saagodtsom alle Skjæl. Fra vore øvrige Gobier afviger den i sit Ydre ved sin charac- teristiske Tegning, der viser nogen Overensstemmelse med Farve- fordelingen hos enkelte Cottus-Arter. Ligesom hos G. orca ud- viste Ventralerne heller ikke hos denne Art tydelige Spor af Sam- menvoxing fortil. 9. Gobius ruthensparri, Euphras én. G. ruthensparri, Euphr. Vet. Akad. Handl. for 1786. p. 64. (1786). G. ruthensparri, auctt. Diagn. liste Dorsal har 7 Straaler. Panden og Struben nøgen. Legemets Skjæl af middels Størrelse, ordnede i regelmæssige Rækker; Antallet i Sidelinien omtrent 36 (indtil 40), i Rækken mellem 2den Dorsal og Analen 10. Dorsalerne lavere, end Legemet, temmelig adskilte; Spidserne af den tilbageslaaede 2den Dorsal betydeligt fjernede fra Caudalens Rod. Hovedets Bredde omtrent lig dets Høiåe; Interorbital- rummet bredt, Øinene fuldkommen laterale. Farven olivenbrun med en stor sort Plet ved Caudalens Rod, samt en, ofte manglende, foran Roden af Pectoralerne. Hovedets Hudpapiller smaa og tætstaaende. Totallængde indtil 50mn, MD Ar 11:0P. 18959V565: OG. pp 7: Almindelig udbredt paa stenet og tangbevoxet Bund fra de sydligste Kyster op til Nordland. Det nordligste Sted, hvor den er funden, er i Bindalen i Helgeland, hvor jegindsamlede 3 Individer i Juli 1872 (65%; ved Hitteren udenfor Trondhjemsfjorden er den endnu talrig. Enkelte Individer have en Straale flere i 2den Dorsal og Analen, end ovenfor opgivet. 19* Profil gjennem Vest-Finmarken fra Sørø-Sund mod Vest til Porsanger mod Øst. Af Karl Pettersen. I Kristiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1867 har Hr. Tellef Dahll leveret et Profil fra Kvænangen over Alten og Pol- mak til Vardø. Det Profil, der her fremlægges, er trukket læn- . gere mod Nord og vil saaledes i Forbindelse med Dahlls Frem- stilling kunne tjene som et foreløbigt Bidrag til Belysning af Berg- bygningsforholdene inden Finmarken. Inden jeg gaar over til en nærmere Discussion af det vedlagte Profil, skal jeg til Orientering forudskikke følgende Bemærkninger. Et geologisk Kart over Tromsø og Finmarkens Amter — der har et samlet Fladeindhold af omtrent 1200 geografiske Kvadrat- mile — vil i Henhold til de hidtil anstillede Undersøgelser, der paa det Nærmeste ere udstrakte over hele det her nævnte Om- raade, nedenfra opad vise følgende af lagdelte Bjergarter byggede Hovedgrupper: I. Grundfjeldet (primitive Damnelser), -— der antagentlig bør blive at udsondre i tvende Hovda linger: a) ældre Gneisdannelser, b) yngre krystallinske Skiferdannelser, — i hvilke Bjerg- arten oftest er feltspathfri eller i ethvert Tilfælde fattig paa Feltspath. Ii. Tromsø Glimmerskifer-Gruppe med Indlejninger af ældste krystallinisk kornig Kalksten som bestemmende Led. Antagentlig ældre takonisk (kambrisk). 181 III. Balsfjordens Skiferfelt — antagentlig yngre takonisk. IV. Raipas-Systemet (Dahli) - med Indlejninger af Magnesia-Kalksten som bestemmende Led. Antagentlig silurisk. V. Gaisa-Systemet (Dahll) — identisk med øvre Golda Gruppe (Pettersen). Antagentlig devonisk. Grupperne IV og V, der ogsaa optræde inden Tromsø Amt, har jeg i mine Beskrivelser herover opført som en ældre og en yngre Hovedafdeling under Fællesnavnet ,,Golda* Gruppen. Senere har jeg imidlertid haft Anledning til personlig at studere Forhol- dene i Alten. Saaledes som disse her træde frem — navnligen i Lille- og Store-Raipas Fjeld — kan der ikke være Tvivlunderka- stet, at man her i Virkeligheden har for sig to af hinanden uafhæn- gige Grupper. Da disse som saadanne først ere paaviste af Dahll, bør de af ham for samme indførte Navne vel blive at tildele For- trinsret. Med Hensyn til disse Gruppers absolute Aldersforhold saa kan derom for Tiden Intet siges med afgjørende Sikkerhed. De have nemlig hidtil vist sig ganske forsteningsfri. At Gruppen II er kam- brisk, er der imidlertid al Sandsynlighed for. Mere tvivlsomt kunde Spørgsmaalet i saa Henseende stille sig med Hensyn til Gruppen HI. Den kan være kambrisk, men der kunde ogsaa være nogen Grund til at sætte den som silurisk. For Tiden tror jeg dog, det kan være rettest at holde paa den første Forudsætning. Gruppen IV ækvivalerer antagentlig Hekla-Hook Formationen paa Spitsbergen. Hekla-Hook er ældre end Bergkalken, men da den er ganske forsteningsfri, kan det absolute Aldersforhold ikke nærmere fastsættes. Nordenskjöld betegner den som silurisk eller devonisk. Ifald Raipas-Gruppen skulde blive at sætte som devonisk, maatte Gaisa antagentlig blive at indordne under Stenkulsforma- tionen, — hvortil jeg dog ikke finder, at der for Tiden kan være fuld Føje. Jeg er derfor indtil Videre mest tilbøjelig til at ind- ordne Raipas under den siluriske og Gaisa under den devoniske Formation. 182 I den geologiske Opmaalings Tjeneste undersøgte jeg i sidste Sommer en Del af Vest-Finmarken. Vedføjede Profilrids er kon- strueret i Henhold til disse Undersøgelser. Ved den vestlige Begyndelse af Profilridset vil man finde Grund- fjeldets Lagmasser stikkende med stejlt østligt Fald ind under amfibolitiske og gabbroagtige Partier, der i mægtige Masser bryde frem over Seiland. Disse typiske Gneisdannelser, der altsaa ere at indordne under Grundfjeldets ældre Afdeling, optræde langs den vestlige Side af Seiland i Strøget søndenfor Skrejfjord alene i smale Baandstriber langs Strandløbet — paa sine Steder knyt- tede til eller gjennemsatte af granitiske Partier. Langs den sydostlige Side af Seiland optræder i de laveste Partier en oftest lagdelt med smaa røde Granater rigt indflettet gneisartet Dannelse, skydende ind under de ogsaa her frembrydende gabbroartede Partier. Denne Bjergart, der nærmest er at karak- terisere som en Granulit, sees ikke i det her omhandlede Profil, men er af Keilhau — Gæa 2. B. pag. 274 — ogsaa paavist paa den nordvestlige Del af Seiland ind imod Bunden af Skrejfjord, hvor den fandtes liggende over den typiske Gneis. Den østlige Del af Seiland mod Vargsund er ligeledes — som det vil fremgaa af Profilet — bygget af Lagmasser, der maa være at indordne under Grundfjeldet. Bjergarten er imidlertid her ikke gneisartet, men dannes af Hornblendeskifer, feltspathtri Glimmer- skifer og navnlig kvartsitisk Skifer. Disse Lagmasser ere derfor ogsaa indordnede under Grundfjeldets yngre Afdeling. Tromsø Glimmerskifergruppe, der i det Hele kuns er lidet ud- viklet inden Vest-Finmarken, træder frem paa den sydvestlige Del af Seiland, men er derimod ikke paavist inden de Strøg, hvor- over Profilet er trukket. Jeg skal dog i saa Henseende tilføje, at jeg ved fra Gyfjordbunden at stige op til de Gletscher-Baand, der — fra Høifjeldspartierne om det 3400' høje Ledki skyde sig ned mod Gyfjorddalen, stødte paa hyppige Blokke af en hvid krystallinisk kornig Kalksten, der utvivlsomt maatte tilhøre en i Nærheden, men højere liggende Afdeling af Glimmerskifergruppen. Antallet af 183 Blokkene tiltog i et stærkt Forhold opover mod Isbaandene, hvis nederste Bræm steg ned til ca. 1300' over Havfladen. Raipas-Gruppens stærkt pressede og foldede Lagmasser op- træde i Profilets Retningslinje paa Fastlandet langs Vargsundets østlige Side og udbrede sig herfra indover mod Øst langs Ripper- fjordens ytre (sydvestlige) Side indtil lidt indenfor dennes Bund. Raipas-Gruppen bygges her af dels grønne, dels sorte Skiferlag (Lerskifer) — mellem de sidste paa sine Steder ogsaa Alunskifer. De for Gruppen saa betegnende Indlejninger af en finkornig graalig eller gulagtig-hvid Magnesia-Kalksten ere ogsaa hyppig at paavise inden dette Strøg. Navnlig optræder den rigt udviklet langs Kval- sund,* hvor den kan optræde i Lejer af henimod 100. Fods Mæg- tighed. Mod den indre Del af Ripperfjord optræder i de øvre Par- tier en sandstenagtig Dannelse, som maaske er at indordne under denne Gruppe. I modsat Tilfælde maatte den blive at knytte til den følgende Gruppe. Den svage Faldvinkel eller svævende Lag- stilling, hvorunder disse sandstenagtige Skiferdannelser her optræde, antagentlig i Overlejningsforhold til Raipasafdelingens mere stejlt staaende Lag, kunde nok pege hen til, at den sidste Forudsætning var ligesaa rimelig, trods det at disse Partier her ligge udskilte fra Gaisa-Gruppens egentlige Omraade. Paa Profilet have disse i det Hele underordnede Partier ikke erholdt nogen særskilt Beteg- nelse og ere ogsaa helt og holdent slaaede ind under Raipas. Det skal forøvrigt tilføjes, at Raipas-Gruppen mod Nord afslut- tes her ved Ripperfjorden. I Strækningen fra Ripperfjorden nord- over til Magerø-Sundet vil der — efter hvad der er iagttaget — ikke være at paavise Lagrækker, der ere at indordne under Raipas. Raipas-Gruppens stærkt foldede Lagmasser afløses lidt inden- for Ripperfjordbunden af Gaisa-Gruppen. Denne bygges af vex- lende Lagrækker af en graaligsort til sort i Dagfladen ofte stærkt rustfarvet Lerskifer, sandstenagtig Kvartsit og en i Regelen tem- melig mild Glimmerskifer. I Regelen vil dog Lerskiferen findes underst, Glimmerskiferen, som her danner Afdelingens mest frem- trædende Led, derimod øverst. Lagstillingen er i Regelen svævende. " Det skal bemærkes, at Kvalsund og Sammelsund paa Haffners Kart over Fin- marken ere forvexlede. 3 184 Gaisa-Systemet inddeles af Dahll i en ældre og en yngre Afde- ling. De her omhandlede Lagrækker tilhøre den ældre Afdeling. Fra Profilets Retningslinje «udbreder Gaisa-Gruppen sig over Porsanger-Halvøen nordover forbi Retsbotten, hvor den vil findes afløst af Lagrækker, tilhørende Grundfjeldets tvende Afdelinger. Herfra op over til Havøsundet er Grundfjeldet eneraadende. 1) 2) 3) 4) Efter Profilet vil følgende Massiver findes brydende frem: Granit bryder langs Vestsiden af Seiland paa sine Steder frem mellem Gneislagene. Den findes imidlertid ikke opført paa Ridset. Mægtige Partier af en snart ren gabbroartet Dannelse, snart en mer eller mindre dioritisk udviklet Amfibolit bryder frem over Seiland og taarner sig her gjennem udbredte sammen- hængende Strøg op i en Række af saadanne vilde, ofte forun- derligt formede Fjeldtinder, der ere saa karakteristiske for Gabbroen i Lyngen og Kvænangen. Seilands gabbroartede Bjergart bryder, foruden gjennem Grundfjeldet, antagentlig og- saa frem gjennem Glimmerskifergruppen — i Henhold til hvad der før er paapeget fra Gyfjorddalen — og er saaledes tako- nisk eller post-takonisk. I Aldersforhold er den saaledes at sammenstille med Gabbroen inden Tromsø Amt. Da Led, der ere at sideordne med Seilands massive Bjergart, ikke vil fin- des brydende frem gjennem Raipas-Gruppen, er der foreløbig al Grund til at sætte dens Frembrud tidligere end Raipas. — Seilands Amfibolit findes oftere indfældt med Apatit. Raipas-Gruppens Lagrækker vil hyppig findes gjennembrudt af en oftest finkornig Grønstensdannelse af en berggrøn Farve — paa sine Steder trædende frem i ret anseelige Masser. Da den yngre Gaisa aldrig er fundet gjennemsat af disse Grøn- stensdannelser, vil Aldersforholdet for disse altsaa herved tinde sin Grændsebestemmelse. Henimod Raipas-Gruppens Afslutning mod Øst vil paa Profilet findes tegnet en Serpentindannelse. Denne stikker her frem gjennem et Aasdrag af temmelig anseelig Udstrækning. NSer- pentinen er her ofte asbestartet (Chrysotil). Om en gammel Strandlinie i fast Klippe. Af S. Å. Sexe. Paa Klippevæggene langs vore Fjorde sees, som bekjendt, iblandt paa Frastand horizontale Linier i større og mindre Høider over Havet. Disse Linier, hvorunder man vel egentlig tænker sig mere eller mindre dybe og brede Furer i Klippevæggene, har man givet Navn af gamle Strandlinier, fordi man antog, at de vare ud- hulede af Havet i dettes engang værende Niveau. Man sætter disse Linier i Forbindelse med lange Pauser i Landets Stigning efter Jstiden. At Havet skulde have udhulet disse Linier, har jeg altid havt vanskelig for at tro, og Grunden til min Vantro har jeg fremsat i et for nylig udgivet Universitetsprogram. Under Udarbeidelsen af dette Program.kom jeg til at tænke paa, at der findes Skurings- mærker fra Istiden fast overalt paa vore Klippeflader, saaledes muligens ogsaa i disse Strandlinier; og for at komme paa det Rene hermed gjorde jeg paa en videnskabelig Reise i Løbet af Somme- ren en Afstikker til den Strandlinie, hvorom Prof. Keilhau i sin Afhandling om Landjordens Stigning, i Nyt Magazin for Naturviden- skaberne, lste Bind, udtaler sig saaledes: I Bergen gjorde man os opmærksom paa et Sted i Nord- Østerfjorden, hvor Bjergsiden paa en lang Strækning viser en alde- les horizontal Linie, som ikke kan tænkes at være Andet end en fordums Contactlinie mellem Havet og Landet; den ligger over den nordvestlige Fjordbred, men sees bedst fra den modsatte Side, saasom ved Hammer Prestegaard, og fremtræder især tydelig om Eftermiddagen, naar Skyggerne falde østlig. Ffterat vi fra Ham- merlandet havde overseet denne Linie i dens Heelhed — den viste sig virkelig som en næsten uafbrudt fortsat, særdeles markeret 186 Skyggerand — og mærket os et bestemt Punkt deri til Maaling, roede vi tilbage over Fjorden og begav os op til Stedet. Her var Nu, som vi havde formodet, kun lidet at finde, der kunde forraade en forhenværende Strandbred; thi Bjergsiden var, idetmindste paa dette Stykke af sin Strækning, for steil til, at Strandstene eller andet af Havet levnet, løst Materiel der kunde være blevet lig- gende. Bjergarten er Gneis, som falder 40” og derover mod NO, en Retning, som netop er den, hvori Fjorden er indskaaret; Skik- terne afskjæres altsaa i den til Fjorden nedgaaende Overflade af Bjerget, hvilken vel er steil, men dog langtfra vertikal; ikkun i den gamle Strandlinies Niveau blive de i 5—7 Fods Høide afbrudte temmelig lodret, saa at deres Udgaaender her have ligesom et Skaar, der naturligvis frembringer et Hul i Bjergsiden. Dette Hul er dog ingenlunde saa sammenhængende fortsat, som man af det i Afstand erholdte Overblik skulde formode: det er kun tilstede, hvor Klipperne springe skarpt frem, medens Bjerget paa de mellemlig- gende Stykker, idetmindste hvor det af os undersøgtes, viste et almindeligt Forhold og var bedækket deels med løse Stene, deels med Grønsvær og Kratskov. Havde vi imidlertid kunnet opgaa den hele Linie — der vel mindst er en halv Miil lang — saa skulde det maaskee have lykkedes at finde Punkter, hvor Alluvialmasser med Sølevninger turde være forhaanden, eller hvor endog Balaner endnu turde være fastsiddende paa Klippen.* Den saaledes beskrevne Strandlinie, som efter Keilhaus og C. Boecks Maalinger ligger 138 Fod over Havet, befor jeg, hvor den å viste sig mest udpræget, nemlig paa Klippepartiet tvers over for — Hammerlandet — mellem Dybdal og Gaarden Mundal, der ligger henimod '/; Miil fra hinanden. Værende paa Stedet, befindende sig i selve Linien, vilde man neppe falde paa at søge nogen Linie eller Fure der, naar man ikke havde hørt fortælle, eller paa Afstand havde faaet Indtrykket af, i OT A P "det ST å Gå r ge at en saadan fandtes der. Medens man paa Frastand, naar Solen — paa en klar Dag befinder sig i en vis Høide paa den vestlige Him- mel, maa indrømme, at det paa bemeldte Klippeparti virkelig ser ud til at være en horizontal Fure, som forudsætter en speciel Aar- 187 sag, saa kan man paa selve Stedet lettelig komme til at erklære Linien, Furen for en Vildfarelse og Frastandsfænomenet, den mar- kerede Skyggerand, for en Tilfældighed, hidrørende fra en ved al- mindelig Forvittring fremkaldt Ujævnhed paa Klippefladen. Men hermed forholde det sig, som det vil; vist er det, at der paa det omkring 300 Fod høie Klippeparti mellem Dybdal og Mundal fandtes Skuringsmærker fra Istiden baade der, hvor Linien siges at ligge, og ovenfor og nedenfor samme, med andre Ord: der fandtes Sku- ringsmærker paa Klippepartiet fra Fjordfladen op til dets øverste Brink. Skuringsmærkerne vare friskest nede i Flodmaalet og an- tog et mere og mere aldrende Udseende, jo høiere op fra Søen. Skuringsstriberne vare ikke horizontale, men skraanede noget ned fra inden udad. Nede ved Søen optraadte dog to Sæt Skurings- mærker, det ene med de skraanende, det andet med de horizon- tale Striber. Paa Grund af disse Skuringsmærker kan den omhandlede Strandlinie ikke være frembragt efter Istiden. Thi Havet kan jo dog ikke paa en Klippeflade udhule en Fure, hvori der lægger sig en markeret Skyggerand, uden at udslette bemeldte Skuringsmærker, som ikke stikke synderlig dybt. Strandlinien i Nord-Østerfjorden kan saaledes ikke tages for god som Mindesmærke efter en Stands i Landets Stigning efter Istiden. Angaaende Jættegrydernes Opkomst. (Uddrag af en utrykt Afhandling af Hr. Capitaine L. Adlerstam). Meddelt af S. Å. Sexe. Den mest gjængse Forestilling om Jættegrydernes Opkomst er: En Sten traf paa et Hul å en Klippeflade, blev drevet rundt deri af en Vandhvirvel og udsvarvede derunder en Hulning, som kaldes Jættegryde. 188 Rimeligvis have de, som finde sig tilfredsstillede ved denne Theori, kun seet et ringe Antal af de mest normale Jættegryder. Theorien passer i al Fald kun-daarligt for en stor Del af de paa den skandinaviske Halvø i Tusendvis forekommende Jættegryder, og der lader sig gjøre mange Anmærkninger ved den, saasom: 1) Til Dannelsen af Jættegryder hører en Komplex af Betingelser: a) et Hul i Klippen, hvori Udsvarvningen kan tage sin Begyn- delse, b) en Sten, kaldet Løberen, som lader sig drive rundt, c) en vedholdende, stærk Vandhvirvel. At en saadan Komplex skulde gjentage sig saa hyppig, at Jættegryderne lade sig tælle i Tusender, synes at være mindre rimeligt, især synes det lidet ri- meligt, at det, Udsvarvningen indledende, Hul saa hyppig skulde have ladet sig finde paa skraanende eller endog steile Klippeflader. 2) En Strøm, som maatte drive rundt med en Sten, en Løber, i et Klippehul, maa blive svagere og svagere, jo dybere ned i Hullet. Heraf følger, at Løberens Angreb eller Slid paa Hul- lets Vægge maa blive svagere, jo dybere ned paa samme, hvoraf igjen maatte følge, at Jættegryderne fik en konisk Form. Det samme synes at maatte blive Følgen deraf, at Løberens Dimen- sioner aftage paa Grund af Slid under Udsvarvningen. Men * * P såassvvlhesvsstvvomoussav42 22:12. ::::::55:::5s 52141501: 2:50: 2uousvvviv1!v4kioav/12.:!:!: 14120 Jættegryderne ere ikke koniske, de ere almindeligvis cey- lindriske. 3) Løberen maa ifølge Tyngdens Lov udsvarve Jættegryder, som — staa ret op og ned. Men der forekommer hyppig Jættegryder, som staa paa Skraa, som ligge horizontalt, og som endog ere — udsvarvede opad eller vende Bunden i Veiret. 4) Der findes Jættegryder med Spiralrifler paa Væggene. Saa- danne Rifler kan Løberen ikke fremkalde; den maatte tvert- imod arbeide paa at udslette dem, hvor den forefandt dem. 5) Der findes ikke sjelden paa steile, vertikale Bergvægge halv- cylindriske Rudimenter til Jættegryder. Hvorledes skulde en — Vandstrøm ved Hjælp af en Løber kunne udhule disse? Om Advokat Sandons Affære. Af 0. Sandberg. (Foredraget den 20de Februar 1874.) Denne Sag blev, som Selskabets ældre Medlemmer ville erindre, i 1865 (se nævnte Aars Forhandlinger Pag. 296) af Prof. Faye gjort til Gjenstand for Forhandling her. Jeg var ikke tilstede, da denne Sag bragtes paa Bane, og kjendte ikke saa nøie til den, at jeg under dens fortsatte Forhandling kunde meddele saadanne Oplysninger, at DHrr. bleve istand til at fælde nogen selvstændig Dom. Nu er denne Sag ved Sandons Død endelig afsluttet og i Juli- heftet for 1873 af Annales medico-psychologiques af Brierre de Bois- mont gjort til Gjenstand for fornyet Meddelelse, hvorafjeg antager, at det vil interessere Selskabet at faa et kortfattet Uddrag. Sagen vakte i sin Tid saa meget større Opsigt, som Advokat Sandon, der efter samstemmigt Vidnesbyrd af flere blandt Frank- rigs mest fremragende Sindssygelæger led af Sindssygdom og paa Grund af verbale og reale Injurier maatte indespærres, i sine hyppige og ivrige mundtlige og skriftlige Fremstillinger søgte at paavise, at Indespærringen var en Hævngjærning af Ad- vokat, senere Minister Billault, med hvem han angaaende en Retssag i 1849 havde haft en Conflikt. Den Interesse, som Sagen ved den nævnte høitstaaende Persons Indblanden vandt, vedlige- holdtes senere derved, at Sandon efter Billaults Død overførte Be- skyldningerne paa Rouher. ; At disse berømte Mænds Navne i høi Grad bidrog til at gjøre Sagen til en cause celebre, er en Selvfølge; men forøvrigt ligner 190 Affæren til Punkt og Prikke de mange mere og mindre bekjendte Retssager, 1 Civil- som GCriminalretten, hvor Spørgsmaalet dreier sig om Angjældendes Sindssygdom. Hvor denne er aabenbar, saa at enhver forstandig Mand eller Qvinde kan se, at Angjældende er rasende, forvirret, lider af Slag- tilfælde med Raseri, Krampe med Bevidstløshed, Lamhed med Sløv- hed o. s. V., opstaar der sjelden Spørgsmaal om at indhente Læge- erklæring. Og indhentes den, opnaaes gjerne strax eller senere — Enighed mellem alle Vedkommende. Anderledes stiller Sagen sig, naar det, som i nærværende Til- fælde, gjælder det Slags tvivlsom mental Tilstand, som af Sinds- sygelægerne benævnes: mamia sime delirio, folie raissonante, manta lucida, folie des acts, moralsk Galskab o.s.v. Disse Sygdomsformer, hvor Forstanden til en vis Grad er eller synes at være uskadt, medens Gemytet og Handlingerne, ofte ogsaa Sansningen for den | opmærksomme Ilagttager vise sig abnorme, give baade i eivile og eriminelle Sager i Regelen Anledning til, at der danner sig to, ofte meget ivrige Partier, af hvilke det ene antager og søger at bevise, at Sindssygdom er tilstede, medens denne af det andet Parti be- negtes. Jo vigtigere Sagens Gjenstand er, og jo mere høitstaaende eller berømte Personer der indblandes i Sagen, des større Iver udfoldes der. Og jeg har under min snart 20aarige Sysselsættelse med Sindssygeanliggender selv i vort fredelige Norge, i vore jevne Landsbygder ikke sjelden haft Anledning til at se Familier, Græn- der, ja Bygden delt i Partier, af hvilke det ene med ligesaa stor Iver paastaar, som det andet benegter Sindssygdom. Blandt Sindssygelægerne har det allerede længe været anseet som en over al Tvivl hævet Kjendsgjærning, at Sindssygdom kan yttre sig alene eller hovedsagelig som Gemytssygdom. Men naar denne Sætning skulde anvendes i det konkrete Tilfælde, opstod der ofte Dissents ikke alene mellem Lægerne og Psychiaterne, — men ogsaa mellem Sindssygelægerne indbyrdes. Og jo mere Psy- chiatrien ønskede at træde i den almindelige Medicins Spor og at tilegne sig den exakte Forsknings Methode, des mere fremstillede 191 - det sig som et Desiderat at finde et positivt Grundlag for den Paastand, at der existerer Sindssygdom. pN Derfor dannede det et Fremskridt i den retsmedicinske Psy- chiatri, da Prof. Griesinger i 1870 fremhævede Nødvendigheden af at efterforske og om muligt eftervise den , organiske Belåstigung,* som dannede Grundlaget for Diagnosen: Sindssygdom. Den Sandonske Affære forekommer mig, især ved Obductions- resultatet, saa interessant og overbevisende, at jeg vover at regne paa Overbærelse, om end Meddelelsen bliver noget vidløftig. Sandon fik i 1849 som Advokat i Limoges at gjøre med en Retssag af Betydning, hvorom han satte sig i Forbindelse med den berømte Advokat Billault i Paris, til hvem Sagen efter Domstolens Kjendelse senere definitivt overdroges. Billault vandt Sagen og erholdt, efter Sandons Opgave, et Ho- nofar af 12,000 frks., hvilke han, som Sandon med Bitterhed i sine Brochurer bemærker, ikke delte med Sandon. Sandons hele Udbytte af Sagen var, at han paa Grund af sit Forhold til Billault og Sagen blev udstrøgen af Advokaternes Række, idømt 3 Maaneders Tab af Bor- gerrettigheder og Sagsomkostninger. I Dommen bemærkedes udtryk- kelig, at Straffen blev formildet paa Grund af hans mentale Tilstand. Fra denne Tid af begyndte Sandon at underholde Publikum og plage Magistratspersoner, Dommere, Retslærde og Læger med Be- sværinger over uretfærdig Behandling, Krænkelser o. 8. v. Og at han ikke altid var uheldig i sine ihærdige Bestræbelser fremgaar blandt andet af et Brev fra Persigny af Marts 1866, der blev fun- det i Tuillerierne og atter vakte nogen Interesse for den næsten hendøde Skandale. Persignys til Conti stilede Brev lød saaledes: Se der en Sag, som det er af Vigtighed at neddysse. Billaults >Opførsel har været uhørt. Den Mand, som har været Offer derfor, skan blive et Vaaben i Partiernes Hænder; der kan blive en fryg- ytelig Skandale. Det ser ud, som 20—30,000 frks., som Cormeau ykan tage af de hemmelige Fonds, vil ordne det Hele. Sagen er sbegyndt med en frygtelig Ubillighed, som det er af er at »faa redresseret.* Da denne Skrivelse kom for Dagen, var det intet Under, at 192 den Sandonske Sag atter dukkede op og gav Anledning til skarpe Udtalelser mod Ministrene, Dommerne, Lægerne og Sindssygeloven. Sandon, som i 20 Aar havde haft travelt med at fremstille sig som Offer for skammelig Forfølgelse og Indespærring, blev atter Dagens Helt; og Journalisterne benyttede hans Sag som et vel- komment Agitationsmiddel mod den Franske Sindssygelov af 1838, der ikke som vor Sindssygelov af 1848 har indsat en speciel Con- trolcommission for hvert Asyl. Dette foranledigede Brierre de Bois- mont til at gjenoptage den Sandonske Sag, hvoraf følgende er et Uddrag: 3 Aar efter Processen i Limoges blev Billault valgt til For- mand i Nationalforsamlingen; saavel ved denne Leilighed som se- nere, da han blev Førsteminister, henvendte Sandon sig forgjæves til ham om Embedsansættelse. Og da dette mislykkedes, udskjeldte bn AE pe *eegpe og forfulgte Sandon Ministeren uafladelig og med stor Heftighed, saa det blev nødvendigt at arrestere ham. I Arresten observeredes ved Siden af hans Yndlingsideer og dermed i Forbindelse staaende Handlinger forvirret Tale, saa det fandtes nødvendigt fra Prof. Lasegue og Dr. Blanche at indhente Legalbetænkning, der under - 28de April og 8de August 1861 afgaves og lød paa, at Sandon led af folie raisonnante, med det Tillæg, at hans Delirium tydeligen var progressivt, og at det sent eller tidlig vilde blive nødvendigt at anvende de i Lov af 1838 hjemlede Midler til at sikre sig. mod ham. Minister Billault anvendte imidlertid sin Indflydelse, saa han. fik Sandon, der holdtes fængslet i Mazas, sat paa fri Fod. I 1862. forværredes Tilstanden, saa han atter maatte indsættes i Mazas, hvor det overdroges Professoren i Retsmedicin Tardieu og Sinds- sygelægerne Foville den Ældre og Blanche at anstille Undersøgelse * og afgive Erklæring angaaende hans mentale Tilstand. I den af disse Mænd afgivne Erklæring paavises en Mængde Tegn af hans mange Skrifters Form og Indhold, af hans forkerte Ideer og Handlinger samt af hans egne Yttringer, blandt hvilke den mest charakteristiske, at han føler som en Indsoven og Para- lyse å den ene Side af Legemet, og at han fornæmmer, hvorledes 193 v Rotterne gnave paa hans Hjerne; der gjøre det tydeligt, at han er sindssyg, og at han paa Grund af Excitatiøn og Forivren (empor- tement) let kan blive farlig og voldsom. Deres Conclusion gik derfor ud paa, at Sandon som Sindssyg burde indlægges i et Sindssygeasyl. Og som Følge heraf overfiyt- tedes han fra Mazas til Charenton. Mellem Domstolene, den administrative Myndighed og Sinds- sygelægerne herskede nu Samstemmighed; men Sandon havde en anden Mening, og han fik Sagen indbragt for Senatet, hvor den discuteredes 19de Februar 1868. Den Comité, der af Senatet var nedsat, gav gjennem sin Ord- fører Tourangin en nøiagtig historisk Fremstilling, der oplyste, hvad ovenfor i Korthed er meddelt, og derhos tilføiede nogle Enkelthe- der, som ere saa charakteristiske, at de bør anføres som Tegn paa den Sluhed, hvormed det Slags Syge handle. I 1852, da Sandon forgjæves havde søgt om Billaults Protec- | tion, optraadte han med Trudsler om at offentliggjøre compromit- terende Breve, hvoraf han skulde være i Besiddelse; men da han kaldtes til Regnskab herfor, kastede han Brevene paa Ilden og yttrede Anger.* Dette var i 1852. Men i 1860, da Billault var bleven Indenrigsminister og San- don forgjæves bestormede ham med sine Bønner, begyndte han atter at udstøde Trudsler og at sige, at de brændte Breve kun vare Copier, medens han fremdeles besad Originalerne, som han skulde vide at benytte, hvis Ministeren ikke affandt sig med ham. Ligeledes oplystes, at Sandon havde udfærdiget et Gjældsbrev | påa 125,000 frs. under Montalemberts Navn, hvilket han maatte er- kjende at være falskt, ligesaavel som de foregivne Billaultske Breve. Senatets Comité kom efter nøiagtig Undersøgelse af alle Kjends- - gjærninger enstemmig til det af Senatet billigede Resultat, at der Intet ved Sagen var at gjøre. Dette var 20 Februar 1863. Da nu Minister Billault var død, besluttede man sig for at Stoppe Munden paa Bladskriverne til at aabne Asylets Porte for Sandon, som der havde opholdt sig 17/, Aar. Sandon var imidlertid fremdeles sindssyg, og hans Udskrivning Vid. -Selsk. Forh. 1874. 13 194 røbede kun en dadelværdig Svaghed, hvis Følger med Lethed kunde forudsees af enhver, som kjender det Slags Syge. Sandon kunde ikke forandre sin Opførsel, men i Mangel af Billault kastede han sig over Rouher. | Efter de af Laségue, Blanche, Tardieu, Foville, Parchappe, Aug. Voisin og Behier afgivne Erklæringer, hvilke sidste afgaves 7 Aar senere end de af Laségue m. Fl., paa Grund af de mod Rouher udstødte Trusler, skulde man troet, at denne Sag var hen- døet; men nei! Sandon vedblev at skrive Pamphleter, i hvilke han gjenoptog Beskyldningen mod Billault, at han havde bedraget ham for Andel i det for Retssagen faldne Honorar af 12,000 fr.; | beskyldte Charentons OQverlæge Dr. Calmeil for at have sagt, at Sandon maatte vogte sig for at klage, da Calmeil havde hans Liv | i sin Haand; angav at Prof. Tardieu havde budet ham store Sum- mer i Bestikkelse; paastod, at han inden et Retsmøde for lukkede Døre havde udskjeldt Billault paa det frygteligste under Dommernes Bifaldssmil o. 8. vV. Enten det nu var en Følge af Sandons Frækhed eller af det Franske Samfunds Decadence, vist er det, at han ikke blev be- handlet og indespærret som en farlig Sindssyg, men protegeret af Pressen og betragtet som et Offer for Forfølgelse: han ikke alene | levede i Frihed, men understøttedes af de hemmelige Fonds, modtog 10,000 fr. af Prins Napoleon, ja, hvis man tør tro Rygtet, var han endog paa en Maade ansat hos Keiseren. Snart skulde dog Lægernes Dom om Sygdommens sandsynlige i Uhelbredelighed og stadige Fremskridt finde sin Bekræftelse. Han indkom nemlig i Dr. Besniers Privatsygehus (maison de samte) 24de August 1870 under en Tilstand af Congestioner til Hjernen og. Fordøielsesbesvær med tydelige Tegn paa den Sindssygdomsform, — som Lægerne kjende under Navn af Paralysis generalis: Han var — saa sløv, at han ikke kunde angive sin Alder og ikke bringes til å at indse Uoverensstemmelsen i hans Opgave af Alder 50 Aar og — Fødselsaar 1823. Hans Tunge og Læber skjalv; hans Tale var besværet, Gangen vaklende o.s. Vv., medens Ideerne vare usammen- 195 hængende. Han fastholdt dog endnu tildels sine Yndlingspaastande og bevægede sig i store Tal og al Slags Rénomisteri. Hos Besniér blev han kun, indtil Cerebralcongestionen og For- døielsesbesværet havde givet sig og udgik 6te September. 26de Oktober 1872 faldt Sandon bevidstløs om nærved Justits- paladset og indbragtes til Herards Afdeling i Hötel-Dieu, hvor han samme Dag døde. | I Selskabet for Legalmedicin meddelte dettes Formand Béhier under 1l1te November 1872 følgende i V'union medicale publicerede Sectionsfund. Obductionen foretoges af Reservelæge Liouville og Candidat Percheron og viste: 1. I Brysthulen: Hjertet var voluminøst, Muskelmassen saavelsom venstre Hjertekammers Rumfang forøget. Paa venstre Kam- mers indvendige Flade saaes Tegn til gammel Endocardit, især paa Mitral- og Aortaklappen. Paa Aortas indvendige Flade saaes haarde atheromatøse Flækker. Lungerne vare meget congestionerede, og ved Indsnit i samme udfiød en Mængde mørkt Blod. 2. Underlivet viste ikke andet Abnormt end en noget fremskreden Cirrhoze af Leveren og en vis Grad Scleroze af Nyrerne. 3. Hjernehulen viste en Gruppe ældre og nyere Læsioner: a) Arterierne vare tykke og voluminøse, især Casilaris; b) Meningerne vare tykke, uigjennemsigtige, graahvide; aflø- stes uden at gaa istykker; disse Egenskaber fremtraadte især i Indsnittene og langs Karrene. Paa de fleste Steder løsnedes Hinderne, uden at Substantsen angrebes; men midt paa venstre Hjernelap nærved den store Incisur frembragte deres Løsning overfladiske Excoriationer med en noget ro- senfarvet og grynet Bund. Paa høire Hemisphære fandtes samme Forhold, men mindre fremtrædende. Mellem Pe- dunklerne fandtes Meningerne meget fortykkede. De her beskrevne Forandringer paaviste tydelig chronisk Meningit paa flere Steder. c) Hjernesudstantsen viste allerede ved den ydre Besigtelse som F- Tegn paa gamle hæmorrhagiske Phoci lev i Massen 196 og i Vindingernes Configuration. Ved Snit bemærkedes foci efter gamle Apoplexier, charakteriserede ved henfal- dende Hjernemasse af gul Okerfarve og Blodrester, som i Tidens Løb havde undergaaet den sædvanlige Forandring til Krystaller og Tavler; paa enkelte Steder saaes virkelige Ardannelser. Af de forskjellige Forandringer, som Apoplexierne havde undergaaet, lod sig slutte til de forskjellige Tidsrum, hvori de — vare opstaaede; og ligesom de vare af forskjellig Tidsoprin- | delse, saa vare de ogsaa af forskjellig Størrelse fra 3—4 Milli- | meter til 2—3 Centimeter. De fandtes saavel i den graa som den hvide Substants, og de største naaede Vindingerne, hvor da i den graa Substants var rynket og tjente som Capsel om focus. En af disse foci, der tidligere maa have været voluminøs, fandtes i venstre corpus striatum, hvor der saaes betydeligt Sub- stantstab i forreste Parti. Ved gjentagne Indsnit kunde man constatere 4 slige focei i venstre og 3 i høire Hemisphære, alle omgivne af Haardhed (encéphalite scléreuse). Saadanne vare de væsentligste Læsioner fra denne Periode, som paaviste gamle Hjernesygdomme af forskjellig Dato. | Hvad nu angaar de nyere Læsioner, da var den væsentligste en betydelig Apoplexi i pons Varoli med Udløbere til Pedunk- lerne. Derhos iagttoges blodfarvet Serum i Hjerneventriklerne og Blodudgydninger mellem Meningerne samt forøget Volum af Karrene, som vare overfyldte af sort Blod. Disse Læsioner vare forøvrigt i fuld Overensstemmelse med de i levende Live iagttagne Phænomener. | Den af forskjellige Sindssygelæger tidligere forudsagte og af. Besnier i August 1870 diagnosticerede Sindssygdom — paralysis generalis — var synlig i de forskjellige Hjernelæsioner af ældre og nyere Dato. Og ved Siden af sin retsmedicinske Interesse frembyder derfor nærværende Sag et sjeldent lærerigt Billede af den Nøiagtighed, hvormed Sygdommens forskjellige Phaser og Yt-- tringer afspeile sig i Hjernen, hvor disse ligesom kunne aflæses. å 197 Herom tør jeg for denne ærede Forsamling ikke tillade mig no- gen vidtløftig Udvikling. - | Men angaaende det Spørgsmaal, til hvis Oplysning nærværende Sag i 1865 søgtes anvendt, forekommer den mig nu langt bedre end den Gang at give Opklaring. Den viser nu i sin Afslutning formentlig med usædvanlig Ty- delighed og Bestemthed hen til det bestaaendé Sammenhæng mellem Hjernesygdom og Sindssygdom; den paaviser Forholdet mellem de sygelige Forivringer — emportements — og de organiske Foran- dringer; og den forekommer mig derfor at tale et taust, men kraf- -tigt Sprog om de Sindssyges Utilregnelighed. Denne Sag danner efter min Opfatning et smukt Belæg til Griesingers Lære om det organiske Tryk. . Og jeg nærer det Haab, at Dissentsen, i alt Fald mellem Læ- gerne og Psychiaterne, om Sindssygdoms Tilstedeværelse og Sinds- syges Utilregnelighed vil formindskes, naar Sindssygelægerne stræbe at se Sindssygdommen i Forbindelse med andre Nervesygdomme og Forstyrrelser i Hjernens øvrige Funktioner og Lægerne ikke overse de psychiatriske Erfaringer, om disse end fremtræde under saa curiøse Benævnelser som moralsk Galskab, mania sine delirio, folie raisonmamte 0. 8. V. I nærværende Sag er det aabenbart, at Sindssygelægerne fra først til sidst have haft Ret; men denne have de ikke saaledes kunnet objectivere, at den fandt Indgang hos det store Publicum, ikke en Gang hos en Mand som Persigny. Den indeholder derfor en stærk Opfordring for Sindssygelæ- gerne til at søge at finde objective Tegn for de til Grund for Sinds- sygdommen liggende Forstyrrelser i Hjernelivet og Nervevirksom- heden. At herved store Vanskeligheder møde, er sikkert: men ligesaa sikkert er det, at ingen Klarhed vindes i disse dunkle Regioner uden Kamp og Møie. Allgemeine Theorie partieller Differential- Gleichungen I. 0. (Vorgelegt im Novbr. 1874). von Sophus Lie. Die Theorie der partiellen Differential-Gleichungen 1. 0. zwi- schen drei Variabeln wurde von Lagrange (und Monge) begriindet, von Pfaff auf beliebig viele Variabeln ausgedehnt, und endlich von Cauchy und Jacobi wesentlich vervollkomnet und entwickelt. Neuere Forschungen, die indess bei dieser Gelegenheit nicht nåher bespro- chen werden sollen, haben noch weitere Fortschritte begriindet. In 1872 richtete ich?” die Aufmerksamkeit darauf, dass es na- turgemåss war die Fundamentai-Begriffe und Probleme dieser Di- sciplin zu erweitern. Hierdurch gewinnt in der That die ganze | Theorie eine friiher ungekannte EFinfachkeit und Allgemeinheit, — deren Werth hoch zu schåtzen ist. Merkwiirdigerweise steht diese Verallgemeinerung in genauem Zusammenhange mit der urspring- lichen Pfaffschen Formulirung des Integrations-Problems, die von Cauchy und Jacobi verlassen wurde. Niemand scheint bemerkt zu haben, dass die Pfaffsche Fragestellung, die im Uebrigen keinesweg von Pfaff consequent durchgefihrt wurde, wesentlicheVortheile bietet. re må " Ich denke zur Zeit daran, eine ausgefåhrte Darstellung meiner Arbeiten von 1872 zu versuchen. Meine jetzige Arbeit ist als ein Capitel dieser projectirten Abhandlung zu betrachten. Ich habe versucht, theilweise meine urspriingliche . synthetische Form beizubehalten. Es wirde mich interessiren zu erfahren, ob van DE Å rakne å , 2 PE eg am YS AE ES SE Avd in Sar auch solche Leser, die nicht mit Mannigfaltigkeits-Betrachtungen ganz besonders vertraut sind, mich verstehen können. dr, ? Göttinger Nachrichten, 30 October 1872, No. 25. 199 Tech werde versuchen diese erweiterte Theorie, die ich friher nur skizzirt habe, etwas ausföhrlicher darzustellen. Gleichzeitig entwickele ich die von mir herriihrende Erweiterung der Cauchy- schen Methode, die schon Mayer) zu Gegenstand einer verdienst- vollen Arbeit gemacht hat. Hoffentlich werde ich bald eine ausge- fiihrte Darstellung meiner neuen Integrations-Methode folgen lassen können. Sil. Erledigung eines Hilf-Problems. 1. Ich erledige zuerst ein Hilf-Problem, welches in genaustem Zusammenhange mit dem sogenannten Pfaffschen Probleme för eine ungerade Zahl der Variabeln steht. Dasselbe ist ohne Zweifel friher von Anderen gelöst worden. Nichtsdestoweniger halte ich | es filr richtig, dasselbe selbstståndig und ausföhrlich zu behandeln. — Problem. Man soll alle Gleichumgs-Systeme der Form Heming Jim) =0 "(K=012..6) bestimmen, vermöge deren die Differential- Relation 79 dx, +7 dx, +.. ++ 7 dx, = 0 = Sn dx identisch stattfindei. Die gesuchten Gleichungs-Systeme ordnen sich naturgemåss in zwei Categorien, solche nåmlich, die keine Relationen zwischen den x allein bestimmen, und solche, die dies machen, zwischen deren Gleichungen sich also alle 7 eliminiren lassen. Ein System der ersten Art bestimmt offenbar auch keine Relation zwischen den Differentialen dx. Soll aber der Ausdruck S7dx verschwinden, ohne dass zwischen den dx Relationen bestehen, so miissen alle 7 gleich Null sein. Jedes System der ersten Art enthålt daher die Gleichungen - MG 500 44 == und andererseits ist auch klar, dass es keine weitere Gleichungen enthalten darf; denn sonst liessen sich die 7 eliminiren. Im Fol- genden fassen wir nun die Grössen m als Verhåltnissgrössen auf; darum miissen wir das gefundene System als ein uneigentliches betrachten. I Göttinger Nachrichten 1873. 200 Also brauchen wir uns nur mit dem Falle zu beschåftigen, dass zwischen den Gleichungen unseres Systems sich die 7 eliminiren lassen. Die in dieser Weise erhaltenen q+ 1 Relationen zwischen X) X ++. X, können immer hinsichtlich q+ 1 unter den x, etwa XX +++ X, aufgelöst werden; hierdurch nehmen sie die Form (D) Xu =fylXg 41 +++ Ka) (k==01- sk), Durch Differentiation NE man also q + I Buses zwischen den dx af er 5 å, (k=01...q) 3 %=q +1 A welche den Ausdruck S7mdx auf die Form == af, df po (7, Gr 7 Å +...+7 å, To) dg u=q+1 å a reduciren. Hier sind nun alle zuriickgebliebenen dx von einander > völlig unabhångig, und daher miissen folgende Ek bestehen dÉ, af, (2) To dag TA ag +17 =0. Also enthålt jedes Gleichungs-System, welches Xzdx =0 identisch befriedigt, n+ 1 Gleichungen der Form (1) und (2). Umgekehrt ist einleuchtend, dass diese Gleichungen an und fir sich den Aus- druck 37dx identisch verschwinden lassen. Enthålt daher unser System noch weitere Gleichungen, so sind dieselben nur noch der Beschrånckung unterworfen, mit dem Systeme (1, 2) algebraisch vereinbar zu sein. 1 Die gefundene Resultat kann eine elegante Form erhalten. Setzen wir nåmlich Toft... t+7yiy=W, so nehmen die Gleichungen (1) und (2) die Form aW awW å TE k wo k succeissiv die Werthe 0 1....q, und a die Werthe RN .n å annimmt. 3 Es ist iibrigens leicht ein amscheinend noch allgemeineres — ål (n + 1) gliedriges Gleichungs-System anzugeben, velches Zmdx iden- — På ke å Aut 201 . tisch verschwinden låsst. Dies ist in der That der Fall mit jedem Systeme der Form oe pk, BAL 5, 0W. En ) då dra DE OE vorausgesetzt, dass W irgend eine hinsichtlich 7, 7 ++ +74 Nomo- gene Funktion erster Ordnung von 7, . . . Ty Xq41 - - Xn bezeich- net. Unsere Gleichungen geben nåmlich k=q U'—=% >3adx= 3 md. ( I) 2116.3 an Lå jo EE dx, % Nun ist W homogen von erster Ordnung; also ist k=4q dW på Tr ee W === NJ k=0 AT, woraus durch totale Differentiation k=q k=q 3 md. ( dd ) — 3 så dr, — dW =0. k=0 Ta k=0 AT Mit Benutzung dieser Gleichung finden wir KG k=4q M=n 3ndx=— 3 -TV- dr, 3 k=0 Mk T—dqt.1 A - oder S7tdx = — dW + dW =0, womit meine Behauptung erwiesen ist. Zugefiigt soll nur sein, dass die Gleichungen unseres System nach dem Theoreme der ho- mogenen Funktionen die folgende charakteristische Gleichung nach sich ziehen X9 09 + eo += W. Wir fassen das 'Vorangehende folgendermaasen zusammen: Theorem I. Fasst man 7,7, . . .7, als Verhåltnissgrössen auf, so enthålt jedes System Gleichumgen 2wischen 7, ...Tn Xo +++ Xn, welches die Differential-Relation 7 dx, + 7 dx, +.... +7, dx, =0 ådentisch befriedigt, n+-1 Gleichungen von der Form X; = FG 94 aW prgkedl drainile å ) dr * 0 fata gm dos. ta) t - welche am und fir sich den Ausdruck Zmndx verschwinden lassen. 202 Hier bezeichmen ab...1lmm...tådie Zahlen 01...nin einer beliebigen Ordnmmg genommen, und W ist irgend eine Funktion VON Ta » . » «Ti Xn.» » . .Xy die mnsichtlich der nt homogen von erster Ordnung ist. Unsere n + 1 Gleichumgen können im Allgemeinen auf mehrere Weisen die aufgestellte canomische Form erhalten. Ins- besondere kann man immer erreichen, dass W hinsichtlich der 7 linear ist. 2. Um die Sprache zu erleichtern werden wir die Terminologie der Mannigfaltigkeitslehre anwenden und gleichzeitig ein neues Symbol, welches wir sogleich definiren, einfåhren. Wir betrachten zwei Werth-Systeme x, . . .X, 79 +.. 7 Und Ko JG KG +20 Gl8 Gequivalent, wenn Ti pg X= Kyle Tek Tk und milssen daher sagen, dass es 00? * lund nicht 00? * ”Werth- Systeme (x 7) giebt. Eine Zahl q Gleichungen zwischen den x und 7 bestimmen im Allgemeinen 00” * 1 solche Werth-Systeme. Den Inbegriff' derselben bezeichmnen wir, wenn die betreffenden Gleichun- gen Zrdx =0 identisch befriedigen, mit dem Symbole M,, | wo k die Zahl 2n +1—q ist. Nach dem Vorangehenden kann k höchstens gleich n sein. Wir gehen dazu iber die Betrachtungen der vorangehenden i Nummer zu interpretiren. Dabei wird es bequem sein sich vorlaiifig auf den Fall n=2 7u beschråncken. Fassen wir x,X, X, als Cartesische Punkt-Coordinaten auf und 79 7 7 als Verhåltniss-Grössen, welche die Lage einer durch den Punkt x,x, x, hindurchgehenden Ebene 79 (X'0— %) +74 €4—%) +7% (%' —X%)=0 bestimmen, so können wir X,X; X, 7 7 7, Als Coordinaten eines Flåchenelements betrachten. Bei dieser Interpretation sagt die i Gleichung . * * /n ee DE OE pl JNM EE EE JEPPE LP EE RENE REE NE EE Ve NE ED TG ME i TD i ee gn et 5-6 203 79 ÅX9 + 7; AX, +7 dx =0, dass die Ebene des Flichenelements (x, .=.. 7) den Punkt des benachbarten Element (x, + dx, ++. 7 + dn) enthålt. Findet diese Relation statt, sagen wir der Kirze wegen, dass unsere beiden Elemente vereinigt liegen. Mit Anwendung dieses Ausdrucks kön- nen wir unser allgemeine Problem fir den Fall n=2 folgender- maasen aussprechen: Man soll die Flåchenelemente des Raumes in allen möglichen Weisen in 2weifach unendliche Schaaren zerle- gen, derart dass jedes Element mit allen benachbarten Elementen derselben Schaar vereimigt iegi. | Um die erhaltene Lösung dieses Problems interpretiren zu können, bemerken wir Folgendes. Nehmen wir irgend eine Flåche, so bestimmt die Gleichung derselben X9 =Éf (X %X) zusammen mit den beiden Relationen Reg += 0, 7 + mr =0 alle Flåchenelemente, welche die Flåche bedecken. Nehmen wir an- dererseits eine Curve, so ist auch nicht schwer zu erkennen, dass die Gleichungen derselben Xo = fo(%), X = fi (%) zusammen mit dfo af, Ga NER =0 alle Flåcheneiemente bestimmen, welche die Curve umhbiillen. End- lich kann man die Gleichungen eines Punkts EE REE ET auch als analytische Definition aller durch denselben hindurchge- henden Elemente auffassen. Vergleichen wir nun dies mit Theorem I, sehen wir, dass die Elemente, welche eine Flåche bedecken, eine Curve umhiillen oder durch einen Punkt gehen, Schaaren der verlangten Eigenschaft bilden, und dass es keine andere solehe Schaaren gjebt. Um die allgemeine Theorie in entsprechender Weise interpre- tiren zu können, fassen wir x,X, ... X, als Punkt-Coordinaten eines (n + 1)-fach ausgedehnten Raumes auf, ferner 7,7 . ++ Ta [204 als Verhåltnissgrössen, welche die Lage einer durch den Punkt X9 +++ X, hindurchgehenden ebenen Mannigfaltigkeit % (X9— m) +71 4 —) +++ BE EJ 0 bestimmen. Bezeichnen wir den Elementartheil dieser Mannigfal- tigkeit, der dem Punkte x,... X, benachbart ist, kurzweg als ein Element, so können wir die Grössen x, . . . X, T9+..7n als Coor- dinaten eines Elements betrachten. Die Gleichung 7 dx +tudy +-... +7%m dx =0 sagt, dass die Ebene des Elements (x, ...7,) den Punkt des benachbarten Elements (x, + dx, . ..) enthålt, oder wie ich der Kiirze wegen mich ausdriicke, dass diese beiden Elemente vereinigt liegen. Also kommt unser allgemeine Problem darauf hinaus: die 00” T Elemente X, ++. 7, auf alle mögliche Weisen in n-fach unendliche Schaaren 2u zerlegen derart, dass jedes Element mit allen benachbarten Elementen derselben Schaar veremigt liegt. Um die schon gegebene Lösung interpretiren zu können, be- merken wir, dass die Flemente, die sich an einer (n—q)-fach aus- gedehnten Punkt-Mannigfaltigkeit | X=K%& (40%) GRØDE Å) | anschliessen, durch die eben geschriebenen Gleichungen zusammen mit den n — q folgenden dfo df, ÅXk je På AXk bestimmt sind. Es ist also möglich die 007" + I Elemente eines (m + D-fach EE 0= 7, ausgedehnten Raumes in n-fach unendliche Schaaren zusammenzu- fassen, derart dass jedes Element mit allen benachbarten Elementen derselben Schaar vereimigt liegt. Solche Schaaren bilden alle Fle- mente, die sich an trgend einer q-fach ausgedehnten Punkt-Mannig- faltigkeit anschliessen; uud andere derartige Schaaren giebt es micht. Die Element-Mannigfaltigkeiten M, ordnen sich hiernachinn+1 Categorien nach der Dimension der zugehörigen Punkt-Mannigfal- tigkeit (d. h. nach der Zahl der Relationen zwischen den x, die aus den Gleichungen unserer M, nach der Elimination der 7 her- — vorgehen). Zuweilen brauche ich das Symbol (x) M EE NE EN NE EP 205 um eine Element-Mannigfaltigkeit M, zu bezeichnen, deren zuge- hörige Punkt-Mannigfaltigkeit von k'* Dimension ist. Dementspre- chend könnte ich mit å p den Inbegriff vonoo0” vereinigt liegenden Elementen bezeichnen, die sich an einer k-fach ausgedehnten Punkt-Mannigfaltigkeit anschliessen. 92. Formulirung eines allgemeinen Problems. M 3. Nun können wir unser allgemeine Problem formuliren. Dasselbe umfasst als speciellen Fall das allgemeinste Problem, * welches man friiher in der Theorie partieller Differential-Gleichungen 1. 0. behandelt hat. Problem. Vorgelegt seien q Gleichungen der Form MN SE AG TY =0, die hinsichtlich der von mullter Ordnung sind. Man soll im allge- meinster Weise n + 1 — q weitere Gleichungen finden, welche ZUSam- men mit den gegebenen die Differential-Relation mm dx +7 dx, +...+7% dr, =0 identisch befriedigen. Unser Problem kommt darauf hinaus, alle M, zu finden, deren. Elemente q gegebenen Relationen zwischen den Flement-Coordi- naten befriedigen. Nennen wir solche Mannigfaltigkeiten Integral- M, der betreffenden Gleichungen, können wir unser Problem folgen- dermaasen ausdricken: Man soll alle Integral-M, von q gegebenen Gleichungen z2wischen Mg. «Lag 70 bestimmen. | Friiher stellte man die Forderung, dass die gesuchten Mannig- faltigkeiten auch als Punktgebilde n-fach ausgedehnt seien; man suchte alle Integral -M” von den betreffenden Gleichungen. Es giebt ein ausgezeichneter Fall, in dem unser allgemeine Problem sich durch ausfiihrbare Operationen d. h. Differentiationen und Eliminationen erledigen låsst. Enthalten nåmlich unsere Glei- chungen nur die x EE AEE gd 206 so findet man nach den Entwickelungen der ersten Nummer die allgemeinste Integral-M, dieses Gleichungs-Systems, indem man m weitere Gleichungen zwischen den x zufiigt, und das erhaltene Sy- stem hinsichtlich q+m unter denx, etwa x, . . «Xq4 m —y auflöst X == PiEgd me Kg) (k=01,..004+m—1) und endlich die bekannten Gleichungen 7, + 348 % =0(a=q9+ m.m) zufigt. Die gefundenen n + 1 Gleichungen bestimmen die gesuchte | allgemeinste Integral-M, der q vorgelegten Gleichungen. | 4. Im Allgemeinen verlangt die Erledigung unseres Problems (jedenfalls nach dem jetzigen Standpunkte der Wissenschaft) gewisse Integrations-Operationen. Ehe wir dasselbe angreifen, werden wir ein Hiilf-Problem, welches nur ausfihrbare Operationen verlangt, erledigen. Wir betrachten zunåchst einen einfachen Fall desselben. Vorgelegt ist eime Gleichung F'= 0 zwischen 39 » . + Ty. Man sucht alle Integral-M,-, derselben. Man nehme irgend eine M,. Geniigt dieselbe zufålligerweise F =90, so unterwerfe man die Elemente derselben irgend eine neue —1 => Sait Relation. Die in dieser Weise gefundenenoo" Elemente bilden offenbar eine Integral-M,.1. Befriedigt dagegen die gewåhlte M, nicht der Gleichung F —= 0, so nehme man unter ihren Elementen alle, welche F =0 geniigen. Dieselben bilden wiederum eine In- tegral-M,-1. Es ist selbstverståndlich, dass in dieser Weise alle Integral-M, 4 von F =0 erhalten werden können. - Hiilf-Problem 2. Vorgelegt sind q Gleichumngen zwischen X, ++ . 743 man soll alle Integral-M,-, derselben bestimmen. Um dieses Problem, auf welches wir spåter das allgemeine Problem zuriickfiihren, zu erledigen, nehmen wir wiederum irgend eine M,. Unter den Elementen derselben giebt es jedenfallsoo"—1, V BE OE PO ab VET kl - dn SNE LE PE und unter Umstinde o0"74*K, welche den vorgelegten Gleichun- gen geniigen Wåhlen wir unter denselben nach irgend einem å Gesetze 00"=4, so bilden die so erhaltenen Elemente immer eine Integral-M, ,. Und es ist klar, dass alle Integral-M,-, in dieser — Weise erhalten werden können. å 207 8 3. Zwei Fundamental-SåtZe. Die Theorie dieser Abhandlung beruht auf zwei fundamentale Såtze, die in diesem Paragraphe bewiesen werden sollen. 5. Der erste bezieht sich auf alle Integral-M, einer Gleichung F=0. Doch ist es naturgemåss oder jedenfalls bequem, sich zunåchst auf sol- che Integral-M, zu beschråncken, deren Gleichungen eine bestimmte x, etwa x, enthalten. Setzen wir nun, um uns måglichst viel der gewöhnlichen analytischen Darstellung anzuschliessen X9= 4, Xp = Xp) Tr =-—7 Pa, 80 nimmt die vorgelegte Gleichung die Form FØRE, +77 Do) =29, und die betreffenden Integral-M, driicken sich folgendermaasen aus dW dW (A) lp, Bear Dy Ky MT ap 6 Ta = vag - k=1...G4 a=qQ,+1...1 Es sind also alle Gleichungs-Systeme dieser Form, die mit F=90 algebraisch vereinbar sind, welche zunåchst den Gegenstand unserer Betrachtung bilden. Hier fåhren wir die Discussion in verschiedener Weise, jenachdem q gleich Null oder von Null ver- schieden ist. | Ist q=0, so heisst dies, dass wir alle Gleichungs-Systeme (B) L=WK ++ Ma) De betrachten, die mit F—=0 algebraisch vereinbar sind. Ein solches Gleichungs-System bestimmt z und die Grössen p als Funktionen von den x, die selbst vollståndig unabhångig bleiben. Darum ist unser System mit den n Relationen dF dp; ? : in denen s irgend eine infinitesimale Grösse bezeichnet, zusam- men mit der aus ihnen hervorgehenden Gleichung ar aF å UM Me +Podn) vereinbar. Es handelt sich darum die entsprechenden Incremente dx; = — & 208 dp, zu berechnen; es wird sich zeigen, dass sie nur von F's und micht von W's Form abhången. Durch Differeutiation finden wir åF , aF dF dy, dF dp» dxk dz Du Po de rede Nun ist dpi- * > 40"W 2 Jøtik aF dxp -=dxidxk == dx” dx, Ten er also kommt In dieser Weise erkennen wir, dass unser Gleichungs-System (B) mit — dem bekannten simultanen Systeme | AK dur dx, dz: dp, dp, = — 5 ej vereinbar ist. Sind also F, f, .... f2,-1 ein zugehöriges System Integrale, so ist es im Allgemeimen möglich, die Gleichungen z=W, Di == av durch n + 1 Relationen der Form PÅL 5 zu ersetzen. Um die Sprache zu erleichtern, nennen wir den Inbegriff von Elementen (z x p), die durch die 2n Gleichungen F= 0, Å == Ag» NE A2n—l bestimmt werden, eine charakteristische Streife, oder eine charakte- ristische M,. Geben wir den Parametern a, successiv alle mögliche Werthe, so erhalten wir 00%" charakteristische Streifen. Mit An- wendung dieser Terminologie können wir nach dem Vorangehenden folgenden Satz aufstellen: i Die Integral-M, einer Gleichung EA le 1 welche durch Gleichungen der Form aW pe NVE, å bade Ki), Px | dp, N kj K 209 analytischen Kern in der Cauchyschen Integrations-Methode. Ich | werde denselben jetzt ausdehnen und darnach in dem folgenden | Paragraphe die Grenzen får seine Giiltigkeit feststellen. Es handelt sich also darum diesen Satz auf Mannigfaltigkeiten | der Gleichungsform Z—P XY —-++ PX = W- Dy +++ Pa Xa41 +++) DE MRELA vr MN q Fil dpg * TR ke TT r=GV En | welche der Gleichung | F(ax > PSN | geniigen, auszudehnen. Zu diesen Zwecke filhren wir neue Varia- beln ein vermöge der Substitution g=Z—p X —"'- > — PyXp Xi = — Du Pu = XX Xa n- Xo d Pa På | oder der aequivalenten | pep KEN ME, XX Pa=P'ar Hierbei nehmen das System (A) und die Gleichung F = 0 bez. ler Å de, pop 0 dX k und LE EG rer VE GN OP ee SNE | an. Sind also F'f", f2,-1 ein System Integrale des simultanen stem ex. .dr dø: dp,..:dp/= — Ko ger HEST 4) n n' Z 80 können die Gleichungen (A) durch n+1 Relationen der Form DP. (F' f PT r ==) | ersetzt werden. Nun ist es aber leicht zu sehen, dass unsere Sub- | Sstitution auch das simultane System. de 0 ai dp GE ode (fots Gå) in Viss simultane System (C) iberfibrt. Gleichzeitig gehen Inte- Vid.-Selsk. Forh. 1874. 4 Eg dxn 210 | | grale f, ... fy,-1 von (D) in ein System Integrale von (C) iiber. In dieser Weise erkennen wir, dass ein Gleichungs-System | AM aW ET D X pr Hip EM, Bg Er dpi 9 i KN welches mit | | Fu xp) 40 algebraisch vereinbar ist, im Allgemeinen durch n+1 Gleich- ungen der Form | DATLSLJN=% ersetzt werden kann. Die betre lt Integral-M, sind also von. charakteristischen M, erzeugt. Unser Satz hat noch nicht seine allgemeinste Form erhalten. Um die noch zuriickgebliebene Beschrånckung zu entfernen, fiihren wir die urspriinglichen Variabeln Ke GE KE TE ee IL, wieder ein. Hierdurch nimmt das simultane System, welches die charakteristischen Streifen bestimmt, die Form Bånn aF JP SER 1 ee å dx ALLY == d IL, ur ot Dieses System ist nun vollståndig symmetrisch, sowohl hinsichtlich | X9 +++ X,, Wie hinsichtlich IZ, . .. IL. Also gilt unser Satz auch fir solche Integral-Mannigfaltigkeiten, deren Gleichungen die Variable x, nicht enthalten. Also 3 Theorem I. Die Integral-Mannigfaltigkeiten eimer Gleichung Pla 800 Hj | sind im Allgemeinen von charakteristischen Streifen erzeugt. Sind insbesondere såmmtliche Elemente der Gleichumg in eine irreductible: Schaar Integral-M, zusammengefasst, so sind alle diese Mannigfal- tigkeiten von charakteristischen Streifen erzeugt. | Ich behalte mich vor diesen wichtigen Satz in dem folgenden Paragraphe zu pråcisiren. | 6. Zur Erledigung unseres Haupt- -Problems brauchen wir ror einen fundamentalen Satz, den wir jetzt aufstellen. ; Theorem III. Unter «en Elementen ecimer Gleichung F= == 0 wåhlen wir 2wei vereimigt legende und legen durch sie die - 211 2zugehörigen charakteristischen Streifen. Alsdann liegt jedes Element der einen Charakteristik mit einem (und also mit allen) benachbarten Elementen der 2weiten vereimigt. Beweis. Ist x,...X, IL... .II, ein Element der Gleichung F—0, so wird ein benachbartes Element x", . - - Xn ++. IL! der hindurchgehenden charakteristischen Streife durch die Gleich- ungen X; k mer AT, definirt, wo & eine infinitesimale Grösse ist. Bezeichnen wir nun den Uebergang von dieser Charakteristik zu einer benachbarten mit dem Symbole ö, können wir setzen dx =8x, +65. Er Also finden wir SIT, 8x,/=3 (II, — & tn (dx, + £3. fn) gr unserer Voråussetzung ist aber SIL, dx, =0. Werfen wir daher infinitesimale Grössen, die hinsichtlich < von zweiter Ordnung sind, weg, so kommt dF ZIL' öx,' = & SIL, 5 Er ger SXy). Nun ist F von nullter Ordnung hinsichtlich der 11, d. h. | spp Mu, 3 ag =0 also kommt durch JAG ZII, 5. AR +23 art. - dl, =0 und durch Einsetzung STL, dx, / == Ke OX; +- ==; OE, k woraus, da F gleich Null ist, | NIL/Sx,/=0. Hiermit ist bewiesen, dass wenn zwei Elemente einer Gleichung vereinigt liegen, dass dann dasselbe mit zwei benachbarten Ele- 14* 212 menten der beiden hindurchgehenden charakteristischen Streifen der Fall ist. Also ist unser Satz richtig.! PNAN Eine unmittelbare Consequenz dieses Satzes ist folgende: Corollar. - Wåhlt man irgend eine Integral-M, 1, die micht von charakteristischen Streifen erzeugt ist, und construirt alle durch die Elemente derselben kindurchgehenden Charakteristiken, so erzeugen dieselben immer eine Integral-M,. Friher haben wir aber gelehrt, beliebig viele Integrål-M,.-, aufzufinden. Ferner kann man immer entscheiden, ob eine solche von Charakteristiken erzeugt ist. Also können wir beliebig viele Integral-M, construiren; und andererseits giebt diese Construction alle Integral-M,, die von charakteristischen Streifen erzeugt sind. Wiinscht man insbesondere Integral-M, zu erhalten, welche auch als Punktgebilde n-fach ausgedehnt sind, d. h. Integral M!, so ist zunåchst klar, dass die charakteristischen M, einfach ausgedehnte Punkt-Mannigfaltigkeiten sein miissen. Diese Forderung ist immer — erfillt, ausgenommen wenn die vorgelegte Gleichung F =0 nur die Grössen x enthålt. Wir setzen daher voraus, dass F = Ojedenfalls eine (und demzufolge zwei) Grössen IT enthålt. Wåblt man nun irgend eine Mannigfaltigkeit M;, so ist dieselbe entweder eine Inte- gral-Mannigfaltigkeit, oder auch bilden solehe Elemente derselben, welche F=0 befriedigen, eine Integral-M;X; vonF=0. Im letzen Falle, den wir allein zu beriieksichtigen haben, sind noch zwei Mög- lichkeiten vorhanden, jenachdem die erhaltene M!-| von charak- teristischen Streifen erzeugt ist, oder nicht. Im ersten Falle giebt es unbegrenzt viele Integral-Mannigfaltigkeiten, welche dieselbe | enthalten; auf ihre Construction gehen wir indess nicht ein. Im letzten Falle erzeugen die durch die Elemente der gefundenen M"-! hindurchgehenden charakteristisehen Streifen eine Integral-M,, die offenbar eine M! sein muss. , * * * 8 * E 3 ! Der hier gegebene Beweis ist, wenn ich nilht irre, dem Wesen der Sache nach correkt. Uebrigens könnte man auch ohne grosse analytische Schwierigkeit die yr 1 | Reihen-Entwickelung des Ausdrucks SIL Sx," nach den Potenzen von g auf- stellen. 213 po GE % Theorie der vollståndigen Lösungen. In dem vorangehenden Paragraphe hebten wir wiederholt her- vor, dass wir keinesweg bewiesen håtten, dass såmmtliche Integral- M, einer Gleichung F=0 von charakteristischen Streifen erzeugt sind, sondern nur, dass so im Allgemeinen der Fall ist. Unsere Betrachtungen gestatten in der That noch die Möglichkeit, dass es unbegrenzt viele Integral-M, giebt, die allerdings ausser der vor- gelegten Gleichung F =0 noch eine zweite Gleichung zwischen den x und IT befriedigen miissen, welche keine solche Erzeugung gestatten. Es hat, scheint es mir, ein bedeutendes Interesse, die wahre Begrenzung unsere Satzes* aus einem eingehenden Studium des simultanen Systems zu ziehen: ich habe mich indess darauf beschråncken miissen wie bei meinen urspriinglichen Untersuchungen iber diesen Gegenstand einen indirekten Weg zu geben, dies umsomehr wie ich gleichzeitig die Theorie der vollståndigen Lösungen erweitere. 7. Ich nenne den Inbegriff von o0" Integral-M, Mt == WL. MAG Eg 0004 Kay 200 80) eimer vorgelegten Gleichumg F = 9 eine vollståndige Lösung von F=9, wenn jedes Element dieser Gleichung in einer M, der be- treffenden Schaar enthalten ist. Hiermit ist die Möglichkeit micht ausgeschlossen, dass jedes Element in mehreren M, der Schaar ent- halten ist. Es handelt sich zunåchst darum die allgemeine Existenz der vollståndigen Lösungen nachzuweisen. Hierzu brauchen wir nur den letzten Satz des vorangehenden Paragraphes (Theorem HI). Wåhlen wir irgend eine Relation zwischen den x f&jnålb- 1 )=% So lisst sich immer entscheiden, ob die durch diese Gleichung zusammen mit der vorgelegten * In diesem Paragraphe geben wir eine vollståndig neue und scharfere Begrindung des Theorems 2. 214 6 EE GET bestimmten Elemente sich zu charakteristischen Streifen zusammen- fassen lassen, oder nicht. Da es nun nur 00”! charakteristische Streifen giebt, so ist es selbstverståndlich, dass es solche Funk- tionen f giebt, dass die betreffenden Elemente sich nicht in Streifen gruppiren lassen. Wir betrachten eine solche Funktion f, indem wir es unentscbieden lassen, wie man in einem gegebenen Falle derartige Funktionen bestimmt. Nehmen wir nun alle Elemente unserer Gleichung F =0, die durch einen Punkt der Mannigfaltig- keit f=0 hindurchgehen, so bildet der Inbegriff derselben eine. Integral-M,-1,; dabei vorausgesetzt, dass die Lage des betreffenden Punktes als arbitrår betrachtet wird. Also erzeugen die durch einen solchen Punkt hindurchgehenden charakteristischen Streifen eine Integral-M,. Und es ist klar, dass jede charakteristische Streife einer solchen M, anger denn jede Charakteristik geht jeden- | falls durch einen Punkt der Mannigfaltigkeit f=0. Es wird sogar im Ållgemeinen eintreffen, dass jede Charakteristik mehreren M angehört. -Jedenfalls zeigen die obenstehenden Entwickelungen, dass jede Gleichumg F= 0 vollståndige Lösungen besitzt. I : B Sei dann 7 16 4 pott X y NAL NE ka Me die ke Gleichung einer Amalie. Lösung mit å n Parametern a, . . . 8,. Unter den Manmnigfaltigkeiten N dieser. vollståndigen Lösung wåhlen wir irgend eine Schaar, die durch eine oder mehrere Gleichungen zwischen den a definirt wird. Wir zeigen, dass eine solche Schaar zur Construction einer neuen In- tegral-Mannigfaltigkeit Anlass geben kann. Wir betrachten zuerst den Fall einer Gleichung | Pla 9) =0., Der Bequemlichkeit wegen bezeichnen wir alle Mannigfaltigkeiten der hiermit definirten Schaar mit dem Symbole N,, eine bestimmte. solche mit N,* und endlich eine beliebige zu N," benachbarte mit N'%: Wir suchen die auf N%, gelegenen Elemente, die mit N4L,'S benachbarten Elementen vereinigt liegen. Fine einfache Ueberle- gung giebt die Bedingungs-Gleichung at å : Vide sk Erytre 215 i Å > GE + EN da, =0, - in welcher da, .. . da, Incremente der Parameter sind, welche den Uebergang von N%, zu N', entsprechen. Schreiben wir nun die n Gleichungen p HAr =0, so bestimmen die durch Flimination von * hervorgehenden n—1 Gleichungen alle auf N,? gelegenen Elemente, die mit den benach- barten Elementen aller N', vereinigt liegen. Den Inbegriff dieser Elemente bezeichnen wir mit dem Symbole P"; durch entsprechende Construction bestimmen wir auf jede N, eine Mannigfaltigkeit P. Ich behaupte nun, dass der Inbegriff aller P eine Integral-Mannig- faltigkeit bilden. Sind in der That P" und P' die beiden P, velche bez. N%, und N', entsprechen, so muss jedes Element von P*, wel- ches ja mit den benachbarten Elementen von N,' vereinigt liegt, insbesondere auch zu P”s benachbarten Elementen in dieser Be- ziehung stehen. Da nun alle P nur vereinigt liegende Elemente enthalten, welche F =d0 befriedigen, so ist hiermit nachgewiesen, dass alle P eine Integral-Mannigfaltigkeit bilden; freilich ist die aW da, Dimension dieser Mannigfaltigkeit, wie auch P”s mnoch unbe- stimmt. — Zu bemerken ist, dass die Gleichungen, welche P bestimmen, nur 1) von der Form der Funktion W, d. h. der gege- benen vollståndigen Lösung, 2) von den Differentialquotienten von P hinsichtlich der a, 3) von den Werthen der Parameter åa abhån- gen. Giebt man also nachdem man eine bestimmte vollståndige Lösung genommen hat, den Grössen ap ap n da, * » . da, dj FA bestimmte Werthe, so erhålt man eine ganz bestimmte Mannigfal- tigkeit P. Nun sind die Differentialquotienten AP Verhiltnissgrössen; . k also giebt es nicht mehr als 00"-! Mannigfaltigkeiten P. Freilich ist es denkbar, dass unter denselben sich identische finden. Wir betrachten jetzt eine Schaar Mannigfaltigkeiten N, die durch zwei Gleichungen zwischen den a 216 Pur OA DP =0O definirt wird. Dabei brauchen wir die Symbole N, NJ, N%. in derselben Bedeutung wie eben. Nun sind die auf N*, gelegenen Elementen, die mit den benachbarten auf allen N', vereinigt liegen, durch die n Gleichungen ad, av, N X da 9 — hy 2 Er da, : da, oder eigentlich durch die nach der Elimination von ), und », zuriick- gebliebenen n—2 Gleichungen bestimmt. Wir bezeichnen den In- begriff dieser Elemente mit Q und bemerken dabei, dass jede Q, wie eine einfache Ueberlezung zeigt, von Mannigfaltigkeiten P- erzeugt sind. Es låsst sich nun ganz wie im vorigen Falle einsehen, - dass alle Q eine Integral-Mannigfaltigkeit bestimmen, und zwar eine, die von Mannigfaltigkeiten P erzeugt ist. - In entsprechender Weise könnte man den Fall dreier oder mehrerer Gleichungen zwischen den a erledigen. Man erhålt immer Integral-M, die von Mannigfaltigkeiten P erzeugt sind. 8. Wir beweisen jetzt, dass alle Integral-M, unserer Gleichung, ausgenommen möglicherweise eine einzige durch die besprochene Construction aus der vorgelegten vollståndigen Lösung hergeleitet werden können. Man nehme in der That eine beliebige Integral- Mannigfaltigkeit M,. Jedes Element derselben gehört einer (oder mehreren) Mannigfaltigkeiten N an. Setzen wir nun vorlaiifig vor- aus, dass M, nicht mit såmmtlichen N ein Element gemein hat, So miissen diejenigen N, die zu M, in dieser Beziehung stehen, | eine Schaar bilden, die durch q Gleichungen zwischen den aå be- stimmt wird | INE ee ER ER UTNE Man wåhle nun zwei benachbarte N dieser Schaar und bezeichne dieselben mit N* und N'; es seien ferner =* und =' zwei benach- barte Elemente, welche bez. N" und N' mit M, gemein haben; diese beiden Elemente liegen offenbar als angehörig M, vereinigt; d. h. sie befriedigen die Gleichungen - aW ap, aP, aP, BE EN AP EON e da, 217 Also ist M, entweder mit der von unserer Schaar bestimmten Inte- gral-Mannigfaltigkeit identisch oder in derselben als reductibler Theil enthalten: Jedenfalls ist M, von Mamnigfaltigkeiten P (oder reductiblen Theilen solcher) erzeugt. Es liegt hier im höchsten Maase nah zu vermuthen, dass die P eben die charakteristischen Streifen sind. Ich werde angeben, wie man synthetisch sehen könnte, dass so der Fall ist. Dabei haben wir zwei Möglichkeiten zu beriicksichtigen, dass nehmlich die P, welche von a'* Dimension sein mögen, von Charakteristiken erzeugt sind, und dass sie es nicht sind. Im ersten Falle ist klar, dass Integral-M,, welche w» passend gewåhlte, einandern benach- barte Charakteristiken enthalten, eine gewisse P in ihrer ganzen Ausdehnung enthalten miissen. Der Umstand also dass eine Inte- gral-M, gewisse benachbarte Charakteristiken enthielt, wiirde be- wirken, dass Charakteristiken, welche zu diesen nicht benach- bart waren, ebenso derselben angehörten. Dieses steht aber im Wiederspruche mit den Ergebnissen des vorangehenden Paragraphes (Schluss);: also muss 2 gleich 1 sein. In garnz åhnlicher Weise wiirde man beweisen, dass die Voraussetzung, dass die P nicht von Charakteristiken erzeugt sind, absurd ist. Hiermit ist also bewiesen, dass die P Charakteristiken sind (oder von discreten Cha- rakteristiken bestehen). Spåter beweise ich dies analytisch. Wir sehen also, dass såmmtliche Integral-M, von Charakteri- stiken erzeugt sind. Eine Ausnahme bildet höchstens die einzige Integral-M,, welche mit allen N ein Element gemein hat, welche also durch die Gleichungen definirt wird. Die hiermit bestimmte ausgezeichnete Integral-M, nenne ich, wenn sie iberhaupt existirt, die singulåre Integral-M,. Es ist zu vermuthen, dass eine Gleitchung F=0 im Allgemeinen keine singulåre Integral-M, besitzt. Auf diese Frage gehe ich indess nicht ein.! 1 dl * .e å Å = A * Es liesse sich nun nachweisen, dass Integral-Mannigfaltigkeiten, die durch die in der vorangehenden Nummer angegebene Construction erhalten werden, Mn sind, Das werde ich bei einer ausföbrlicheren Redaction zeigen. 218 Theorem II. Alle Integral-M, einer Gleichung F= 0, ausge- nommen höchstens eine eimzige, sind von Charakteristiken erzeugt. Hiermit haben die Entwickelungen des vorangehenden Para- graphes ihre wahre Begrenzung erhalten.' Ehe ich diesen Paragraph schliesse, werde ich einen anderen Beweis des Satzes, dass jede Gleichung F,==a, eine vollståndige Lösung besitzt, andeuten. Hieriiber ausfiihrlicher spåter. Seien n+ 1 Gleichungen zwischen x, ...X, Il9... IL, vorgelegt Te eee Je Å welche den Ausdruck Z17/dx identisch verschwinden lassen. Sind nun alle a, arbitråre Constanten, so gilt eine Gleichung der Form (A) XII dx = 3, dFv; dann aber bestehen zwischen den F die charakteristischen Relationen (B) (Fi Fi)=0. Ist nun F, irgend eine vorgelegte Funktion, so existiren immer n weitere von einandern unabhångige Funktionen F,, welche (F, Fj) =0 | geben. Dann aber definiren die Gleichungen Fre BE pl Å eine vollståndige Lösung von F,=a,9. Wiinscht man endlich die- selbe auf die canonische Form Xo la rå KG Wat ra TO RE skr ANER zu bringen, so muss man wie im ersten Paragraphe verfahren. Diese Beweis-Methode ist vielleicht als einfacher als die obenge- gebene zu betrachten. Freilich muss man dann den Satz, dass B- eine Consequenz von Å ist, nicht wie ich, sondern wie Mayer es gemacht hat, beweisen.* I Die Entwickelungen dieses Paragraphes zeigen, dass die charakteristischen Streifen einer Gleichung F =0 sich gewissermaasen als die Elemente eines n-fach aus- gedehnten Raumes abbilden lassen. Diese Bemerkung, die sich auf Involutions» Systeme ausdehnt, hat bei meinen synthetischen Untersuchungen eine wichtige Rolle gespielt. ; Lass mich bei dieser Gelegenheit hervorheben, dass eine Transformation zwischen — den Variabelsystemenx,. > x, II, . . «If, und x9...x, IL - FPS bei welcher die Gleichung - på Å dør 2IT dx* rd stattfindet, die Eigenschaft besitzt, Element-Mannigfaltigkeiten Mu in solche tiber- 7 zufiihren. gr 219 8.5. Involutions-Systeme. Ihre Integration. In diesem Paragraphe betrachten wir Gleichungs-Systeme der Form I,-I1, f,=0 kb, dl mg == 0 a=qQ+1...0 wo die Grössen IL ... II; X441- ++ :X,, Dicht in den Funktionen f und 9 vorkommen. Bestehen hier die Relationen (II,—ITf,, II, — If)=0, (IL— II fi, Xi—9i) =0, (X-— Pr X—P)=0 so nennen wir das Gleichungs-System ein Involutions-System. Wir sagen auch haiifig, dass die betrefftenden Funktionen in Involutions- Beziehung stehen. 9. Zuerst erledigen wir den Fall, qj=2, v”=0, d.